Hos Mommer

11. september 2016

Ude er godt, men hjemme er … sandelig også godt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:55
Tags: ,

I lufthavnen stod der to ægtemænd og ventede på de to ikke-enlige af Die Drei Mädchen, som alle havde haft en dejlig, dejlig tur, idet både England, barn og børnebørn viste sig fra hver deres bedste side, så det hele kunne vist godt siges at have været ovenud vellykket.
Alligevel er det jo altid skønt at få et varmt og solidt velkomstkram af den slags, der siger “det er rart at se dig igen”. Jeg elsker at være sammen med veninderne uden ægtemænd, jeg elsker at være hos Charlotte og børnene, men det er nu allerbedst, når John også er med. Bortset fra, at jeg også elsker alenetid med Charlotte. Det er ikke nemt at stille mig tilfreds … eller også er det godt altsammen, bare på hver sin måde.
Når katten er ude, spiller musene på bordet. Jeg må være en kat, for vi havde ikke set noget til sæsonens mus inden jeg tog afsted, men da jeg kom hjem igen, var der gået seks i fælderne. Efter jeg kom hjem, har der ikke været en eneste … jeg vil nok helst ikke vide hvorfor …

P1030819P1010882

Susanne og jeg blev meget inspireret af de engelske haver. Jeg vidste godt, at jeg ville blive blive det, for det gør jeg hver gang, men det var dejligt at se, at de også faldt i hendes smag. Ja, også i Karens for den sags skyld, men hun nøjedes med at nyde dem, da hun ikke rigtig har mulighed for at omsætte indtrykkene i praksis.
Dette viktorianske drivhus kunne jeg godt tænke mig, men det bliver ved ønsket. Charlotte ville også gerne have et, men hun må foreløbig nøjes med den noget mindre udgave af det, for det store, som vi så i Avebury, koster 12.500 pund. Og det er uden soklen og mistbænkene.

P1030813P1030812

Hvad vi derimod godt kunne forsøge os med at praktisere, er at sætte artiskokker sammen med dild. To køkkenurter er det jo, men det så virkelig godt ud sammen, som det stod i flere af bedene i Munkehaven i Avebury. Spørgsmålet er bare, om vi nogensinde ville kunne få de to ting til at vokse sig så store her i landet, men det kunne jo komme an på en prøve.

Nu går jeg rundt og nyder det usædvanligt flotte septembervejr … nyder Den Stråtækte … nyder haven, udsigten, samværet, at gå og nusse i bedene, mens John pudser vinduer.
Jeg måtte igen filosofere lidt over planters evne til at forsvinde rent visuelt: Lige så forundret John blev over, at visse af stue- og krukkeplanterne blev usynlige for Søren, da vi var i England i juli, lige så usynlige blev de rent faktisk for min mand, mens jeg var væk. Det er altså noget underligt noget … skaden kan dog lettere gøres god igen, da det denne gang drejede sig om en uge og ikke to, men han så altså sjov ud i ansigtet, da jeg spurgte, om han kunne se dem nu, hvor jeg var hjemme igen og kunne pege på de stakkels tørstende planter.

12 kommentarer

  1. Det er da dejligt at trives godt i mange forskellige konstellationer! Jeg trives godt med min familie samlet, og alene med Mand. Men allerbedst tror jeg nok jeg trives, når jeg er alene… Uden at jeg ville være hverken Mand eller poder foruden. Er det meget fy-ha at skrive?
    Hvor er det skønt at I havde en god tur 👍

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 11. september 2016 @ 19:58

    • Jeg synes ikke det er spor fy-ha, for jeg har det jo på samme måde. Jeg tror slet ikke, jeg kunne have overlevet uden alenestunder, men jeg kunne heller ikke have klaret det uden barn og mand. Jeg tror der er mange, der har det sådan🙂

      Kommentar af Ellen — 11. september 2016 @ 20:06

  2. Er det virkelig så dyrt? Enten er det et enormt drivhus, eller også er det bare en overpris, 12500 £!!! Uha.

    Det kan godt være, at jeg er underlig, men jeg synes somme tider jeg kan høre planterne bede om vand. Nej selvfølgelig ikke, men det er som om man kan mærke at de er levende væsener, og den samme fornemmelse burde man have overfor en agurk, men den slagter man jo sultent.

    Jeg har pengetræ (selv om jeg ikke just er rig) og tradescantia, (er der et h i?) – to varianter – og philodendtron og yucca palmer, og somme tider er de ved at æde mig ud af huset (nejnejnej – der er vand nok i hanerne) jeg planter dem om – hvis man sætter dem i en balje med vand, når man rejser – udenfor solens rækkevidde – holder den slags planter sig nogenlunde godt.

    Jeg synes jeg er elendig til at passe andres planter, men mine egne har det godt; denneher philodendron har jeg haft i mere end 30 år nu – den gror og gror (derfor planter jeg toppen om som en stikling).

    Kommentar af Donald — 12. september 2016 @ 00:09

    • Det er på 20 m2, men disse viktorianske drivhuse er meget dyre – man kan godt få andre og billigere, men disse er noget specielt.
      Jeg vil ikke flytte mine planter, når vi er ude at rejse – det skriger om, at vi ikke er hjemme, men du har sikkert ret i, at humlen ligger i, at man er bedst til at passe sine egne blomster, for dem kender man.
      Godt gået at have en filodendron i så mange år🙂

      Kommentar af Ellen — 12. september 2016 @ 09:24

  3. Det er skønt at være sammen og skønt at være alene. Mon ikke de fleste i virkeligheden har det sådan? Men man får jo næsten lidt ondt af den sidste Mädchen, som måtte undvære modtagelseskomité. Virkelig sært med de usynlige planter😉

    Kommentar af Fruen i Midten — 12. september 2016 @ 09:23

    • Jo, sådan har de fleste af os det nok – og du behøver nok ikke at have ondt af hende – hun har været alene i 35 år, men hun fik skam et knus af både Jan og John … selv om det selvfølgelig ikke er helt det samme🙂
      Meget, meget mystisk😉

      Kommentar af Ellen — 12. september 2016 @ 09:26

  4. Jeg tror, drivhuse er lige som computere! Man kan aldrig få plads nok i dem… Det viktorianske er godt nok flot. I øvrigt også interessant at høre om deres dyrkningsteknikker den gang. Der kørte en serie på TV, bbc eller discovery, The Victorian Garden. Den fulgte vi med i. De to ældre gentlemen og gartnere var så hyggelige at følge i havearbejdet året rundt.
    Sådan et velkommenhjemigenknus er skønt! Jeg kan godt lide at følges, men oplevelserne er anderledes i andres selskab, så det er med at få det bedste af det hele… og et kram! Det opvejer de tørstige planter, ikk’?

    Kommentar af Anne Holtegård — 12. september 2016 @ 12:40

    • Ihhh, den serie ville jeg godt have haft set! Jeg elsker simpelthen engelske udsendelser om slotte, herregårde og haver.
      Jo, velkomstkrammet opvejer det da – han er helt tilgivet de tørstige planter🙂

      Kommentar af Ellen — 12. september 2016 @ 18:20

  5. Det må være sådan en Schrödingers kat ting, dine planter laver. Har du nogle ustabile kerner i huset, når du ikke er hjemme? Kunne måske forklare det med musene også … Du må nok spørge John!😉

    Kommentar af Henny Stewart — 12. september 2016 @ 12:47

    • HA – jamen det er det da! En afart af Schrödingers kat: Man ved ikke, om planterne i et lukket rum er levende eller døde, før man kommer hjem og åbner døren😀
      Jeg tør ikke spørge John, om vi har nogen ustabile kerner i huset … han vil tro, jeg er blevet tosset!

      Kommentar af Ellen — 12. september 2016 @ 18:22

  6. Det hele lyder skønt: at være ude, at være sammen, at være alene og på tomandshånd, at komme hjem igen😀 velkommen hjem!

    Kommentar af LS ☆ — 12. september 2016 @ 17:14

    • Ja. Det er sådan det er: Det hele er skønt … og tak, Liv🙂

      Kommentar af Ellen — 12. september 2016 @ 18:23


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.