Hos Mommer

12. juli 2016

De sidste forberedelser

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:52
Tags:

Jeg er forholdsvis god til at rejse med kun lidt bagage, når jeg skal med fly … fylder sjældent op til det maksimale antal kilo. Det bliver så nok lidt anderledes, når vi senere på året skal tre uger til Canada og USA, men den bro krydser jeg, når jeg når til den …
The end of a lovely day 3Til gengæld er jeg rigtig god til at tage virkelig meget med, når vi er i bil! Her kan man jo helgardere – for eksempel i form af masser af garn til mindst to og helst tre projekter. Sæt nu, jeg går død i et? Eller at det alligevel var for besværligt til at være et godt bilstrikketøj? Som om jeg ikke kan regne det ud på forhånd …
Der skal også masser af sko med. Bare fordi jeg kan. Og numsevarmerne. Bare hvis vi skulle få brug for dem … Tingene, vi skal have med over til familien, er lagt et bestemt sted og har hobet sig op i løbet af tiden siden sidst vi var i bil. Der er altid meget, fordi vi samler sammen til, når vi har bilen med derover.
Blandt andet en god sportsjakke, som John fik i gave, og som de påstod var stor nok i XL. Det var den ikke – den var den mindste XL, jeg har set, men Tim vil forhåbentlig kunne passe den. En hængekøje. Et legepågræsplænentæppe. Pålægschokoladen til Aubie og jordbærmarmeladen til Anna. Den bold, de fik i maj, men som ikke kunne være i håndbagagen. Boggaverne til børnene, som jeg skrev om for lidt tid siden. Lidt danske specialiteter af den slags vi ikke får ballade over at indføre til England.

Childrens' egg and spoon raceAnna's a winner

Overnatningerne er bestilt … i sidste øjeblik, for der er meget, der allerede er fully booked, viste det sig, men jeg skulle lige have aftalt med Charlotte, hvornår det passer dem bedst, at vi tager et par dage for os selv – vil de fx helst have en af weekenderne i fred uden os gamle?
Det ville de, men på en anden måde: Charlotte spurgte, om det var i orden, at hende og Tim tog et romantisk døgn uden børnene … om det var okay, at vi passede dem? JA, selvfølgelig! Det er så sjældent, vi får lov til at være barnepiger, og da Granny (farmor) er, som Granny nu engang er, bliver hun ikke spurgt om den slags.

Mad dogs and Englishmen go out in the midday sun

The Blue BoyBillederne er fra årets Flower Show, som løb af stablen sidste weekend. Vi ville gerne have været med, men det kunne ikke hænge sammen med, at vi også gerne skulle være derovre i børnenes første ferieuge, og vi prioriterede det sidste højere.
Der var æggeløbet, som Anna vandt, og der var hundevæddeløbet … der var alt det, der også var sidste år, og alt gik så fint, så fint. Vejret opførte sig oven i købet i høj grad eksemplarisk; det holdt tørt hele dagen, hvor det i dagene forinden havde både blæst og regnet – hvilket det begyndte på igen dagen efter, så de var ualmindelig heldige med lige netop den dag.
Vi ser også a blue boy in a blue room … som ikke ser ret blåt ud på billedet, men er en douce, gråblå farve, jeg er helt vild med – ved bare ikke rigtig, hvad jeg skal male i den farve. Tænker på køkkenet i Sverige, men er bange for, at farven vil virke for kold til et køkken. Jeg er også bange for, at jeg bliver nødt til at prøve … vi må benytte os af, at vi har bilen med … melet, jeg har tænkt mig at importere til DK, kommer trods alt ikke til at tage al pladsen …

19 kommentarer

  1. I må ha’ den skønneste tur – dejligt med god plads i bilen til alt det nødvendige😉

    Kommentar af miafolkmann — 12. juli 2016 @ 16:02

    • Tak … og ja, det er vist godt vi ikke kører rundt i en minibil🙂

      Kommentar af Ellen — 12. juli 2016 @ 18:19

  2. Rigtig god tur til jer, I to forlystelsessyge…;-)

    Og hyg jer med familien!

    Kommentar af Madonna — 12. juli 2016 @ 16:17

    • Tak, vi vil hygge så meget som muligt, men … forlystelsessyge? Fordi jeg er ked af at være gået glip af Flower showet?🙂

      Kommentar af Ellen — 12. juli 2016 @ 18:20

  3. Var der ikke engang et ordsprog/en floskel, der startede med “Den, der rejser let…” Og så kan jeg ikke huske resten.

    Det må da være så skønt at have bilen med, med alle de ting I pludselig kan dele med dem eller give dem – og sikkert også få med hjem. Det er godt og hurtigt at flyve, men der er nu også noget over at kunne have sjælen med.

    Kommentar af Stegemüller — 12. juli 2016 @ 19:15

    • Den frase kender jeg ikke …
      Det er mest al pladsen og det at kunne komme lidt mere rundt derovre – sjælen har jeg ingen problemer med halter bagefter med kun 1½ times flyvning🙂

      Kommentar af Ellen — 12. juli 2016 @ 20:52

  4. Har I hørt om en anhænger?
    Gode ønsker om en fortrinlig tur sendes hermed.

    Kommentar af Jørgen — 12. juli 2016 @ 19:38

    • Jamen vi har skam masser af plads i bilen, og havde vi en minibil, var det sikkert ikke muligt at have anhænger på …
      Tak🙂

      Kommentar af Ellen — 12. juli 2016 @ 20:53

  5. Dejligt med plads til alt det, I måtte have lyst til. Og så er det da oplagt at give morforældre og børnebørn mulighed for at være sammen uden forældre🙂 Rigtig god tur.

    Kommentar af Lene — 12. juli 2016 @ 20:47

    • Ja, det kan vi godt lide … tænk hvis de boede i USA eller Australien!
      Det er nemlig oplagt – ren win-win … og tak🙂

      Kommentar af Ellen — 12. juli 2016 @ 20:55

  6. Når det er flyture er man som regel ikke så længe afsted som ved bilture… Så selvfølgelig er der større behov mht udstyr/bagage!😉
    Sådan en bedsteforældreweekend er da bare sagen… for alle parter.
    Rigtig god tur.

    Kommentar af Anne Holtegård — 12. juli 2016 @ 21:55

    • Det er – næsten – rigtigt, for vi skal jo tre uger til USA, men der må jeg begrænse mig🙂
      Det bliver forhåbentlig alle seks, der får noget ud af de forskellige slags tid sammen … og tak🙂

      Kommentar af Ellen — 12. juli 2016 @ 21:58

  7. Dejligt at have plads til lidt ekstra en gang i mellem.. Rigtig god ferie.🙂

    Kommentar af Inge — 13. juli 2016 @ 08:42

    • Det gør ikke spor … og tak🙂

      Kommentar af Ellen — 13. juli 2016 @ 15:23

  8. Rigtig go’ tur:) Vi kom hjem i mandags efter først 12 dage med familien i England og derefter nogle dage i Holland og en i Tyskland. Vi har haft fint vejr derover:) Jeg fylder også altid for meget i bilen når vi har den med:) Vi tog Hook of Holland til Harwich derover og Calais hjem. De lukkede os fint ind trods vores danske pas;) Nu starter processen med søgning af diverse ting for manden min. Ved jo aldrig om Danmark synes han skal smides ud!! Rigtig go’ tur til England. Vi smutter derover igen den 4 august i 3 dage til bryllup:)

    Kommentar af Mette — 13. juli 2016 @ 08:48

    • Tak🙂 så har I en brugt ferie billigt til salg …
      God ide at være lidt på forkant med hvad ‘nogen’ måtte finde på, nu hvor forholdene har ændret sig … C har tænkt lidt det samme, hun er jo dansk statsborger. Hun regner dog ikke med, at de smider hende ud af landet😉

      Kommentar af Ellen — 13. juli 2016 @ 15:29

  9. Rigtig godt fornøjelse med både fragt og ferie🙂
    Den blågrå farve ser dejlig ud. Jeg er helt vild med blågrå køkkener, som jeg har set en del af, i gamle svenske huse og hembygdsgårde. Det er svært at se den rigtige nuance på billeder, men hvis den har en smule varme, så tror jeg den vil gøre sig rigtigt godt.

    Kommentar af fiberfryd — 13. juli 2016 @ 23:54

    • Tak🙂
      Jeg synes farven virker meget kølig og er måske derfor bedst på et badeværelse eller toilet. Det er svært … jeg vil høre om C kan råde mig🙂

      Kommentar af Ellen — 14. juli 2016 @ 11:04


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.