Hos Mommer

21. oktober 2016

Vi trodsede regnen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:02
Tags: ,

Regnen stod ned i tove, men vi blæste på regnen (tøhø) og satte afsted til Gisselfeld, hvor der blandt andet kunne skæres græskar og ses på, hvordan man får en hund til at apportere. Jeg satsede stærkt på, at græskarhovedfremstillingen ville foregå i tørvejr, hvilket heldigvis holdt stik, og der var oven i købet sat varmeovne op i teltet, så både tilskuere og udøvende kunstnere ikke frøs ihjel eller druknede.

P1040701P1040703

Koncentrationen var stor … det tog lang tid at få indmaden ud … hvad angår visse detaljer vedrørende øjnene, havde en enkelt ikke lige tænkt over, at hvis man skærer et hul, kan der ikke sidde noget i det hul … det lykkedes dog til sidst at få et flot og færdigt resultat ud af det – næsten præcis som man havde tænkt sig dem fra starten.
Desværre havde de ikke længere den meget dygtige, amerikanske græskarudskæringsmester, de ellers har haft nogle gange på Gisselfeld. Han var en sand mester, men valgte forrige år at tage hjem til USA.

P1040710

Paradehuset, Gisselfeld

Børnene var særdeles tilfredse med deres resultater, hvilket var det vigtigste.
Derefter gik den regnvåde tur til Paradehuset, hvor gartner Stig Lauritsen huserer. Nogle kender ham måske fra udsendelserne “Have Haves”. Han er en hyggelig fætter, som vi fik en sludder med, lige som også sidste gang vi var her – den gang sammen med Ditte og Peter.
Jeg fik oven i købet købt Tims julegave … Charlotte fik øje på en engelsksproget bog om Danish Cottages, som hun med det samme vidste, at Tim ville blive meget glad for at få. “Så nu har I julegaven!” – herligt, når det er så nemt.
Så til Fiskemesterhuset og til sidst manden med hundene, men det regnede mere og mere og mere, så da vi kom tilbage til bilerne, var børnene blevet temmelig våde. De skal have nyt regntøj og vinterovertøj, mens de er her i Danmark, men det havde vi ikke lige nået at købe endnu. Altså … de havde overtøj på, men det var ikke helt nok til det danske efterår, og det med decideret vintertøj synes Charlotte, vi er noget bedre til her i landet end i UK. Fx kender de ikke flyverdragter, hvilke alle syntes var helt uundværlige så længe børnene var små.

P1040717

Nu er solen begyndt at skinne lidt igen, hvilket passer os glimrende på flere måder … græskarrene lyser nu så vældig fint op ude på det efterhånden tungt belæssede havebord. Jeg så en skovspurv gøre sig så lang som den kunne for at kunne kigge ind i en græskarmund. Det var SÅ morsomt at se – han lagde skiftevis hovedet på skrå til den ene og til den anden side – var tydeligvis enormt nysgerrig efter at finde ud af, hvad der foregik inde i hovedet på den underligt udseende figur. Den kan faktisk blive ret lang, sådan en lille fugl.

P1040720

12 kommentarer »

  1. Sikke et vejr I fik til sidst. Græskarhovederne tager sig godt ud sammen med de andre og så med udkig til vandet. Her har det bare været gråvejr hele dagen og regnen kom sidst på eftermiddagen, stille og roligt, ingen blæst og ingen styrtregn.

    Kommentar af Lene — 21. oktober 2016 @ 19:34 | Svar

    • Ja, det klarede lige lidt op – fint nok – men nu regner det igen … pyt dog med det, vi skal jo ikke ud nu🙂

      Kommentar af Ellen — 21. oktober 2016 @ 20:02 | Svar

  2. Dejligt med glade børn, den regn var ikke sådan at bide skeer med!
    Sol, siger du?! Ikke hos os…. Altså bortset fra igår, som var SKØN!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 21. oktober 2016 @ 20:09 | Svar

    • Vejret skifter inden for få kilometer, synes jeg – vi må bare finde ud af at klæde os efter det … 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. oktober 2016 @ 21:03 | Svar

  3. Sikke en hyggelig udflugt. Top med julegaven også. Og så er jeg paf over at de ikke dyrker flyverdragterne i UK.😀
    Flotte græskar – sød historie om den laaaaange skovspurv 😉

    Kommentar af LS ☆ — 21. oktober 2016 @ 20:11 | Svar

    • Det er fordi de ikke tror det kan blive vinter i England … snevejr kommer endnu mere bag på dem end på os danskere.
      Det var simpelthen den sødeste skovspurv!

      Kommentar af Ellen — 21. oktober 2016 @ 21:06 | Svar

  4. Dit havebord var fint pyntet i forvejen, men nu er det endnu flottere med børnenes bidrag også😉 Og til fornøjelse for skovspurvene. Det må have set sjovt ud.
    Hvor dejligt at du allerede har en julegave i hus.

    Kommentar af Betty — 21. oktober 2016 @ 20:56 | Svar

    • Det så virkelig sjovt ud – holddaop, hvor var den sød at se på🙂
      Ja – altid rart at være i god tid!

      Kommentar af Ellen — 21. oktober 2016 @ 21:07 | Svar

  5. Flotte hoveder🙂 Annas får mig til at tænke på ET. Solskin – hvad er det?

    Kommentar af Fruen i Midten — 22. oktober 2016 @ 07:52 | Svar

    • ET – hehe🙂
      Solskin er det, der stråler ud fra en gul UFO, jeg opdagede på himlen sidst på dagen i går. Den er væk igen …

      Kommentar af Ellen — 22. oktober 2016 @ 14:34 | Svar

  6. Ser fint ud. Vi må nok hellere få lavet græskar. Det har vi ikke nået endnu. Måske aunty Emma vil være med når de kommer på tirsdag:) Hyg jer med englænderne. Forøvrigt har min mand lige modtaget sit permanente opholdstilladelse så nu kan hende Inger forhåbentlig ikke smide ham ud:o)

    Kommentar af Mette — 22. oktober 2016 @ 14:05 | Svar

    • Jeg er sikker på, at auntie Emma vil hygge sig med at skære græskar ud sammen med jer🙂
      Tillykke med mandens opholdstilladelse – altid rart at føle sig helt tryg og sikker🙂

      Kommentar af Ellen — 22. oktober 2016 @ 14:35 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.