Hos Mommer

10. juni 2016

En møgirriterende streg i regningen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:52
Tags:

Advarsel: Dette indlæg oser af selvynk og kalder på medynk, medfølelse og medlidenhed!
Onsdag efter frokost følte jeg mig så træt som et helt alderdomshjem, så da John forelog en middagslur, var jeg, aldeles uhørt for mig, med på den.
Det var dog først, da jeg lå og begyndte at ryste nærmest ukontrollabelt, jeg for alvor begyndte at undre mig over hvad der var gang i her. Jeg frøs og frøs og frøs. I over tyve graders varme lå jeg, iført T-shirt og fleecetrøje, og hundefrøs under en dyne!
Vi havde bestilt en femretters gourmet- og vinmiddag til onsdag aften på hotellet, og jeg havde sådan glædet mig til den, men jeg var efterhånden klar over, at den måtte aflyses, og da jeg lidt senere begyndte at kaste op, var sagen klar: Jeg havde spist noget, jeg ikke kunne tåle.
Bare underligt, for John og jeg havde hele tiden spist den samme slags mad.
Samtidig begyndte min venstre arm at flamme op, men det tilskrev jeg ørnen, der havde siddet på armen samme formiddag (jojo, men det kommer i et senere indlæg).
Torsdag morgen havde jeg det stadig skidt, plus en gedigen hovedpine, så jeg fik John til at ombooke færgen til kl. 14 i går, hvor vi ellers først skulle have været med den i dag kl. 14, men jeg var ikke til en pind, hvilket næsten var mest synd for John, for han ville ikke gå fra mig, og sidde på et hotelværelse under de omstændigheder er ikke sjovt. Jeg fik ham dog smidt ud og gå en tur, men han kom hurtigt tilbage igen.
Armen blev værre og værre, og jeg har stadig feber.
I nat slog det mig: Arh for pokker, der er da sket det, de sagde IKKE måtte ske, dengang de fjernede brystet og de fleste lymfeknuder i venstre arm: “Pas nu på med havearbejdet! Du må helst ikke få rifter på venstre hånd og arm.”
Og det havde jeg netop fået et par dage inden vi tog afsted. En lillebitte, næsten usynlig rift fra en rosentorn, men det var åbenbart nok, desværre. Hele min arm og nu også omkring arret efter operationen er oversået med kløende, røde, noprede plamager, der med ret konstant hastighed vokser.
Min læge mente, at jeg nok hellere måtte kigge indenfor på klinikken i dag, en opfordring, jeg ikke sagde nej til. Det er anden gang siden 2007, jeg besøger en privatpraktiserende læge, første gang var for at blive vaccineret til vores afrikatur og anden gang for at få taget en smeartest.
Det er derfor ikke mig, der trækker statistikken på 11 henvendelser pr. år pr. dansker opad, men man bliver jo ikke yngre … og det er mest ældre, der får rosen.
For rosen var det. Og jeg havde ganske rigtigt fået det pga. rosentornen, mente hun. Yderst passende navn.

image

Det var sandelig da godt, jeg ikke nåede at gå i chok. Jeg var ikke klar over, at det kunne blive så slemt.
Penicillinkur i 10 dage. “Hold dig i ro de første par dage og lad din mand opvarte dig.”
Det er en kur, jeg kan gå ind for, selv om det bliver svært at holde sig i ro, tøhø …

Reklamer

40 kommentarer

  1. Årh, for filan da. Så var bekymringen berettiget 😦 Sikke noget møg, men godt du er i behandling nu. Gemalen fik rosen en gang, var hundesyg og endte på hospitalet, så pas nu på dig selv og lad John varte dig op, som de kloge siger. Rigtig god bedring.

    Kommentar af Fruen i Midten — 10. juni 2016 @ 15:35

    • Du godeste, stakkels gemal … lægen var godt nok også meget påpasselig med, om jeg nu også havde forstået, at hvis det blev værre i løbet af weekenden, skulle jeg ringe til vagtlægen. Det er åbenbart ikke til at spøge med.
      John har et nemt job – faktisk har jeg kun lyst til at ligge i min seng. Tak for gode ønsker.

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2016 @ 18:07

  2. Puha, sikke en omgang. Så ærgerligt at det skulle komme netop som I var på Samsø. Ønsker dig hurtig og god bedring.

    Kommentar af Kisser — 10. juni 2016 @ 16:07

    • Ja, det var altså ret ærgerligt, men tak for ønsker, Kisser.

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2016 @ 18:07

  3. Rigtig god bedring!

    Kommentar af Randi — 10. juni 2016 @ 16:10

    • Tak skal du have, Randi.

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2016 @ 18:08

  4. Puha, det lyder skisme ikke godt! Håber du snart bliver frisk igen (og hurtigt så meget, at du kan nyde der er opvartning!….) – jeg sender dig de bedste tanker herfra!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 10. juni 2016 @ 16:22

    • Det er det åbenbart heller ikke. Godt, altså, og John har virkelig et nemt job lige nu. Tak for bedste tanker.

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2016 @ 18:09

  5. Uha uha! Medynk en masse skal du ha’ – ikke blot for infektionen, men også for aflysningen. En oplagt anledning til at læse Umberto Eco, ja du ved nok hvilken, jeg tænker på.

    Kommentar af Eric — 10. juni 2016 @ 16:48

    • Hehe, har kun set den på film. Med Sean Connery, og den var god!
      Tak for medynk x to.

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2016 @ 18:10

  6. Sikke noget øv. Godt det ikke blev værre, ellers kunne du have risikeret et gratis helikoptertur uden at kunne nyde den 😉. Rosen er ikke til at spøge med. Et nærtstående familiemedlem til mig, har haft det med hele pakken (altså inklusiv anafylaktisk chock – heldigvis på en hospitalsafdeling, der havde styr på det), så det gik godt, men det tog lang tid.
    Rigtig god bedring og så må du, når du er kommet lidt til hægterne, bruge rekonvalescensen til at producere skåneærmer og -handsker, så din nykomne haveinteresse ikke hindres.
    Jeg håber for jer, at du kommer på benene igen inden næste rejse er aktuel.
    Mvh. og god weekend

    Kommentar af Kristine — 10. juni 2016 @ 17:20

    • Jeg var som sagt slet ikke klar over, hvor galt det kunne være gået, men bliver da mere og mere glad for, at vi tog hjem i går og ikke ventede til i dag i håb om, at det nok bare ville gå over af sig selv.
      Jeg bruger altid handsker med langt skaft, eller hvad det nu hedder, men den rose var åbenbart særlig aggressiv!
      Tak for ønsker – det håber jeg sandelig også!

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2016 @ 18:13

  7. Du kan få både medynk, medfølelse og medlidenhed herfra. Det er noget værre noget at slås med. Jeg har heldigvis ikke selv prøver det, men kender flere der har. Det skal bestemt tages alvorligt. Det var alligevel godt, at I ikke var rejst udenlands, selvom de sekvfølgelig også kan klare den slags der. God bedring.

    Kommentar af Pigen fra landet — 10. juni 2016 @ 17:21

    • Puha. Jeg kendte navnet, men det var da også alt … kender ikke nogen, der har haft det, så jeg fik overhovedet ikke den tanke.
      Selvfølgelig kunne de have klaret det i udlandet, men tænk at have ligget der et eller andet sted og glanet – og jeg havde garanteret ventet for længe med at kontakte en læge …
      Tak.

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2016 @ 18:15

  8. Det var dog både forfærdelig synd og forfærdelig ærgerligt – men lidt heldig er du trods alt, siden du ikke er havnet på et hospital. Rigtig god og snarlig bedring!

    Det er første gang, jeg har hørt, at det skulle være farligt at få en rift i armen i den side, hvor man har fået fjernet lymfeknuder. Du har åbenbart ikke fået dem alle sammen fjernet, men har du mon fået fjernet usædvanligt mange?

    Kommentar af Rasmine — 10. juni 2016 @ 19:00

    • Tak – og ja, det er åbenbart lidt heldigt, at jeg kontaktede lægen inden det nåede så vidt som til et hospitalsophold.
      Det fortalte de mig straks efter operationen: At mit immunforsvar i venstre arm reelt er ikke-eksisterende. Jeg troede egentlig, at hele kroppen kunne finde ud af at samarbejde om den slags, men sådan er det åbenbart ikke. Jeg fik fjernet 11 lymfeknuder, men jeg ved ikke, hvor mange der er i alt.

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2016 @ 19:18

  9. Det var sørme da godt, du kom til din praktiserende læge og fik penicillinen så hurtigt som muligt. Tænk at sådan en lille rift kan have så fatale konsekvenser. Og tænk hvis I havde været udenlands fx i Tanzania eller lignende. Rigtig god bedring, og lad endelig John varte dig op. Alt imens må du producere og læse blogindlæg.

    Kommentar af Stegemüller — 10. juni 2016 @ 19:17

    • Sådan noget må bare ikke ske på savannen et eller andet sted i Afrika! Men ja, det er en smule skræmmende at finde ud af, at det ikke var et eller andet helt uskyldigt.
      Tak – jeg håber han får noget at lave på et tidspunkt … det er vist en god slankekur, dette her …

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2016 @ 19:19

  10. Øv øv øv… Der er både medynk medlidenhed, medfølelse og trøstekrammere herfra.. Håber du hurtigt er fit for fight igen, og vi ses på lørdag. kh fra os hinsidan

    Kommentar af Inge — 10. juni 2016 @ 19:52

    • Tak, Inge – og Hasse – jeg skal gøre mit bedste og regner bestemt med at være fit for fight til weekenden!

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2016 @ 21:05

  11. Øv hvor er det bare synd for dig. Jeg er glad for at du reagerede, lidt langsomt 😉 men alligevel tids nok til at du ikke endte på sygehuset. Rigtig god bedring og jeg håber, du får lidt væske indenbords med lidt sukker i.

    Kommentar af Lene — 10. juni 2016 @ 20:28

    • Langsomt?! Det var da hurtigt, synes jeg, og det var kun fordi det er fredag i dag, men det var så nok ret heldigt.
      Tak. Jeg har fået strenge ordrer om masser af væske og jeg spiser bananer – er det ikke sukker nok? Ellers må jeg lige lave en gang te med honning.

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2016 @ 21:07

      • bananer er rigtig fint. Det var også mere hvis du ikke kunne få føde ned, så var det ikke nok med vand. Så var saft og æblejuice mulige alternativer til fast føde 🙂

        Kommentar af Lene — 10. juni 2016 @ 22:29

        • Okay – æblejuice er fint at drikke, men her til morgen har jeg spist rugbrød med banan, så nu kører det 🙂

          Kommentar af Ellen — 11. juni 2016 @ 09:21

  12. Hvilken dramatisk historie. Hvad skulle du egentlig have gjort da du opdagede riften fra rosentornen? Kunne du ved passende handling have undgået at det udviklede sig som sket.
    Måtte helbredelsesaktionen have passende og god effekt.
    Det forekommer mig i øvrigt at jeg netop har hørt om en der har passende medicin hjemme for det tilfælde at hendes rosen skulle vise sig igen. Måske kan det være nyttig information.

    Kommentar af Jørgen — 10. juni 2016 @ 20:40

    • Glimrende spørgsmål, Jørgen, som jeg ikke fik stillet lægen. Det kan være, jeg skal konsultere netdoktoren, men i og med, at det er en streptokokinfektion, er det vel kun antibiotika, der vil virke?
      Tak for gode ønsker.

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2016 @ 21:10

  13. Kan kun tilslutte mig de øvriges ønsker om god bedring!
    En TRÆLS afslutning på en tur… Forhåbentligt er der uden eftervirkninger.

    Kommentar af Anne Holtegård — 10. juni 2016 @ 22:31

    • Tak – ja, det var godt nok ikke lige med i planerne!

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2016 @ 09:21

  14. Nej, nej, nej, hvor synd for dig. Det er da noget værre noget. Godt du kom hjem og kom i behandling. God bedring.

    Kommentar af betty — 10. juni 2016 @ 23:46

    • Tak – det var vist meget heldigt, at vi kom det det døgn før.

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2016 @ 09:22

  15. Aaaah nej, sikke noget hoe! Rigtig god bedring til dig soede.

    Kommentar af Tina - omme i London — 11. juni 2016 @ 02:59

    • Ja, noget værre hø – tusind tak, Tina.

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2016 @ 09:22

  16. Ærgeligt, at sådan noget sker i en ferie, men gudskelov du/I reagerede hurtigt nok, og rigtig god bedring!

    Kommentar af Madonna — 11. juni 2016 @ 08:16

    • Temmelig ærgerligt, og vi skulle vist ikke have haft ventet så meget længere, men det var heldigvis tids nok – og tak!

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2016 @ 09:23

  17. Jamen dog! Bare fordi man ikke har blogget nogle dage, skal man læse sådan nogle kedelige ting, og jeg iler med at sende de bedste varmeste ønsker om god bedring til den ukuelige “Mommer” Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 11. juni 2016 @ 12:12

    • Tak, Marianne! Især for den med ukueligheden 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2016 @ 18:39

  18. Det var en grim forskrækkelse. Jeg ønsker dig snarlig bedring. Er du sikker på, at man på sygehuset havde sagt, at du KUN skulle passe på med at få stik/rifter ved havearbejde, men at du skulle passe på ikke at få et hul/rift på hånden og armen i det hele taget. Da streptokokker lever uden på huden, skal der kun komme den allermindste åbning i huden, for de de kan smutte indenfor – og så har det ingen betydning, hvad der forårsagede den, et myggestik, en kniv, en neglerod, et stykke papir eller noget i naturen. Desværre kender jeg kun én kvinde, der troligt hver eneste dag i over 40 år har lavet sine øvelser. Hun er flere gange blevet inviteret til lægekongresser for at vise sit morgenprogram, som omfatter venepumpeøvelser og de andre øvelser, man lærer at lave på hospitalet, bl.a. for at undgå lymfeødemer, når man har fået fjernet lymfekirtler, som jo aldrig gendannes. Hun havde en stor frisørsalon og havde ikke været i stand til at arbejde med løftede arme i mange timer hver dag uden de daglige øvelser. Hun er så også den eneste person, jeg kender, som bare skal have at vide, at ‘noget’ hjælper, så gør hun det – og hun bliver ved resten af livet.

    Kommentar af Elsebeth — 11. juni 2016 @ 15:27

    • Tak, Elsebeth – og nej, selvfølgelig skal jeg ikke kun passe på i haven, men også med nålestik og lignende, men risikoen for at få rifter er nu engang størst ude i haven.
      Og faktisk har jeg haft en hel del rifter allerede, så hvorfor det lige skulle gå galt nu, kan man jo kun gisne om …
      Jeg har skam ingen undladelsessynder at bekende, og jeg har ingen problemer med at bruge venstre arm lige så godt og højt som højre – bortset fra, at jeg er højrehåndet, men det har jo intet med sagen at gøre.
      Det er flot, at din bekendt har holdt ved i 40 år med de samme øvelser.

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2016 @ 18:44

  19. Jamen for pokker, Ellen. Man kan da ikke vende ryggen til et øjeblik …
    Godt, du kom afsted til lægen; det lyder sørme ikke sjovt! Pas nu på dig selv, så du har kræfter til lidt hyggeligt samvær om ikke så længe!

    Kommentar af fiberfryd — 13. juni 2016 @ 08:01

    • Hehe, og kan jeg ikke få nok opmærksomhed, så kan jeg bare blive syg 🙂
      Jeg er stort set fit for fight igen – penicillinen hjælper fint, så I slipper ikke for os i weekenden 😀

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2016 @ 08:58


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.