Hos Mommer

14. november 2016

Dagens påstand

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:35
Tags:

Dagens påstand er denne:

P1040977

imageDet er intet mindre end genialt, og det er stjålet fra en minibærepose i brugsens chokoladeafdeling. Jeg er SÅ enig med den tekst, og nu nærmer sig den fantastiske tid, hvor jeg under mig årets chokoladetilskud, nemlig juletiden.
Jeg mangler bare at definere hvor lang ‘juletiden’ skal defineres til at være denne gang … tror fra omkring 1. december, idet jeg, inspireret af et indlæg af Mia, har købt en skøn julekalender fra Summerbird til John og mig – det er en godt gennemtænkt par-pakkekalender, for der er to stykker til hver dag, så der er en fair chance for, at John for en gangs skyld når at få glæde af husets chokolade, inden jeg glubsk og egoistisk når at fortære det.
Jeg satser på, at det lille skuffedarium efter chokoladetømning kan bruges til småting af håndarbejdsmæssig karakter.
Det var Mias rare mand, der kom hjem med en chokoladejulekalender til hende, men hvad den slags angår, kunne min ellers så søde John aldrig selv finde på at købe en julekalender, og selv om jeg kom med 10.000 mere eller mindre direkte hentydninger fra nu af og til juleaften 2017, kunne han alligevel ikke finde på at købe en julekalender … jeg har så bare til gode at finde ud af, om han heller ikke kunne finde på at spise en julekalender, hvis en anden en havde købt den … 

22 kommentarer »

  1. En chokoladegave er ægte næstekærlighed.

    Kommentar af Eric — 14. november 2016 @ 16:45 | Svar

    • Bestemt – men gad vide om John er enig😉

      Kommentar af Ellen — 14. november 2016 @ 16:53 | Svar

  2. Jeg kunne absolut ikke være mere enig i den chokoladepåstand! Oh, so true! Mand har faktisk i flere år – helt af sig selv – købt en chokoladekalender til mig. Til gengæld køber han ikke fødselsdagsgaver, så… 😝

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 14. november 2016 @ 19:11 | Svar

    • Goderne er åbenbart nogenlunde ligeligt fordelt🙂

      Kommentar af Ellen — 14. november 2016 @ 19:19 | Svar

  3. Jeg er SÅ enig i den påstand! Og jeg synes, at det er genialt, at du har købt den fine julekalender selv, når nu din John ikke lige forstår hentydninger…😉 Hvis du nu lukker de små låger op ganske stille – og måske hoster højt samtidig eller siger “nej SE, var det ikke…. ” et eller andet – så lægger han nok slet ikke MÆRKE til, at der er chokolade i huset. Og vupti, har du dobbelt portion helt for dig selv…😉

    Kommentar af miafolkmann — 14. november 2016 @ 20:20 | Svar

    • Nød lærer nøgen kvinde osv.🙂
      Hehe, fint forslag, men jeg er bange for, at det går galt nok med taljemålet i forvejen, så jeg er nok nødt til at dele. Ikke fordi jeg egentlig har lyst😉

      Kommentar af Ellen — 14. november 2016 @ 20:37 | Svar

  4. Uh, chokolade er jo en grøntsag og det ved vi fordi det kommer fra en bønne. Det betyder også det skal spises hverdag året rundt, det er en del af de der 5 sunde ting eller hvad nu reglen er;)

    Kommentar af Mette — 14. november 2016 @ 20:23 | Svar

    • Ja, hvordan er det nu lige det er?🙂 Jeg ville så gerne tro på den regel – min vægt taler desværre bare imod dens sandhedsværdi😀

      Kommentar af Ellen — 14. november 2016 @ 20:38 | Svar

  5. Ingen julekalender her og ej heller noget særligt behov for chokolade. Men selvforkælelse er nu på sin plads i ny og næ.
    Forresten: Hvis I vil ryge bacon er der en fin video hos kvalimad, og det ser ud til at jeres ovn også kan klare den opgave. I har jo også vacuummaskinen.

    Kommentar af Jørgen — 14. november 2016 @ 21:44 | Svar

    • Jeg ville virkelig ønske, at jeg ikke var så glad for (god) chokolade.
      Tak – jeg vil kigge lidt på kvalimad.

      Kommentar af Ellen — 15. november 2016 @ 08:21 | Svar

  6. Jeg er totalt enig i den påstand.. det samme kunne gælde for lakrids i min verden, det ved jeg godt du ikke er enig i..🙂
    Damen i Kræmmerhuset i Næstved gjorde virkelig et meget ihærdigt forsøg på at få Hasse til at købe en julekalender til sin kone.. Det lykkedes ikke, han hører det simpelthen ikke🙂.

    Kommentar af Inge — 15. november 2016 @ 09:44 | Svar

    • Næh, lige i lakridsspørgsmålet bliver vi aldrig enige😉
      Det er altså hammerirriterende med den periodevise døvhed, vores mænd er udstyret med🙂

      Kommentar af Ellen — 15. november 2016 @ 10:19 | Svar

      • Kan det være af nødvendighed?

        Kommentar af Jørgen — 15. november 2016 @ 11:55 | Svar

        • Det vil jeg da helst ikke tro, Jørgen🙂

          Kommentar af Ellen — 15. november 2016 @ 12:10 | Svar

  7. Altså, hvis John heller ikke kan finde ud af at spise en chokoladekalender, må du nødvendigvis tage dobbelttørn. Det bliver hårdt selvfølgelig, men du er jo sej, så også den udfordring klarer du nok😉

    Kommentar af Fruen i Midten — 15. november 2016 @ 10:43 | Svar

    • Ja … ved du hvad? Hvis jeg nu tager mig alvorligt sammen, så tror jeg godt, jeg ville kunne klare det. Kun lige netop, selvfølgelig, men vi kvinder må jo ofre os en gang imellem😀

      Kommentar af Ellen — 15. november 2016 @ 11:23 | Svar

  8. Godt chokoladeudsagn!
    Et andet af mine yndligschokoladecitater er: Spis varieret – spis en æske fyldt chokolade

    Kommentar af Kirsten — 15. november 2016 @ 11:56 | Svar

    • Det er absolut også et godt citat🙂

      Kommentar af Ellen — 15. november 2016 @ 12:11 | Svar

  9. Jeg har altid lavet en chokoladekalender til Peter – og et par gange har han også lavet en til mig, men det var enlige svaler. Derfor indførte jeg selvsamme dobbeltkalender for et par år siden, så jeg også havde lidt at se frem til😉
    Til gengæld har Linnea givet mig en kurv med 24 dejlige pakker de sidste par år; sikken en luksus!

    Kommentar af fiberfryd — 16. november 2016 @ 10:49 | Svar

    • Du har en rigtig gulddatter i Linnea, men det ved du godt🙂
      Og Peter – tjah – han er jo nok bare mand – selv om han dog er, eller har været, lige en tand bedre end min mand lige på julekalenderpunktet🙂

      Kommentar af Ellen — 16. november 2016 @ 13:41 | Svar

  10. Jeg stod og kiggede på Summerbird kalender i Bruuns Galleri… Jeg kunne så godt lide snemanden! Og kommodekassen… men du måtte såmænd godt få chokoladen! Jeg er mere til god lakrids… men der er ikke så fine kalendere til!
    God julekalendernydelse.

    Kommentar af Anne Holtegård — 17. november 2016 @ 00:09 | Svar

    • Joda – prøv at tjekke Bülow Lakrids’ hjemmeside – jeg fandt en fin lakridskalender, som jeg sendte til Lene i Canada🙂

      Kommentar af Ellen — 17. november 2016 @ 09:45 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.