Hos Mommer

10. november 2016

Tålmodighed, tålmodighed …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:53
Tags: ,

P1050073Da Anna og Aubrey for første gang opdagede en pænt stor klump harpiks på et grantræ her ved torpet, gjorde de som børn helst skal gøre: Undrede sig og spurgte hvad det var for noget. Det fortalte vi dem naturligvis og fortalte også, at det bliver til rav, hvis man venter længe nok.
Nu er ‘længe nok’ for små børn noget ganske andet, end det er for os andre. De tog harpiksklumpen med ind og gik og kiggede til den et par dage.
“Hvor længe skal vi vente, mommer?”
”Årh, nogle millioner år … mindst 30, faktisk.”
”30 ÅR???”
”Nej. 30 millioner år.”
Da det gik op for dem, at jeg ikke tog gas på dem, mistede de lidt interessen for det stykke harpiks.

P1050071Jeg mindes ikke at have set harpiks på asketræer, men i dag fandt jeg en stor klump, som her er vist i naturlig størrelse. (Ask tilhører sorten af hårdt træ. Det er let at save, men svært at splitte. Sammenlignet med fyr- og gransorter er indholdet af harpiks i ask meget lavt. Dette skaber få uønskede gnister eller flyvende gløder – citat slut.)
John og Søren skriver vist gerne under på, at det er svært at splitte … jeg tror nok, de hev og sled i nogle af stykkerne indimellem for at vride dem fra hinanden.
Nu skal jeg bare vente i 30 millioner år på, at dette bliver til en klump smuk, lys rav.
Mon ikke arvingerne vil tage over gennem generationerne? Jeg lægger det lige i vand …
Mine fodspor i den svenske sne bliver ikke stående i millioner af år. Faktisk blev de ikke engang et døgn, for nu er det blevet tøvejr.

P1050084P1020834

De flittige mænd har nu, trods asketræets stritten imod, kløvet alt brændet, som ses til højre. Nu mangler kun de stadig hele stammer, men de får vente, for lige nu ser de ud som på billedet till venstre. Flink Nabo har lovet at komme og hjælpe med at slæbe det længere ind på plænen (med sin traktor, forstås). Stammernes ene ende rager lidt ud over et stengærde og er derfor ikke helt nemme at gå til med kædesaven.

På en af stammerne lå der rester fra den irriterende ukrudtsplante burresnerre, hvis kuglerunde frø sætter sig på både hud og tøj, men set i nærbillede ligner de mest af alt små, stiliserede får, der er ude at løbe sig en tur.

P1050085

Jeg råhygger med strikketøj og blogindlæg, mens jeg nyder den dybe stilhed og brændeovens varme. Jeg er alene hjemme, mens mændene er en tur i Kristianstad. De fandt lige pludselig ud af, at de var nødt til at erhverve sig hver en fiskehat, hvilket pludselig kun kunne gå for langsomt.

16 kommentarer »

  1. Patience, my dear, og sats på arvingerne, det er vejen frem 😝

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 10. november 2016 @ 17:52 | Svar

    • Jamen så er det det, jeg gør😉

      Kommentar af Ellen — 10. november 2016 @ 17:56 | Svar

  2. Så skal de altså ud at fiske i morgen fra morgenstunden?? Haha, hvor de altså sjove. Det vil du kunne bruge imod dem i lang tid, hvis de skulle formaste sig til at ytre noget som helst ikke-positivt om dine indkøb😀

    Søde får.

    Kommentar af Fruen i Midten — 10. november 2016 @ 18:06 | Svar

    • Vi har mange gensidige drillerier, hvad vores indkøb angår … det ville være synd at sige, at det er de samme ting, vi absolut ikke kan leve uden😀

      Kommentar af Ellen — 10. november 2016 @ 18:12 | Svar

  3. Jamn så noget som fiskehatte kan også gå hen og blive meget presserende lige pludselig. I øvrigt … sikke nogle skønne smalbenede får. Godt set. Jeg tror i øvrigt du skal skrive en brugsanvisning til det der harpiks – eller tro du ‘opskriften’ skal overleveres mund-til-øre gennem generationer?

    Kommentar af LS ☆ — 10. november 2016 @ 18:24 | Svar

    • Det kan de da – det har vi jo lige set🙂
      Hmmm – jeg må hellere skrive det ned – vi ved jo alle, hvordan en besked forvrænges, når den gives videre😀

      Kommentar af Ellen — 10. november 2016 @ 18:30 | Svar

  4. Jeg tror desværre ikke, det er “umagen” værd at vente på, at harpiks fra dit træ skal blive til rav. Ifølge det, jeg har læst, så stammer rav, som vi kender det, fra harpiks fra nogle helt bestemte træer. I den tekst, jeg læste, kaldes de for ravtræer.
    Jeg vover at skrive det uden at have tjekket kilden…
    Min interesse skyldes, at jeg har en rigtig flot ravklump på 140g.

    Kommentar af Annette — 10. november 2016 @ 19:05 | Svar

    • Ja, det læste jeg faktisk også et eller andet sted, Annette – ægte rav er harpiks fra guldlærk, så du har helt ret – men så må vi jo lade det komme an på en prøve, om det kan lade sig gøre med harpiks fra ask🙂
      Det er godt nok en stor ravklump du har – er det en, du selv har fundet?

      Kommentar af Ellen — 10. november 2016 @ 20:39 | Svar

      • Nej, historien er meget bedre. Min morbror fandt den for mange år siden på en merk tilhørende min mors barndomshjem. Han gav den til min mor og en anden søster. Meningen var, de skulle få lavet smykker deraf. De fik de (heldigvis) aldrig gjort. Nu er de alle døde. Klumpen er i dag min. Jeg nænner ikke at ødelægge den. Den er smuk og har affektionsværdi for mig. 😊

        Kommentar af Annette — 18. november 2016 @ 17:02 | Svar

        • Det forstår jeg godt – jeg ville også have beholdt den rå, så at sige🙂

          Kommentar af Ellen — 18. november 2016 @ 18:33 | Svar

  5. Jeg er sikker de giver den videre til de næste mange generationer. Som barn har jeg faktisk fundet rav på stranden på Fanø.

    Kommentar af Mette — 10. november 2016 @ 19:18 | Svar

    • Heldige dig – utallige er de gange, jeg har forsøgt at finde rav ved Vesterhavet, men det er desværre ikke sket endnu.

      Kommentar af Ellen — 10. november 2016 @ 20:40 | Svar

  6. Det her indlæg emmer af langsommelighed, hygge, nærhed og skønne billeder🙂

    Kommentar af Lene — 10. november 2016 @ 19:25 | Svar

    • Uhhh, og tak, og det er så dejligt, Lene🙂

      Kommentar af Ellen — 10. november 2016 @ 20:41 | Svar

  7. Tålmodighed er nu glimrende, men 30 mill. år er et ikke begribeligt tidsperspektiv. De har arbejdet hårdt, herrerne, og man kan naturligvis ikke gå vinteren i møde uden fiskehat. Var det bare en undskyldning for en tur til en katedral?

    Kommentar af Jørgen — 10. november 2016 @ 20:05 | Svar

    • Næh, det er godt nok svært at forholde sig til – menneskeracen er højst to millioner år …
      Det tror jeg godt nok ikke var undskyldningen, Jørgen, men de elsker begge to at gå og ose i den slags butikker, der fører den slags fritidsbeskæftigelsesmandeting – og jeg gider ikke🙂

      Kommentar af Ellen — 10. november 2016 @ 20:44 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.