Hos Mommer

15. juni 2016

Lidt kongelig har man vel lov at være

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:59
Tags: ,

Jeg har nemlig en Daisy-Loom!
Det er godt nok at være meget lidt kongelig, men Daisy rækker …
Og hvad er så et Daisy-Loom? Det er sådan en ‘væv’ her – og der fulgte heldigvis en beskrivelse med, for heller ikke her ville jeg have været helt klar over anvendelsen:

P1020535P1020536

Ufarlig nede i skuffen, men når man drejer på hjulet i midten, kommer de 12 spidser frem. Nu kan man simpelthen fabrikere margueritter i hobevis. Med seks eller 12 kronblade. Jamen er det da ikke fuldstændig fantastisk? Jeg fatter ikke, at jeg ikke for længst har lavet et sengetæppe. Eller noget …

P1020538001 

Hvis ikke man så ironien, må jeg hellere understrege, at jeg nok aldrig kommer til at producere daisyer i stor stil, men det er da ikke udelukket, at jeg, bare for at prøve, vil lave en, der eventuelt kunne sættes på et strikket pandebånd – det vil nok se meget kækt ud … eller også vil det ikke …  
Det vil heldigvis være til at pille af igen.

Den sidste finish kan være alfa og omega i et stykke håndarbejde, men jeg tror ikke, denne skribent er helt klar over, at han har bevæget sig ind i det græske alfabet frem for at farte rundt ude på alfarvej – og at alfarvej ikke er en specifik vej og derfor ikke skal staves med stort begyndelsesbogstav.

AlfarvejPartout

Kilde: Henholdsvis en turistbrochure for Samsø og Facebook. Gad vide hvem denne kvinde (som det var) har forestillet sig Patu se ud og hvilken funktion ham eller hende Patu har? Jeg kom til at smile lidt højt, da jeg så den – men fransk er bestemt heller ikke nemt …

12 kommentarer

  1. Du milde, det ligner et hjul fra en romersk stridsvogn! Du har godt nok mange sære ting i skufferne🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 15. juni 2016 @ 17:48

    • Ja, det bliver morsomt at rydde op efter mig, når jeg er død🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juni 2016 @ 18:56

  2. Hvis ikke de røg ud under sidste oprydning, så har jeg stadig sådan nogle liggende i gemmerne. Mine er bare i plastikudgave og haves i både runde og firkantede modeller. Jeg har for mange år siden lavet både sofapuder, veste og små tæpper til dukkesenge og dukkevogne.

    Kommentar af Pia — 15. juni 2016 @ 18:48

    • Okay, et dukketæppe kunne man måske lige overkomme, men det er for sent at lave et til Anna …
      Sjovt, at du også har haft sådan en margueritvæv🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juni 2016 @ 18:58

  3. Smart instrument, hvis det er lige det man har brug for.
    Det er ikke let med Patu og Alfa. Mon det er et ægtepar?

    Kommentar af Jørgen — 15. juni 2016 @ 19:42

    • Ja, så er det godt at have …
      Hehe, det kunne det nok godt være ☺

      Kommentar af Ellen — 15. juni 2016 @ 20:31

  4. Hvad du dog finder i gemmerne! Havde skrevet et langt svar til forrige post, men det forsvandt ud i den blå luft – så nu må du nøjes med en mundtlig udgave senere. Ikke at jeg løste problemet😉

    Kommentar af fiberfryd — 16. juni 2016 @ 07:31

    • Århh, det sker også for mig med jævne mellemrum – det er bare SÅ irriterende!
      Jeg glæder mig til mundtlig udgave i weekenden ☺

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2016 @ 09:10

  5. Hvis du laver en daisy og strikker et pandebånd til den, så håber jeg sandelig at vi her på bloggen får at se, hvor kæk du ser ud.
    Og fnis til Alfavej og Patu.

    Kommentar af Kirsten — 16. juni 2016 @ 13:08

    • Ja, fnis – og det med pandebåndet er bare en aftale🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2016 @ 15:37

  6. Jeg er vild med Alfavej og Patu – og som du allerede ved, er jeg meget begejstret for dine “sprogindlæg”. Jeg sad og kiggede lidt på min egen blog efter indlæg tagget “Sprog”. Det er nu ikke fordi, der er så mange af dem, men en forskel til dine ditto indlæg er, at du ikke får på hattepulden, når du skriver om sprog, men det gør jeg derimod. Du er nok bare bedre til at “lægge låg på”, men sådan er vi jo så forskellige.

    Kommentar af Stegemüller — 16. juni 2016 @ 16:19

    • Får du virkelig så meget på hattepulden? Det synes jeg faktisk ikke, at du gør, men når man kaster med sten … kan man jo risikere, at der bliver kastet igen. Der er nogle, der nyder at finde de fejl, jeg begår, og sådan må det være, når man stikker snuden frem.
      Jeg tror det er meget vigtigt at trække humoren med ind i sprogbrokkerbilledet. Det var meget sjældent, at folk blev sure på mig på arbejdet, når jeg kom med sproglig kritik, fordi jeg altid gav det en humoristisk drejning.

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2016 @ 16:49


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.