Hos Mommer

19. oktober 2016

Filippa-Rubinola: 1-1

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:03
Tags: ,

Med den fart, mit filippaæbletræ har på mht. frugtrigdom, vil det på ingen måde kunne nå at komme i Guiness’ rekordbog i min levetid. Eller … måske kan det for langsommelighed …
Det har ærgret mig lidt, for efter at jeg fik en pose foræret af Inge og Hasse, mens de endnu havde hus og have, har det været mit yndlingsæble.
Yndling med D, for pokker. Husk det nu, derude – en yngling er en ung mand. Noget yndlings- har noget at gøre med at ynde, altså kunne lide noget.
Nå. Sidespring.
Nu har jeg gudskelov fundet en værdig erstatning, indtil mit filippatræ får taget sig sammen til at præstere en hæderlig produktion.
Erstatningen er et exceptionelt godt æble, som jeg smagte første gang sidste efterår, nemlig Rubinola. Det findes tilsyneladende i Danmark, men jeg har ikke kunnet finde nogen, der sælger det, men det gør de altså i Kivik.

Filippa øverst og Rubinola nederst. Hvis I har smagt sidstnævnte, vil I sikkert give mig ret i, at det er et skønt æble. Hvis ikke, så prøv at få fat i et eksemplar – I vil elske det, hvis I er til de lidt skarpe og meget sprøde nordiske æbler.

rubinola æbleJeg købte mig fattig i æbler og i æblemost i går i Kivik – mine englændere kommer, som jeg måske har nævnt før, på efterårsferie i morgen, og de elsker alle en god æblemost, hvilket vi ved, vi får i Kivik. Okay, Pia – jeg ved godt, at man kan købe masser af god æblemost i DK og måske især nede på dine breddegrader, men vi kan så godt lide at komme til Kivik – og der ved jeg, at jeg kan købe Rubinola.
Jeg kan desværre ikke længere købe deres æblecidermarmelade; den er udgået af produktionen, lød svaret på mit spørgsmål, så de har nu kun en marmelade med calvados i. Den købte jeg, men har endnu ikke smagt den.
Jeg spurgte om jeg kunne få receptet på deres æblecidermarmelade, siden de nu ikke har tænkt sig at producere den mere, men damen gloede på mig, som om jeg var faldet ned fra månen, men tog sig dog sammen til lidt arrogant at erklære, at nej, den får du inta köpa!
Pokkers. Den er så god, og jeg kan ikke finde ud af hemmeligheden.

28 kommentarer »

  1. Det er da æble-nørderi på halvhøjt plan! God fornøjelse med alle dine æble-glade englændere – det bliver æble-skønt. (Okay – den sidste er ret så søgt. I know).

    Kommentar af LS ☆ — 19. oktober 2016 @ 20:42 | Svar

    • Det bliver skønt – både med og uden æbler🙂

      Kommentar af Ellen — 19. oktober 2016 @ 21:58 | Svar

  2. Vi havde også plantet et filippa, men det mistede livet til mosegrisene, inden det nåede at sætte frugt. Nu har vi ikke mosegrise mere, så måske skal vi prøve igen – og måske et Rubinola? Ja, Ananasæble er heller ikke dumt, eller et James Grieve, eller …😉

    Kommentar af fiberfryd — 19. oktober 2016 @ 20:45 | Svar

    • I må prøve igen – det kan være I har mere held med det denne gang.
      Jeg kunne godt tænke mig et træ, hvor begge sorter var podet på – sammen med en tredje, der kunne stå for bestøvningen. Vi har bare ingen steder det kan stå hernede😦

      Kommentar af Ellen — 19. oktober 2016 @ 21:59 | Svar

  3. Der er mange gode æblesorter, men min favorit er det gode gamle Belle de Boskoop🙂

    Kommentar af Randi — 19. oktober 2016 @ 21:13 | Svar

    • Det er også et godt æble🙂 Det vigtigste er, at de er nordiske, ikke? Dem fra syden smager ikke af noget og er ofte for melede.

      Kommentar af Ellen — 19. oktober 2016 @ 22:00 | Svar

  4. Det der Filippatræ skal nu nok komme til at give æbler.
    Rubinola er bestemt også rigtbærende. Prøv at se sortsbeskrivelsen fra min favoritfrugttræsplanteskole
    http://www.de-gamle-sorter.dk :

    “Nyere “skurvresistent” sort med fladrunde frugter, der spises fra sidst i september og et par måneder frem. Frugternes grundfarve er gul med rød dækfarve på det meste af frugten. Frugtkødet er lyst gult, let syrligt, krydret og meget fast. Væksten er middelkraftigt og træet bliver oftest med hængende grene på grund af den store frugtvægt.”

    Plant endelig en Rubinola. Det med hængende grene grundet frugtvægten er tiltalende.

    Jeg talte med en æbleproducent om Rubinola, og de har en fortrinlig smag; men han har lidt svært ved at sælge dem, fordi de “ikke er røde nok” .
    De tåbelige forbrugere køber med øjet, og et helt rødt æble sælger bedst desuagtet at det røde farvestof er helt smagløst.
    Jeg fik blandede æbler til 540 liter most af ham til nærmest foræringspris, blot fordi farven var for lys.

    Kommentar af Farmer — 20. oktober 2016 @ 06:39 | Svar

    • Det var ordret den beskrivelse, jeg læste på den hjemmeside, hvor jeg fandt Rubinola … jeg skulle lige se, om træet kan købes i Danmark.
      Der skal ofres et eller andet andet træ for at få plads til et æbletræ, så jeg skal tænke …
      Rubinola er da det flotteste æble, man kan tænke sig: Det lå gult, orange, rødt og fint skinnende i kassen. Har man spurgt forbrugerne, mon? Jeg tænker på en interessant udsendelse med Hugh Fearnley-Whittingstall, hvor supermarkederne hævdede at vide, hvad forbrugerne ville have. Det viste sig, at de tog fejl i det, de antog, at forbrugerne ville have.

      Kommentar af Ellen — 20. oktober 2016 @ 12:01 | Svar

      • Det er helt korrekt: Indkøberne har enorm magt og jeg er sikker på, at forbrugerne gerne vil have alsidighed. Problemet opstår -i følge samme indkøbere- at når det endelige valg skal træffes i hverdagen, bliver det sikre og genkendelige fra annoncerne valgt: Røde æbler, fine lige agurker, orange-brune løg, fladrunde hvidkålshoveder osv.

        Kommentar af Farmer — 21. oktober 2016 @ 07:09 | Svar

  5. God fornøjelse med englænderne! Jeg elsker æbler, men får så ondt i maven, så jeg prøver faktisk at holde mig lidt fra dem… Men det ser super-godt ud; jeg er nok – ud fra billedet – tilhænger af dit erstatningsæble!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 20. oktober 2016 @ 06:56 | Svar

    • Skinnet bedrager, ved du nok😉 Det er synd, at du ikke kan tåle æbler, når du så godt kan lide dem. Er du birke-/nøddeallergiker?

      Kommentar af Ellen — 20. oktober 2016 @ 12:02 | Svar

  6. Og jeg kunne kopiere Skørelivs kommentar, for jeg får også ondt i maven af æbler, så spiser dem nærmest kun i kager.

    Kommentar af Lene — 20. oktober 2016 @ 07:28 | Svar

    • Også dig! Hvor er det synd for jer – æbler er jo både en sund og en herlig spise – men alt det sunde er nok ikke forsvundet under bagningen, mon?

      Kommentar af Ellen — 20. oktober 2016 @ 12:03 | Svar

      • Glemte helt at ønske god ferie sammen med englænderne. Det bliver så godt🙂

        Kommentar af Lene — 20. oktober 2016 @ 12:10 | Svar

        • Tak, Lene – ja, det gør så😀

          Kommentar af Ellen — 20. oktober 2016 @ 12:13 | Svar

  7. Mit yndlingsæble er Initial. Det kan fås i kort tid om efteråret fra Tolstrup æbler, som også har andre gode sorter. For mig må et æble ikke blive for syrligt, de der danske sommeræbler med skarp smag er ikke på min hitliste. Initial har en – synes jeg – perfekt balance mellem sødme og syre.

    Kommentar af Kirsten — 20. oktober 2016 @ 09:45 | Svar

    • Der er altså mange æblesorter, jeg aldrig har hørt om – her var så en til. Det er altså ærgerligt, at udvalget er så begrænset i butikkerne – man har meget å chancer for at lære de gode, danske æbler at kende.

      Kommentar af Ellen — 20. oktober 2016 @ 12:05 | Svar

  8. Måske er dit filippatræ både dit yndlings- og ynglingstræ?😉 Jeg kender ikke ret meget til æblesorter. Køber/spiser helst danske Cox Orange eller Ingrid Marie. De røde sydlandske smager ikke ret godt, og de grønne kan jeg ikke tåle, så mit forbrug er også ret mådeholdent.

    Kommentar af Fruen i Midten — 20. oktober 2016 @ 09:49 | Svar

    • Hehe, ja, lige nu kan man godt kalde det en yngling, der endnu ingen nytte er til🙂
      Du er da speciel, kære Frue – jeg har indtil nu ikke vidst, at man kan tåle nogle æblers farve og ikke andres.

      Kommentar af Ellen — 20. oktober 2016 @ 12:07 | Svar

      • Jeg ved ikke, hvad der gør det, men det er ikke helt ualmindeligt. På samme måde kan jeg tåle mørke kirsebær, men ikke de flotte gule. – Og nåh ja, forresten: Rigtig god fornøjelse med englænderbesøg🙂

        Kommentar af Fruen i Midten — 20. oktober 2016 @ 12:22 | Svar

        • Underligt, altså … men så har jeg lært noget i dag.
          Og tak🙂

          Kommentar af Ellen — 20. oktober 2016 @ 12:23 | Svar

  9. Det er da skæg og ballade som gør livet værd at leve🙂

    Kommentar af Donald — 21. oktober 2016 @ 13:52 | Svar

    • Johh, det er da rigtigt, men jeg kan vist ikke lige se sammenhængen med din kommentar til dette indlæg?🙂

      Kommentar af Ellen — 21. oktober 2016 @ 14:54 | Svar

      • Det var da også en fejl – det skulle have været en kommentar til at græskar-lygter, halloween og slik er kommercielt – men alligevel lidt morsomt. Her må gerne grines.🙂

        Jeg vil gerne smage Rubinola. Det lyder godt: Lidt skarpe og sprøde. Det er også derfor jeg kan lide James Grieve, når de er plukkemodne (tidligt).

        Kivik og nabolaget dér kender jeg – I Sverige är äppelodlingar vanliga bland annat i Skåne (Kivik och Vånga).

        Kommentar af Donald — 21. oktober 2016 @ 17:44 | Svar

        • Alt har en forklaring – og jeg griner lidt😀
          Det er Sveriges æblehave … så har du sikkert også kørt en tur på Vångaberget, når æbletræerne blomstrer? Det er så smukt, så smukt.

          Kommentar af Ellen — 21. oktober 2016 @ 18:01 | Svar

          • Ja, det har jeg en gang for længe siden, og det er smukt, ja!

            Den smukke egn får mig til at tænke på nogle scener i filmen over Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte, hvor de bliver genfødt eller drømmer om et liv i et land hvor æbletræerne blomstrer.

            Kommentar af Donald — 22. oktober 2016 @ 00:41 | Svar

            • Åhh … den film har jeg ikke engang set …

              Kommentar af Ellen — 22. oktober 2016 @ 14:28 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.