Hos Mommer

18. juli 2016

Lawn Service

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:48
Tags: ,

Det er de mest utrolige ting, man kan gå med til bare for at opleve det mest engelske af det engelske. I går var det Lawn Service i Wilsford House – en årligt tilbagevendende begivenhed. Græsplænegudstjeneste. Gudhjælpemig … mig, som absolut ikke kunne finde på at gå i kirke frivilligt …

P1030095P1030096

Chippenham Salvation Army legede orgel, byens skravsamlingshus leverede stolene (heldigvis havde vi numsevarmere med!), og det meste af landsbyen plus et par udenbys (altså ikke os) var menigheden, linet op på tre rækker. Tre lange rækker – vi var vel omkring 100 – noget af et tilløbsstykke, i betragtning af, at kirkens gudstjenester er lige så ringe besøgt som de danske landsbykirker.
Der er altid a speach, som kan være meget interessant og ikke nødvendigvis med religøs baggrund; sidste år fortalte byens biavler om … biavl, såmænd.
Da Charlotte i programmet så, hvem der skulle holde årets tale, blev hun lang i ansigtet. Beklager meget, mor. Det er Englands kedeligste mand. Han har været her en gang før, og det var d.r.æ.b.e.n.d.e kedsommeligt.

P1030100

Hun havde fuldstændig ret. Det syntes resten af menigheden også, var vi overhovedet ikke i tvivl om … han havde måske en fan eller to på første række (det var en nyyydelig mand), men resten af os havde svært ved at sidde stille. Charlotte havde oven i købet svært ved at holde sin mund, men der kom ingen pinlige episoder. Han er et eller andet halvhøjt inden for kirken, så det er vel derfor den lokale præst mener, at Svend Erik Kedelig her har sin berettigelse.
Folk deltager i denne Lawn Service for hyggens og sammenkomstens skyld – der er altid tea bagefter, hvor landsbyens kvinder – og en enkelt mand – bidrager til fortæringen. Der manglede sandelig heller ikke noget – fire forskellige slags kager, fem slags sandwiches, scones, mince pies, snacs, småkager … intet manglede. Men der var te. Punktum. Ingen kaffe, til Johns fortrydelse, men han tog dog en kop te. Den var, til vores overraskelse, god. Det var ikke det sædvanlige gulvopfej, men en dejlig og ordentligt brygget te.
Så nu har vi prøvet en græsplænegudstjeneste!

En pub i Marlborough

Apropos te: Vi var i Marlborough i dag, hvor vi – ganske som vi plejer – fik os en kop formiddagskaffe.
Vi sad og sludrede om alt og intet, og en af bemærkningerne fra Charlottes side var: Det var simpelthen bare en storm i en tekop!
John og jeg prøvede. Virkelig. Men da vi kiggede på hinanden, kom vi altså til at grine højt. C kiggede lidt forvirret på os, men var godt klar over, at det var noget hun havde sagt.
Da vi havde grinet af, sagde jeg, at det mærkes mere og mere, at hun snart har levet halvdelen af sit liv i England … det hedder en storm i et glas vand på dansk, min søde pige.
Hun bliver meget ærgerlig på sig selv, når den slags sker, men det gør det mere og mere. Mange af hendes præpositioner bliver oversat direkte fra engelsk, og jeg nænner næsten ikke at gøre hende opmærksom på det hver gang, som hun ellers har bedt mig om. Nu bad hun mig om det igen.
Jeg mener det, mor. Du skal rette mig … men jeg taler i det mindste endnu ikke med engelsk accent … vel?

28 kommentarer

  1. Jeg fatter ikke, hvorfor der er så mange, der har det med at trække gudstjenesterne ud af kirken (som det fx sker i DK 2. pinsedag), jamen det er da netop derfor, vi har kirkerne. Og så har du altså ikke helt ret i, at de danske landsbykirker står tomme: http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/2014-07-01/kirket%C3%A6llinger-afliver-myte-om-tomme-kirker Man kan sige, at Hvidovre Kirke ikke er andet landsbykirke end dens udseende, så måske tæller vi ikke, men vi har meget ofte fuldt hus.

    Alt det med kager, te og sandwich lyder dejligt og tiltrængt efter den kedelige taler.

    Kommentar af Stegemüller — 18. juli 2016 @ 20:07

    • Det forstår jeg da så udmærket, det styrker fællesskabet i nærområdet, og hvis det kan få folk til at komme, er det da ren win-win! Jeg kan heller ikke se, at det skulle være forkert – kirkerne er da meget yngre end kristendommen …
      Tallene i artiklen taler om gennemsnit for hele stifter, og det er logisk, at byområderne trækker op i den statistik. Der er en grund til, at landsbykirkerne, der hvor vi boede før, reducerede antallet af gudstjenester med 66 %. Hvidovre kirke er ikke en landsbykirke, for den ligger ikke i en landsby – det har i mine øjne ikke noget med udseendet at gøre.
      Men det var fint efter gudstjenesten🙂

      Kommentar af Ellen — 18. juli 2016 @ 21:10

  2. Jeg troede lige, det var noget med en listig lille mand, der kom og slog plænen for et par pund, så man slap for det kedelige arbejde. Men i stedet er det altså en gudstjeneste, hvor man frivilligt går hen og keder sig. Det skulle også være så sundt, siger man. There’s nowt as weird as folk!

    Kommentar af Henny Stewart — 18. juli 2016 @ 20:25

    • Hehe, det kan det vel også være🙂
      Ingen vidste, at de skulle kede sig, før de så, hvem der var dagens taler! Det plejer at være både hyggeligt og interessant. Siger de … i går kunne alle bare godt have undværet the speach.

      Kommentar af Ellen — 18. juli 2016 @ 21:12

  3. Nu skal jeg ikke udtale mig om hvor plænegudstjenester er opfundet, men jeg ved min mor er ‘rendt’ til dem i mange, mange år, og at de har eksisteret i Danmark i hele min levetid. Mor har altid talt meget om dem, hun deltager stadig gerne, når og hvis veninderne henter hende firdi det er så hyggeligt, siger hun. Jeg har det som dig med kirken, men når det er ens børn, er det altid en oplevelse at deltage i det, der er en del af deres liv.

    Kommentar af Pigen fra landet — 19. juli 2016 @ 05:47

    • Der kan man bare se! Det anede jeg ikke, men nu er den slags heller ikke noget, jeg går og opsøger til daglig – jeg er nemlig ganske enig i, at jeg gør det for at opleve dagliglivet, som det former sig for dem herovre🙂

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2016 @ 09:19

  4. Det kunne da have været spændende, hvis ikke det var Svend Erik Kedeligs tur til at sige noget. Godt selskab, te og kager må have været formidlende omstændigheder.🙂

    Kommentar af Inge — 19. juli 2016 @ 08:42

    • Det kunne det nemlig, og det lykkedes da også alle at overleve …😉

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2016 @ 09:20

  5. Haha, det er da at gå all in, at I på den måde deltager i alt, hvad der måtte være på tapetet i C&Ts lokalområde. I ville være eksemplariske immigranter🙂 Sjovt, at Pia skriver, at plænegudstjenester altid har eksisteret i DK, når jeg aldrig har hørt om dem. Gad vide, om det kan være egnsbestemt? Det må da hedde storm i en tekop, hvis man er englænder. Drikker de overhovedet vand, der ikke er kogt og tilsat teblade?😉

    Kommentar af Fruen i Midten — 19. juli 2016 @ 08:42

    • @ Midterfruen: *ahem* her i sognet heddet der blot friluftsgudstjeneste😉 men fred nu være med det😉

      Kommentar af LS ☆ — 19. juli 2016 @ 08:45

      • Hmm, vist ikke helt opdateret mht. de lokale tilbud, men altså ‘friluftsgudstjeneste’ lugter da så langt væk af spejdere og bare knæ, at jeg aldrig ville gætte på, at det var for almindelige mennesker – i lange bukser😉

        Kommentar af Fruen i Midten — 19. juli 2016 @ 09:20

        • Okay – friluftsgudstjenester har jeg også hørt om … forbinder det godt nok ikke specielt med spejdere, men det er bestemt ikke noget, jeg leder efter i lokalaviserne …
          Det er nemlig at gå all in, ganske som C selv har gjort, selv om hun er lige så ‘uhellig’ som sin mor. Det hedder “skik følge eller land fly” – et begreb, jeg gerne så langt mere udbredt, end tilfældet er – både her og hisset …
          Den storm kan ganske rigtigt kun foregå i en tekop herovre – alt andet ville næsten være unaturligt. Men de drikker nu masser af (ukogt) vand🙂

          Kommentar af Ellen — 19. juli 2016 @ 09:29

  6. Fed oplevelseromend underholdningen kunne have været bedre. Men ligesom kurser og konferencer, så er der (oftest) positiv feedback, bare traktementet har været tilfredsstillende😀 Jeg er med Midterfruen på den med tekoppen. Det hedder vist blot kulturtilpasning af sproget, eller?!😀

    Kommentar af LS ☆ — 19. juli 2016 @ 08:47

    • Haha, det er rigtigt – forplejningen kan kompensere for meget, og har den været dårlig, kan kurset næsten ikke huskes, selv om det var godt🙂
      Jeg er enig: En storm kan ikke foregå andre steder end i en tekop herovre – det lød bare totalt fjollet, da hun oversatte det til dansk🙂

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2016 @ 09:30

  7. Dit indlæg trækker på det store smilebånd🙂

    Kommentar af Kisser — 19. juli 2016 @ 09:25

    • Det lyder da godt🙂

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2016 @ 09:31

  8. Med en græsplæne på over 2000 m2 tænkte jeg straks, at nu havde du fundet et landsdækkende firma, jeg kunne få til at klippe min plæne til en fornuftig pris, når der er noget andet, der også skal laves. En gudstjeneste tænkte jeg slet ikke på, selv om jeg er klar over, at det også hedder a service. Det var den ‘græsplæne’, der ledte mig på vildspor. Ærgerligt – så må jeg selv i gummistøvlerne og en gå tur på et par timer med plæneklipperen.

    Kommentar af Elsebeth — 19. juli 2016 @ 14:46

    • Puha, med så stor en plæne tror jeg nok, jeg ville anskaffe mig en havetraktor … vi har godt 2500 m2 i Sverige, og selv med en traktor tager det over to timer. Der må være nogle halvstore skolebørn i nærheden, der har brug for lidt lommepenge🙂

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2016 @ 18:07

  9. Jeg har aldrig prøvet sådan en græsplænegudstjeneste, selv om kagen ville lokke. Men ellers har jeg det ligesom dig. Det med de engelske tilsnigelser kender jeg også til; jeg har trods alt været ganske meget i England efterhånden, og selv om jeg synes, at jeg passer på, så kommer der vendinger ud, der er “forengelskede”. Jeg tager mig af og til i det, når jeg skriver artikler og slår ord op for at være sikker… og de findes bare ikke! Håber ikke, at der slipper alt for meget uopdaget igennem…😉

    Kommentar af miafolkmann — 19. juli 2016 @ 17:29

    • Mon ikke det er en meget almindelig holdning til religionen i DK?🙂
      Ja, og det føles lidt pinligt, især fordi folk tror det er snobberi, hvilket det slet ikke er! Jeg melder mig gerne som korrekturlæser – jeg er efterhånden ekspert i af finde disse ‘undersættelser’🙂

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2016 @ 18:09

  10. Det var da en sjov oplevelse, trods ‘Sir Boring’. Englændere kan altså noget særligt med deres kageborde – og så oven i købet en te der var mere end blot drikkelig; hurra😉

    Kommentar af fiberfryd — 19. juli 2016 @ 18:19

    • Det var bestemt okay – herregud, den halve time med ham var trods alt til at overse … og, ja, teen var en positiv overraskelse!

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2016 @ 18:50

  11. Jeg ville givet vis også have foretrukket det omfattende traktement. Det kan jo ikke sammenlignes med den oblat man spises af med ved altergang.
    Var den gejstlige indholdmæssigt kedelig eller formåede han ikke at kommunikere sit budskab med energi?

    Kommentar af Jørgen — 19. juli 2016 @ 20:20

    • Det kan ikke rigtig sammenlignes med oblater, nej🙂
      Både-og. Han talte om en lignelse med Martha og Maria. Indledningen var faktisk god, med et personligt islæt, som fængede, men efter de første fem minutter begyndte han at gentage sig selv. Og gentage og gentage og gentage … det gik der 25 minutter med, og alle havde fattet budskabet med det samme …

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2016 @ 22:17

  12. Det er et fint sted i er havnet – med god mulighed for at iagttage ebbe og flod. Måtte temperaturen arte sig.

    Kommentar af Jørgen — 19. juli 2016 @ 20:26

    • Jeg formoder, du er med os i Wales nu🙂 Det er et glimrende sted – vi elsker at studere tidevandet her med dets relativt store forskelle.

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2016 @ 22:19

  13. Som de fleste andre danskere, er vi ikke flittige kirkegængere; men jeg ved dog, at der i Den Danske Kirke i Grimsby (hvilket er “vores kirke”) holdes kirkekaffesammenkomst efter alle søndagsgudstjenester. Der er kaffe og altid hjemmebag, som et par frivillige tager sig af. Så kan man betale et par dollars til kaffekassen, hvis man vil.
    Den med stormen i en tekop, forholdsord og ordstillinger mv kender jeg også godt nu, hvor jeg har boet i Canada i 24 år. De fleste gange fanger jeg det selv, omend det er efter, det kommer ud af min mund. Forleden kunne jeg ikke huste den danske udgave af: Don’t throw stones in Glass House Street! Fik det dog nogenlunde rigtigt; men har lige slået det op, for at få det helt rigtigt. Jeg forstår godt, at C gerne vil rettes. Jeg har det på samme måde, når mit engelske ikke er korrekt.

    Kommentar af Lene R — 22. juli 2016 @ 18:28

    • Det lyder da hyggeligt, at der er lidt mere end bare kirkegang.
      Jeg forstår jer godt – det kan nok ikke undgås, og det er jo ikke snobberi, som folk gerne vil tro. Jeg forstår også godt, at I begge gerne vil rettes, men det er faktisk meget sødt, når I klumrer lidt rundt i det🙂
      Hehe – den med Glasshouse Street kunne jeg sagtens høre Charlotte få brændt af😀

      Kommentar af Ellen — 22. juli 2016 @ 19:15


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.