Hos Mommer

17. maj 2016

Maskinbrød og menneskesprog

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:33
Tags: ,

P1020152Jeg har nu bagt en hel del brød i min nye brødbagemaskine – med større eller mindre held, dog heldigvis med overvægt af ‘større’.
Der har nemlig været et par smuttere, og jeg har haft mistænkt gæren for at være den skyldige. At jeg har eksperimenteret lidt med meltyperne har givetvis også haft en del af skylden, men primært er det gæren, tror jeg. Jeg har for det meste brugt frisk gær; kun én gang har jeg brugt tørgær, men det gik helt galt, og i det hele taget har jeg dårlige erfaringer med det tørgær, man køber i Danmark og i Sverige. Alle opskrifter er med tørgær, også de danske, men i England er det meget vanskeligt at købe frisk gær.
I det store og hele var jeg ikke 100 % tilfreds med mine brød. 90 %, måske, men der manglede lige det sidste, før jeg kunne få hænderne helt op.

Jeg var derfor spændt på at komme over til Charlotte og smage hendes brød. De kører med andre typer tørgær, og hvis jeg troede, at vi havde mange forskellige slags mel at vælge imellem her i DK, kunne jeg konstatere, at de har mange flere i England.
Gæren kunne jeg sagtens have med hjem derovrefra, men med kun håndbagage tilladt måtte jeg springe melet over denne gang, så når vi om et par måneder tager bilen derover, skal jeg have adskillige kilo med hjem.
For der er forskel.
Jeg smagte to af Charlottes brød, og de var uden for enhver tvivl bedre end mine.
Det er nok meget godt, at jeg bliver tvunget til i første omgang at bage med det engelske gær, for det er her som med alle andre forsøg: Man ændrer én parameter ad gangen, ellers ved man ikke, hvorfor det lykkedes – eller ikke lykkedes.
Der er stadig et lille stykke op til Charlottes standard, men der var dog en klar forbedring, så jeg vil fremover kun bruge det engelske tørgær.

Det er ikke fordi jeg ikke har studeret danske sider om brødmaskinebagning, og andre end mig kan åbenbart godt bruge dansk tørgær, men med den nemme adgang, jeg har til den engelske udgave, er det et nemt valg for mig.
Den ene af de danske sider leverede en del glimrende eksempler på ukorrekt stavning og grammatik.

Og det tal, er stødt stigende. Jeg bliver stødt over d’er, der ikke skal være der – men antallet af brødbagemaskiner i DK er sikkert støt stigende. Det komma har heller intet at gøre der; sætningens udsagnsled og grundled er blevet delt.
…vel og mærke… Neiijj! Vel AT mærke!
ikke længere er en drøm, at vågne op til. Nej. Der skal ikke komma foran ‘at’, når det efterfølges af en infinitiv (= at-måde: at være, at blive, osv.)
…så man fx undgår madspil. Det ekstra d fra før kunne passende have været puttet herind … det er da helt fint, hvis maden spiller, men madspild bør undgås i videst muligt omfang.
Skal du lave et, 3, eller 5 franskbrød? Tal mindre end 10 skrives som hovedregel med bogstaver, men man bør i det mindste være konsekvent. Dette er et godt eksempel på, hvor fjollet det ser ud, når man ikke er det. Jeg kom i første omgang til at læse sætningen med tryksvagt ‘et’, hvilket ikke rigtig gav mening.

30 kommentarer

  1. Interessant med din sammenligning af gær. Sjovt at grænser kan betyde så meget. Jeg har selv lagt mærke til, at lige så snart man kommer syd for grænsen, så smager diverse læskedrikke meget mindre sødt. Og bedre efter min mening.

    Kommentar af Kirsten — 17. maj 2016 @ 15:45

    • Der er stor forskel på, hvad man konsumerer selv i lande, hvor vi ligner hinanden, så at sige. Nu kan jeg ikke udtale mig om læskedrikke, for jeg drikker ikke noget med sukker i, men det gælder også for mange andre fødevarer – nogle er gode det ene sted, andre det andet.

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2016 @ 18:03

  2. Synes vi to, det er let, fordi vi havde nogle dygtige lærere i underskolen, og fordi vi har læst fremmedsprog, mon – eller ser det ringere ud i dag, fordi så mange flere har vovet sig ud i det offentlige rum med deres skriverier. Man slår kun de ord op, man er i tvivl om – og alt for mange er slet ikke i tvivl …

    Hvis jeg kan regne med billedet af dit brød, ser det ud til, at brødet yderst til højre har en anden farve end det yderst til venstre og er mere fast end det lyse og løsere stykke ind mod midten. Ælter maskinen ikke dejen ordentligt, bager den ikke jævnt eller ved lidt for lav temperatur. Synes I, dine brød smager godt, er du jo på rette vej. Hullet er du da sluppet af med.

    Kommentar af Elsebeth — 17. maj 2016 @ 17:30

    • Jeg tror det sidste – altså at der er mange flere, der bruger de sociale medier, så vi alle kan læse, hvad folk serverer af gebrækkeligheder.
      Jeg tror jeg er på rette vej, og eftersom Charlottes maskine er fuldstændig mage til min, kan det kun være ingredienserne, der gør en forskel.
      Hullet er der skam, men det er i midten, og her er der kun skåret den yderste skive af.

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2016 @ 18:06

  3. Min yngre kollega og jeg har ikke samme kommateringsmåde, så vi er blevet enige om, at jeg retter kommaer i vores projektprotokol. Jeg har dog svært ved at gennemskue den kommatering, som hun og den ene af mine børn blev oplært i, for jeg synes, rigtig mange af de årgange sætter komma foran at for at indikere, at her er der en pause. Indimellem savner jeg nu også en ven at spørge om kommaer, for jeg vikler mig sommetider ind i lidt knudrede sætninger, og så kan jeg ikke altid bruge x og o🙂
    Godt jeg har dig til at holde mit fokus på sprogets kommatering og held og lykke med bagningen. Jeg har lige for nylig opdaget ,at mine boller bliver meget mere luftige med en røremaskine. Jeg har altid rørt dej sammen manuelt, nu får maskinen lov til at røre og røre. Jeg har sådan set også kun haft den multimaskine i små 30 år🙂 (dog ikke den samme maskine i alle årene)

    Kommentar af Lene — 17. maj 2016 @ 17:41

    • Det er netop det, der er ‘problemet’ og min pointe, men som rigtig mange har misforstået, fordi de kun har hørt efter den ene halvdel af reglen. Det har nemlig aldrig været korrekt at sætte komma foran at, når det efterfølges af infinitiv, for så er der ingen pause – se selv i dine to eksempler i din kommentar: “Jeg har dog svært ved at gennemskue …”, …”en ven at spørge…” – ingen pauser her, men en kort, naturlig pause i “…blevet enige om, at jeg retter…”🙂
      Bortset fra det er korrekt kommatering vanskelig, og jeg er absolut ikke selv fejlfri, hvad det angår.
      Jeg laver også boller i hånden, men jeg vil da følge dit gode eksempel og lade min Kenwood gøre æltearbejdet næste gang.

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2016 @ 18:13

  4. Det opskriftshæfte, der hørte til min nu udviste (til garagen) brødbagemaskine havde udelukkende opskrifter med tørgær. Det stads har jeg aldrig kunnet med. Jeg kunne heller ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne bruge en normal brødopskrift i maskinen, men …

    Min huslighed har altid kunnet ligge et meget ligge sted, men før i tiden, da jeg havde et køkken med lidt “prep space” bagte jeg da af og til brød og boller, og det med et vist held. Med det køkken jeg har nu, nægter jeg simpelthen at bage. De brugte ikke pengene på køkkenet, da de byggede dette hus i 1960.

    Kommentar af Henny Stewart — 17. maj 2016 @ 18:50

    • Jeg har heller aldrig kunnet med tørgær, når jeg håndbager, men ingen maskiner beskæftiger sig med andet.
      Ærgerligt, at du ikke har et inspirerende køkken – jeg forstår fuldt ud, hvordan det kan hive lysten helt ud af en, når det ikke er et venligt køkken man har.

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2016 @ 19:10

      • Det var selvfølgelig et _lille_ sted, mine huslige evner kunne ligge på…

        Kan du gennemskue, hvorfor det er, man absolut kun kan bruge tørgær i bagemaskinen? Jeg kan nemlig ikke,

        Kommentar af Henny Stewart — 17. maj 2016 @ 20:52

        • Det havde jeg gennemskuet, Henny🙂
          Det kan jeg til gengæld overhovedet ikke gennemskue – bare konstatere, at det engelske tørgær fungerer bedst for mig. Det lykkedes mig da også at bage forholdsvis gode brød med frisk gær, men Charlottes brød var ganske enkelt bare bedre.

          Kommentar af Ellen — 17. maj 2016 @ 21:22

  5. Det er sjovt at eksperimentere, når man bager brød, men gæren skal være af god kvalitet. Det betyder mere, end man umiddelbart skulle tro.

    Kommentar af Randi — 17. maj 2016 @ 19:05

    • Så må kvaliteten af det engelske tørgær være bedre end det, vi køber her i Skandinavien.

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2016 @ 19:11

  6. Som altid kan jeg godt lide dine sproglige iagttagelser. Jeg tror, det er helt rigtigt, at vi nu – qua de sociale medier – ser meget mere til, hvordan mange udtrykker sig på skrift. Jeg synes, det er gudsjammerligt, og jeg kan ikke lade være at tænke, at de lærer for lidt i skolen nu til dags, men jeg ved godt, at det sikkert er en forstokket og antikveret holdning. Jeg deltager i en Facebookgruppe, hvor opslagene indimellem er komplet uforståelige fx fordi der ikke er sat et eneste punktum eller komma.

    Gær er en sær størrelse. Jeg har aldrig prøvet tørgær, hvorfor skulle jeg det, når jeg kan få den frisk… Til gengæld har jeg skiftet lidt mellem konventionel og økologisk gær. Det er som om, den konventionelle gær har en bedre hæveevne, og så koster den kun en tiendedel.

    Når jeg ellers kan tage mig sammen, bager jeg boller, og jeg har en dejlig opskrift, hvor det hele klares i husholdningsmaskinen (ja altså lige bortset fra tiden i ovnen). Jo længere jeg lader den røre, jo bedre bliver bollernes struktur.

    Kommentar af Stegemüller — 17. maj 2016 @ 19:15

    • Ja, det med dagens Danmarks skolevæsen har vi vist været inde på før, og jeg kan igen bare henvise til elendigheden i FB-grupperne, hvis medlemmer er fra fyrrerne, halvtredserne og tresserne. Det er altså også jammerligt …
      Sjovt, du siger det med gæren, for har har også hørt, at det økologiske skulle være bedre. Jeg køber dog også det konventionelle …
      Jeg tror det med røretiden har meget at sige, og jeg skal helt sikkert have prøvet at lade min maskine klare arbejdet for mig.

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2016 @ 19:22

  7. Hahahahahahahaha. Det er da også kun dig, der kan få et indlæg om brødbagning, til at ende i skolelærerens formaninger om hvordan man ikke skal slå et større brød op end man kan bage😉

    Kommentar af Liv ☆ — 17. maj 2016 @ 20:20

    • Hehe, og som du dog kan komme med den fineste kommentar til at linke de to dele af indlægget🙂

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2016 @ 21:24

  8. Det er da pudsigt, at du ikke kan forliges med tørgæren med malteserkoret… Erik brugte ikke andet. Vi var godt tilfredse med fine store brød fra Brødbagemaskinmesteren!
    Sproglige snublesten kan findes alle steder… Og somme tider synes jeg, at det jeg har skrevet ser helt forkert ud.. Hopper spætten op ad benene eller op af benene på foderbrættet? Hmmm… Bilen kører ad vejen, hvis den kører af vejen, går det galt… det gælder vel også spætter?

    Kommentar af Anne Holtegård — 17. maj 2016 @ 20:28

    • Det er meget underligt, og jeg har ingen forklaring – ikke anden, end af brød og jeg aldrig har været gode venner🙂
      Det er nemlig det samme med spætter – ‘ad’ er langs med noget, ‘af’ er væk fra noget. Sådan meget forenklet🙂

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2016 @ 21:25

  9. Vi bruger altid tørgær. Hernede har de en god økologisk udgave og den bruger vi altid i bagemaskinen. Vi er indtil videre haft succes med et lækkert valnøddebrød og et hvidt brød med durummel😉

    Kommentar af Annemette — 17. maj 2016 @ 20:44

    • Jeg skal også have prøvet en af de danske opskrifter, hvor der indgår durummel – det kender de engelske opskrifter nemlig ikke, og jeg synes durum er så lækkert.
      Min næste maskine bliver en som din, hvor vingen klapper ned, inden den bager brødet. Det der hul irriterer mig en anelse🙂

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2016 @ 21:28

  10. Tørgær ar jeg aldrig brugt, og jeg ejer ikke en bagemaskine, så det skal jeg ikke kloge mig på. Det konventionelle gær giver rigtige gode brød og boller her. For mange år siden brugte jeg kenwood til at ælte dejen, men man kan altså let komme til at ælte for meget og derved ødelægge gærens hæveevne, så her er bageredskabet en skål og dejskraber. Er det rugbrød er det en farsrører. sådan får jeg de bedste resultater.

    Kommentar af Pigen fra landet — 17. maj 2016 @ 21:05

    • Hverken for lidt eller for meget er godt, men jeg vil i hvert fald prøve min Kenwood for at spare mig arbejdet med at ælte. Det kan sikkert lade sig gøre at google sig frem til, hvor længe det er bedst at ælte med en maskine. Rugbrødsdej kan kun min kraftige Kenwood klare – den lille håndmixer er ikke stærk nok – hvis det var sådan en du mente med en farsrører?

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2016 @ 21:31

      • Nej, jeg mente sådan en grydeskes-farsrører. Vi har været ind over elektriske hjælpemidler før i forbindelse med kartoffelmos. Jeg går ind for håndkraft😉

        Kommentar af Pigen fra landet — 17. maj 2016 @ 22:14

        • Til kartoffelmos bliver det så absolut bedst med håndkraft🙂

          Kommentar af Ellen — 18. maj 2016 @ 09:11

  11. Det er udfordrende, forstår jeg, at være bagemaskinebrødbagerske – og åbenbart ikke mindre at være bagemaskinehjemmesideskribent.

    Kommentar af Jørgen — 18. maj 2016 @ 21:32

    • Jeg ville nok have nemmere ved det sidste end det første🙂

      Kommentar af Ellen — 18. maj 2016 @ 21:38

  12. Tørgær eller ej… Jeg må tilstå, at jeg kun har skimmet debatten. Jeg blev forstyrret i min læsning, da jeg opdagede, at du kan finde på at sætte komma efter fordi. Det forstår jeg ikke. Jeg troede, det var en nyere uvane, men dem har du vel næppe, tænker jeg.🙂

    Kommentar af Annette — 18. maj 2016 @ 21:34

    • Et glimrende eksempel på min gamle påstand: At læseren mister fokus, hvis der er fejl🙂
      Men du har ret i, at det komma ikke har noget at gøre efter fordi, og lige om lidt er det væk! Er faktisk i tvivl om det bare skal flyttes hen foran fordi, eller det skal helt væk … og pludselig var der her en sætning, hvor det var okay med komma efter fordi😉

      Kommentar af Ellen — 18. maj 2016 @ 21:48

  13. 😊 Imponerende med en sætningskonstruktion, hvor komma efter fordi er helt ok. Tak for den!
    Apropos komma foran fordi: Jeg vil altid sætte det, for jeg vælger at sætte kommaer med startkomma, så slipper jeg for at komme i tvivl om, hvornår jeg skal undlade kommaerne. Det er den kommatering, der giver de bedste resultater hos skoleelever, ikke blot mine egne. Jeg har set mange sjove og mange manglende kommaer i mit arbejde som censor.

    Kommentar af Annette — 18. maj 2016 @ 22:29

    • Hehe, det var et tilfælde🙂
      Jeg synes kommatering er svær, og derfor forstår jeg ikke, at der skal være valgfrihed – det gør det ikke spor nemmere.
      Jeg tror gerne, at du ser alle varianterne.

      Kommentar af Ellen — 19. maj 2016 @ 09:38


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.