Hos Mommer

5. april 2016

Hybris og nemesis

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:21
Tags: , , ,

For ikke særlig længe siden, da jeg gik og hostede i næsten fire uger, påstod jeg nok så overlegent, at jeg meget sjældent blev syg.
Det hedder hybris.
I dag har John bragt mig med en gedigen forkølelse til Sverige. Hans forkølelse er desværre også godt på vej.
Det hedder nemesis.
I aftes fik jeg så ondt i halsen, at jeg måtte op og tage noget smertestillende for at kunne falde i søvn. I dag er halsen ikke så slem, til gengæld er jeg totalt snottet til. Øv, gider ikke.

En søndag i starten af aprilEn søndag i starten af april (1)En søndag i starten af april (2)

Jeg er garanteret blevet syg af at se mine to kegler bade i den lille å, der løber mellem haven og hestefolden lige bagved.
Der er sjældent vand i den om sommeren, så det er åbenbart med at benytte sig at, at det har regnet meget … uanset temperaturen på vandet.
Billederne er taget i søndags. Jeg har skrevet og fortalt dem, at jeg synes de er bindegale, men jeg har lidt på fornemmelsen, at de bare griner lidt ad mig, de små bøffer. Vandet er da også ulækkert, men det er åbenbart ikke af den store betydning.

Broen i Lyngby

Jeg noterede mig hos Carl Christian Tofte, at der i søndags var talt 8000 traner på Pulken, så vi kørte via den til torpet for at se, hvor mange der er tilbage, hvilket viste sig at være omkring 5000. En hel del …
IMG_5654På vejen opdagede jeg en ny, gammel bro i Lyngby ikke så langt fra Pulken. Jeg samler nemlig på svenske stenbroer, og så længe jeg holder mig til at gøre det digitalt, er det ikke noget problem med hverken opbevaring eller tilladelse.

Jeg pudser sommetider glorie.
Traner pudser fjer.
Jeg forestiller mig, at det er ungkarleklubben, der skal ud og score damer i aften. Se da lige, hvor de går til den – den ene kækt poserende på ét ben.

26 kommentarer

  1. Måske skulle du blive vinterbader, Ellen. Den slags kan holde forkølelse på afstand. God bedring.

    Kommentar af liselegarth — 5. april 2016 @ 16:26

    • NIX, Lise – om jeg så blev garanteret evigt og sygdomsfrit liv, tror jeg ikke, jeg ville kunne gøre det!
      Men jeg ved godt, at det er en del af argumentationen for at bade i isvand🙂
      Tak …

      Kommentar af Ellen — 5. april 2016 @ 16:32

  2. Jamen kære Ellen jeg tror, at det er rigtigt, at det er rigtig sundt at være vinterbader. Jeg holdt op med at være vinterbader, da William døde, fordi mine børn bad mig om at lade være. Og jeg kan da sige, at jeg siden slutningen af december 2014 har haft 7 virus, influenza eller forkølelses perioder, den sidste fra 8.marts i år. Så jeg overvejer at trodse mine børn og begynde at helsårsbade igen!
    Bortset fra det, så ønsker jeg dig en rigtig god bedring.
    Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 5. april 2016 @ 17:10

    • Var du aldrig syg, da du vinterbadede?
      Jeg kan simpelthen ikke forestille mig noget mere skrækkeligt end at hoppe i vand, der er under 25-30° – jeg har aldrig holdt af at friluftsbade herhjemme – ikke engang om sommeren.
      Men jeg synes da, at du skal gøre det, du har det bedst med🙂

      Kommentar af Ellen — 5. april 2016 @ 17:59

  3. Jeg tror, at virus/bacillekoncentration og eksponering betyder mere end kolde fødder i få minutter, men uanset tro og overtro så god bedring.

    Kommentar af Eric — 5. april 2016 @ 18:05

    • Tak – det tror jeg du har ret i, og jeg tror også, at jeg ved, hvem der har smittet mig🙂

      Kommentar af Ellen — 5. april 2016 @ 18:21

  4. God bedring – ærgerligt at du er på den nu igen.

    Jeg bliver altså heller aldrig vinterbader, jeg synes, det er en særlig form for masochisme, og den slags dyrker jeg ikke.

    For Søren hvor de to børn dog vokser sig store i al hast. De er modige, at de sådan hopper i åen her ved vintertide.

    Kommentar af Stegemüller — 5. april 2016 @ 18:07

    • Ja, surt! Jeg er ganske enig i det med masochismen – så hellere en forkølelse.
      De bliver store, og jeg vil trods alt hævde, at det er forårstide nu. Men stadig for koldt.

      Kommentar af Ellen — 5. april 2016 @ 18:22

  5. hvor er de bare skønne, de to vikinger🙂 Og stakkels dig, rigtig god bedring

    Kommentar af Lene — 5. april 2016 @ 18:16

    • Hehe – Tim er så stolt over, at hans børn er halvt vikinger – mener han🙂
      Tak!

      Kommentar af Ellen — 5. april 2016 @ 18:23

  6. De er skisme vilde de unger! Brrrr…, jeg var død af kulde, det er stensikkert!
    Håber du bliver frisk igen snart; husk de dårlige dage er til for at gøre de gode bedre!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 5. april 2016 @ 18:33

    • De er vilde – næsten lidt for vilde lige der, men de er naturligvis også skønne🙂
      Det husker jeg! Vi ville heller ikke lade en dum forkølelse stå i vejen for vores tur til Sverige!

      Kommentar af Ellen — 5. april 2016 @ 18:36

  7. Brrrrrr.. Seje unger at bade på den her årstid. Så vil man virkelig gerne i vandet.
    Har du været for tæt på min forkølede mand??🙂

    Kommentar af Inge — 5. april 2016 @ 18:52

    • Ja, så vil man virkelig gerne!
      Det er jeg bange for, at jeg har – det kom lige så hurtigt, som det gjorde for Hasse i lørdags.

      Kommentar af Ellen — 5. april 2016 @ 19:49

      • Øv, men hvis det går lige så hurtigt over, så er I hurtigt friske igen. Jeg tør næsten ikke sige det, men jeg er ikke ramt. 😍

        Kommentar af Inge — 5. april 2016 @ 19:51

        • Heldige dig – og du er ikke engang vinterbader, tøhø😉
          Godt at høre, at det er hurtigt overstået – hvis det ellers er ham, der har smittet os, men det tror jeg nu godt nok, at det er.

          Kommentar af Ellen — 5. april 2016 @ 19:56

          • Det var vist godt at jeg aflyste weekendens udskejelser, når Hasse sådan går og deler ud😉

            Kommentar af fiberfryd — 6. april 2016 @ 19:26

            • Det må siges at være held i uheld for dit vedkommende🙂

              Kommentar af Ellen — 6. april 2016 @ 19:31

  8. Det hjælper ikke at vinterbade, som jeg har gjort hele vinteren. Der findes heller ingen dokumentation for, at det er sundt. Jeg er ikke i tvivl om, at mine børnebørn har smittet mig med en forkølelsesvirus, som har været meget svær at slippe af med.
    Men bortset fra det, så er det meget skønt og opkvikkende at få et koldt bad.😉
    Dejlige billeder af dine skønne børnebørn.
    Det lille billede af tranerne er megt interessant. Det fortjener at blive vist i stor størrelse. Det bliver uskarpt, når jeg gør det større.

    Kommentar af betty — 5. april 2016 @ 18:56

    • Det er jeg altså meget glad for, at du siger, Betty – jeg tror nu heller ikke på, at ret meget kan forhindre forkølelser, hvis man bliver udsat for direkte smitte af en, der er ramt.
      Men jeg ved godt, at du er glad for at vinterbade, og jeg synes stadig du er sej🙂
      Det ville også være uskarpt, hvis jeg blæste billedet op, for det er taget fuld zoom og er nødt til at blive vist i denne størrelse, desværre.

      Kommentar af Ellen — 5. april 2016 @ 19:53

  9. Jeg er ked af at skrive det, men faktisk synes jeg, at jeg ofte ser du skriver, at du næsten aldrig er syg og alligevel er ramt😉 Nu kan det være at nemesis og hybris kommer efter mig, men jeg har ikke så meget som haft en forkølelse eller ondt i halsen, de 6 år, jeg har blogget og læst rundt omkring om snot og influenza. Det er endda endnu længere siden, men det nøjagtige årstal har jeg ikke, men i mine yngre dage blev jeg ramt hårdt to gange årligt. Jeg ved jeg havde EN sygedag i 1989. Selvom Allan og mine kolllegaer, samt alle andre, jeg møder hoster, nyser og snotter omkring mig, er jeg åbenbart ikke modtagelig. Det er slet ikke så tosset, hvis jeg er blevet immun.
    Skønne billeder af ‘de skøre’ unger, og god bedring til dig.

    Kommentar af Pigen fra landet — 6. april 2016 @ 05:37

    • Hehe, Pia, nu er alt hyppigere end en gang hvert 10. år jo tit for dig, men én gang i hhv. 2012, 2014 og 2015 er altså sjældent for mig. Og så godt nok to gange i år allerede … det er desværre tit😦 første gang var heldigvis kun hoste – det her snotteri er ikke sjovt … jeg ville ønske, jeg var lige så uimodtagelig som du er🙂

      Kommentar af Ellen — 6. april 2016 @ 06:34

  10. Argh, sindsyge unger! Er det et udtryk for, at C har opgivet på forhånd, fordi Aubie under alle omstændigheder bliver våd, hvis der er vand i hans nærhed?? Surt, at du er blevet syg. Rigtig god bedring – og trøst dig så med, at det ‘kun’ er forkølelse og ikke en led influenza🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 6. april 2016 @ 08:16

    • Fuldkommen sindssyge!
      Hehe, godt bud, men hvordan forklarer vi så Anna?😉
      Tak, jeg trøster mig, så🙂

      Kommentar af Ellen — 6. april 2016 @ 08:29

  11. God bedring, Ellen – og måske også John! Sikke nogle skøre unger, men de ser ud til at have det sjovt🙂 Der vankede sikkert lidt lunt at drikke bagefter og så får man jo hurtigt varmen igen.

    Kommentar af fiberfryd — 6. april 2016 @ 19:29

    • Tak – på begges vegne, for John er lige så hårdt ramt som jeg😦
      Der har givetvis vanket lidt lunende bagefter til åbaderne🙂

      Kommentar af Ellen — 6. april 2016 @ 19:30


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.