Hos Mommer

18. oktober 2016

Er dette politik? Nej, det er en opsang, er det

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:12
Tags: , ,

Jeg har lige siddet og bladret gennem Ældresagens medlemsblad (jeg nægter pure at skrive Ældre Sagen!) og blev lidt rystet.
Da jeg for 38 år siden blev ansat i det firma, jeg forlod for tre år siden, nærmest tvang jeg dem til at fortsætte den pensionsordning, jeg var begyndt på, mens jeg var ansat på Hvidovre Hospital. De ville ellers ikke, men jeg insisterede på, at hvis jeg skulle arbejde, skulle jeg også have en pensionsordning. Gennem en del år var det kun os to hospitalslaboranter, der havde en sådan pensionsordning, men efterhånden blev det mere almindeligt, og på et eller andet tidspunkt (jeg husker ikke hvornår) kom alle ansatte med i en ordning, hvor vi startede med at betale 1 % af vores løn og endte med at betale 5 %, hvor arbejdsgiveren hele tiden indbetalte dobbelt så meget som arbejdstageren. Jeg fik på denne måde to ordninger via min arbejdsgiver. Som senere blev til tre … og jeg havde derudover en privat opsparing.
Jeg troede faktisk, at det var et politisk påbud dengang, at alle lønmodtagere skulle indbetale til en pensionsordning, men har lige fundet ud af, at sådan er det ikke – det er stadig frivilligt, om man vil.

Og nu kommer det: FYFY skamme jer, der ikke gør noget for at sikre jeres egen alderdom!
Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg kender ingen under 30 år, der tror på, at der er noget, der hedder folkepension, når de engang er færdige på arbejdsmarkedet, så hvorfor nogen med den overbevisning ikke gør en aktiv indsats for at sikre sig selv en tryg alderdom, går over min forstand.
15 ud af 100 lønmodtagere lægger ikke noget til side til pensionen. Shocking! Hvad pokker vil I leve af? Jeres ATP? Så meget udgør den altså heller ikke.
Man regner med, at disse “fattige pensionister” vil udgøre 20-25 % i 2050. Det er et skræmmende scenarie.
(Som tommelfingerregel skal man som pensionist have 75 % af indkomsten som lønmodtager for at kunne opretholde samme levestandard.)

Det er ingen undskyldning, at man har så meget andet at bruge sine penge på, når man er ung, lige har købt hus og lige har fået børn.
Jeg var enlig mor og sad vildt hårdt i det, men holdt fast i pensionsindbetalingen, hvilket alene skal tilskrives min fars insisteren på, at jeg gjorde – han kunne ikke understrege kraftigt nok, at det var bydende nødvendigt at sikre sin alderdom, og jeg kan jo nu se, hvor meget ret han havde.

Jeg har i dag en pæn pension, fordi jeg startede som 23-årig med at indbetale til den. Det giver IKKE nok at starte, når børnene er flyttet hjemmefra – især ikke set i lyset af, at folk får børn senere i dagens Danmark.

Jeg vil gerne understrege, at jeg udelukkende taler om lønmodtagere her. Hvad der bør gøres for andre og i andre sammenhænge, hører ind under en politisk paraply og skal derfor ikke blandes ind i dette indlæg, men som lønmodtager har man mulighed for at selv at tage et pensionsansvar, og jeg kan, ganske som min far, ikke understrege kraftigt nok, hvor vigtigt det er.
Så kom i gang, alle I unge mennesker, der tror, at det med pensionen kan I vente 20-25 år endnu med at begynde at tænke på. Det kan I nemlig ikke, hvis I vil være forholdsvis sikre på at få jer et indholdsrigt ældreliv med plads til fx rejser. Tal evt. med jeres bank – min var og er en god rådgiver.

_MG_0576

Livets efterår skulle gerne være lige så smukt som naturens …

35 kommentarer »

  1. Jeg er helt enig med dig og vi betaler begge. Manden 2 han arbejder jo. Jeg en og ikke så meget for det er ud af mit lille job jeg laver ved siden af førtidspensionen. Da vi boede i England havde vi ikke en. Kun de af vores venner derover, der er lærere har pensionsordninger. Da vi ikke havde en ulykkesforsikring i England (det er noget dyrere m.m. og selvom min manden var forsikringsmand i London, havde vi ikke en) da jeg fik sclerose, fik jeg ikke en udbetaling for kritisk sygdom. Var nu okay men kunne da have hjulpet lidt. Vi har både livsforsikringer, børneopsparinger i England, pensionsordninger og premium bonds. Og så forsøger vi at sparer bare lidt op til ferier og sådan:o) Nu manden min har to fuldtidsjob, hjælper det:) Godt indlæg Ellen. Det er så vigtigt.

    Kommentar af Mette — 18. oktober 2016 @ 20:57 | Svar

    • I har tænkt over det og gør noget – meget faktisk, kan jeg se … og respekt for din mand med TO fuldtidsjob! Hvordan i alverden klarer man dog det?
      Respekt også for dig, fordi du trods din sygdom klarer at have et job. Det synes jeg er flot.
      Tak – og ja, det er dæleme vigtigt🙂

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2016 @ 21:11 | Svar

      • Det ene job er ‘normalt’ fra 7 til 14.30 mandag til fredag. Det andet er hans drømmejob hjemmefra alle ugens dage og nogle gange ingen i nogle dage. Han ser danske 1 divisions fodboldkampe og laver stats på dem for et engelsk firma, Smart Odds i London:) Fordi han både kan dansk og engelsk flydende:) Han elsker det, for det er fodbold-nørderi og det er hans ting:) Ja, det er mange timer men det er hjemmefra så han er her sammen med os:) Og tak for din respekt. Det er jo ‘bare’ et skrive job hjemmefra jeg har. Det skal jeg ikke bruge mine ben til:o)

        Kommentar af Mette — 18. oktober 2016 @ 21:18 | Svar

        • HA – det er da verdens genialeste job, hvis man i forvejen er fodboldfan😀
          Nej, okay, et ‘benfri’ job kan man selvfølgelig nok klare med sclerose, og jeg tror det er vigtigt at forsøge at bevare et normalt liv. Det ordvalg skal altså helst ikke misforstås – jeg vidste bare i skyndingen ikke lige, hvordan jeg skulle formulere det🙂

          Kommentar af Ellen — 18. oktober 2016 @ 21:31 | Svar

          • Så godt formuleret😉

            Kommentar af Mette — 18. oktober 2016 @ 22:31 | Svar

  2. Vi er så enige. Jeg er glad for at mine unge sparer op til pension. Men gruer for den gruppe som tror staten ordner alt… Det gør den ikke… Og hvad staten tager sig af bliver mindre og mindre! Og så kan man jo starte en større politisk diskussion…..

    Kommentar af Anne Holtegård — 18. oktober 2016 @ 21:36 | Svar

    • Nej, det gør staten nemlig ikke, og den bliver nødt til at skære mere og mere, fordi der er så meget andet, der også skal ‘passes’ – og vi glemmer alt om den politiske diskussion om prioriteterne … det gider vi ikke bruge blogplads på🙂

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2016 @ 21:50 | Svar

  3. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg har været ansat under en overenskomst med pension i sundhedsvæsenet. Jeg var ikke for fem flade ører interesseret i pension, da jeg var ung. Jeg hævede endda de første 4 års indbetaling (da det var muligt) til indskud i en lejlighed i 1970. Kort tid efter blev den praksis afskaffet. Men jeg har jo været heldig med de mange års ansættelse og deraf følgende pension.
    Du har så fuldstændig ret i din opsang. Jeg synes, det er imponerende, at du holdt fast i dit krav dengang. Der var mange i min årgang dengang i slutningen af 60erne, der syntes, at opsparing til pension var helt unødvendigt. Jeg tror, at de 10 år, du er yngre, betyder at fokus ændrede sig?

    Kommentar af betty — 18. oktober 2016 @ 22:56 | Svar

    • Jeg startede netop også i sundhedsvæsenet – de var lidt bedre til det med tvungne pensioner🙂
      Det kan godt være, at de 10 år gør en forskel … jeg kan huske fra barndommen, hvordan man talte om at det var godt at få en “god embedsmandsstiling med pension”, men hvordan disse pensioner blev finansieret, ved jeg ikke.
      Mht. til at holde fast i mit krav, så kan jeg blive noget så stædig, når den slags sker, så det var det, sammen med min fars prædikener om pensionens vigtighed, at jeg insisterede.

      Kommentar af Ellen — 19. oktober 2016 @ 09:20 | Svar

  4. Du har ret. Jeg kom for sent i gang og det mærker jeg nu. Frem til 1993 var vi ikke fast ansat, men jeg havde rigtig mange timer, og i stedet for at skifte adresse 17 gange, helt bogstaveligt 17 gange, med alle de udgifter den slags medfører, kunne jeg godt have startet en ordentlig indbetaling til pension, før det blev en “tvungen” ting. Faktisk havde jeg en lille privat pension, som banken tvang mig til i forbindelse med et forbrugslån, så det havde bare været at sætte beløbet op. Men – jeg brugte pengene på gardiner, tæpper, møbler osv. Og tilbagebetaling af studielån. Jeg var ikke færdig før jeg var 43.

    Jeg tænker bare, at der er en hel klasse af mennesker, der ikke vil have de midler til overs nu. Nemlig dem, der er i evighedspraktik og på overførsel. Dette afsnit er politisk.

    Kommentar af Henny Stewart — 18. oktober 2016 @ 23:06 | Svar

    • 17 gange! Du godeste! Var det for at flytte med jobbene, fordi du ellers ville få for lang transport? Det havde nu nok været billigere at købe et månedskort, men I jyder har vist aldrig været ret meget for at pendle … jeg har fået et par morsomme historier af John i den henseende🙂
      Det med studielånet kan også trække tænder ud – det var jeg forskånet for, fordi jeg fik en elevplads – så det har selvfølgelig kunnet mærkes for dig i alle de aktuelle år.
      Næsten alt er politik, men det er et faktum, du nævner her. Jeg henvendte mig bevidst til dem, der kan spare op, men ikke gør det.

      Kommentar af Ellen — 19. oktober 2016 @ 09:27 | Svar

      • Det med flytteriet var nærmere rastløshed, resultat af dårlige valg og slet og ret “bad luck”. Flere gange fik jeg naboer, der var meget larmende, og hvor de ikke var til at tale med og værten heller ikke ville gøre noget. Nå, men det er jo altsammen i fortiden nu.

        Kommentar af Henny Stewart — 19. oktober 2016 @ 11:33 | Svar

        • Ja, det er fortid og står ikke til at ændre, men jeg er alligevel imponeret over dine 17 gange. Jeg er flyttet syv gange i hele mit liv … det ligger vist lige på gennemsnittet, men jeg er nok ikke så heldig, at jeg ikke bliver nødt til at flytte en sidste gang på et eller andet tidspunkt.
          Larmende naboer er noget af det værste!

          Kommentar af Ellen — 19. oktober 2016 @ 11:58 | Svar

  5. Dejlig opsang 😘 Min niece og kæreste har lige sat deres pensionsbidrag
    op …. de er 23 år og nyansatte i lederjob.

    Kommentar af Kisser — 19. oktober 2016 @ 01:12 | Svar

    • Hvor er det skønt at høre, Kisser – hatten af for dem🙂

      Kommentar af Ellen — 19. oktober 2016 @ 09:28 | Svar

  6. Jeg er enig, og jeg har fortalt mine børn om dig som enlig mor og lille løn og alligevel en pensionsopsparing. Så vi får se.

    Kommentar af Lene — 19. oktober 2016 @ 07:59 | Svar

    • den røg så af sted uden websted🙂

      Kommentar af Lene — 19. oktober 2016 @ 08:00 | Svar

      • Hehe, bliver jeg ligefrem brugt som eksempel?🙂
        Hårdt var det, det skal jeg ikke lægge skjul på, men jeg nyder jo godt af det nu.

        Kommentar af Ellen — 19. oktober 2016 @ 09:29 | Svar

  7. Jeg er SÅ fuldkommen enig med dig. Godt skrevet. Og så fik jeg lige den bonusinfo at du er laborant.🙂 Har hele tiden troet at du var sproguddannet som mig (3-sproglig correspondent).😉

    Kommentar af Marianne Kruse — 19. oktober 2016 @ 10:25 | Svar

    • Rart med masser af opbakning🙂
      Den sproglige (efter)uddannelse tog jeg i min fritid over nogle år. Jeg havde ret svært ved at se mig selv som laborant resten af mit arbejdsliv; det fik jeg ændret på ved at blive bedre til engelsk – så jeg er uautoriseret ‘etsproglig’ korrespondent😉

      Kommentar af Ellen — 19. oktober 2016 @ 10:46 | Svar

      • Og jeg er sikker på at du er god til det.🙂
        Og hvad er nu det for en stavekontrol der retter min korrespondent med k til en med c?😉

        Kommentar af Marianne Kruse — 20. oktober 2016 @ 11:31 | Svar

        • Stavekontroller er gode for dem der ikke kan stave, men hammerirriterende for os, der kan – vi skal både tjekke os selv OG stavekontrollen😀

          Kommentar af Ellen — 20. oktober 2016 @ 11:55 | Svar

  8. Bravo.. Godt brølt fru løvinde.. Det er så rasende vigtigt at få sparet nok op til pensionen, så man kan klare sig selv uanset hvad der kommer af indgreb i folkepensionen.🙂

    Kommentar af Inge — 19. oktober 2016 @ 10:25 | Svar

    • Thanks, Inge. Det er nemlig rasende vigtigt, og vi kan ikke punke de unge nok for at komme i gang🙂

      Kommentar af Ellen — 19. oktober 2016 @ 10:46 | Svar

  9. Jeg kan se mange kommentarer, jeg skimmer dem lige … nogle af kommentarerne berører det politiske. Der er ikke nogen garanti for at en pensionsopsparing bevarer sin værdi. Som min morbroder sagde til mig “Du er fornuftig og har købt et hus” (desværre lidt sent, men bedre sent end aldrig) “og fast ejendom er den bedste livsforsikring” (hvis det ikke bliver oversvømmet, eller ligger ved en større trafikåre.) Min onkel måtte vel vide noget om det, for han havde fået bygget sig et hus dengang han var 40 år, men da han måtte fly(g)t(t)e fra Iran var det ikke så nemt at få overført penge, og jeg tror at ca. 75% gik tabt. Men så arbejdede han som revisor og skatte-mand i USA i ca.20 år. til han var ca.80 år gammel, fra strimmelregnere til regneark, som han sagde.
    For mig er spørgsmålet om pension ensbetydende med “hvordan bliver man rig uden at blive snydt”.

    Kommentar af Donald — 19. oktober 2016 @ 13:45 | Svar

    • Garantier gives der vel aldrig, men der er i hvert fald en hel del større chance for at få en pension, hvis man indbetaler til en sådan🙂
      Jeg forstår nok ikke helt det med fast ejendom som livsforsikring? Man kan jo ikke spise mursten … man kan selvfølgelig sælge, men man skal så have noget andet at bo i.
      Det var dog noget andet i din onkels tilfælde, og det var synd, at han ikke kunne få det hele med sig.

      Kommentar af Ellen — 19. oktober 2016 @ 15:35 | Svar

  10. Selvfølgelig har du ret. Det er bare så k-e-d-e-l-i-g-t at beskæftige sig med pensionsindbetalinger. Jeg kan – min høje alder til trods – bare ikke forholde mig til det. Jojo, jeg betaler skam og håber, at det hele ikke ædes op af administration. Jeg har haft en del bøvl med klatpensioner, som jeg ikke har kunnet flytte med ved jobskifte. De æder sig selv op. Det er ret ærgerligt at se på.

    Kommentar af Fruen i Midten — 19. oktober 2016 @ 14:49 | Svar

    • Så høj er den alder vel heller ikke?😉
      Jeg indbetalte bare alt, hvad jeg kunne, til jeg var omkring 55, hvor mit firma tilbød et 2-dages i folkemunde kaldet ‘rollatorkursus’, hvilket fik miraklet til at ske, for jeg syntes faktisk, det var ret interessant. Omkring på samme tidspunkt konsulterede jeg pensionsrådgiveren i min bank for at se, om jeg nu også var dækket ordentligt ind.
      De der klatpensioner … kan du ikke samle dem via banken? Det gjorde jeg med to af mine mindre pensioner, hvilket gjorde dem lidt mere rentable. At se dem æde sig selv op er da for ærgerligt – det må der kunne ændres på.

      Kommentar af Ellen — 19. oktober 2016 @ 15:41 | Svar

      • Desværre har jeg fra flere sider fået at vide, at klatpensionerne er umulige at flytte. Om det stadig gælder, ved jeg faktisk ikke, for nogle regler er jo blevet blødt op. Men igen,så skal man jo gide interessere sig for tingene … Og mht alderen nærmer jeg da klart et rollatorkursus, så medmindre jeg vinder en lotto-gevinst (hvilket jeg satser stærkt på uden at spille), kan det hurtigt begynde at knibe med at nå at forgylde alderdommen.

        Kommentar af Fruen i Midten — 19. oktober 2016 @ 16:02 | Svar

        • Det er da for øv, hvis det stadig gælder, at du ikke kan få lov at samle dem.
          Den der lottogevinst ville jeg nok ikke satse vildt meget på, hvis du ikke spiller lotto😀

          Kommentar af Ellen — 19. oktober 2016 @ 16:52 | Svar

  11. Ja se, nu er det jo så heldigt fat, at jeg i sin tid læste videre til bonde.
    Derfor laver jeg ingenting og får det hele som støtte og tilskud -kan jeg læse i avisen dagligt.
    Øvelsen må så blot være at fortsætte uden at gå på pension, hvilket også vil passe mig bedst.

    Med min livsstil, eller mangel på samme, ville det også være dybt uretfærdigt for dem som lever af økologiske linser fra Tibet og inddampet kildevand, hvis jeg fik mange år som pensionist.

    Jeg har kun ganske få pensionsopsparede midler. Jeg synes, at administratorerne var elendige til at få pengene til at yngle, så det holdt jeg hurtigt op med; men de har sikkert gået på de samme universiteter alle sammen og tænker derfor som lemminger.
    Mine egne investeringer i fast ejendom har klaret det langt bedre trods kriser og andet spændende.

    Kommentar af Farmer — 19. oktober 2016 @ 18:46 | Svar

    • Ja, for pokker – vi ved jo alle, at det at være landmand er én lang dans på roser, at I får stort set alting foræret, og resten snyder I jer til😉
      Der må være noget med jer bønder … min far klarede også det hele selv, og også han klarede det helt godt🙂
      Inddampet kildevand – hehe – men du har mange år endnu i dig; det der landmandsliv lader til at holde godt fast i folk.

      Kommentar af Ellen — 19. oktober 2016 @ 19:23 | Svar

  12. SUK! Du har da så inderligt ret, og du siger så meget fornuftigt. Min far sagde det samme – men lyttede jeg?? Niksen biksen! I mit tilfælde går jeg aldrig på pension og satser på at blive best seller forfatter…😉

    Kommentar af miafolkmann — 20. oktober 2016 @ 20:10 | Svar

    • Tænk, jeg troede, du altid havde været et mere fornuftigt menneske end jeg🙂
      Jeg håber dine satsninger vil gå i opfyldelse!

      Kommentar af Ellen — 20. oktober 2016 @ 20:46 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.