Hos Mommer

7. november 2016

En kølig skønhed

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:45
Tags: ,

P1040778_Posterized

Minus tre ude og plus fem inde. Grader, forstås. Vejret er herligt, med en knaldblå himmel, så skoven står så smukt, så smukt, fordi der stadig er en del blade på bøgetræerne.
Vi kørte ellers hjemmefra i et ret så effektivt snevejr, men himlen blev blåere og blåere undervejs og endte ideelt – ment som helt uden skyer. Men altså hundehamrende koldt. Mændene (vi har Søren med – han gider godt hjælpe med brændet) går rundt og har vældig ondt af sig selv, fordi der er så koldt inde i huset. Herregud – der er jo allerede 11 grader, så hvad piver de over?

Der ser dog noget sneuldent ud nordvestover, selv om solen stadig er fremme hos os. Vi gider ikke snevejr, men ville meget gerne have haft det meget solskin, som yr.no havde lovet os i de næste tre dage, men som man åbenbart har fortrudt igen og derfor har skubbet til fredag, hvor vi kører hjem igen.
Vi burde vel nok kunne arbejde os varme, men det er nu sjovere i solskin.

Det er på denne årstid, at vi er virkelig glade for at have elektriske varmetæpper i sengene!

Billedet har intet som helst med det skrevne at gøre, men for det første er det jo mine dejlige børnebørn, hvilket i sig selv er grund nok for mig til at sætte det på, og for det andet fik jeg øje på den lidt pudsige visuelle effekt, som de grønne vinkler på møntrappens træ giver.
Jeg har posterized (er der noget, der hedder plakatisere?) det med 20 % i et forsøg på at fremhæve den grønne trappe en smule.

18 kommentarer »

  1. Altså Ellen, jeg troede ALDRIG, at jeg på din blog skulle læse noget om at himlen blev blåere og blåere?! Du må straks forklare dig 😉
    Men ja, det er godt nok blevet køligt!
    Skønne, skønne unger, du dér har foreviget ❤️

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 7. november 2016 @ 17:20 | Svar

    • Det er en poetisk frihed jeg har taget mig – jeg kan også finde på at sige, at det bliver mystiskere og mystiskere🙂
      Tak – jeg synes jo også, at de er skønne🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2016 @ 17:44 | Svar

      • Poetiske friheder er godt! ❤️

        Kommentar af www.skøreliv.dk — 7. november 2016 @ 21:16 | Svar

        • Det kan give en god effekt – lige som grønne trapper😉

          Kommentar af Ellen — 7. november 2016 @ 21:34 | Svar

  2. Det er et godt billede – det ser meget specielt ud med trappen – børnene ser som altid skønne ud🙂

    Kommentar af Randi — 7. november 2016 @ 17:26 | Svar

    • Ja, det var en sjov effekt – og tak🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2016 @ 17:45 | Svar

  3. Det er en sjov og fin effekt med trappen. Og børnene er vældig dekorative. Og ser søde ud, som altid.

    Kommentar af betty — 7. november 2016 @ 20:34 | Svar

    • Effektfulde børn og dekorative trapper … eller hvordan var det nu det var … men tak, Betty🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2016 @ 21:34 | Svar

  4. Vejrudsigte har snetegn over Sverige og Norge og lover at alt det kolde luft blæser ned til os… BRRRR! Vores kålplanter fik flotte former med rimfrosten i sidste uge… nu skal vi ned på 7 minus om natten… Jeg gider ikke vinter allerede… Og blæsten i weekenden pelsede næsten alle træerne for det smukke løv.
    Godt husene er hule, selvom det tager tid at få varmet op for jer…
    Skønt billede… Jeg kan godt lide de skæve vinkler… OG ungerne!

    Kommentar af Anne Holtegård — 7. november 2016 @ 21:17 | Svar

    • Ja, jeg har det det – dammit😦
      Der kommer altid lidt kulde og sne i november, men det kunne altså godt nok lige have ventet en uges tid!
      Det tager lidt tid at få varmet helt op, men nu er her 21°, så alle er glade🙂
      Tak for roser til billeder og unger!

      Kommentar af Ellen — 7. november 2016 @ 21:37 | Svar

  5. Det er godtgjort vi skal til at have for meget vinter allerede, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Ja, det er et fint mønster på trappen, men det får man jo ikke umiddelbart øje på, da børnene jo er det motiv man naturligt ser på.

    Kommentar af Jørgen — 8. november 2016 @ 05:04 | Svar

    • Kommer der ikke altid lidt og forskrækker os lidt i november? Og så er der pause i et stykke tid?
      Jeg så også først trappemønstret i går, selv om jeg har set på billedet flere gange før.

      Kommentar af Ellen — 8. november 2016 @ 09:22 | Svar

  6. Håber I får lidt sol de næste dage:o)

    Kommentar af Mette — 8. november 2016 @ 07:16 | Svar

    • Foreløbig tegner det meget godt🙂

      Kommentar af Ellen — 8. november 2016 @ 09:23 | Svar

  7. God arbejdslyst hinsidan.. Håber I alle har fået varmen.🙂

    Kommentar af Inge — 8. november 2016 @ 08:28 | Svar

    • Det har vi, tak, men vi stod op til ÷9°. Brrrr.

      Kommentar af Ellen — 8. november 2016 @ 09:24 | Svar

  8. Brrrr, gys altså! Jeg forstår dine mænd’er og kom pludselig i tanke om, hvorfor jeg hader sommerhuse om vinteren. Kan I ikke installere et eller andet, der kan betjenes via sms eller noget andet smart, så der ikke er så bundkoldt, når I kommer? Skønne unger, selvom Lille A ligner en, der gerne vil have fotoseancen overstået hurtigst muligt😉

    Kommentar af Fruen i Midten — 8. november 2016 @ 08:41 | Svar

    • Det kunne vi i teorien godt, men vi (jeg …) er ikke indstillet på at betale hvad det koster. Vi (de) talte faktisk om det i aftes, for John mente ikke, det var ret dyrt. Det var det … i hvert fald dyrere, end hvad vi er indstillet på at ofre på den sag. Og så er det altså heller ikke værre end som så – siger Ellen🙂 – det tager kun et par timer at opnå en rimelig temperatur.
      Aubie har sikkert fået besked på ikke at fjolle … han er ret glad for at lave skøre ansigter, når han skal foreviges🙂

      Kommentar af Ellen — 8. november 2016 @ 09:31 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.