Hos Mommer

3. november 2016

Den dag dahliaerne døde

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:36
Tags: ,

Så meget for mantraer. Pfft. Ikke fordi jeg troede på den slags i forvejen, og nattens frostvejr har ikke ændret spor på det.
Alt var rimfrosthvidt i morges – taget, græsplænen, blade på træer og buske. Og dahliaerne. Øv.
Nå, tænkte jeg, så er dagen kommet til knoldoptagelse. Da jeg kiggede ud fra køkkenet, så det ud til, at flere af blomsterne kunne klippes af og sættes i vase, men da de kom ind, faldt de helt sammen, de stakkels blomsterhoveder – og det var så sent som i går, jeg tog billedet med de stadig fine dahliaer i det morgenbløde novemberlys.

De sørgelige rester efter den første frost

Var jeg lidt vemodig over, at det var slut med blomsterudsigten for i år, blev jeg glædeligt overrasket over at se, hvor store knoldene var blevet i sommerens løb. De små og uanselige knolde, jeg satte i foråret, og som alle kunne sendes i en lille papkasse fra England, må have slået vækstrekorder i år. Der ville ikke kunne være to af disse dahliaknolde i den kasse, de sendte mig 21 knolde plus 25 montbretialøg i!

Sugar diamond er voksetP1050003

Til venstre er det Sugar Diamond, af hvilken jeg satte tre tynde ‘rør’ i jorden – de er nu mangedoblet, både i antal og størrelse.
Til højre Carribean Fantasy, hvor der kom otte op af de ti, jeg satte, men med den vækst, de har præsteret, er jeg på ingen måde utilfreds.
Min intensive pasning og gødning har vist givet pote – så meget kan de vel næppe vokse hvert år? Deler man dem bare hårdt og brutalt? Det må man vel kunne gøre … men ikke denne gang.
Dahliaknolde er næsten lige så forskellige under jorden, som de er over den, hvilket tydeligt ses på disse to billeder. Jeg tør dog ikke stole på, at jeg kan huske dem på knoldene, når vi når til, at de skal i jorden næste år, så jeg har printet billeder af alle blomstene, skrevet navn og cirkahøjde på og plastlamineret dem. Disse identifikationsmærker nu kan ligge sammen med de respektive knolde hele vinteren uden at tage skade.

P1050007

Jeg har skyllet knoldene fri for jord, idet jeg regner med, at de så tørrer hurtigere. Nu ligger de og fylder en stor del af fyrrummet, men når de er tilstrækkelig tørre, kommer jeg dem i kasser og stiller dem op på loftet, hvor der gerne skulle være mørkt og frostfrit hele vinteren igennem.
Det er ret spændende, om – hvis de altså overlever vinteren, men det satser jeg på, at de gør – de enkelte planter bliver tilsvarende større næste år. Jeg mener i hvert fald nu bedre at forstå, hvorfor parret, vi besøgte i forbindelse med Haveselskabet, kunne have dahliaer, der var højere end mig. Mit gæt er, at hvis jeg havde taget chancen og ladet dem blive i jorden vinteren over, vil knoldene blive sat tilbage og/eller delvist rådne op, hvorfor de nærmest skal starte forfra hvert år, hvis de ellers overhovedet overlever. Vores bagbo tager aldrig knoldene op – de overlever godt nok, men deres dahliaer bliver aldrig ret store.

24 kommentarer »

  1. Næste år kunne du eksperimentere og lægge halm og frostmåtte over nogle af panterne. I mange år havde jeg mine rødbeder, gulerødder og jordskokker under et godt lag halm om vinteren. Det virkede efter hensigten, selvom der var hård frost.

    Kommentar af Elsebeth — 3. november 2016 @ 17:42 | Svar

    • Jeg tror egentlig hellere, at jeg vil have arbejdet med at tage dem op, for jeg tror, det betaler sig. Det andet kan jeg måske gøre, når jeg bliver ældre – men om jeg skal grave om efteråret eller skal skaffe mig af med en masse halm til foråret kommer næsten ud på ét, tror jeg🙂

      Kommentar af Ellen — 3. november 2016 @ 18:23 | Svar

  2. Oh no!! 😳 – men flotte knolde!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 3. november 2016 @ 17:45 | Svar

    • Ja, øv, men det måtte jo komme før eller senere, og knoldene er vokset helt vildt🙂

      Kommentar af Ellen — 3. november 2016 @ 18:24 | Svar

  3. Så sku du ha plukket dobbelte så mange buketter i går🙂 Du er godt nok gået hen og blevet et vaskeægte havemenneske, glæder mig til at se dine blomster til næste år.

    Kommentar af Lene — 3. november 2016 @ 19:13 | Svar

    • Ja, for pokker – jeg skulle have taget samtlige blomster ind, skulle jeg – og må se at blive bedre til at læse vejrudsigten til næste efterår🙂

      Kommentar af Ellen — 3. november 2016 @ 20:26 | Svar

  4. Imponerende knolde! Jeg gider så ikke de opognedplanter. Min have skal være med kanklaresigselvplanter. Så det bliver bunddække og buske og lidt stauder…
    Utroligt, så hurtigt frosten kan få planterne til at falde sammen/ smelte…

    Kommentar af Anne Holtegård — 3. november 2016 @ 21:06 | Svar

    • Det sagde jeg også … lige indtil jeg forelskede mig i dahliaer – de belønner jo en så fantastisk med deres farver og frodighed – jeg kan simpelthen ikke få for mange blomster i min have, har jeg fundet ud af🙂

      Kommentar af Ellen — 4. november 2016 @ 09:23 | Svar

  5. Sådan kan det gå, at vi får frost altså. Hvilke flotte knolde. Så store blev de vist aldrig i min mors have,og har har vi ikke dyrket dem. Flotte er de nu.

    Kommentar af Jørgen — 3. november 2016 @ 21:17 | Svar

    • Det måtte jo komme, og jeg har flotte dahliaer igen til næste år🙂

      Kommentar af Ellen — 4. november 2016 @ 09:16 | Svar

  6. Men tænk, vi nåede helt ind i november, inden frosten kom!

    Det er ikke nogen ualmindelig vækstrate. Tænk på, hvad en lille sølle kartoffel kan blive til på en sæson.
    Vi har prøvet dette med at lade knoldene ligge i jorden, og får vi ikke frost som går i jorden, starter knoldene ud for fuld power; men ved den mindste frost i jorden er de totalt døde.
    Vi graver dem blot op uden at vaske dem eller noget som helst. De ligger ovre i fyrrummet på en ramme af hønsenet. Vi kommer ofte alt for sent i gang med at plante ud; men de er taknemmelige, og tåler mosten.

    Hvis du vil dele dem, knækker du blot nogle knolde/pølser af, og i jorden med dem. Hos en niece sønderdelte jeg dette forår to klumper, så de gav blomster til en hel indkørsel.

    Kommentar af Farmer — 4. november 2016 @ 04:57 | Svar

    • Ja, den smule frost skal vi nok ikke klage over – og da jeg talte med C i aftes, sammenlignede jeg netop knoldene med kartoffelplanter.
      Jeg ved bare, at Murphy siger, at hvis jeg lader knoldene blive i jorden, får vi hård frost, så jeg tør ikke. Jeg har læst flere der siger, at optimal opbevaringstemperatur er 5-8°, så jeg er bange for, at vores fyrrum er for varmt.
      Jeg har også læst, at der skal være en stilk på knolden(e), når man deler, for knolde uden stilk vil ikke gro – hvor andre (som du) siger, at det kan de godt. Det er ikke nemt at være novice, når der er så forskellige udmeldinger, men jeg må jo bare prøve mig frem.

      Kommentar af Ellen — 4. november 2016 @ 09:21 | Svar

      • Det er sikkert ingen skade til, hvis der bliver en stump stilk; men jeg har mishandlet dahliaknolde på det grusomste uden at de at døde af det. Men jeg har sikkert en lavere spireprocent end de hardcore dahliafolk. Jeg ser det blot ikke, for der er en vrimmel af spirer i sådan et bed, hvor det hele er parteret i småstykker. Jeg har sågar en gang hakket dem i stykker med en spade uden at det gik helt galt.
        Vores dahliaer er stort set alle sammen kommet fra noget frasortering vi fik i en sort affaldssæk af en dahlia-freak i Odense. De skulle have været på genbrugspladsen.
        Vi må have haft mindre frost her. Vi har stadig tålelige dahliablomster tilbage.

        Kommentar af Farmer — 4. november 2016 @ 17:14 | Svar

        • Jeg tror, at der er mange dahlia-løsninger, og at vi hver især må finde ud af, hvad der fungerer bedst for lige lille mig. Jeg har besluttet, at alle enkeltknoldene der faldt af, bliver til foråret lagt i en børnehave et bestemt sted i haven, og så må det gå, som det kan gå – hvilket jeg så sikkert kan lære lidt af. Det er tit tilfældigheder, der afgør det – lige som din lidt atypiske start på dahliaer🙂
          Heldige jer – vi havde også kun frost den ene nat, men det var så alt rigeligt til at smadre alle dahliaerne😦

          Kommentar af Ellen — 5. november 2016 @ 00:17 | Svar

  7. Haha, sikken grundighed med plastlaminerede billeder, så du ikke skal køre efter mit princip “plant og bliv overrasket”🙂 Nå, men efter jeg glemte (ingen grund til at lade som om det var et eksperiment) knoldene i jorden sidste år og kun mødte en gang splat i foråret, har jeg besluttet at vente med dahliaer, til jeg bliver pensionist (og har tid til at laminiere fine billeder)🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 4. november 2016 @ 08:30 | Svar

    • Det er også et godt princip, men når jeg nu har aftalt med mig selv, at jeg vil have system i farverne, er jeg nødt til at have styr på dem.
      Jeg kan sagtens forstå det med din manglende tid til havearbejde – jeg syntes jo ikke engang, at jeg havde tid til en lille rækkehushave, men det tager altså kun fem minutter at laminere billeder😉

      Kommentar af Ellen — 4. november 2016 @ 09:26 | Svar

  8. Hej Dahlia-dame😉 I det indlæg, du linker til, fra den skønne 10.000 m2 store have, citerer du ejeren for at sige noget med, at knoldene bliver hakket over med spaden, og hos ham ser det da ud til at virke. Nu ved jeg ikke, om han så også sørger for, at der er stilk på begge “afhug”.
    Også jeg er imponeret over din grundighed med laminerede billeder, og jeg kan godt forstå dig, når du nu er blevet så vild med havearbejdet.

    Kommentar af conny — 4. november 2016 @ 12:20 | Svar

    • Ja, det kan jeg se … jeg spurgte ikke, hvor stor ‘for store’ var – jeg havde ikke helt forestillet mig sådan en vækst så hurtigt. Hvis de åbner haven igen til sommer, har jeg en del spørgsmål til dem – nu ved jeg mere, hvad jeg skal spørge om🙂

      Kommentar af Ellen — 4. november 2016 @ 14:04 | Svar

  9. Det er imponerende, så meget arbejde der er med dem! Jeg glæder mig til at se flere billeder til næste år. Her har der ikke været frost.

    Kommentar af Donald — 4. november 2016 @ 13:05 | Svar

    • Så er det jo heller ikke værre🙂 Lysten kommer dog med interessen, for det ville have været helt uoverskueligt for mig før jeg blev så haveinteresseret …
      Det må være nærheden til det store vand, der forhindrer frosten i at bide hos dig.

      Kommentar af Ellen — 4. november 2016 @ 14:05 | Svar

  10. Sikke en rigdom af knolde. Det bliver spændende, om du har plads i haven næste forår, når du får delt dem 🙂 Du vil sikkert glæde dig stort over, at du har identificeret knoldene så grundigt, når du skal plante igen.

    Kommentar af betty — 4. november 2016 @ 21:09 | Svar

    • Jeg vil have plads nok, for jeg deler dem ikke denne gang – det må vente til næste efterår, når jeg har set hvor store de så er blevet.
      Jeg har jo planer om et bed i en bestemt farveskala, og så er jeg nødt til at vide, hvad jeg lægger i jorden🙂

      Kommentar af Ellen — 5. november 2016 @ 00:23 | Svar

  11. Det er selvfølgelig trist nu, hvor det smukke blomsterflor er væk, men så kan du glæde dig til det næste år, der måske endda bliver endnu bedre…🙂 Jeg så sådan et flot bed med dahliaer på Baddesley Clinton – det var kæmpestort og fyldt til bristepunktet med farvestrålende skønheder. Måske kender du det? Ellers er det værd at besøge – huset er ét af mine yndlings…🙂

    Kommentar af miafolkmann — 6. november 2016 @ 09:54 | Svar

    • Det håber jeg da -. altså, at det bliver endnu bedre næste år🙂
      Nej, jeg kender ikke Baddesley Clinton, men det håber jeg at komme til, hvis der er sådan et flot dahliabed🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2016 @ 18:56 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.