Sidste hele dag hos Lene og Finn. I morgen går turen mod Syracuse, hvor vi på vejen lige skal kigge lidt på The Finger Lakes, som skulle være meget smukke. Jeg fandt en rute ned langs en af fingrene, som er specielt scenic, og som ikke er for stor en omvej for os.
Jeg har holdt lidt lav profil i dag pga. ondt i halsen og en begyndende forkølelse. Dammit. Men jeg tror, det var den omgang venten på fyrværkeri søndag aften. Og så oven i købet forgæves. Surt.
Jeg har dopet mig med lidt fra husapoteket, blundet, læst, pileflettet lidt og så ellers ikke andet.
Jo, jeg har også fået en lang og god snak med Lene, mens John fik en morfar og Finn kørte et ærinde.
Det er lidt ærgerligt, at vi bor så langt fra hinanden, men det kan ingen af os rigtig gøre noget ved.
Lake Erie har opført sig meget forskelligt disse sidste par dage. De sidste to døgn har den tydeligt kunnet høres oppe fra huset, hvor den var spejlblank og stille den første dag.
Vejret skifter fra klar, blå himmel den ene halve time til dyster og blytung den næste halve. Torden og regn i nat og forholdsvis godt hele dagen i dag – men altså skiftende.
Jeg er vild med denne kontrast, selv om himlen varsler uvejr.
Træernes løv er så småt begyndt at skifte farve, så vi satser kraftigt på, at når vi kommer lidt op i højderne, er farveskiftet længere fremme end her.
Det har været så dejligt, at Lene og Finn, selv om vi kun har mødt hinanden en gang før, har villet huset os i fem dage. Hun tilbød os en hel uge, hvilket jeg syntes var ret modigt, men det har bare været så godt og hyggeligt alt sammen. Vi havde dog begge på fornemmelsen, at det ville vi godt kunne holde ud, og ingen af os tog fejl – hvilket vi fik bekræftet allerede da vi mødtes første gang for tre år siden. Sjovt, at der bare er nogle mennesker, man lynhurtigt falder i hak med – og hvor man næsten ved på forhånd, at sådan vil det være.
(Frokosten indtoges en af dagene på terrassen, hvor vi selv fremstillede vores hotdogs …)
Det var det … alt har en ende, og det gode har den ende alt for hurtigt … vi takker og vil huske jer som et par meget dejlige og gæstfrie mennesker.
Hos Mommer 
Det har været så dejligt at have jer begge her, og vi se frem til at se jeres elskede stråtægte næste gang i Danmark.
Det har været godt at kunne vise jer noget af Niagara, skønt vi jo måtte udvære/aflyse et par ting.
Håber at du må komme over din forkølelse hurtigt og er sikker på, at I vil få en utrolig tur resten af jeres ferie. Jeg ser frem til at læse om den del også på bloggen. Knus
Kommentar af Lene R — 28. september 2016 @ 3:29
Åh, tak, søde Lene – vi glæder os allerede 🙂
Vi skal nok få en skøn tur, men det er da godt nok højsommer her i NY state!
Stort knus retur!
Kommentar af Ellen — 28. september 2016 @ 23:22
Forkølelsen er vel en naturlig følge af det våde besøg ved vandfaldet. Det koster at opleve!
God bedring og tak for beskrivelserne.
Ikke uventet er det -på det højre billede øverst- en flok canadagæs som sidder til venstre for mågerne.
Kommentar af Farmer — 28. september 2016 @ 3:50
Ja, det koster sommetider, og det kan jo komme af så meget.
Canadagæs har vi nemlig set rigtig mange af – og kalkungribbe er her i hobetal.
Kommentar af Ellen — 28. september 2016 @ 23:23
Øv for forkølelse 😦 God bedring. Hurtigt! Du skulle helst kunne holde til fuld turbo på resten af ferien. Jeg tror, at I er gode til at falde i hak, men skønt er det, når det sker 🙂
Kommentar af Fruen i Midten — 28. september 2016 @ 7:17
Ja, øv, men tak, jeg har købt dopingmidler, så det skal nok gå.
Tak for de søde ord … det er nemlig dejligt, når det sker 🙂
Kommentar af Ellen — 28. september 2016 @ 23:25
Sidder og sukker, det er da fantastisk! Sikke smukke omgivelser, og det dér med at møde mennesker man falder i hak med, det er virkelig sådan en gave! Håber halsen får det bedre snart!
Kommentar af www.skøreliv.dk — 28. september 2016 @ 7:25
Ja, det er bare fantastisk, at man kan møde så dejlige mennesker og få så gode oplevelser, bare fordi man engang begyndte at blogge 🙂
Tak – det skal den bare få!
Kommentar af Ellen — 28. september 2016 @ 23:26
God bedring til dig. Forhåbentlig er det ikke den slags forkølelse, der bider sig fast. Det lyder så hyggeligt med jeres ophold hos Lene. Dejligt at falde i hak. Fortsat god tur.
Kommentar af betty — 28. september 2016 @ 9:15
Tak – jeg satser på, at det er hurtigt overstået, og foreløbig har vi jo haft en dejlig tur 🙂
Kommentar af Ellen — 28. september 2016 @ 23:27
Tiden flyver når man er i godt selskab, og det fornemmer jeg helt klart I har været alle 4.. 🙂
God tur videre.
Kommentar af Inge — 28. september 2016 @ 10:47
..og god bedring.. selvfølgelig. 🙂
Kommentar af Inge — 28. september 2016 @ 10:48
Tak for gode ønsker – og jo, jeg tror også vi alle fire har været i godt selskab – og tiden er virkelig fløjet afsted 🙂
Kommentar af Ellen — 28. september 2016 @ 23:28
Det var da træls, at du skulle blive småsyg. Jeg håber, at du tog det i opløbet. I øvrigt kan det lige så godt være, at et forkølelsesvirus er hoppet på dig i flyet. Det er jo ikke frisk luft man får deroppe i 5km’s (?) højde. Recirculated farts, kalder min mand det. Flyluft er notorisk mere fuld af vira end den friske.
Ja, det er da skønt, at man nogle gange kan træffe mennesker, man går i hak med, også i en “fremskreden” alder som vores. Det, som faldt aldeles naturligt, da man var mellem 0 og 14 år, nemlig at skaffe kammerater, kan jo ellers være grumme kompliceret senere hen. Eller det er min erfaring.
Kommentar af Henny Stewart — 28. september 2016 @ 11:18
Det er meget træls, og det kan sagtens være kommet fra flyveren (11 km …), selv om det ikke plejer at påvirke mig.
Vi to har vist forskellige erfaringer, for jeg synes egentlig, at det bliver nemmere med årene at tale med og omgås nye mennesker – jeg ved mere hvad jeg står for nu og kan måske bedre gennemskue, hvad andre står for 🙂
Kommentar af Ellen — 28. september 2016 @ 23:31
Det lyder da helt fantastisk, sådan at møde mennesker, hvor man fra starten ved, at dette er noget, der er “bæredygtigt”. Og så er det et rigtig flot billede med træerne, der er næsten selvlysende og så den blytunge himmel.
Kommentar af Stegemüller — 28. september 2016 @ 14:40
Det sker heldigvis en gang imellem, og det er så godt 🙂
Ja – det var et af de gode John-billeder 🙂
Kommentar af Ellen — 28. september 2016 @ 23:32
Åh. Er det allerede slut? Øv. Jeg sidder jo og drømmer mig tilbage til ungdommens Canada-dage. Det var dengang. Det var dejligt. Og skønt at læse om jeres oplevelser i “mit hjemland nr. 2.” Fortsat god tur til jer 😀
Kommentar af LS ☆ — 28. september 2016 @ 16:24
Den del af det er slut, men nu er vi i Syracuse, NY og på vej videre mod New England.
Glæder mig at have kunnet give dig a stroll down Memory Lane – og tak 🙂
Kommentar af Ellen — 28. september 2016 @ 23:34
Sikke meget I har formået at få lagt ind i de dage! Fascinerende billeder fra bådturen. Jeg forstår godt at cameraerne blev holdt i læ.
God tur videre. Og god bedring. Har du ikke noget engelsk heksebryg med i medicinkassen? Utidig (er de ikke altid det?) forkølelse skulle helst ikke ødelægge oplevelsen.
Kommentar af Anne Holtegård — 28. september 2016 @ 17:21
Ja, og der skulle have været endnu mere, men vejret og min dumme forkølelse modarbejdede det … men pyt med det.
Tak og tak og nej, jeg tog ikke heksebryg med fra UK, men jeg har købt noget nyt her i USA.
Kommentar af Ellen — 28. september 2016 @ 23:36
God bedring til dig og god tur videre.
Kommentar af Lene — 28. september 2016 @ 19:02
Tak, Lene 🙂
Kommentar af Ellen — 28. september 2016 @ 23:37