Hos Mommer

24. april 2016

Små søndagssysler i små glimt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:17
Tags: , ,

 

YES min yndlingsplanteskole af flere årsagerDet var frostvejr i nat, men alle nyplantede planter fra Flemmings Planteskole havde overlevet helt uden mén … og så se da lige klippet fra hjemmesiden: Der findes heldigvis danskere, der ved, at der ikke skal apostrof i genitiv på dansk.
Der er således håb endnu …

Da jeg kom på nettet, kunne jeg se, at FB nærmest svømmede over af snebilleder fra det meste af Danmark og Sverige (i Skåne og Blekinge har de mange steder fået 20 cm sne) – det var åbenbart for tidligt, at vi fik skiftet vinterdækkene ud med sommerdækkene …
Her ved Præstøfjorden er vi indtil videre er sluppet med fem dråber vand og et enkelt tordenbrag.
For en god time siden kom solen, og den ser ud til at have tænkt sig at blive resten af dagen, så ingen sne her, hvilket passer mig glimrende.

Måske

På svampeforummet på FB er der flere, der har fundet vårmusseroner, og i den forbindelse så jeg en noget alternativ måde at stave til måske på.

IMG_5770

IMG_5772John har leget med kamera. Den foderbeholder af glas, som han fik i julegave, fungerer helt efter hensigten. Fuglene kommer og spiser, selv om vi sidder ved spisebordet lige på den anden side. Musvitterne er lidt sky og flyver væk, når de får øje på os, men sumpmejser (som jeg tror denne er) og gråspurve lader sig overhovedet ikke anfægte af, at vi er så tæt på – vi kan endog bevæge os, uden de flygter.
Disse billeder er taget med fjernbetjening med kameraet sat op udenfor.

Det er altså ikke fordi, foderboblen har indbygget guillotine, selv om det kan se sådan ud på det øverste billede, men den lille fugls sorte hoved er visuelt helt forsvundet i ophængsdimsen.
Den har en meget stor fordel, denne måde at fodre fugle på: Den er rottesikker. Rotterne kan ikke komme til den og fuglene spilder ikke noget på jorden, som de kan komme og hente; det hele bliver inde i glasset – dermed selvfølgelig også de tomme skaller, så man skal holde øje med det og tømme og fylde op igen.
Beholderen kan tages af og vaskes, så den altid er ren, pæn og appetitlig – både for fugle og mennesker.

23 kommentarer

  1. Hej Ellen
    Hvor har I købt foderboblen? Det er smart med rottesikringen.

    Kommentar af Kirsten i Tønder — 24. april 2016 @ 18:40

  2. Den ser praktisk ud, den foderdims – og så er den endda pæn at se på. Sådan en kunne jeg godt finde på at ønske mig.

    Kommentar af Randi — 24. april 2016 @ 19:10

    • Det er altså også en virkelig smart ide – jeg var spændt på, om fuglene gad bruge den, men den bliver flittigt besøgt.

      Kommentar af Ellen — 24. april 2016 @ 19:22

  3. Godt at de små nyplantede planter klarede frosten uden mén. Nu må der da snart komme rigtigt forår?

    Foderboblen er virkelig smuk og praktisk. Skønne og spændende billeder – især det store.

    Kommentar af Stegemüller — 24. april 2016 @ 19:49

    • Jeg tror foråret har været der – det faldt på en onsdag i år🙂
      Det er en ret smart opfindelse, og alle kan fodre fugle med sådan en, selv midt inde i byen.

      Kommentar af Ellen — 24. april 2016 @ 20:53

  4. Hos jer har både fugle og mennesker det godt🙂
    Apropos apopostrof så har jeg vist smidt det helt ud, i hvert fald mindede den engelske stavekontrol mig om, at der skal apostrof i genitiv på engelsk🙂

    Kommentar af Lene — 24. april 2016 @ 20:20

    • slet selv alle de po’er der er for meget🙂

      Kommentar af Lene — 24. april 2016 @ 20:20

      • Det håber jeg da, at alle har hos os, ja🙂
        Hverken for lidt eller for meget af både apostroffer og po’er er godt … men dit ekstra po får lov at blive, for det lyder så sjovt, når man udtaler det efter apropos🙂

        Kommentar af Ellen — 24. april 2016 @ 20:49

  5. Smart fuglefoderindretning – og herligt at blomsterne overlevede, at Flemmings er uden ‘, at ryggen ikke helt af lave, men ikke helt så fint at måske volder besvær at stave.

    Kommentar af Jørgen — 24. april 2016 @ 21:30

    • Så fik du godt nok også det hele med, Jørgen🙂

      Kommentar af Ellen — 24. april 2016 @ 21:37

  6. Måske du også skulle nævne eksempler hvor der kun er apopostrof (den er go’, Lene!) efter et ord og intet s.

    Mine vinduer sidder så højt oppe, at jeg skal bruge en stige, for at komme til fordercentralen, desværre. Ellers ville jeg have købt et par stykker, for jeg har et meget rigt fugleliv.

    Kommentar af Elsebeth — 24. april 2016 @ 22:01

    • Tænker du på udeladelses-apostroffen? Som i ku’ li’? Det er ganske rigtigt ret irriterende, at folk skriver ha i stedet for have – i det mindste kunne de da skrive ha’;
      Kan du ikke komme til ruden indefra?

      Kommentar af Ellen — 25. april 2016 @ 09:42

  7. Jeg tror faktisk, vi har en lignende foderautomat liggende. Vi mangler bare at få den sat op. Der mangler i udpræget grad en handyman her i huset.
    Kommer der ikke altid sne, når flertallet af bilisterne har fået vinterdækkene pillet af? Vi har godt nok ikke haft noget i Århus. Bare lidt hagl, som var smeltet, næsten inden de nåede jorden. For min skyld behøver der ikke komme mere.

    Kommentar af Kirsten — 25. april 2016 @ 04:17

    • Hvis den er mage til vores, kan det snildt klares uden en handyman – det er bare at tage et beskyttelsespapir af og trykke den selvklæbende tape mod ruden🙂
      Heller ikke for min skyld. Nu er det nok. Basta.

      Kommentar af Ellen — 25. april 2016 @ 09:44

  8. Det ligner ganske rigtigt en sumpmejse.
    Fin foderautomat, og det med rottebegrænsningen er en god ting.

    Kommentar af Farmer — 25. april 2016 @ 04:42

    • Fint …
      Det er helt sikkert en god ting.

      Kommentar af Ellen — 25. april 2016 @ 09:44

  9. Uh ja, sne i april – og jeg har netop fået sommerdækkene på😀, men sådan er det jo. Det er hujende koldt, men det er naturen jo heldigvis ligeglad med, det grønnes og skønt er det. Så fine billeder af fugle i foderautomaten. Det er smart at kunne holde kravl væk, så det kun er fuglene som får glæde af maden🙂

    Kommentar af Margrethe — 25. april 2016 @ 07:42

    • Den er klassisk, men det bliver trods alt ikke liggende …
      Naturen skal nok klare sig, den bliver bare lidt forsinket.
      Det er smart, at den er rottesikker – og at man kan bruge den midt inde i en by.

      Kommentar af Ellen — 25. april 2016 @ 09:46

  10. Ja, selv jeg har fået sommerdæk på, og så bliver det sådan et møgvejr😦 Ment pyt, jeg klarer mig nok. I stedet har jeg brugt mit lørdags- og søndagskrudt på at have lidt ondt af de mange konfirmander. Det har været en ualmindelig kold og for nogles vedkommende våd fornøjelse at blive konfirmeret i år. Det er lige til at få lungebetændelse af blot at tænke på alle de bare arme og skuldre, der har skullet poseres med i pivkulde. Brrrr!

    Kommentar af Fruen i Midten — 25. april 2016 @ 09:46

    • Så længe det ikke bliver liggende, er der ingen problemer – konfirmandernes er lidt større, for ja, det er synd for dem. Det hele falder altså også uforskammet tidligt i år. Forstår simpelthen ikke, hvorfor man ikke lægger det fast lige som julen.

      Kommentar af Ellen — 25. april 2016 @ 09:47

  11. Nej, jeg tænker på Jens’ hat, Felix’ mor, min avis’ bedste tegner er Rasmus Sand Høyer.

    Jeg kunne godt sidde i vindueskarmen, men det bliver besværligt at sætte den fast, fordi den ikke kan sidde på den første rude, da ruderne kun er ca. 18 cm brede. Man skal hænge ud ad vinduet og har brug for den ene hånd til at holde fast med. Der er 16 ruder i hvert vindue, der bliver vasket og spulet med vandslangen; boblen skal af, og klæbeevnen vil aftage for hver gang.

    Min søn blev konfirmeret Store Bededag for meget længe siden. Vejret var sommerligt, solen bagte, og vi var alle på en lang tur nede på stranden – uden overtøj – om lørdagen. I fredags havde vi stille vejr med høj sol – og ingen gyllestank – ønskevejr for krop, sjæl og næse på en Store Bededag.

    Kommentar af Elsebeth — 25. april 2016 @ 13:43

    • Det har jeg nævnt i flere indlæg gennem tiden – et af dem er her: https://mommer.wordpress.com/2010/12/13/lots-and-lots-of-pounds/
      Okay – men det er altså kun glasklokken, man tager af; selve klæbedimsen bliver siddende … den skal man slet ikke pille ved. John har pudset vinduer flere gange med den siddende på.
      Store Bededag falder jo også meget forskelligt fra år til år. Nogen burde tage sig sammen til at lægge alle de flydende helligdage fast, og helst så sent som muligt – men dejligt for jer, at I havde en god dag.

      Kommentar af Ellen — 25. april 2016 @ 14:02


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.