Hos Mommer

2. juli 2016

Hvorfor er man dog så forfængelig?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:12
Tags:

Lad det være slået fast med det samme: Jeg har ingen illusioner om mit udseende. Jeg er hverken køn eller smuk eller har nogensinde været det.
Jeg har selvfølgelig set bedre ud end nu, men sådan er det jo at blive ældre. Jeg er enten lidt pæn eller meget lidt pæn.
Alligevel er jeg forfængelig, men det er vel ganske enkelt for at ikke foranstående beskrivelse skal ændres til lidt grim eller temmelig grim.
For tre år siden havde jeg haft min gode frisør i cirka 20 år. Hun var rigtig god og kendte både mit hår og mine holdninger – både til håret og til andet.
Vi kendte næsten hinandens familier, selv om vi aldrig så hinanden privat.
For tre år siden begyndte der 17 måneder, hvor jeg ikke havde brug for en frisør, og da jeg vendte tilbage til salonen, var Rikke rejst. Hendes afløser var ikke værst, men hun var ikke Rikke.
Vi flyttede til Præstø … hvis Rikke stadig havde arbejdet i Solrød, var jeg kørt dertil, men nu kunne jeg lige så godt finde en lokal.
Det var svært!
Jeg prøvede en. Håbløst. Jeg prøvede en anden. Hmmm. Måske … hun fik en chance til. Og en til. Jeg var aldrig helt tilfreds, men heller ikke helt utilfreds og måtte spørge mig selv, om det var hende, der var noget galt med, eller mig der var for kritisk. Ingen kan jo gøre mig smuk …
Fjerde gang gik det helt galt, og da jeg forlod salonen vidste jeg, at det var sidste gang, jeg havde sat mine ben der. Hun gjorde alt det, jeg specifikt havde bedt hende om ikke at gøre. Jeg har meget høje tindinger og ditto høj pande efter at have mistet håret, hvorfor jeg insisterer på langt pandehår. Hun klippede det nærmest helt op til hårgrænsen. Jeg vil ikke have håret klippet op i et omvendt V i nakken. Det vidste hun, men det gjorde hun. Ved højre øre sad der en lille tot, der var fire cm længere end alt det andet hår – hun havde af en eller anden grund ikke haft fat lige der med saksen. Når man kiggede på håret lige bag ørerne, var det godt to centimeter længere i højre side end i venstre. Det var så tydeligt, at John lagde mærke til det, og jeg forstår ikke, hvordan en frisør kan begå en så fatal fejl.
Da jeg kom hjem, kiggede min ellers så diplomatiske mand på mig og sagde: “Undskyld, men hvad er der sket? Dit hår var faktisk pænere da du kørte, end det er nu.”
P1020733En lille uge efter skulle jeg til England, hvor Charlotte kiggede på mig og sagde: “Dit hår er altså lidt underligt … trænger du til at blive klippet eller hvad er der galt?”
Puha. Jeg fortalte datteren, at jeg var blevet klippet ugen før, hvorefter hun kiggede én gang til og spurgte, om ikke den frisør skulle fyres. JO!
Jeg har ladet det gro lidt længere end jeg plejer, for spidsen af det omvendte V skulle helst være vokset ned igen inden næste klipning. Jeg fandt en frisør i Præstø, som jeg kom hjem fra for et par timer siden.
Jeg er SÅ glad. Det er John også. Jeg gik fra meget mindre pæn til okay.
Nej, ingen billeder. Så pæn er jeg heller ikke blevet, og jeg skriver ikke sådan, fordi I skal rose mig eller forsøge at trøste mig ved at sige, at så galt er det vel heller ikke.
Den slags udtalelser vil blive ignoreret.
Det er mere et udtryk for undren over, at ens hår kan betyde så meget for en.
I har i stedet fået billede af en dahlia. Den er smuk; den er kæmpestor (15 cm), den har 22 knopper og to blomster, den er en af dem fra Peter Nyssen i England, og den pynter i haven.
Den nye frisør tog imod udfordringen, selv om jeg serverede hele jammerklagen for hende, men hun klarede det til UG.
Og apropos udfordringer kan jeg anbefale Kirstens indlæg. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.

27 kommentarer

  1. Godt du fandt en ordentlig frisør. Man skal have det godt med sit hår! Jeg går selv rundt og utilfreds, for det er dyrt og dårligt, men jeg har ikke kunnet finde en afløser.

    Kommentar af Stegemüller — 2. juli 2016 @ 17:01

    • Ja, det er ret dyrt, og hvem gider betale mange penge for at være utilfreds? Det er bare ikke nemt at finde den rigtige.

      Kommentar af Ellen — 2. juli 2016 @ 20:20

  2. Udseendet har heldigvis ikke indflydelse på et spændende og afvekslende liv, som du har, og som er langt det vigtigste, og hvis man ikke er fotogen, kan man udlede noget som helst ud fra et billede.

    Men jeg kan godt sætte mig ind i, at man ikke føler sig tilpas, hvis frisøren ikke kan gøre noget for én, og det har vi sikkert alle været udsat for mindst en gang gennem livet.

    Men tillykke med den nye frisør, herligt at føle sig godt tilpas….og god weekend!:-)

    Kommentar af Madonna — 2. juli 2016 @ 17:02

    • Nej, det har det både heldigvis og selvfølgelig ikke, og fotogen er det sidste, man kan sige om mig – men jeg har nemlig et herligt liv🙂
      Den, der ikke har prøvet det, tror jeg lyver …
      Men tak – og tak, i lige måde.

      Kommentar af Ellen — 2. juli 2016 @ 20:24

  3. Jamen håret betyder bare utrolig meget, og det er rigtig, rigtig svært at være nødt til at skifte frisør. Jeg har selv et temmelig tyndt og fint hår – det er slemt nok, men hvis det bliver klippet “forkert”, er det helt galt. Jeg hader at skifte frisør. Tillykke med at du har fundet en frisør, der kan klippe dit hår, som du vil ha’ det!

    Kommentar af Randi — 2. juli 2016 @ 17:18

    • HA, jeg kan tydeligt læse, at du lige præcis ved hvordan jeg har haft det🙂

      Kommentar af Ellen — 2. juli 2016 @ 20:29

  4. Ih, hvor jeg forstår dig – og Samson, som mistede sin styrke, fordi hans hår blev klippet😉 Hver gang jeg har haft uheld med en frisør, føler jeg mig ligefrem tappet for energi, når jeg forlader salonen, og virkningen friskes op, hver gang jeg ser et glimt af mit spejlbillede, indtil håret er vokset så meget, at miseren kan skjules.

    Kommentar af Rasmine — 2. juli 2016 @ 18:28

    • Et tu, Brute! Du har også prøvet det på eget hoved; det er tydeligt at læse.

      Kommentar af Ellen — 2. juli 2016 @ 20:31

  5. Kære Ellen!
    Okay er fantastisk! Og ja, hår betyder virkelig meget! Mit hår er sådan noget krøllet og komplet uregerligt garn, som pt. er mere genstridigt end sædvanligt. Men nu har min frisør sagt, at hår kører sådan nogle syvårscyklusser, hvor det lissom ændrer struktur. Jeg imødeser derfor syv år med permanent dårlig hårdag.
    Jeg vil lige understrege, at jeg er meget imponeret over Johns engagement udi hårproblematikken. Jeg ved med sikkerhed, at hvis det var mig, der kom hjem med helt ny og asynkrom frisure, ville det ikke blive bemærket det mindste. Måske – MÅSKE! – hvis jeg kom hjem med noget Dame Edna-look, men igen: Jeg er ikke overbevist…
    God lørdag til dig, Ellen!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 2. juli 2016 @ 19:02

    • Ja! Når man kender mig, ved man godt, at okay er fantastisk🙂
      Puhhh – så er syv år altså lang tid, men det er ikke sikkert, at det går så galt. Jeg fik også at vide, at håret kan forandre sig efter en kemobehandling. Det er også rigtigt, men kun i kort tid (et par år), så vender det tilbage til normaltilstanden. Jeg har hele tiden været skeptisk mht. den påståede forandring, for glat eller krøllet hår er genetisk bestemt og kan ikke ændres medicinsk.
      John så ikke det asynkrone; han så bare, at det var grimt klippet – men jeg er helt klar over hvad du mener, når det handler om mænds blindhed😀
      Og god ferielørdag til dig/jer!

      Kommentar af Ellen — 2. juli 2016 @ 20:44

  6. Håret betyder rigtig meget. Det skal bare være klippet rigtigt. Skønt at du endelig fandt en ny frisør der kunne finde den rette melodi med saksen🙂
    Da jeg var korthåret, var det ekstremt svært at få frisøren til at forstå, at jeg ville klippes op i omvendt V i nakken. Nej, for det ligger jo over hårgrænsen. Selvfølgelig gik jeg utilfreds derfra.
    Nu gror mit hår bare – langt ned ad ryggen. Hele livet har jeg kæmpet for at blive langhåret, og det er endelig lykkes.
    Det får lov til at gro så langt, fordi jeg har en plan med det.
    Når det er ekstremt langt bliver det klippet af, og jeg donerer hestehalen til kræftens bekæmpelse – til parykker.
    Dansk hår er i høj kurs. Det var det allerede i min mors tid, for hun fik sin første paryk i starten af 60erne, og hun var grumme ked af det asiatiske hår, som er for kraftigt og strit end det danske/nordiske hår.
    Kender en dame, der lige har gjort det, og hun har oplyst K.B. telefonnummeret på parykmageren.

    Kommentar af Kisser — 2. juli 2016 @ 19:26

    • Åh, det var så godt, Kisser – næsten to er lang tid at gå og være mere eller mindre utilfreds.
      Det er en sød og god ide at donere håret til parykker – du har en god pointe i, at asiatisk hår ikke passer til nordboernes hårtyper.
      Jeg forsøgte mig faktisk med langt hår i forbindelse med, at jeg skulle gå på efterløn, fordi jeg forestillede mig en rigtig Bedstemor And-frisure. Det gik heller ikke – dem der kendte mig godt, sagde direkte, at det var grimt. Det kom så helt af sig selv, at håret kom af. Altsammen🙂

      Kommentar af Ellen — 2. juli 2016 @ 20:48

  7. Jamen, det betyder da noget, om man føler sig velsoigneret i toppen. Selv om jeg siger til mig selv “det gror ud igen”, hvis jeg ikke er tilfreds, så generer det mig da ad H til, mens det gror!
    Jeg prioriterer gode sko og en god klipning, som essentielle for min oplevelse af feel good. Selv om min indre vestjyde jamrer over 515kr for en time i stolen og 75kr for en studsning, hvilket sker ofte, når man er så korthåret… Så er pengene en god investering i mig!

    Kommentar af Anne Holtegård — 2. juli 2016 @ 19:50

    • Ja, det betyder mere end man forestiller sig, når man er tilfreds. Jo, det gror ud igen, og ja, det er grimt undervejs!
      Holddaop – du betaler mere derovre i det vestjyske, end jeg gør – selv i dag, hvor jeg kom af med 150 kroner mere, end jeg plejer – jeg betalte 499 kroner, men de er ganske rigtigt givet særdeles godt ud.

      Kommentar af Ellen — 2. juli 2016 @ 20:50

  8. Jeg synes, det er fint nok at være lidt forfængelig. I min (vores) alder er det jo ikke, fordi vi skal ud og score, men det holder alligevel én levende at være og gøre, som man plejer. Selv viser jeg mig helst ikke offentligt uden noget på øjnene, og jeg håber, jeg bliver ved med at have det sådan og ikke bare bliver ugidelig og lader stå til.
    Er der ikke noget med, at frisør ikke er en beskyttet jobbetegnelse, sådan at alle og enhver bare kan kalde sig frisør? Jeg er ikke 100% tilfreds med min, men tør simpelthen ikke skifte af skræk for, hvad en ny ville kunne finde på.
    Tak for henvisningen til mit indlæg. Der har været mange flere besøg på min blog, end der plejer,

    Kommentar af Kirsten — 2. juli 2016 @ 20:24

    • Du beskriver (igen) så godt, hvordan det er. Jeg har i omkring 40 år heller ikke vist mig offentligt (heller ikke alene hjemme med John, faktisk) uden noget på øjnene. Det gør altså ikke noget at vise, at man ikke er ligeglad med hvordan man ser ud, selv om man ikke bliver headhuntet til Model of the Year.
      Måske har du ret, men jeg tror nu nok, at min elendige frisør var uddannet – og hun er måske også god til andre, bare ikke til mig.
      Velbekomme – det var velfortjent og det var et virkelig godt indlæg, som jeg håber, at rigtig mange vil læse – jeg ville stornyde, hvis du ville skrive en sprogblog.

      Kommentar af Ellen — 2. juli 2016 @ 20:55

  9. Uha…ja, det der hår er bare vigtigt. Havde en fantastisk frisør fra jeg var 15 til jeg var ca. 35, vi fulgtes gennem tykt og tyndt (læs: hun klippede og farvede mig et par gange om året, hvor vi lige gennemgik verdenssituationen i vores respektive familier). Jeg fik lyse striber gennem alle årene og var ganske tilfreds indtil den dag, hvor jeg gik derfra uden at kunne se nogen forskel, selvom jeg havde siddet med sølvpapir i håret i flere timer og set tåbelig ud. Jeg HADER at brokke mig over frisørers arbejde. Det er altså lidt svært fordi de altid slutter af med “Se, hvor ser det godt ud, wauv, det klæder dig virkelig”. Kender ikke ret mange fag, hvor folk roser sig selv så meget. Men det her var så slemt, så det krævede action og jeg gik tilbage og brokkede mig og fik en ny tid. Her må hun have tænkt, at jeg ikke skulle snydes for jeg gik derfra PLATIN-blond og var grædefærdig. Satte aldrig mine ben der igen og fandt en anden frisør, som reddede mig og nu har klippet mig i over 15 år.

    Kommentar af Moster Tulle — 2. juli 2016 @ 22:19

    • Du beskriver en situation, jeg også har prøvet – og jeg brokkede mig også bagefter. Jeg har ikke tænkt så meget over det med selvrosen, men det er da rigtigt🙂
      Jeg betalte en formue for at få flerfarvede nuancer i håret, og ingen kunne se det – ikke engang da jeg fortalte folk, at jeg havde fået farvet håret. “NÅ!!?? Har du DET??!!” Så kan det også være ligemeget.
      Du skiftede frisør – det gjorde jeg også … og fandt min Rikke. Jeg håber for dig, at du kan beholde din frisør, til du dør! Det er nemlig virkelig vigtigt, det der hår-noget🙂

      Kommentar af Ellen — 2. juli 2016 @ 22:28

  10. Godt at du fandt dig en frisør efter dit hoved😉 En frisør, en læge og en tandlæge skal man kunne stole på. Bryder de tillidsbåndet, så dur det ikke, man er nødt til at skifte. Jeg skiftede også frisør, da min frisør lod refleksstriberne sidde for længe og jeg derefter var klar til “flisen” , manglede bare laktasken og støvlerne🙂 Mine børn græd, da de så mig, manden skreg af grin, indtil han så udtrykket i mit ansigt. Det var jo en fejl, men hun ville ikke indrømme den og blev ved med at vende tilbage til, at hun da syntes, det så godt ud, så fandt jeg en anden.

    Kommentar af Lene — 3. juli 2016 @ 14:55

    • Åhnej, det må have været slemt! Tænk, at hun kunne få sig selv til at sige, at det var pænt – du bekræfter Moster Tulles ord herover mht. frisørers selvros.
      Det var da fjollet af hende at være så vedholdende; det mistede hun så også en kunde på.

      Kommentar af Ellen — 3. juli 2016 @ 15:22

  11. Endelig! En god frisør skal man have. Ligesom med tandlægen, lægen og og slagteren (altså sidstnævnte til at købe godt kød hos).😀😀
    Tillykke med hende. Og med dit nye hår🙂

    Kommentar af LS ☆ — 3. juli 2016 @ 15:26

    • Jeps! Alle skal være gode, ellers bliver de fyret!
      Tak og tak🙂

      Kommentar af Ellen — 3. juli 2016 @ 16:12

  12. Lidt forfængelige er vi vel alle. Godt det lykkedes for dig, at finde en tillidvækkende frisør igen. Det er surt, at være ked af sit hår, også selv om det ‘bare’ er en overgang! Jeg er glad for, at have tillagt mig langt hår igen, efter mange år med kort. Det er meget nemmere (og billigere). Makeup har jeg aldrig brugt til hverdag, bortset fra mascara. Men ‘noget på øjnene’ er slut for mit vedkommende, for efter den første, lange stressperiode, hvor jeg ustandselig brød ud i tårer, med deraf følgende grå striber og pandaøjne, så opgav jeg det. Nu er der dømt blankt fjæs (bortset fra særlige, festlige lejligheder) og ofte lettere rodet (hekse)hår – og det lever jeg faktisk fint med😉

    Kommentar af fiberfryd — 4. juli 2016 @ 08:10

    • Jeg har faktisk overvejet, at få vipperne farvet, men endnu ikke fået taget mig sammen … og er det egentlig værd at betale for🙂

      Kommentar af fiberfryd — 4. juli 2016 @ 08:13

      • Hvis man ikke er i det mindste lidt forfængelig, tror jeg der er noget galt, og ‘nogen’ bør blive bekymret …
        Du har da ikke rodet hår, og i øvrigt er det kodeordet, at du selv er tilfreds, hvilket du i øvrigt roligt kan være🙂
        Pyt med vipperne, men jeg har overvejet at få tatoveret øjenbryn, for det ser altså underligt ud slet ikke at have nogen, og hverken vipper eller bryn kom nogensinde igen efter kemoen. Det er bare temmelig risikabelt, for hvad nu, hvis det ikke bliver gjort godt nok?

        Kommentar af Ellen — 4. juli 2016 @ 08:45

  13. Mon ikke svaret på overskriftens spørgsmål er at forfængeligheden fortsætter resten af livet (sådan var det i alle tilfælde for min mor), når man tidligt har besluttet sig for at det er sådan det skal være. Det med håret hænger vel sammen med at frisuren udgør en del af helheden og en ændring af lidt af systemet, så at sige, medfører at hele systemet ændres.
    Godt du fandt den rette frisør.

    Kommentar af Jørgen — 5. juli 2016 @ 20:30

    • Det håber jeg også, at den vil gøre for mit tilfælde … at jeg aldrig må blive ligeglad med hvordan jeg ser ud.
      Sådan havde jeg ikke lige tænkt på det, men godt var det, ja.

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2016 @ 20:51


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.