Hos Mommer

22. maj 2016

Guldregn og gamle biler

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:43
Tags:

Når man arrangerer veteranbiltræf, så er man meget heldig, at det bliver så varmt og solrigt, som det har været i dag.
Køng museum havde husflidsmarked og altså veteranbiltræf.
Jeg vil ikke påstå, at jeg er så interesseret, som John og Søren var, men helt kedeligt var det nu heller ikke, selv om jeg måske ser andre ting i de gamle biler, end de gør. For eksempel kan jeg godt lide de gamle nummerplader, mens bilerne ikke sagde mig så meget.

P1020174P1020175

Jeg så også en Onkel Kaptajn; den første bil jeg kan huske i rækken af min fars. Den var for længst udskiftet, inden jeg fandt ud af, at Onkel var en Opel.
Herunder ses et særpræget alternativ til hybridbilerne. På instrumentbrættet var der et speedometer og intet andet. Men der sad et askebæger …

P1020182P1020181

På en anden Ford sad denne fugl, som jeg først troede var en gås, men som må være en vagtel.
Og apropos onkler – jeg brugte mere tid på at studere mennesketyper end biler. Det var temmelig underholdende, kan jeg godt sige jer!
Da vi havde været det hele igennem og selv drengene havde set biler nok, gik vi hen til husflidsteltene. Jeg holder meget af at se på trædrejerne, som får det til at se så legende let ud.
Denne mand stod jeg og sludrede lidt med – eller rettere: Jeg spurgte og han svarede. Det skulle blive til en snurretop, og træet var guldregn – som egentlig var for kostbart til at blive brugt til snurretoppe, men han havde kun dette lille stykke tilbage.

P1020189P1020190P1020191

Da han var færdig, sagde han, at jeg måtte få snurretoppen, hvis jeg ville have den. Det ville jeg gerne, for nu havde jeg set den blive født.
Et andet sted sad der nogle knipledamer og hyggede sig. Normalt synes jeg, at kniplinger er flotte, selv om jeg ikke har noget at bruge dem til, men denne her var nok lige lidt til den overdrevne side – disse farver kan jeg ikke helt få til at harmonere med min kniplingsverden – men jeg må give hende, at hun kunne sit håndværk!

P1020188 P1020184

Det ligner et tingsted, men det er sandsynligvis blot en samling af gamle navnesten til gårdene i sognet.
Det er vanskeligt at se, men de otte sten har gårdnavne præget.

En fin, men varm dag – 26° nåede vi godt nok ikke op på, men 23° er såmænd også rigeligt … da vi kom hjem, myldrede vi op på terrassen med to kolde øl og en Rekorderlig (pærecider med hyldeblomst. Ret god!).
De blev hurtigt tømt …

20 kommentarer

  1. Gad vide om din Onkel Kaptajn er i familie med vores Fætter Branca?

    Og hvor er det dog skønt med en solskinssøndag – uanset hvor man så vælger til tilbringe den

    Kommentar af Fru Z — 22. maj 2016 @ 16:50

    • Haha, de er nok i familie, ja🙂
      Den dejlige dag er blevet nydt fuldt ud.

      Kommentar af Ellen — 22. maj 2016 @ 21:02

  2. Det er godt der er nogle der gider de gamle biler – og at nogle gider holde liv i de gamle håndværk. Gad vist hvordan det ser ud om 50 år? Godt at have en terrasse at myldre op på og slukke tørsten når det nu er så rekorderligt varmt.

    Kommentar af Jørgen — 22. maj 2016 @ 19:41

    • Godt spørgsmål – det er ikke til at vide, om der er nogen, der gider holde traditionerne og håndværkene i live.
      Åhja, det er godt🙂

      Kommentar af Ellen — 22. maj 2016 @ 21:04

  3. Jeg synes også, at kniplinger er smukke, men kan heller ikke rigtig se, hvad jeg skulle kunne bruge dem til. Kniplinger i farver tror jeg aldrig, jeg har set, eller hvis jeg har, har jeg ikke været bevidst om, at det var kniplinger. Kniplingen på dit billede synes jeg er vildt flot, og jeg ville gerne vide, hvad kniplersken har tænkt sig, at det færdige arbejde skal bruges til. Du spurgte ikke, vel?

    Kommentar af Rasmine — 22. maj 2016 @ 19:52

    • Jeg spurgte ikke, nej, men kunne det ikke udmærket tænkes at kunne bruges til en bordløber?

      Kommentar af Ellen — 22. maj 2016 @ 21:04

  4. Jeg havde også fundet adspredelse med andre vinkler på bilfronten! Herlig skud af biler med personality. Mennesker er også spændende at betragte, men det går ikke at knipse løs på samme vis!
    Håndværk er altid spændende… Træ er et godt materiale, der kan finde anvendelse for mange slags projekter. Det kniber mere med kniplingerne. Dem holder jeg jo ellers meget af, men har samme udfordring med at finde anvendelse. Jeg gad vide hvilken tråd, hun knipler med; det kunne også være til et tørklæde. Jeg glæder mig til Kniplefestival i tønder om 2 uger. Det er altid spændende at se hvilke nye ideer, der er opstået.

    Kommentar af Anne Holtegård — 22. maj 2016 @ 23:47

    • Jeg kunne jo bare være blevet hjemme, men jeg ville gerne se husfliden, og det var heller ikke noget problem at gå rundt og kigge – der var mange spøjse typer blandt veteranfolket.
      Tørklæde? Ja, hvorfor ikke – det kunne det også godt være.

      Kommentar af Ellen — 23. maj 2016 @ 06:34

  5. Det lyder nu som en hyggelig dag og gamle biler er da sjove at kigge (lidt) på, når det skal være. Trædrejning er fascinerende; det ser så let og ubesværet ud – men det gør håndværk ofte, når håndværkeren ellers kan sit kram. Træsorternes forskellige egenskaber er spændende at vide lidt om (det kender vi jo selv fra uldverdenen). Hvad bruger man ellers træet fra guldregnen til?

    Kommentar af fiberfryd — 23. maj 2016 @ 07:35

    • Ja, når det nu ikke kan være anderledes😉
      Alt håndværk ser nemlig let ud, men det snyder, gør det …
      Jeg ville have svaret skåle og lysestager og den slags, og jeg ser, at Elsebeth understøtter det🙂

      Kommentar af Ellen — 23. maj 2016 @ 15:37

  6. For netop at holde liv i et gammelt håndværk som knipling, begyndte man allerede for over 40 år siden at fremstille alle mulige (brugs)ting, som kunne give unge kvinder lyst til at lære at kniple. Alene det, at man begyndte at kniple med farvet garn, gjorde det tiltrækkende. Jeg vil tro, arbejdet skal bruges til et tørklæde til finere brug. Det er da også væsentligt mere elegant end de kluntede kæmpetørklæder, mænd og kvinder begraver næsen i sommer og vinter …

    @ fiberfryd – Her hvor jeg bor er der en trædrejer, som laver smukke skåle og andre brugsting af guldregn, som er en eftertragtet træsort på grund af sine smukke farver.

    Kommentar af Elsebeth — 23. maj 2016 @ 13:57

    • Smart at tænke på den måde, og det er da fint, at de unge kan lide det spraglede.
      Det er elegant, ja, men da også kun det – der er ikke meget varme i sådan et tørklæde, og jeg tror ikke, du får en mand til at tage det på🙂
      Takker på Dittes vegne for guldregnsvar…

      Kommentar af Ellen — 23. maj 2016 @ 15:40

    • Tak, Elsebeth – jeg har vist aldrig set ting, der er drejet i guldregn. Nu ved jeg, at hvis min store guldregn en dag segner, så skal jeg sørge for, at en trædrejer får glæde af træet og ikke bare brænde det.

      Kommentar af fiberfryd — 23. maj 2016 @ 21:02

  7. Nu skulle dette tørklæde være i mange farver; en dame tæt på min familie lavede den fineste hvide krone til at sætte brudesløret fast på. Min datter lavede bl.a. en bred rund blå knipling til at kante en stor hvid serviet til at lægge i en brødbakke. Jeg har købt smukke lommetørklæder, som jeg har sendt til de vordende brude i familien, så de havde et fint lommetørklæde til at tørre glædestårerne bort med; dem blev de meget glade for. Det passede også bedre end et papirlommetørklæde i den lille taske til sådan en dag.

    Kommentar af Elsebeth — 23. maj 2016 @ 17:04

    • Absolut! Papirlommetørklæder går ikke ved sådan en lejlighed🙂

      Kommentar af Ellen — 23. maj 2016 @ 17:35

  8. Godt der ikke var arsenik, men blot kniplinger og guldregn :.-)

    Kommentar af Lene — 23. maj 2016 @ 17:52

    • Hehe, ja, og kniplingerne var nye🙂

      Kommentar af Ellen — 23. maj 2016 @ 18:36

  9. Altså, jeg kan slet ikke komme bort fra, at jeg læste “træd-rejer” og tænkte lidt over, hvad det var for nogle rejer.
    Det lyder til at have været en god dag med noget for alle.

    Kommentar af conny — 24. maj 2016 @ 10:23

    • Haha – kender det godt … ‘Syden-gland’, fx😀
      Træd-rejer er meget store rejer, der bedst pilles ved at træde på halen og så hive skjoldet af. Kræver mange kræfter😉
      Og jo, det var en god dag.

      Kommentar af Ellen — 24. maj 2016 @ 16:50

      • 😀

        Kommentar af conny — 25. maj 2016 @ 08:45


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.