Hos Mommer

27. maj 2016

Hvor var det dog godt, jeg fik kræft

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:49
Tags: ,

Tænk, at man skulle nå til at sige sådan, og jeg kan jo også sagtens komme med så fjollet en bemærkning, nu hvor jeg er erklæret rask, men hvis ikke jeg havde fået brystkræft, så havde vi ikke opdaget Den Stråtækte og så havde jeg nok ikke lært at nyde livet i så voldsom grad, som jeg gør.
Det er godt nok pragtfuldt og perfekt at være jobstoppet, men jeg er sikker på, at den alvorlige, men nu forhåbentlig overståede sygdom har en stor andel i min livsglæde.
Jeg manglede et par småting og dagens cykletur gik derfor til Præstø. Det var et aldeles pragtfuldt vejr, og jeg kunne slet ikke lade være med at smile … faktisk hele vejen, så jeg blev helt øm i kæberne af alt det smileri.
Jeg nyder hver eneste dag så meget, at det næsten gør helt ondt indeni en gang imellem. Det kan vist bedst sammenlignes med følelsen man får, når man kigger på sit barn (eller barnebarn) og spørger sig selv, hvordan man har båret sig ad med at frembringe noget så perfekt. 
Jeg vil ikke sige, at jeg nyder hver dag, som var det den sidste, for hvis jeg vidste det var min sidste dag, ville jeg ikke kunne nyde noget som helst!
Men jeg er umanerligt glad og føler mig som jordens mest privilegerede menneske, fordi jeg er rask, fordi jeg bor hvor jeg bor og fordi jeg har en dejlig mand, som siger det samme som mig – “hvad har vi dog gjort, siden vi er så heldige at finde sådan et sted at bo?”

Maj-gøgeurt

Maj-gøgeurt (1)Orkideer har vi oven i købet også. Jeg opdagede dem i dag; de bor nede på strandengene i bunden af fjorden. Masser, masser, masser af dem. Majgøgeurt er jeg kommet frem til, at det må være. Den er vist ikke specielt sjælden, men det er ikke en blomst jeg er vant til at se, så for mig var det noget særligt at få øje på den.
Billederne blev desværre uskarpe, for jeg blev nødt til at bruge kraftig zoom, da der er sat elektrisk hegn op så højt, at jeg ikke kan skræve over det – ej heller kravle under, for der er hele fire tråde, så jeg måtte nøjes med at nyde synet lidt på afstand.
Heldigvis er der ikke sat kvæg ud på netop den mark endnu – det ville da også være synd, hvis de skulle trampe alle de smukke orkideer ned.

Nu vil nogle af jer måske spørge, at hvis jeg går rundt og er så pokkers glad altid, hvorfor brokker jeg mig så over alt muligt? Dårlig stavning og grammatik, tåbelige politikere (dog ikke så meget her på bloggen – den skal forestille at være relativt upolitisk), og meget andet. Jamen det er simpelthen en del af min livsstil, tror jeg … jeg elsker at brokke mig!

Lidt lige som en hypokonder: Han har det også kun godt, når han har det skidt.

26 kommentarer

  1. Dejligt livsglad indlæg 😀

    Kommentar af liselegarth — 27. maj 2016 @ 15:57

    • Tak, Lise🙂

      Kommentar af Ellen — 27. maj 2016 @ 17:07

  2. Det giver en vis tilfredsstillelse at brokke sig. Jeg tror ikke, der er meget ved at være lalleglad. For resten synes jeg ikke, du er så slem til det; jeg har set værre eksempler.
    Og godt, du blev helbredt, vist endda uden nogen gener – i så fald har du ikke brokket dig over dem. Det sker som bekendt ikke for alle, hverken helbredelsen eller de manglende gener, så det er da for alvor noget at være glad for.

    Kommentar af Kirsten — 27. maj 2016 @ 16:26

    • Det er nemlig lige sådan, det er – men det skal bestemt heller ikke være brok alt sammen – det er der for det første ingen, der gider læse, og for det andet er der mere at glæde sig over end at brokke sig over.
      Generne har jeg ikke brokket mig over, men de er der. Flere af slagsen, men jeg skal bare tænke på alternativet til de gener, så kan jeg sagtens leve med dem!

      Kommentar af Ellen — 27. maj 2016 @ 17:09

  3. Kan sagtens følge dig – livet er ikke nogen selvfølge, og det er herligt, når man kan nyde det og ikke føle det som en byrde.

    Kommentar af Eric — 27. maj 2016 @ 16:28

    • Ja. Så længe det kan lade sig gøre, er det bare med at sætte pris på det.

      Kommentar af Ellen — 27. maj 2016 @ 17:10

  4. Skønt indlæg – livsglæde og positivitet kan vi ikke få for meget af🙂

    Kommentar af Randi — 27. maj 2016 @ 16:44

    • Det kan vi ikke, selvom der måske kommer lidt malurt i bægeret indimellem🙂

      Kommentar af Ellen — 27. maj 2016 @ 17:10

  5. Jeg tror både du og din mand er livskunstnere, så uanset alvorlig sygdom og andre gebrækkelighede, så skulle I nok ha’ fået noget ud af det alligevel…..:-)

    Men den stråtækte er da i hvert fald en gevinst, men ellers havde I såmænd nok fundet noget andet, at kaste jer over.;-)

    Kommentar af Madonnna — 27. maj 2016 @ 18:03

    • Det var meget sødt sagt, Madonna, og lidt har du da også ret, for havde vi ikke fundet Den Stråtækte, havde vi camperet en masse rundt omkring i Danmark og udlandet – og havde været meget mere i Sverige.

      Kommentar af Ellen — 27. maj 2016 @ 18:10

  6. Jeg synes også det var godt du fik kræft – og blev helbredt! Det er så livsbekræftende at komme igennem en voldsom oplevelse – og lade det udvikle sig til en taknemlighed for alt det gode vi har. Jeg elsker hverdagen. Elsker at jeg kan både kysse og skænde lidt på mine banditter. Og give mig selv lov til at holde orlov fra arbejdslivet en gang imellem (helt almindeligt i mit fag) trods brokkerier fra min bankrådgiver. Og orloven kommer også familien til gode, i form af tid, nærvær og så lidt af de der praktiske opgaver, der pludselig er ordnet, helt uden de var til stede😉
    Dejligt at læse om din glæde over køernes orkidémark, den stråtækte, sproglige irettesættelser, Sverige, stenbroer, cykelture, børn, børnebørn og andres børn og deres børnebørn samt en hel masse andre dejlige mennesker i dit liv. (Også lidt taknemlighed over frisøren, som du nu har lært, ikke passer til dig og dit hår, så du kan finde en anden😉 ikke?).
    God weekend til dig og dine. Kh. Liv

    Kommentar af Liv ☆ — 27. maj 2016 @ 18:35

    • Lad bare alverdens bankrådgivere brokke sig – det handler om, at I lever livet på den måde, I finder mest hensigtsmæssig, og det lyder det bestemt som om I gør. Det overskud og den glæde du giver udtryk for, kan ikke gøres op i penge.
      Og så vil jeg bare sige tak for de søde ord og god weekend også til dig og alle dine banditter – store som små.

      Kommentar af Ellen — 27. maj 2016 @ 21:05

  7. Livsglæde i renkultur🙂

    Kommentar af Kisser — 27. maj 2016 @ 18:49

    • I hvert fald!🙂

      Kommentar af Ellen — 27. maj 2016 @ 21:05

  8. Sikke en livsglæde. Det er dejligt at måtte dele den med dig. Hvis man har stået med en alvorlig sygdom, er det sikkert fantastisk at blive helbredt. Og så lærer man at leve med generne.

    Dine sprogindlæg opfatter jeg ikke som brok men som en form for “folkeoplysning”, som jeg ikke ville undvære.

    Kommentar af Stegemüller — 27. maj 2016 @ 19:08

    • Eftervirkningerne er småting ved siden af sygdommen og kemobehandlingen.
      Tak for opbakning til mine sprogbrokkerier/-oplysning🙂

      Kommentar af Ellen — 27. maj 2016 @ 21:06

  9. Det er et fint indlæg om tilfældighed, livsglæde og brokkologi illustreret med smukke blomster.

    Kommentar af Jørgen — 27. maj 2016 @ 19:08

    • Tak, Jørgen🙂 ‘Brokkologi’ … hehe …

      Kommentar af Ellen — 27. maj 2016 @ 21:07

  10. Ja, hvor er det godt, I fandt den stråtækte. Og hvor er det godt, du er blevet erklæret rask. Jeg synes, jeg har så meget at glæde mig over og være taknemmelig over. Måske er det en gave, der kommer med alderen? At du har været alvorlig syg og gået igennem et slemt behandlingsforløb, kan jeg forestille mig, lægger noget ekstra på taknemlighedskontoen. Dejligt at læse om din glæde. Og jeg holder meget af dit sprogrevseri😉

    Kommentar af betty — 27. maj 2016 @ 20:14

    • Jeg tror du har meget ret i, at det at kunne glæde sig over livet øges en del, jo ældre vi bliver. Det har nok noget at gøre med, at det går op for en, at man ikke er udødelig – alvorlige sygdomme eller ej.
      Jamen, så bliver jeg nok ved med at sprogrevse … tak🙂

      Kommentar af Ellen — 27. maj 2016 @ 21:09

  11. Hvor er det dejligt at en så forfærdelig ting kan ende så positivt.
    Her på matriklen er vi jo nogle voldsomme livs nydere, vi er virkelig gode til at sætte pris på hverdagen.
    Nogle af vores venner skulle gå ned med stress før den nu værdsætter deres liv. Man kan sige bedre sent end aldrig.
    Men vi har jo bare alt for travlt hvis der skal så meget til for at nyde det man har. At være i nuet.
    Jeg føler mig jo nogle gange sådan lidt underligt, når jeg på vej til arbejde lige ser en lækker kat jeg må kæle med eller hører tranerne højt over mig. Folk glor altid underligt når jeg står og glaner mod skyen for at se de fugle jeg lige har hørt.
    Og ved du hvad, brok er sundt. Ordet siges altid så negativt, men jeg syntes egentlig ikke det er det….ordet ventilerer er nok bedre. For er det ikke det det er?
    Jeg har behov for at ventilere, hver dag, over politikere (især), over kollegaer, over ….. you name it.
    God weekend

    Kommentar af havehyrden — 28. maj 2016 @ 10:18

    • Ja, det vil jeg ikke brokke mig over. Eller ventilere, for det er da det, det er, Havehyrde! Tak for det gode forslag🙂
      Det er bestemt også mit indtryk, at I to nyder livet, men der er desværre mange, for hvem det går som de venner, du omtaler, og jeg tror ikke der er noget at gøre ved det, for indtil de bliver ramt, tror de jo ikke, at noget gælder for dem.
      De skulle have ventileret, skulle de, lige som os. Min chef påstod altid, at jeg ikke ville kunne få stress, for jeg brændte aldrig inde med noget og sagde altid fra, hvis jeg havde for meget at lave. Det var hans job at prioritere (og frasortere), ikke mit.
      God weekend til dig også!

      Kommentar af Ellen — 28. maj 2016 @ 10:46

  12. SÅDAN – jeg kan ikke sige noget, der er bedre eller klogere, end der allerede er sagt! Selvom jeg savner min elskede William har jeg et rigtig dejligt liv her i min alderdom. Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 28. maj 2016 @ 12:39

    • Kære Marianne, jeg er så glad på dine vegne over, at du er tilfreds med dit liv uden din elskede William. Det er nok noget af det, jeg frygter mest: at blive alene – men den må jeg tage, når eller hvis det kommer.

      Kommentar af Ellen — 28. maj 2016 @ 14:28

  13. De mørke stunder får lyset til at stråle så meget mere, når solen står op. Livsglæden lyser ud af dit indlæg. Glæde over hus og liv og muligheder. Skøn læsning.
    Vi siger også jævnligt til hinanden: Hvor har vi det godt! Glædes sammen, taknemmelige for alle de muligheder vi har. Fornøjes over små ting i hverdagen.
    Håber vi alle får lov at fortsætte på samme positive og livsnydende måde.

    Kommentar af Anne Holtegård — 29. maj 2016 @ 16:52

    • Og netop det er så vigtigt: At begge to er enige om, at man har det godt, osv. Det er også mit indtryk, at I to trives rigtig godt sammen, og det betyder en hel del på positivsiden for livskvalitet🙂

      Kommentar af Ellen — 29. maj 2016 @ 21:48


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.