Hos Mommer

15. november 2016

Undervurder aldrig en kvinde …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 13:04
Tags: , ,

Never underestimate a womanFordi der på min Facebookprofil står, at jeg har arbejdet på Columbia University i New York, tror FB åbenbart, at jeg har taget en eller anden magistergrad der, hvilket jeg på ingen måde har; jeg arbejdede i kort tid som forskningslaborant på et laboratorium tilknyttet universitetshospitalet.
Ikke desto mindre dukker denne sweatshirt op på min FB-side med regelmæssige mellemrum. Der står Never underestimate a woman who graduated from Columbia Univerity. De kan fås i alle mulige afskygninger og fra alle mulige universiteter, og jeg har ikke tænkt mig at købe en.

Det er dog en ganske nydelig farve, så hvis jeg endelig skulle investere i en, behøvede de kun at trykke de første ord:
Never underestimate a woman
Punktum.

Kvinder er nemlig gode – også til at tage initiativer.
For ikke så længe siden skrev en meget sød strikkefestivalkollega til mig og fortalte, at hun lige om lidt, for første gang i meget lang tid, fik rådighed over en bil “og så kommer jeg altså ned og besøger dig i Den Stråtækte!”
I modsætning til visse mænd hverken overhører eller overser jeg den slags hårfine hentydninger, så inden der var gået ret mange minutter, havde vi aftalt en dato.
Den er i dag, og hun kommer lige om lidt. Bliver hele natten, for vi gider ikke sidde og spytte i et enkelt glas rødvin … der er sikkert uendelig mange af verdens store og små problemer, der skal afklares, og det gøres bedst over et glas vin eller fire.
Menuen bliver – blandt andet – Bettys andelår, som hun igen havde herfra.
Jeg glæder mig. Både til besøget og til de andelår, for de ser umanerlig lækre ud. Men … kogte gulerødder som tilbehør? Den er jeg godt nok ikke helt med på, så jeg vil i stedet servere en salat med en bund af spæde salatblade med appelsinskiver og granætæblekerner ovenpå.

18 kommentarer »

  1. Jeg synes heller ikke, kogte gulerødder er spændende, men jeg serverede letkogte gulerødder til og frosne ærter, der havde fået et lille bad i kogende vand. Men det tilbehør vil jeg ikke bruge en anden gang. De ovnstegte kartofler er populære i min familie. Jeg lavede også sovs, som egentlig ikke er nødvendig til den form for kartofler, Men der bliver sådan en lækker sky efter de tre timer i ovnen, og både store og små elsker sovs. Jeg havde tænkt (men ikke lavet) en salat at fintsnittet grønkål, æbler, rosiner og grantæblekerner. Det bliver næste gang😉
    Din salat lyder rigtig lækker. God fornøjelse med det hele.
    Nu rykker jeg snart ud, idet jeg laver mad i dag hos den ene familie. Jeg har lyst til at lave karbonader med stuvede ærter og gulerødder. Det er 100 år siden, jeg har lavet det. Jeg tror ikke engang, min datter m. familie ved hvad det er🙂 Men de har tillid til mig, og det jeg disker op med😉

    Kommentar af betty — 15. november 2016 @ 13:16 | Svar

    • Ovnstegte kartofler bruger jeg også tit – de smager nemlig godt og kræver kun en salat til … jeg ved ikke, om jeg bare gemmer skyen fra mine andelår.
      Din salat lyder god – den må du servere næste gang.
      Gulerødder er såmænd helt okay, men hver ting til sin tid; i hvert fald ikke til and, og jeg elsker karbonader med stuvede ærter og gulerødder – laver det nok 5-6 gange om året – så også god fornøjelse til dig – jeg er sikker på, at familien vil kunne lide det🙂

      Kommentar af Ellen — 15. november 2016 @ 13:32 | Svar

  2. Salat er helt fint – men glem nu ikke noget, der kan suge den gode sovs til sig🙂 Og knapt møre gulerodsstave er skam lækre😉 Deres sødme spiller fint sammen med appelsin og varme krydderier. Man skal bare ikke koge dem til døde. God fornøjelse – dejligt, at der er nogen, der bruger min opskrift.

    vh/Karen

    Kommentar af Karen Engell Dalsgaard — 15. november 2016 @ 13:39 | Svar

    • Jamen dog – velkommen hertil – du må have opdaget, at jeg linkede til dig🙂
      Vi smovsede alle i den gode and – det var en rigtig god opskrift, så tak for den. Det var ikke første gang, jeg har lavet noget fra dig, og det var bestemt heller ikke sidste🙂

      Kommentar af Ellen — 16. november 2016 @ 13:36 | Svar

      • Dejligt at høre🙂 Ja, der var pludselig en pingback fra dig, og så måtte jeg da lige ind og hilse på.

        Kommentar af Karen Engell Dalsgaard — 16. november 2016 @ 14:10 | Svar

        • Hyggeligt – kom igen en anden gang🙂

          Kommentar af Ellen — 16. november 2016 @ 14:18 | Svar

  3. Nej, kvinder skal man på ingen måde undervurdere, uanset hvilket universitet, de har gået på, eller om de har gået på universitet overhovedet.

    God fornøjelse med at ordne verdenssituationen, og gid I dog fik den ordnet. Men helt så nemt er det nok ikke.

    Kommentar af Henny Stewart — 15. november 2016 @ 14:05 | Svar

    • Sådan er det nemlig bare, men der er stadig nogle, der ikke har lært det!
      Det var ikke helt nemt, men jeg tror vi fik klaret det meste😉

      Kommentar af Ellen — 16. november 2016 @ 13:47 | Svar

  4. Åhr, hvor det lyder hyggeligt!! Rigtig god fornøjelse! ❤️

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 15. november 2016 @ 14:25 | Svar

    • Det var det i høj grad, tak🙂

      Kommentar af Ellen — 16. november 2016 @ 13:48 | Svar

  5. Hmm det lyder lækkert. Gad vide om man kan bruge det til vildgåselår, som jo er små. Det skal jeg lige fundere over til en dag, hvor jeg gider madlavning. Bruger du selv at støde krydderier, det synes jeg lyder så besværligt.

    Kommentar af Lene — 15. november 2016 @ 15:03 | Svar

    • Det var superlækkert, men jeg ved ikke helt hvor godt appelsinsmagen går til gås? Måske lige så godt som til and? And og appelsin er jo nærmest et fast par, men du må lade det komme an på en prøve – men skyder din mand ikke også ænder?
      Jeg har en morter, ja. det er bestemt ikke hver dag den er i brug, men ofte nok, og der er stor forskel på smagen, om det er savsmuldet fra et glas eller det er friskknuste krydderier, så det er umagen værd – det tager kun to minutter ekstra.

      Kommentar af Ellen — 16. november 2016 @ 13:51 | Svar

  6. Enig i at man ikke skal undervurdere kvinder og deres handlekraft. Mandemotto: Gør ikke i dag, hvad du kan få din mor til i morgen, giver måske en slags forklaring på mandesendrægtighed. Kunne godt forstille mig at en del mennesker ville blive glade for en lille ændring af FBs algoritmer, så man ikke skal se på samme t-shirt hele tiden.
    Den med andelår ser god ud.

    Kommentar af Jørgen — 15. november 2016 @ 20:16 | Svar

    • Det mandemotto har jeg hørt før🙂
      Sommetider tror jeg, at FB formår tankelæsning!
      Det var virkelig en lækker and og opskriften kan på det varmeste anbefales.

      Kommentar af Ellen — 16. november 2016 @ 14:00 | Svar

  7. Håber I har hygget jer, men jeg kan ikke forestille mig andet🙂 Hils endelig, hvis din gæst stadig er der. Endnu en spændende opskrift, jeg må vist på den sædvanlige ‘andelårjagt’.

    Kommentar af fiberfryd — 16. november 2016 @ 11:03 | Svar

    • Det har vi bestemt, og Linda er først lige kørt, hvilket vel siger lidt om hygge- og snakkeniveauet🙂
      Jeg er sikker på, at du vil kunne lide andelår efter den opskrift – jeg skal i hvert fald lave det igen en anden gang.

      Kommentar af Ellen — 16. november 2016 @ 14:01 | Svar

  8. Strik + snak = hygge i lange baner.
    Håber, alt gik efter planen.

    Kommentar af conny — 16. november 2016 @ 12:17 | Svar

    • Alt gik helt efter planen, og det var smadderhyggeligt.

      Kommentar af Ellen — 16. november 2016 @ 14:02 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.