Hos Mommer

31. oktober 2016

Jeg er den ældste af tre søskende

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:40
Tags: ,

Jeg er storesøster til to piger. Der ligger meget spændende psykologi bag det at være ældst, mellembarnet eller den yngste, og jeg har læst en del artikler og afhandlinger om de personligheder og karaktertræk, der alene stammer fra det nummer, man har i søskendeflokken. Mange af dem er skræmmende rammende – både på godt og ondt.
Nedenstående billede har figureret en del på Facebook på det seneste. Det er naturligvis humoristisk ment, men sentenserne er nu ikke helt ved siden af. Jeg synes dog, at de er sjovest, når de står samlet som her på billedet.

Den kan jeg sjovt nok godt lide

Jeg ved så nogenlunde godt, hvem jeg er og hvad jeg står for.
Jeg kan oven i købet svare på det åbenbart ikke helt enkle spørgsmål om, hvilket køn jeg tilhører.
(Igen klipset fra en af de mange opinionsundersøgelser, jeg deltager i.)
Er det kun mig, der mener, at det nærmest er tragikomisk?
Hvis man virkelig er en ægte hermafrodit, føler man sig vist alligevel enten mest som mand eller mest som kvinde, så vidt jeg ved – og hvem skulle nogen sinde finde på at 1) tjekke sandhedsværdien af ens svar og 2) dømme resten af ens besvarelse for ugyldig, hvis man svarer forkert? Og forkert ifølge hvem?
Jeg kunne godt tænke mig at spørge ophavsmanden til denne tåbelighed om, hvad formålet er med den slags fjollede spørgsmål.

Hermafrodit

Jeg ved også udmærket, at jeg ikke er jyde, men det tror jeg forfatteren til nedenstående er.
Måske fra randersegnen? Hvor de også siger fjårten og skjårten?
Jeg ville ikke nødvendigvis have kunnet gennemskue, hvis vedkommende havde sagt ordene til mig, men på tryk var jeg ikke i tvivl.

Hun må være jyde

32 kommentarer »

  1. Så skulle der vel have stået skåretavlen, hvis fra Randers? Eller udtales den stavemåde som skåre? 😉

    Kommentar af betty — 31. oktober 2016 @ 18:14 | Svar

    • Ja, det vil jeg da mene – lige som grøntsagen porre – som ikke udtales pore, som nogle fejlagtigt gør – og fisken aborre🙂

      Kommentar af Ellen — 31. oktober 2016 @ 18:40 | Svar

  2. Ja, det er noget spøjst noget, det med nummeret i søskendeflokken! Jeg synes det passer HVER gang! Jeg elsker de t-shirts, by the way 😂

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 31. oktober 2016 @ 18:48 | Svar

    • Ja, det er altså underligt, at alene ens placering i søskendeflokken har så meget at sige.
      Skal jeg bestille et vred T-shirts?😉

      Kommentar af Ellen — 31. oktober 2016 @ 19:38 | Svar

  3. Jeg føler ikke ligefrem, det er en straf at være den ældste, men jeg har dog altid savnet at have en søster at drøfte besværlighederne med …

    Kommentar af Elsebeth — 31. oktober 2016 @ 19:18 | Svar

    • Skal jeg forstå det som, at du kun har brødre? Jeg har altid savnet at have en bror🙂

      Kommentar af Ellen — 31. oktober 2016 @ 19:39 | Svar

  4. Jeg er den yngste af fem og synes også, at det er ret interessant at læse teorierne om, hvad placeringen i søskenderækken betyder for den enkeltes personlighed.

    Kommentar af Randi — 31. oktober 2016 @ 19:35 | Svar

    • Det er lidt underligt, at det har så meget at sige, synes jeg.

      Kommentar af Ellen — 31. oktober 2016 @ 19:39 | Svar

  5. De er fine, de undertrøjer. Og det er både interessant at forholde til konsekvenser af søskenderækkefølge og forældreadfærd i den henseende og måske lidt mindre interessant at der stadig er tåbeligheder af den kønsvalgmulighed. Men det går jo ikke at diskriminere.
    Har du tænkt over om håndryggen vender frem eller bagud når du går tur med John og holder i hånd? Og med børnebørnene? Og har det noget at gøre med at du er storesøster?

    Kommentar af Jørgen — 31. oktober 2016 @ 20:50 | Svar

    • Med John har jeg altid håndryggen bagud, men med børnebørnene kan jeg simpelthen ikke genkalde mig hvad jeg har – vi gik slet ikke hånd i hånd, mens de var her, men jeg tror du vil have mig til at svare ‘fremadvendt’? Det var dog interessant! Det sidste kan jeg ikke svare på – jeg vil meget gerne have en spændende og uddybende kommentar fra dig🙂

      Kommentar af Ellen — 31. oktober 2016 @ 21:04 | Svar

      • Jeg vil ikke have dig til at svare fremadvendt, når det er børnebørn du håndholder, men det er nok nærliggende at det er sådan. Jeg mener at huske, at det var på et kursus for utallige år siden jeg lærte om fænomenet. Deltagerne blevbedt om, at stille sig i en cirkel og holde i hånd. Det viste sig at nogle havde det fint, men det var ikke alle. De første holdt naboen i hånden som man plejede at gøre, de andre ikke, men modsat. Det giver usikkerhed og føles forkert. Jeg har altid håndryggen fremad og kan slet ikke holde modsat uden det mærkes forkert i kroppen. Hvordan dette så er opstået ved jeg ikke, men der er selvfølgelig nogle implikationer om magt, dominans og styring osv. Eller lidt venligere handler det måske om at hjælpe andre så de føler sig trygge. Det interessante er også at dette sikkert hører til i de ubevidste lag.

        Kommentar af Jørgen — 1. november 2016 @ 11:01 | Svar

        • Jeg havde nok lidt på fornemmelsen, at dit svar ville være nogenlunde således – jeg foretrækker dog tryghedsvarianten fremfor dominansvarianten🙂

          Kommentar af Ellen — 1. november 2016 @ 11:17 | Svar

  6. Jeg er den ældste af fem, og jeg tror da nok, jeg forsøgte at lave reglerne. Men jeg kunne da ikke få de andre til at følge dem.

    Med hensyn til din enquete, hvor du havde foretrukket et binært system, så er det vist sådan, at LGBTI-miljøet er meget mod, at det skal være et binært system, der definerer ens køn. De mener vist, at det er bedre, hvis vi anerkender en 17-18 forskellige former for kønnethed. Hvis det gavner dem, så for min skyld ingen alarm.🙂

    Kommentar af Henny Stewart — 31. oktober 2016 @ 21:03 | Svar

    • Hehe, nej det kunne meget nemt være to forskellige ting: At lave regler og at få andre til at følge dem🙂
      Du GOdeste – det anede jeg ikke, men nu er det heller ikke lige inden for dette emne, min spidskompetence mht. dybdegående viden ligger😉

      Kommentar af Ellen — 31. oktober 2016 @ 21:10 | Svar

  7. Jeg har også set de der t-shirt. Både manden og jeg er de yngste og t-shirten er bang on:o) ha ha ha. Jeg er endda 6½ år yngre end min søster og forfærdelig forkælet…..🙂

    Kommentar af Mette — 31. oktober 2016 @ 21:29 | Svar

    • Hvor er jeg glad for at se, at du selv ved, at du er forkælet🙂

      Kommentar af Ellen — 31. oktober 2016 @ 21:39 | Svar

  8. Er der ikke noget med, at det der med rækkefølgen ikke gælder, hvis aldersforskellen er stor? Eller træder reglerne ud af kraft, hvis man ikke er mindst tre?

    Kommentar af Rasmine — 31. oktober 2016 @ 23:09 | Svar

    • Det ved jeg ikke specifikt, men det lyder temmelig sandsynligt … ved bare ikke hvor stor forskellen skal være, så.
      Og det andet ved jeg heller ikke specifikt, men kunne godt forestille mig, at reglerne for yngste og ældste stadig gælder🙂

      Kommentar af Ellen — 1. november 2016 @ 09:12 | Svar

  9. Tja, der er jo stor uenighed og forskningsmæssigt kan man ikke bekræfte det med forskellige personligheder afhængig af rækkefølgen. Nu har man vist mere fokus på relationerne mellem søskende. Jeg er storesøster, men min lillesøster kom efter 21 måneder og hun har helt klart også noget af storesøsterrollen i sig. Der kom jo også tre mere🙂

    Kommentar af Lene — 1. november 2016 @ 07:31 | Svar

    • Jeg ved godt, at forskerne er uenige – jeg synes bare det er tankevækkende, at det i så stor grad passer hele vejen igennem.
      Er det i bund og grund ikke det samme? Altså hvordan man opfører sig over for/sammen sine søskende er tæt knyttet til relationen til dem? Og en afspejling af ens reaktionsmønster ude i den store verden? Det kunne vi to vist få en interessant snak ud af🙂
      Gad vide hvor mange der har undersøgt det med fire eller flere søskende?

      Kommentar af Ellen — 1. november 2016 @ 09:16 | Svar

  10. Endnu en storesøster her, men med to brødre, hvoraf den yngste er hele 12 år yngre end jeg. Da jeg for en del år siden læste bogen om søskenderækken, kunne jeg sagtens genkende trækkene fra os, men synes egentlig ikke det er underligt; det siger lidt om, hvor meget miljøet i barndommen præger vores personlighed. Smukke dækkeservietter du har syet og så i de varme, gyldne efterårsfarver, som jeg tror du har en svaghed for. De bittesmå ‘fejl’ er jeg sikker på, at kun du selv kan se🙂

    Kommentar af fiberfryd — 1. november 2016 @ 07:50 | Svar

    • Det er nok en smule atypisk, så – og alligevel ikke, åbenbart, når du stadig kan genkende mønstret – din kommentar svarer også delvist på Rasmines spørgsmål.
      Tak, og ja, jeg elsker de farver – jeg var glad i 60’erne😉

      Kommentar af Ellen — 1. november 2016 @ 09:19 | Svar

  11. Hehe.. jeg er ret vild med de t-shirts.. Så kort kan det nemlig siges..🙂

    Kommentar af Inge — 1. november 2016 @ 08:21 | Svar

    • Ja, det kan. Du kan også genkende dem, kan jeg næsten regne ud😉

      Kommentar af Ellen — 1. november 2016 @ 09:20 | Svar

  12. Tjah, noget er der jo nok om snakken. Jeg har sikkert prøvet at udstikke nogle regler, men min bror har i hvert fald alle dage fuldt ud levet op til, at regler ikke gælder for ham, for han var/er jo bare den lilleste (som der derfor skulle/skal tages hensyn til). Donnaen er enebarn, hvilket for hendes vedkommende betyder, at hun – afhængigt af humør og situation – vil kunne udfylde både storesøster- og lillesøsterrollen🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 1. november 2016 @ 09:20 | Svar

    • Hehe, ja det er lidt anderledes med enebørn – for Charlottes vedkommende passer dette udmærket: “Enebørn går oftere i forældrenes fodspor. De vil arbejde selvstændigt og har svært ved at tage imod ordrer. Blandt præster, læger og fogeder ses en del enebørn, ligesom de bliver selvstændige og konsulenter.”
      Det bliver interessant at se, hvad Donnaen ender med at blive🙂

      Kommentar af Ellen — 1. november 2016 @ 09:31 | Svar

  13. Der er noget, der tyder på, at søskende kan være enebørn, hvis der er tilstrækkeligt langt imellem dem. 6½ år lader til at være nok …

    Kommentar af Rasmine — 1. november 2016 @ 09:47 | Svar

    • Det lyder sandsynligt – man vil nok aldrig få et ‘rigtigt’ forhold til en søsken (det hedder det vist ikke officielt, men hvad skal man så skrive, hvis der vitterligt kun er én?), før voksenlivet. Vil jeg tro … det har jeg hørt andre sige.

      Kommentar af Ellen — 1. november 2016 @ 10:27 | Svar

  14. Selvom jeg kun er halvandet år ældre end min ene bror, lød det ofte fra min mor, “Hvor gammel er du? Du er den store, skulle du ikke også være den klogeste!” – hvis vi havde været oppe at toppes. Ligger det så i mine gener, eller er det fordi jeg er blevet opdraget til, at jeg skulle være den ansvarsfulde(ste)? Og hvad betydning fik det, at den bror siges at være pseudo-storebror?

    Tiderne skifter – når min mor og far var i byen, havde de altid min lillebror (seks år yngre) med. “Skal vi ikke dele en sodavand – tør du at tage ansvaret?”, spurgte min bror. Det turde jeg godt! Da den bette nåede samme alder, miksede han uden blusel en ordentlig gin og tonic, hvis min mor og far var i byen – han var jo i egen formening ansvarsfri …

    Én ting ligger dog fast – det var mig, der gik forrest og banede vejen med machetten for de to andre og forsøgte at dele sol og vind lige – ingen blev snydt.

    Kommentar af Elsebeth — 1. november 2016 @ 12:07 | Svar

    • Tjah, det er svært at sige, men mon ikke det er en blanding af begge dele? Vi opfatter det jo nok individuelt, selv om der er fællestræk. Jeg kan i øvrigt sagtens genkende det med at bane vejen – jeg måtte slås for at få lov til ting som 16-årig (jeg gik i gymnasiet!), som min søster uden videre tog sig (og dermed fik) ret til som 14-årig (hun er fire år yngre end mig).
      Endelig er der forskel på drenge og piger, så det er lidt kompliceret🙂

      Kommentar af Ellen — 1. november 2016 @ 12:16 | Svar

  15. Jeg er den lilleste😉 og den storeste hjemme hos os, var superheltestorebror, som kun er 2 år ældre. Tror vi fordelte søskenderollerne sådan lidt imellem os – på den situationsbestemte måde. Det gør vi forresten endnu😀

    Kommentar af LS ☆ — 1. november 2016 @ 17:43 | Svar

    • Det er jo ikke alle, der passer helt ind i mønstrene, og de fleste undersøgelser går vist på tre søskende🙂

      Kommentar af Ellen — 1. november 2016 @ 19:24 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.