Hos Mommer

25. juni 2016

Nu havde jeg lige sat mig godt til rette …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:58
Tags: ,

Vi sad ude på den nye terrasse og nød de grillede jomfruhummere med passende tilbehør. Det brumlede lidt i det fjerne … var det en flyvemaskine eller var det torden? Lummert var det …
Vi fik ryddet af bordet, og klokken var efterhånden blevet 21. Flyvemaskinen havde vist ikke været en flyvemaskine – der var rumlen i det fjerne.
Det lynede også, kunne vi se, da vi gik om på den anden side af huset, men lynene var langt væk og lyste kun de tunge skyer op fra oven.
Lynene var næsten 180° omkring os. Over Præstø mod sydøst. De var direkte syd for os og lidt sydvest. De var helt ude over Feddet mod øst.
Det tordnede.
I nogenlunde samme halvcirkel.
Det var diset. Det var lummert. Det var vidunderligt. Et aldeles herligt vejr. Jeg elsker tordenvejr. Det gør min datter og mine børnebørn også. Lidt er der da gået i arv … 
Min mor lærte mig at læse, da jeg var fire år. Hun lærte mig også at tælle. Til 10 og til 100 og til meget mere. Hvordan man tæller sekunder uden at have et ur.
Min far lærte mig at regne den ud. Min mor lærte mig at regne og at gange med cirka 340. Allerede da jeg var 4-5 år. Det lærte jeg Charlotte, da hun var i samme alder, og hun har igen lært sine børn det.
”Hver gang du tæller tre sekunder fra du ser lynet til du hører tordenbraget, er uvejret én kilometer væk fra os …
Og én. Og to. Og tre … BRUUUmmmm.” … Og én … kaPAAAUUUUWWWW. Tæt på nu …

Uvejrsaften (3)

John var træt og ville i seng. Jeg ville både se og høre uvejret, så jeg hev en hynde ud. Lidt efter gik jeg ind for at hente et fleecetæppe og et glas rødvin til at gøre oplevelsen lidt mere perfekt … og kom ud til store dråber, der faldt. Tættere og tættere.
Det blev så ikke i aften, at jeg skulle sidde udenfor og opleve det hele, men jeg hentede en stol fra køkkenet og satte mig lige midt foran den åbne hoveddør for at få hele sceneriet fra første parket.

Lær jeres børn at nyde naturen og de spektakulære syn, den kan præstere. Her i lille fredelige Danmark er der ingen grund til at være bange for et tordenvejr, medmindre I er ude på en åben mark, hvilket jeg også har prøvet. Det var en anelse mere skræmmende og en hel del mere larmende, men min mor havde lært mig, at jeg skulle lægge mig fladt ned, og det huskede jeg. Heldigvis. For det var lige op over.
Men jeg var stadig mest fascineret, selv om jeg blev meget våd og næsten døv i et par sekunder af det kæmpebrag der kom i forbindelse med, at lynet slog ned i en telefonpæl tæt på, hvor jeg havde smidt mig. Det var en meget våd 12-årig Ellen, der kom hjem til en lidt bekymret mor.

16 kommentarer

  1. Jeg har det nøjagtigt ligesådan med tordenvejr. Du mener vel natten til torsdag, ikke? Det var pragtfuldt!

    Kommentar af Rasmine — 25. juni 2016 @ 16:50

    • Herligt med ‘mednydere’ – men nej, jeg mener fredag aften. Vi kom hjem fra Sverige fredag eftermiddag🙂

      Kommentar af Ellen — 26. juni 2016 @ 10:40

  2. Jeg elsker også et godt tordenvejr, Her på Falster gik relæet og poof, så var vi mørkelagt et stykke tid.

    Kommentar af Susanne I — 25. juni 2016 @ 16:58

    • Det er skønt, og hvis strømmen nøjes med at gå midlertidigt, er det også i orden – medmindre man er ved at kokkerere til gæstebud🙂

      Kommentar af Ellen — 26. juni 2016 @ 10:41

  3. Det er tydeligt, at du har haft en rigtig dejlig aften, du beskriver det så poetisk, og jeg forstår dig til fulde. Tordenvejr er pragtfuldt. Det er desværre lidt svært at finde gode, mørke udsigtspunkter midt i byen.

    Hvor er jeres nye terrasse flot med alle lamperne. I har i sandhed skudt papegøjen med Den stråtækte. Jeg under jer det 100 pct.

    Jeg kunne også læse, før jeg kom i skole men vist ikke, da jeg var fire år!

    Kommentar af Stegemüller — 25. juni 2016 @ 18:10

    • Jeg nød aftenen, men de kraftige lyn og torden kan sagtens nydes i dagslys, så du behøver ikke mørke til det.
      Det var et godt fund, vi gjorde med Den Stråtækte.
      Det var også tidligt, men jeg ved, at jeg læste Anders And-blade inden jeg fyldte fem år.

      Kommentar af Ellen — 26. juni 2016 @ 10:44

  4. Min udsigt var *meget* bedre for 30 år siden, men jeg går stadig ud – eller åbner døren som du gør – og kigger på herlighederne.🙂

    Vi har mærkeligt nok ikke fået hverken regn eller torden, og det ser ud som om der igen de kommende dage er et lavtryk som passerer og sender regn til alle andre steder end Vejby!🙂

    Kommentar af Donald — 25. juni 2016 @ 18:50

    • Også dig? Det er så dejligt🙂
      Det er sommetider forbløffende. så store forskelle der kan være på vejret inden for små afstande.

      Kommentar af Ellen — 26. juni 2016 @ 10:45

  5. Godt du nød det. Jeg er desværre sovet fra de sidste to, som passerede😦

    Kommentar af Eric — 26. juni 2016 @ 13:13

    • Ærgerligt, men man kan jo ikke blive oppe hele natten i håb om et tordenvejr🙂

      Kommentar af Ellen — 26. juni 2016 @ 13:16

  6. Jeg synes også lyn og torden er fantastisk flotte oplevelser. Flottest med udsigt over vand, som jeg jo ikke har mulighed for så tit, men jeg bliver inde bag lukkede døre og vinduer. I min barndom stod mine forældre op og var klar, hvis lynet skulle slå ned. Det var ved sådanne anledninger, de drak tordenkaffe. Men nu er alle huse og ejendomme vel sikret mod lynnedslag?
    Det lyder som en skøn oplevelse, du har haft. Her har det ikke rigtig været tordenvejr i denne her sommer. Eller også har jeg sovet fra det.

    Kommentar af betty — 26. juni 2016 @ 19:38

    • Jeg går heller ikke ud, hvis uvejret er lige over mig, men ellers kan jeg godt lide at opleve det tæt på.
      Mine forældre stod også op, men jeg tror heller ikke, at der findes ejendomme uden lynafledere i dag.
      Det er utroligt, at man kan sove fra den slags, ikke? Det kan jeg også nemt …

      Kommentar af Ellen — 26. juni 2016 @ 19:55

  7. Bare det var mig! Jeg kæmper desværre med tordenskræk og har gjort det, siden jeg var helt lille. For nylig fortalte min far mig, at han også var bange i tordenvejr. Det har jeg aldrig vidst, men måske alligevel mærket. To gange er lynet slået ned i huse jeg opholdt mig i; den ene gang blev Peter delvis ramt, via komfuret, og det var ikke så sjovt. Så måske er det derfor jeg stadig er bange.
    Forleden sendte Magnus mig et billede af sig selv og Vilfred, puttet i et vattæppe på terrassen i ly for regnen. Sådan havde de siddet og hygget i en time og nydt naturens skuespil, mens lynene dansede over himlen. Det glæder mig, at han gør en indsats, så mit (ellers ret lydfølsomme) barnebarn ikke også skal leve med angst for tordenvejr.

    Kommentar af fiberfryd — 27. juni 2016 @ 07:44

    • Livet er da også uretfærdigt: Peter bliver ramt, og det er dig, der bliver bange!
      Måske hjælper det at tage tyren ved hornene og sætte dig ud sammen med Peter i et forrygende tordenvejr – tag evt. en stiv whisky eller to med!
      Det er jo ikke noget du kan undgå, som du kan med at flyve🙂
      Det er så fint, at Magnus tackler det på den måde🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2016 @ 10:29

  8. Jeg regner også ud hvor langt fra tordenvejret er, jvf. lydens hastighed. Jeg har nu ikke oplevet de sidste tre tilsyneladende ret hidsige tordenvejr over Sjælland.

    Kommentar af Jørgen — 28. juni 2016 @ 19:55

    • Jeg gik åbenbart også glip af de værste (bedste?), fordi det var mens vi var i Sverige.

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2016 @ 20:20


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.