Hos Mommer

6. maj 2016

Mommer, do you HAVE to leave tomorrow?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:13
Tags: ,

Når det ene af mine to yndlingsbørnebørn siger sådan, mens hun knuger min hånd og jeg sidder på sengekanten og kigger ned i de store, brune øjne, så er det altså svært at sige, at ja, det er jeg nødt til. But WHY? Fordi flybilletten virker kun i morgen, fordi morfar savner mig og fordi jeg også savner ham. Det sidste var noget hun kunne forholde sig til og derfor accepterede. Da jeg huskede hende på, at der ikke engang er tre uger til de kommer til Danmark, så var det hele i orden igen. Tæt på, i hvert fald.

P1010964

P1010955Langt nede for enden af haven, på græsstykket som Charlotte og Tim købte sidste år for at være sikre på, at ingen kommer og ødelægger deres flotte udsigt med en grim staldbygning, hvilket var lidt for tæt på på et tidspunkt, har børnene sammen med deres tre bedste venner og legekammerater bygget en … en … ja, hvad har de egentlig bygget? Her er bivuakker med camouflagenet und alles, og der er et værksted, hvor der fremstilles våben og andre nyttige redskaber. De elsker at kunne folde al deres frodige fantasi ud hernede uden for alle voksnes hørevidde.
Lige bagved hegnet er der en privat, men offentlig ridesti (sådan noget findes i England), og børnene fortalte mig, at der næsten hver gang de leger dernede, kommer en bereden dame og spørger ungerne, om de har fået lov til at lege der. Hver eneste gang svarer de, at ja, det må de gerne, for det er vores far og mor, der ejer marken. Anna fortalte mig, at mor har sagt, at de altid skal være høflige over for voksne, men Mommer, I really, really just want to tell her to mind her own business and how terribly annoying she is. Det forstår man jo særdeles godt, og jeg vaklede mellem at se mig nødsaget til meget forældreagtigt at spille med på den med, at det nok er det bedste at være høflig og mellem at sige til barnet, at hun næste gang bare skal bede konen om at rende og hoppe.
Faktisk gjorde jeg begge dele, så vi hyggede os lidt med at finde frem til det bedste og frækkeste svar til hende. For sjov, naturligvis …

P1010966

Nu har jeg sagt farvel for denne gang til det dejlige, wiltshire’ske hus med dets endnu dejligere indvånere.
Jeg kan heldigvis, sammen med Anna, glæde mig til, at de kommer til Danmark sidst i maj – den tid vil flyve afsted, for vi skal så meget inden da.

26 kommentarer

  1. Hvor ser det fantastisk ud, det hus, og sikke skønne unger! Det er lige før jeg får en tåre i øjet over det savn, som dit barnebarn på forhånd giver udtryk for! Her er der også lang tid mellem mormors besøg, og ofte er mine poder også kede af det. Men det er jo tegn på kærlighed!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 6. maj 2016 @ 17:26

    • Jamen det er da også rørende, at hun ikke synes jeg har været der længe nok endnu.
      Det er bestemt tegn på kærlighed, og det er altid svært at sige farvel.

      Kommentar af Ellen — 6. maj 2016 @ 18:30

  2. Sådan en samhørighed og ønske om forlænget fornøjelse er svær at stå for! Og den herlige tosomhed og søstersolidaritet I kunne finde i fælles opfindsomhed til kommentarer til den geschäftige rytter fortæller sin historie om et godt forhold mellem dig og Anna. Maj måned er snart brugt og I kan fortsætte….
    PS. Alle børn skulle have mulighed for at bygge huler og lave hemmelige ting! Det hører barndommen til.

    Kommentar af Anne Holtegård — 6. maj 2016 @ 19:08

    • Det gik lige til hjertet!
      Vi fortsætter sidst på måneden, og ja, alle børn skulle have disse privilegier – så så verden nok helt anderledes (bedre) ud.

      Kommentar af Ellen — 6. maj 2016 @ 23:58

  3. Hvis den beredne dame spørger hver gang, hun passerer, må hun enten være dum, drilsk eller dement. Det var helt rimeligt, hvis ungerne gik hende på klingen og spurgte: “Why do you ask AGAIN?”

    Kommentar af Eric — 6. maj 2016 @ 19:51

    • Jeg tror hun er meget dum, og jeg er heller ikke sikker på, at de vedbliver at være høflige – hun kan jo bare komme og klage … hele landsbyen ved godt, at T&C ejer jorden, så det er en ‘udefra’, og hun kan da bare blive sur, hvis hun vil.

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2016 @ 00:00

  4. Skønt at være savnet allerede inden du er rejst (total sødt). Og sikke et flot hus – og dejlig mark til at lege på. Jeg ville nok også (og endda som forælder) byde ind med et lidt kækkere svar til damen, end det høflige. Ligesom når nogen siger til banditterne “nej, hvor er du blevet stor”. Så har jeg lært dem at svare “Ja, det ville også være mærkelig hvis jeg var blevet mindre”. Det bliver dejligt når de kommer til DK om nogle uger.

    Kommentar af Liv ☆ — 6. maj 2016 @ 19:54

    • Enig: Det gør ikke spor, at ungerne er rappe i replikken, bare de ikke er decideret frække. Fedt svar, I har til den meget almindelige voksenbemærkning🙂
      Det bliver skønt, når de kommer. Så skal vi i Tivoli!

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2016 @ 00:02

  5. Sådan et spørgsmål går jo lige i hjertet på en bedstemor🙂 Godt, at I snart ses igen.

    Kommentar af Randi — 6. maj 2016 @ 21:12

    • Det gør det da🙂 – og ja, det er dejligt.

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2016 @ 00:03

  6. Ja, det er svært at sige farvel. Godt, I snart får besøg af dem.
    Sikke en vidunderlig legeplads. Flotte bivuakker. De er dygtige til at bygge.😉

    Kommentar af betty — 6. maj 2016 @ 21:39

    • Det gik lidt nemmere denne gang, fordi de kommer om bare 2½ uge.
      Det er simpelthen en perfekt legeplads for dem🙂

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2016 @ 00:04

  7. Tak for englandsturen. Jeg har først nu haft tid til at læse indlæggene igennem.
    Det er et herligt hus!
    Dette med offentlig adgang til private veje findes også i DK. Som i England har man udvidet den offentlige adgang uden at “uddanne” brugerne i fornuftig adfærd i forhold til f.eks. hunde og affald.

    Kommentar af Farmer — 7. maj 2016 @ 04:27

    • Det er et fantastisk hus – både ude og inde.
      Jamen Farmer – alle ved jo godt i princippet, hvordan de skal opføre sig, både mht. skrald og hunde. Mange gør bare aligevel som det passer dem. De er jo ikke hjemme …

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2016 @ 09:43

  8. Eldoradoland for børn og voksne – det ser aldeles skønt og vidunderligt ud.
    Gad vist hvorfor den dame spør børnene om de må lege der?
    Det må være så svært at sige … på gensyn til de skønne børnebørn.

    Kommentar af Kisser — 7. maj 2016 @ 08:14

    • Jeg ved ikke, hvorfor, men jeg tror hun er mere end almindelig tomhjernet.
      Det er altid lidt vemodigt at sige farvel, men lidt mindre denne gang, fordi vi snart ses igen.

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2016 @ 09:47

  9. Et næsten ubærligt spørgsmål for et mormorhjerte, men også en dejlig kærlighedserklæring!
    De er vel nok fantastiske sammen de unger, man føres lige tilbage til barndommens bedste lege. Den sure, irriterende dame har dybest set ikke krav på respekt; hun udviser jo heller ikke respekt for børnene, men selvfølgelig opfører de sig bedre. Godt de kan ‘afreagere’ lidt sammen med Mommer 😉

    Kommentar af fiberfryd — 7. maj 2016 @ 08:16

    • Præcis🙂
      De er virkelig gode sammen. For det meste … Jeg tror faktisk heller ikke, at de bliver ved med at være høflige – heller ikke selv om vi blev enige om, at hun bare er dum, hvilket hun jo ikke kan gøre for. Men kan hun ikke huske, at hun har spurgt før, kan hun vel heller ikke huske at hun bliver svaret lidt frækt🙂

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2016 @ 09:51

  10. Velkommen hjem. Og nu kan du så nyde at savne og at være savnet🙂 Det er desværre ingen selvfølge, så – ja altså – NYD det.

    Kommentar af Fruen i Midten — 7. maj 2016 @ 10:14

    • Sådan har jeg ikke lige tænkt … men selvfølgelig er det ingen selvfølge, så jeg lover at nyde savnet🙂

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2016 @ 12:19

  11. Kunne sådan et par vakse børn ikke fremstille et stort skilt sat på en forsvarlig stang og plantet i jorden, så teksten vender ud mod stien: “This is our playground, Ma’am!” Det skulle være til at fatte.

    Det er ikke til at holde ud, når ens børnebørn bliver kede af det, fordi man skal rejse hjem. Min svigersøn og Justin, tre år, kørte mig til lufthavnen, hvor der var meget heftig traffik. “Sæt mig bare af her; jeg er jo vant til at klare mig selv!” “Ja far, mormor og jeg kan sagtens klare os selv!” Tænk, den bette fyr troede, at han skulle med mig hjem. Han var utrøstelig, da jeg måtte forklare ham, at det kun var mig, der skulle rejse. Det var hårdt at vinke farvel en grædende og dybt ulykkelig lille dreng.

    Kommentar af Elsebeth — 7. maj 2016 @ 17:39

    • Årh, den stakkels lille fyr – det er slemt at skulle gøre sig hård i sådan en situation, men heldigvis ved vi af erfaring, at i den alder er det ofte ‘ude af øje, ude af sind’.
      Hehe, det kunne de jo gøre, men som jeg har nævnt til et par andre, tror jeg heller ikke, at de bliver ved med at svare lige høfligt, hvis konen fremturer.

      Kommentar af Ellen — 8. maj 2016 @ 17:55

  12. Sådanne spørgsmål er livseleksir.

    Kommentar af Jørgen — 8. maj 2016 @ 09:48

    • Det er det nemlig.

      Kommentar af Ellen — 8. maj 2016 @ 17:55

  13. Hvor var det sjovt at læse – ja det var en god forklaring af nødvendigheden af at rejse og et godt blik ind i barnets forståelse af verden. Og det gælder også kommentarerne om den beredne dame.🙂

    Kommentar af Donald — 8. maj 2016 @ 15:15

    • Tak … og ja, sikke en tosset kone, ikke? Men hun kan jo ikke gøre for, at hun er dum …

      Kommentar af Ellen — 8. maj 2016 @ 17:56


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.