Hos Mommer

20. juni 2016

Årets Ascot og vand i haven

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:47
Tags: , ,

I torsdags var Tim og Charlotte til det årlige Ascot, som de helst ikke vil gå glip af. Det er simpelthen så ærkeengelsk, og de elsker det begge to.
Igen i år har hun selv syet sin kjole, som denne gang er noget mere enkel end den har været ved tidligere lejligheder.
Hatten er – ligeledes som den plejer – fra Jane Corbett, og selvfølgelig har Charlotte fikset den, så den og kjolen matcher hinanden.
Mange vil nok mene, at det er noget værre overklassefis og snobberi i den absolutte topklasse, men det må de så gerne mene for vores skyld … jeg forstår godt, at de synes, det er sjovt.

Ascot 2016Ascot tea

Picking winners - AscotHattene, som Timothy Maltin, Esq and Mrs Timothy Maltin har på, er til gengæld ikke kun for sjov – de er et must, både for herrer og damer, hvis de vil lukkes ind, ifølge Royal Enclosures dress code. Maven må ikke være bar, og har man skulderstropper, må de ikke være for smalle. Det er ikke fordi Charlotte synes det er specielt attraktivt kun at være synlig for omverdenen som Mrs Timothy Maltin, men sådan er det – det er Tim, som er medlem.
De kom oven i købet hjem med overskud, fordi de for en gangs skyld fik satset på de rigtige heste. De spiller ikke for de store penge, men uanset indskuddets størrelse er det lidt sjovere, når man vinder – og at spille hører med til sådan en dag … er dog ikke obligatorisk, som hattene er.

Efterladt tilbage derhjemme i Den LidtStørreEndVores Stråtækte hyggede Anna og Aubrey sig i haven – under opsyn af Granny og Julian.
Man må sige, at soppebassinerne er blevet en smule større, siden Charlotte var barn.
Nu er ‘soppebassinet’ opvarmet og med filter. Det blev indviet sidste weekend, og ungerne har allerede næsten udviklet fiskehud og gæller, så meget opholder de sig i det. Det er den lille families drøm at få en indendørs swimmingpool, men der er trods alt et pænt stykke fra selv dette store bassin, så det bliver ikke lige med det samme. Siger de …

Eet's the tinsiesVand i haven 3

34 kommentarer

  1. Ascot ser skønt ud. Pyt med at det er lidt overklasse lirum larum.

    Ja hold da op som soppebassiner har udvikle sig siden jeg bar barn. Dengang var i bogstaveligste forstand et soppebassin – altså man kunne nærmest bare lige dyppe tæerne. Nu kan man jo ligefrem svømme i det.

    Kommentar af Stegemüller — 20. juni 2016 @ 15:43

    • Det kunne da være sjovt at prøve …
      Bassinerne vokser og vokser!

      Kommentar af Ellen — 20. juni 2016 @ 22:07

  2. Hvor er de bare fine🙂 Hvad er det for noget sildesalat Tomthy Maltin, Esq har på?? Et indendørs bassin i det fine, gamle hus – er det nu en god ide?

    Kommentar af Fruen i Midten — 20. juni 2016 @ 15:59

    • Sildesalaten er såmænd bare The Badge, som giver dem adgang, plus navneskiltet med navn og titel🙂
      Svømmepølen skulle i givet fald laves nede i det, de kalder laden – den skal bestemt ikke ind i huset – det ville de heller aldrig få lov til af fredningsmyndighederne.

      Kommentar af Ellen — 20. juni 2016 @ 22:08

  3. Der er vist kun ét ord, der er dækkende her: Wauw!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 20. juni 2016 @ 16:12

    • Hehe, takker på datterens vegne🙂

      Kommentar af Ellen — 20. juni 2016 @ 22:09

  4. Traditioner er til for at blive holdt, og det ser da festligt ud.:-)

    Kommentar af Madonna — 20. juni 2016 @ 18:18

    • De har i hvert fald altid en dejlig dag🙂

      Kommentar af Ellen — 20. juni 2016 @ 22:09

  5. Jeg kan ikke lide at have noget på hovedet, bortset fra mit hår, men sådan en hat gad jeg godt eje – og have noget at bruge den til. Men sådan en hat kræver sin kjole, så jeg måtte nok i gang med at sy. Sikke perspektiver …

    Kommentar af Rasmine — 20. juni 2016 @ 18:59

    • I England ejer man normalt ikke sådan en hat – man lejer den, fordi den slags hatte for det første altid kun passer til én kjole og for det andet fordi de koster mellem 400 og 1000 pund – eller endnu mere …
      Men gå du i gang med at sy, og tag så til UK for at leje hatten til kjolen. Og tag Ascot med, nu du alligevel har til den rigtige dress code😀

      Kommentar af Ellen — 20. juni 2016 @ 22:12

      • At sådan en hat er meget dyr, kommer ikke bag på mig, men jeg havde ikke forestillet mig, at man kunne leje den. Jeg havde nu egentlig forestillet mig, at hatten skulle være inspiration til kjolen, men hvad – jeg har skumle planer om et kursus i klassisk skrædderi til efteråret, så vi få se, hvornår jeg kan kaste mig ud i noget, der ligner haute couture – for det KUNNE da være sjovt. Til den tid skulle jeg også gerne have tabt mig så meget, at jeg gider sy tøj til mig selv (jeg har tabt mig 12 kilo, siden jeg blev vegetar).

        Kommentar af Rasmine — 20. juni 2016 @ 22:35

        • Det er som sagt helt almindeligt derovre. Nogle køber dem selvfølgelig, men de fleste lejer.
          12 kilo! Flot! Det kan jeg godt forstå kan inspirere og motivere til at begynde at sy noget flot tøj.

          Kommentar af Ellen — 20. juni 2016 @ 22:37

  6. Årh hvor er det fedt. Og hvor er de flotte og ih hvor jeg elsker hovedbeklædningerne! Så cool. Jeg ville elske det – ikke at blive set, men at opleve, se og nyde.
    Apropos soppebassin, så kan jeg oplyse at de har en tendens til at vokse år for år. Vores blev dog fuldt udvokset for 3 år siden, da terrassen altså ikke er større. Det er fantastisk med havepool😉

    Kommentar af Liv ☆ — 20. juni 2016 @ 19:01

    • Jeg kunne også godt tænke mig at opleve Ascot en gang, men jeg ser ualmindelig fjollet ud med hat😉
      ‘Soppebassiner’ må vel også have en størrelsesbegrænsning? Alt det vand udøver trods alt et ikke helt lille tryk.

      Kommentar af Ellen — 20. juni 2016 @ 22:15

  7. Tak for et glimt ind i Charlotte’s & Tim’s world, og Ascot. Hvor er den kjole godt lavet. Ja, det må da være sjovt og hvis ikke Charlotte skulle prøve sine kræfter med de dress-codes og det miljø, hvem skulle så – det er morsomt og det er den slags der gør livet sjovere.

    Jeg bladrede (klikkede) mig hen til tidligere års sort-hvide stribede creation. Den er også flot!

    Men nu lidt alvor – eller måske ikke. Skulderstropper må ikke være for tynde (det må da også være ubehageligt) men så kommer spørgsmålet: Må man gå stropløs? Jeg får angstanfald, når jeg ser Yuja Wang spille klaver i en topløs kjole, der er ved at falde ned … Men der er vist mange, der sætter pris på “stropløs” eller hvad?

    Kommentar af Donald — 20. juni 2016 @ 19:24

    • Den slags oplevelser giver netop hverdagen et lille pift.
      Hvis du klikker på linket, hvor der står “Dress code”, vil du kunne læse det hele, og nej, de må ikke være stropløse. Jeg går ud fra, at dit ‘topløs’ var en smutter, for det gør ikke den store forskel, hvis sådan en falder ned😀

      Kommentar af Ellen — 20. juni 2016 @ 22:18

      • Hahaha😀 og alligevel er det bare så ucharmerende, hvis den topløse falder ned😀 😀

        Kommentar af Liv ☆ — 21. juni 2016 @ 07:35

      • Oh yes – jeg mente stropløs!!!🙂

        Kommentar af Donald — 21. juni 2016 @ 13:46

  8. Hvor er den kjole elegant og hatten fuldender billedet lige som de andre år. Jeg gad godt prøve sådan et show bare en gang i mit liv🙂
    Havde vi børn i dine børnebørns alder skulle vi også have et stort bassin. Det ser skønt ud, snupper Charlotte ikke en dukkert?

    Kommentar af Lene — 20. juni 2016 @ 19:32

    • Ja, det gad jeg også godt!
      Jeg ved ikke, om C snupper en dukkert indimellem – tror det faktisk ikke, for hun ligner vist sin mor lidt på det punkt🙂

      Kommentar af Ellen — 20. juni 2016 @ 22:19

  9. Hvor er de elegante. Det må være sjovt. Og især for Charlotte, der selv kan sy og gøre hatten helt personligt.
    Jamen, hold da op, hvor er badebassinet blevet stort i forhold til det, mine børn havde. Så der er et filter, der gør det muligt at rense vandet? Det må vel også dækkes til, når det blæser eller ikke er i brug? Dejligt ser det ud😉

    Kommentar af betty — 20. juni 2016 @ 22:24

    • Jeg synes også det er sjovt og jeg kunne godt tænke mig at prøve at deltage engang.
      Ja, bassinerne har fået vokseværk, og jo, det bliver dækket over, når de ikke bruger det.

      Kommentar af Ellen — 20. juni 2016 @ 22:35

  10. Jeg finder det lidt ulækkert, at man kan leje tøjet eller, for den sags skyld, møde i hjemmegjort til en sådan festlighed.
    Der burde kræves kvittering ved indgangen for indkøb fra skrædder af passende lødighed.
    Som det er nu, kan man vel risikere at møde ganske almindelige mennesker sådan en dag?
    -Ja, måske endda fattige?
    Og fattige ER jo kedelige:
    🙂 🙂

    Herlige traditioner; men de stakler, hvis det for en gangs skyld skulle blive sol og 28°C på dagen.
    Er det mon tilladt at lægge så meget som lommetørklædet ved høje temperaturer?

    Kommentar af Farmer — 21. juni 2016 @ 06:40

    • Uhh, vi løber ind i et etisk dilemma her, Farmer: Charlotte er haute couture-skrædder og kan dermed levere fin skrædderdokumentation – men netop som skrædder er hun pr. definition også fattig😀
      Hvis man har et membership til The Royal Enclosure så tror jeg faktisk ikke, man risikerer at rende ind i fattige – men sikkert nok en del ‘almindelige’ mennesker🙂
      Jeg tror, de er nødt til at svede med anstand!

      Kommentar af Ellen — 21. juni 2016 @ 14:34

  11. Undskyld, undskyld. Nu lavede den igen nummeret med at få et simpelt link til at fylde en herregård. Kan du rette? Ellers sletter du blot hele herligheden.

    Kommentar af Farmer — 21. juni 2016 @ 06:43

    • Pyt – vi lader den stå denne gang.

      Kommentar af Ellen — 21. juni 2016 @ 14:34

  12. Ascot er så fint:) Jeg elsker man skal dress up og sådan:o) Hattene er så sjove at kigge på:) Vi har lige været til det første humanistiske bryllup nogensinde i Budapest i lørdags:) Det var så fantastisk og fint:) Elsker bryllupper:) Heldigvis skal vi til et mere i august:)

    Kommentar af Mette — 21. juni 2016 @ 09:34

    • Det er da også meget sjovt og underholdende.
      Et humanistisk bryllup??? Men ja, det er den skønneste af alle fester.

      Kommentar af Ellen — 21. juni 2016 @ 14:35

      • Et humanistisk bryllup er indgåelse af ægteskab eller registreret partnerskab og er et tilbud til folk, der ønsker en personlig og ikke-religiøs højtidelighed.

        Kommentar af Mette — 21. juni 2016 @ 17:23

        • Åh … okay. Det udtryk for det er jeg bare ikke stødt på før🙂

          Kommentar af Ellen — 21. juni 2016 @ 17:38

  13. Hvor er de fine, jeg forstår godt de elsker Ascot og alle traditionerne omkring det.🙂 Det er jo netop på grund af de traditioner og “regler” at der er noget særligt i at være med til Ascot.
    I hegnet med at nogen mener det er snobberi og overklassefis, misundelse har aldrig været klædeligt..😉

    Kommentar af Inge — 21. juni 2016 @ 13:54

    • Det er det nemlig – det er ikke bare som i Marx’ A Day at the Races🙂
      Hehe, nej, det har det ikke …

      Kommentar af Ellen — 21. juni 2016 @ 14:36

  14. Jeg fik billeder fra My fair Lady op… Er Ascot ikke bare så british? Det må være en oplevelse at deltage… med en forudgående oplæring i stil og tradition. (jeg ville føle mig som en spurv i tranedans!)
    Det er en smukt par.. de ser nu også ud til at nyde det.
    Vi har også haft vand i baghaven.. men kun nok til at spurveungerne kunne pjaske.
    Det er da virkelig en forbedring i vandpjaskefaciliteter i forhold til åen…. Ungerne får snart fridykkercertifikat!

    Kommentar af Anne Holtegård — 21. juni 2016 @ 17:58

    • Hahaha, ja, den tænkte jeg også på, da jeg skrev det indlæg fra 2012, jeg linker til🙂
      Det findes ikke mere engelsk, Anne, og det er bare så dejligt.
      Hehe, den slags havevand har vi også … et to-liters ‘bassin’ – og ja, mon ikke de synes det er lidt mindre ulækkert end åen? Moderen gør i hvert fald, fordi der ikke længere sidder mudder overalt uden på og inden i ungernes badetøj.

      Kommentar af Ellen — 21. juni 2016 @ 20:27


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.