Hos Mommer

12. august 2016

Selvsving …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:14
Tags:

Hvornår lærer jeg det? Hvornår holder jeg op med at gå i selvsving, så snart jeg fejler et eller andet fuldstændig ligegyldigt?
Hvornår holder jeg op med at lægge noget i et eller andet, jeg ikke skal lægge noget som helst i?
Der skal ingenting til, før jeg i det mindste i et kort stykke tid tror, at kræften er vendt tilbage – og da jeg så virkelig blev hundesyg, som da jeg fik rosen, regnede jeg det ikke for noget og var heller ikke spor nervøs, for ved kræft slår man jo ikke ud eller får feber fra det ene minut til det næste.

Så ondt gør en mammografi, John :-)I mandags var jeg til mammografi. Til halv pris, formentlig, for der er kun ét bryst at fotografere. På den anden side tager det længere tid med det tilbageværende, for de fotograferer fra flere vinkler, når man har haft brystkræft. Ydermere skal jeg mammograferes fem gange mere, fordi de bliver ved, til jeg er 80 år, fremfor til 70, som ‘normale’ kvinder får tilbudt, så det er nok ikke til halv pris alligevel.

“Der går fire uger, så sender vi svaret til din egen læge og til din e-boks. Og du skal ikke blive nervøs fordi der går så lang tid. Sådan er det desværre bare.”
Fint nok med mig.

I går morges kom der en sms om, at der lå brev i min e-boks til mig fra Region Sjælland.
Giiissssp. Hjertestop. Hvorfor allerede? Der er kun gået tre dage! Det kan kun være fordi de har fundet noget!
For! Satan! Da! Osse! (Der må gerne bandes offentligt i denne slags tilfælde).
Billedresultat for mammografiJeg sad i fem minutter, mens jeg gav mig selv mental hjertemassage og øvede mig i at trække vejret – og helst begge ting således, at John ikke opdagede noget som helst, for uanset hvordan jeg har det indeni, må han ikke opdage, når jeg går i selvsving. Ikke før det er relevant nok, at jeg gør det, og det er ikke sket endnu. Bortset fra den gang med halsen, et scenarie, som I måske kender fra Den Skaldede Frisør. Der har jeg også været, men jeg var det før jeg så filmen. Heldigvis … men jeg vidste præcis hvordan Trine Dyrholm skulle forestille at have det.

Jeg gik med rystende ben ind og åbnede beskeden.
Som lød, at mammografien IKKE havde vist tegn på kræft.
Godt, John ikke opdagede noget …
Hvorfor siger de så, at der går fire uger, inden man får svar? Er det bare for at være på den sikre side, så de ikke risikerer at få et hav af opringninger fra nervøse kvinder? Man kan vist roligt sige, at de gjorde mig mere nervøs ved at være så hurtige, men det skal de trods alt ikke høre noget for.

28 kommentarer

  1. Med din historik har du da carte blanche (ja, undskyld hvis det er stavet forkert! 😝) til indledende panik, det er slet ikke selvsving! Godt, at der ikke var noget at være bekymret over!
    God weekend herfra!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 12. august 2016 @ 15:54

    • Nu ikke så nervøs – det sker yderst sjældent, at jeg retter på jer, der kommenterer her – og det er i øvrigt korrekt stavet🙂
      Tak for frie hænder til selvsving, men jeg synes nu ikke selv, det er helt i orden – det irriterer mig SÅ meget, at jeg gør det, men det er vist desværre normen – siger fagfolket …
      I lige måde herfra!

      Kommentar af Ellen — 12. august 2016 @ 16:03

  2. Ja ja, enten kommer svaret for sent … eller for hurtigt. Kan de min nogensinde stille alle tilfredse?!🙂
    Jeg forstår dit selvsvingeri. Gør vi vel alle (ja nu er jeg også begyndt at tale på alle andres vegne). Og jeg glæder mig over at du er ‘home free’. God weekend.

    Kommentar af LS ☆ — 12. august 2016 @ 16:34

    • Vi er ikke nemme at gøre tilpas🙂
      Tak for sympati – også på andres vegne! (Kender godt det med at tale for andre).
      Tak og tak i lige måde.

      Kommentar af Ellen — 12. august 2016 @ 16:48

  3. Det er jo slet ikke unaturligt at du ser farer i alt hvad der hænger sammen med dette. Det er en del af den kedelige erfaring vi har med i livets rygsæk.

    Udfordringen er så hvordan vi tackler det. Du har måde – John må ikke se eller høre det og mit indre er i oprør – og jeg inddrager min mand med det samme. På den måde går vi følelsesregisteret igennem sammen. Det fungerer bedst for os.

    Jeg har netop været til min sidste blodprøve og læge kontrol 7 år efter første behandlingstur og 5 år efter sidste behandling. Det føles rart og godt.

    Kommentar af Hanne — 12. august 2016 @ 17:25

    • Ja, du ved jo lige, hvad jeg taler om.
      Det er min måde, din er helt anderledes, og selvfølgelig skal vi gøre hvad der er rigtigst for os.
      Så er du ude af systemet … sådan da … det må være dejligt og på en måde betryggende. Jeg skal gå til kontrol i 10 år, og som jeg spurgte lægen: Er det godt eller skidt? Han smilede og sagde, at jeg ikke måtte stille den slags spørgsmål.

      Kommentar af Ellen — 12. august 2016 @ 19:47

  4. Elsker bare de tegninger – og dejligt du slap😊

    Kommentar af Lene Thellufsen — 12. august 2016 @ 17:28

    • Det er jeg også ret glad for🙂

      Kommentar af Ellen — 12. august 2016 @ 19:47

  5. Til lykke! Også under andre omstændigheder er mammografi en yderst ubehagelig affære. Den ene af tegningerne fik mig til at tænke på, om ikke man havde fundet på noget bedre, hvis det var mændenes vedhæng, det drejede sig om. Der er jo – tror jeg nok – stadig flest mænd involveret i udvikling af den slags udstyr.

    Kommentar af Rasmine — 12. august 2016 @ 17:45

    • Tak. Det er absolut ikke behageligt, men når jeg tænker på, at alternativet er at dø af brystkræft, så kan jeg holde ret meget ud!
      Jeg tror, at hvis der var fundet en bedre undersøgelsesmetode, så havde man nok taget den i brug – man forsker jo virkelig meget i de forskellige kræftformer.

      Kommentar af Ellen — 12. august 2016 @ 19:49

      • Jo, men man finder jo ikke en mere skånsom undersøgelsesmetode ved at forske i de forskellige kræftformer. Min pointe var, at jeg ikke tror, der er gjort noget særligt for at finde en mindre ubehagelig undersøgelsesmetode, fordi det er mere eller mindre skræmte kvinder, den traditionelle mammografi går ud over, så de bliver vel ved med at finde sig i det. Man skulle ellers tro, at der havde været tid nok til at udvikle en bedre metode. Det er cirka halvtreds¨år siden, jeg for første gang blev udsat for mammografi, og så vidt jeg kan se, er der overhovedet ingenting sket på området.

        Kommentar af Rasmine — 12. august 2016 @ 20:05

        • Jeg forstod godt, hvad du mente, men fik udtrykt mig lidt klodset. Selvfølgelig bliver der også forsket i diagnosticeringsmetoderne, så hvis de har brugt den samme i 50 år, så tror jeg på, at det er fordi det er den bedste metode … og så er det jo heller ikke værre, selv om det er ubehageligt lige i øjeblikket.

          Kommentar af Ellen — 12. august 2016 @ 21:34

  6. Og jeg kan så fortælle dig at jeg reagerede på samme måde, dengang man fik brev og sygehuset stadig ofrede penge på Apost, og jeg så fik brev 2-3 dage efter scanning. Ingen kræft men en kvinde, der nåede at tænke mange tanker. Godt du slap med vejrtrækningsøvelser🙂

    Kommentar af Lene — 12. august 2016 @ 17:59

    • Hehe, så du kan også … de må simpelthen lære at være lige så langsomme, som de siger, de er🙂
      Ja, det var dejligt!

      Kommentar af Ellen — 12. august 2016 @ 19:51

  7. Vil det sige, at de også bare sender svar pr e-post, hvis svaret er positivt (som i negativt)?? Jeg troede, at de så ringede ud, som de gjorde for et halvt år siden, da mit celle-skrab ikke var 100% i orden. Og ja, nu går jeg så og venter på nyt svar og forstår derfor dit selvsving til fulde. Suk, hvorfor skal det være sådan? Jeg har det også sådan – i mindre grad, men alligevel – før jeg skal til tandlæge. Når altid at være overbevist om, at der nok er en hel masse galt. Hvilket der sjældent er. Nå. Dejligt, at du kunne nøjes med nogle akutte vejrtrækningsøvelser. Tillykke med det. Og så er der heldigvis længe til næste gang🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 12. august 2016 @ 18:26

    • Ja, det tror jeg nok – sådan husker jeg det fra den gang, hvor de jo altså fandt en stor knude: Brev om, at de godt kunne tænke sig at se mig igen til en ekstra undersøgelse den og den dato. Husker ikke den nøjagtige ordlyd. Og ved faktisk ikke engang om jeg husker rigtigt.
      Man burde have et anti-selvsvings-gen, men så røg alarmklokkegenet måske ved samme lejlighed … det er dog irriterende at lege ulven kommer med sig selv, hvad enten det er pga. tand-eller kræftlæger.
      Tak – ja, der er to år til🙂

      Kommentar af Ellen — 12. august 2016 @ 19:55

  8. Den slags alarmklokker tror jeg desværre man.. dig.. og alle andre med en cancer hisorik, er nødt til at leve med, vi oplever samme scenarie her i hytten, den eneste forskel er at Hasse ikke prøver at lade som ingenting..🙂
    Jeg er glad for at det var gode nyheder igen.🙂

    Kommentar af Inge — 12. august 2016 @ 20:28

    • Ja, sådan er det vist bare … det må vi – og, åbenbart i nogle tilfælde, også I pårørende, lære at leve med🙂
      Tak – det er jeg også🙂

      Kommentar af Ellen — 12. august 2016 @ 21:37

  9. Hvor var det godt, der var gode nyheder i svaret til dig. Jeg kan godt forstå, ventetiden er svær. I aften har jeg haft besøg af et vennepar. Manden går og venter besked på en skanning. Da han gik fra undersøgelsen, blev der sagt, at han ville høre fra dem om 3-4 dage. Nu er der gået 6 dage, og han er i højeste alarm, hver gang telefonen ringer.
    Det er noget skidt med de ventetider. Om de er korte eller lange. Man skulle kunne få besked med det samme.

    Kommentar af betty — 13. august 2016 @ 00:20

    • Ja, det var godt🙂
      Det er svært at forklare, men ventetiden er ikke svær for mig – min erfaring er, at hvis der er noget galt, er de meget hurtigt ude, så sig du til din ven, at der ikke er noget galt, fordi han skal vente længe … men netop derfor bliver jeg nervøs, når de så ER hurtige med svaret.
      Det kunne være rart at få besked med det samme, men det kræver, at der sidder en læge og kigger med – sygeplejerskerne må ikke stille diagnoser – det måtte de i hvert fald ikke, dengang jeg var på hospital, men det er jo også længe siden.

      Kommentar af Ellen — 13. august 2016 @ 09:58

  10. Tillykke med det gode svar. De burde lade være med at sige noget om ventetidens længde overhovedet, men det er nu nok, fordi de ellers bliver kimet ned.

    Kommentar af Kirsten — 13. august 2016 @ 09:49

    • Tak🙂
      Netop – jeg tror de er nødt til at sige et eller andet.

      Kommentar af Ellen — 13. august 2016 @ 09:59

  11. Hvor er det da dejligt, at mammografien viste at du er go’ fin.

    Din oplevelse svarer helt til min, da svaret kom for tidligt. Jeg tror, at når man har haft/har en alvorlig sygdom, så bærer man på et traume, og det er naturligt. Det er traumet, der gør, at angsten hurtigt løber af med os.

    God weekend.

    Kommentar af Stegemüller — 13. august 2016 @ 10:28

    • Ja, det er selvfølgelig dejligt, men det er rigtigt, at man bliver temmelig sensibel, når man har været igennem den slags skidt – men ligefrem traumatisk synes jeg nu ikke jeg er – kender dog ikke grænserne🙂
      Tak, i lige måde.

      Kommentar af Ellen — 13. august 2016 @ 11:51

  12. Min kræftlæge sagde til mig “du er på en anden perron i livet, når du har haft kræft” derfor tror jeg, at man går i selvsving! Så pyhha hvor er det godt, at svaret var positivt: Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 13. august 2016 @ 18:18

    • Du har også været der! Det var et godt og malende udtryk din læge serverede.
      Ja, det var godt, men jeg var nu ikke spor nervøs, før det hurtige svar indløb🙂

      Kommentar af Ellen — 13. august 2016 @ 21:02

  13. Åh, hvor godt der ikke er noget men træls du troede det værste. Tror lidt det e svært at lade være. Jeg kan på ingen måde sætte mig i lige din situation men jeg kan godt følge dig. Jeg har sclerose. Den medicin jeg får (har fået den i 7½ år) er effektiv og virker på mig. Den har dog en rigtig træls bi-virkning. Meget meget sjælend bivirkning bevares men den er der dog. Det er en hjernebetændelse og jeg er i højrisiko eller det er stadig sjældent. Jeg vil ikke stoppe med medicinen da den virker og manden og jeg er enige om, at vi kan leve med risikoen. Jeg bliver mr scannet hver 3 måned og de siger, at de kan se pml før jeg kan mærke det. Det betyder de kan redde mig sådan da. Nå, men det jeg egentlig ville sige er, at jeg også går lidt i selvsving mens jeg venter på svar på min mr scanning. Og kommer svaret hurtigt bliver jeg nervøs…. tror ikke jeg kan helt kontrollere det.
    Havde en temmelig grænseoverskridende oplevelse sidste fredag. Eller nu griner vi men kureret blev jeg ikke…..

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/2016/08/grnseoverskridende-hvordan-ville-du-ha.html

    Kommentar af Mette — 14. august 2016 @ 10:52

    • Du kan sagtens sætte dig i min situation – du har lige gjort det🙂 Om det er pga. af den ene eller den anden sygdom er ligemeget, er jeg sikker på.
      Jeg ville også have valgt medicinen, på trods af dens bivirkning, for hvad er alternativet? Som jeg også tænkte med kemoterapien …
      Jeg har læst og kommenteret din oplevelse med dine to damer – som jeg anser for at opføre sig direkte latterligt, men sådan ser de nok ikke på det🙂

      Kommentar af Ellen — 14. august 2016 @ 11:31


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.