Hos Mommer

7. september 2016

Aubrey er en redebygger

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 13:22
Tags: , , ,

Normalt er det piger, man tillægger egenskaben redebygger, men i min familie er det åbenbart mændene, der er det.
Mens mine englændere havde været på ferie i Grækenland, havde der, formoder de, huseret en rovfugl, som havde benyttet sig af, at der var fred for mennesker i den periode. I hvert fald undrede de sig hurtigt efter hjemkomsten over, at der slet ingen fuglesang var i deres have, hvilket der havde været masser af inden ferien.
Aubrey vidste, at der havde været en duerede med fire unger i kirsebærtræet, men da de kom hjem, lå reden nede på jorden, og ungerne var væk.
Det kunne han næsten ikke bære, så han begyndte at bygge en ny rede til dem. Pind for pind, strå for strå. Op i træet og ned igen. Op i træet og ned igen. Charlotte og Tim nænnede ikke at sige, at der nok ikke ville komme nogen duer og slå sig ned der, for med alt det arbejde, drengen lagde i den rede, var det simpelthen så rørende.
De ville også have taget fejl i deres spådom, for der kom hurtigt et duepar og benyttede sig af reden. Aubrey (og Anna) klatrede flere gang om dagen op for at se til fuglene, som tilsyneladende ikke lod sig anfægte af børnenes tilstedeværelse. Kan det have været det samme duepar, som havde den rede, der faldt ned? Det var Aubie overbevist om, at det var. Duer er notorisk dårlige redebyggere, så det kan sagtens være, at Aubies i virkeligheden er bedre end hvad duerne selv kunne præstere.
Og søreme om ikke der lå et æg i reden, da vi kom i mandags. I går fandt de endnu et æg, så nu er der to. Duerne tager stadig ingen notits af børnene, så Anna kravlede op og tog et billede af æggene.

P1030803P1030804P1030805

Børnene har ogå indrettet et et bisygehus (billede til venstre) og en bikirkegård. Der findes en edderkop, som lægger sine æg på humlebier efter at have bidt vingerne af dem. Det var i hvert fald, hvad børnene forklarede mig. De har også fundet syge bier med vinger. De vaskede æggene af et par bier, indrettede sygehuset med græs- og mosbund og med mad og drikke på tallerkenen. Der bliver sørget for dem flere gange om dagen – et par af de syge bier er på mirakuløs vis kommet sig og er blevet udskrevet, mens de, der ikke klarer den, bliver bisat (!) på den nyetablerede kirkegård henne ved krydderurtebedet.
Aubrey er overhovedet ikke nervøs over at omgås bierne – da Tim forsøgte sig med en advarsel, lød det enkle svar: “Far, altså! De gør mig da ikke noget – jeg har jo reddet deres liv!”
Børnelogik …

32 kommentarer

  1. Børnelogik er det bedste der findes! Jeg undrer mig i øvrigt meget over, hvorfor min telefon ikke kender det fantastiske ord, og istedet autokorrigerer til ‘børnelokker’.
    Skønne børnebørn du har!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 7. september 2016 @ 14:19

    • Det var dog et grimt alternativ til børnelogik!
      Tak, Skøreliv – det synes jeg naturligvis også selv🙂

      Kommentar af Ellen — 8. september 2016 @ 09:34

  2. Åh hvor er de herlige, sikke en energi de lægger i deres projekt.

    Kommentar af Lene — 7. september 2016 @ 18:13

    • Ja, de går op i det med liv og sjæl🙂

      Kommentar af Ellen — 8. september 2016 @ 09:35

  3. Duer er ikke så kræsne med reder, og hvis reden er velplaceret, tager de gerne imod hjælp udefra til byggeriet.
    Det der undrer mig lidt er, at der var 4 unger. Det er yderst sjældent, at duer har blot 3 unger. Langt det hyppigste er 2 unger, og så naturligvis 1 unge, hvis der er sket noget med den anden.

    Kommentar af Farmer — 7. september 2016 @ 20:09

    • Det er da også bare mig, der ikke kan høre efter. Jeg spurgte igen, og der var kun to dueunger.

      Kommentar af Ellen — 8. september 2016 @ 09:45

      • Jamen så er naturen som den plejer at være; men det er morsomt at duerne har accepteret reden.

        Kommentar af Farmer — 8. september 2016 @ 17:40

        • Det er da altid noget, at naturen er stabil🙂

          Kommentar af Ellen — 8. september 2016 @ 21:54

  4. De unger har da overhovedet ikke tid til at gå i skole med alle de rednings- og genopretningsprojekter🙂 Nu krydser vi så fingre og fletninger for, at duerne når at få deres afkom på vingerne, inden det bliver vinter.

    Kommentar af Fruen i Midten — 7. september 2016 @ 20:29

    • Næh, de har travlt, har de – og synes bestemt også selv, at det med skolen kan være fuldstændig ligegyldigt🙂
      De kan finde på at yngle helt hen i november, har jeg læst.

      Kommentar af Ellen — 8. september 2016 @ 09:47

  5. Hvor er det et par søde hustorier, og de minder mig om min egen barndom. Jeg var også vild med redebygning af alle slags, og at lege læge og sygeplejerske, do ikke så meget med kryb og insekter😉

    Kommentar af Pigen fra landet — 7. september 2016 @ 20:43

    • Så det kunne du også lide? Det er så sødt🙂

      Kommentar af Ellen — 8. september 2016 @ 09:48

  6. Du beskriver det så kærligt (bedsteforældreagtigt), at jeg blev helt rørt af at læse om Aubreys redebygning.

    Kommentar af Stegemüller — 7. september 2016 @ 21:03

    • Det er da også en sød historie🙂

      Kommentar af Ellen — 8. september 2016 @ 09:48

  7. Herlig fortælling om de dejlige unger og deres foretagsomhed. Det er første gang jeg hører/læser om et bi-sygehus. Jeg er imponeret over succesraten. Og logikken!!!

    Kommentar af Anne Holtegård — 8. september 2016 @ 10:24

    • Hehe, et bisygehus er ikke helt almindeligt – heller ikke i England🙂
      Logikken er uimodståelig!

      Kommentar af Ellen — 8. september 2016 @ 21:50

  8. Ja jeg må indrømme, at jeg rent faktisk sidder med en klump i halsen – de er sgu fantastiske dine 2 kønne børnebørn!

    Kommentar af marianne bentzen — 8. september 2016 @ 18:32

    • Åh tak, søde Marianne – men de går virkelig op i al denne slags med liv og sjæl🙂

      Kommentar af Ellen — 8. september 2016 @ 21:57

  9. Jeg vil lege med dine børnebørn. 😉 Det er sådan noget, jeg er vild med. De smådyr og kryb, der er lige i nærheden. Heldigvis er Christian også interesseret i det. Hvor er det godt, duerne vendte tilbage og oven i købet lægger æg. Det er spændende. De er vel ikke så længe om at ruge? Skønne børnebørn du har😉

    Kommentar af betty — 8. september 2016 @ 22:55

    • Du kan godt glæde dig til at få travlt med din Christian, så – men det er rigtigt, at det er skønt, at de går så højt op i den slags ting.
      Duerne ruger vist i 17 dage, men der har været et egern og tage æggene, så der var sorg.
      Tak, Betty – det synes jeg selvfølgelig også🙂

      Kommentar af Ellen — 9. september 2016 @ 09:24

  10. Hvor er det fint, at de passer godt på bierne. De ved nok, hvor vigtige de er – den slags kan man kun bi-falde…😉

    Kommentar af miafolkmann — 8. september 2016 @ 22:57

    • Det ved de nemlig godt; de taler om det i skolen – og ja, det kan man bestemt kun bifalde😀

      Kommentar af Ellen — 9. september 2016 @ 09:25

  11. Dine beskrivelser sender også mig tilbage i barndommens land og fantasiverden. Jeg er så imponeret af børnenes fællesskab og foretagsomhed – og evnen til at få alverden ud af ‘ingenting’🙂

    Kommentar af fiberfryd — 9. september 2016 @ 07:14

    • Barndommens land er og var fantastisk, især når man kan have så naturnært et liv som her. Det fås ikke meget bedre🙂

      Kommentar af Ellen — 9. september 2016 @ 09:26

  12. Ja, det er rørende, men det viser også en stædighed og målrettethed, som er imponerende. Den dreng skal nok blive til noget!

    Kommentar af Rasmine — 9. september 2016 @ 15:51

    • Du rammer ham lige på kornet, Rasmine – jeg er heller ikke bekymret for ham, selv om han er meget ordblind.

      Kommentar af Ellen — 10. september 2016 @ 09:59

  13. Det skønne ved at få øjnene op som barn er, at det fortsætter som voksen. Min søn på 51 har lavet det skønneste tudsebo ude på min ene terrasse. Min læge har fire børn – men ingen vinbjergsnegle. Så jeg har givet dem to store og fire meget små.
    Jeg flytter rundt på mine, hvis de snegler sig rundt på gårdspladsen og i indkørslen. Man skal se sig godt for, og det værste er, når det knaser under vore fødder. Det kan være svært at undgå, hvis man har så mange og går uden at kigge ned hele tiden.
    De børnebørn behøver du ikke være bekymret for – de er på rette vej med vidtåbne øjne og en god fantasi.

    Kommentar af Elsebeth — 9. september 2016 @ 17:20

    • Ja – “hvad man i barndommen nemmer, man i alderdommen ej glemmer” – er det ikke sådan?
      Vinbjergsnegle … er det fordi de spiser dræbersneglenes æg? Jeg vil helst ingen snegle have overhovedet!
      Jeg er heller ikke bekymret – jeg er sikker på, at de får den solidest mulige baggrund til voksenlivet.

      Kommentar af Ellen — 10. september 2016 @ 10:02

      • Her var få vinbjergsnegle, da huset blev købt for 23 år siden. Antallet er blevet stærkt forøget, da der ikke bliver sprøjtet med gift. De bor i meget smukke huse og laver absolut ingen ulykker; det er sjovt at iagttage deres store hittepåsomhed for at undgå høje temperaturer – op på nordvendte husmure eller flere centimeters nedskruning i gårdspladsen og husenes indgang er lukket med et lag slim.

        Du kunne sagtens lokke mig til at sende dig nogle stykker – og de kan fint være helt alene hjemme …

        Kommentar af Elsebeth — 10. september 2016 @ 14:31

        • Tak, men nej tak, Elsebeth. Jeg ved godt, de ingen skade gør, og at de æder dræbersnegleæg, men de sætter store slimspor, som jeg ikke bryder mig om🙂

          Kommentar af Ellen — 10. september 2016 @ 14:45

  14. Hvor var det godt at læse!🙂 Jeg håber ikke de skal bisætte for mange af patienterne😀😀😀

    Kommentar af Donald — 10. september 2016 @ 00:09

    • Hehe – det skal de desværre nok – de er jo syge, når de bliver indbragt🙂

      Kommentar af Ellen — 10. september 2016 @ 10:04


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.