Hos Mommer

3. april 2016

At blive gennemheglet

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:26
Tags:

Jeg ved naturligvis godt hvad udtrykket betyder, men havde aldrig tænkt nærmere over, hvor det stammer fra.
Det har noget med hør at gøre, har jeg så lært i dag. Jeg har lært meget i dag, og jeg ved, hvem jeg skal have med på Køng Museum, nemlig Ditte.

Hørren brydesHørren skættesHørren gennemhegles

John ville gerne med på museet, selv om det primære for mig var at se strikkeudstillingen. Troede jeg … det viste sig at være meget mere interessant end som så, og selv John blev indfanget af den glimrende fortæller, der tog os med rundt for at vise og fortælle alt om hør, dets forarbejdning og til slut den fantastiske væv i den ene af stuerne.
Først bryder man hørren, hvorefter den bliver skættet og til sidst bliver heglet grundigt igennem. Jeg rørte næsten ikke ved noget, men skulle lige mærke, hvor spidse tænder heglen havde. Du GOdeste … jeg havde nær stukket hul på fingeren; de var så spidse som synåle.
Så kom det virkelig interessante:

IMG_5635 

IMG_5634Hvis I synes, at billedet herover minder jer om noget, så er det rigtigt, hvis det er hulkort, det minder jer om. Er det ikke utroligt? Jeg anede ikke, at man så tidligt brugte hulkort til at danne mønstre i vævet damask.
Selve væven er fra slutningen af 1700-tallet, og jacquard-overbygningen er fra omkring 1830. Så hulkortmetoden er altså 200 år gammel! Det sparede en mand, da den blev opfundet, for inden da sad der en person og trak mønstret til væveren.
Som altid var en mand. Det vidste jeg heller ikke, men sådan var det. Kvinderne spandt hørren, men det var mænd, der var vævemestre.
Museumsmanden fortalte også den meget interessante historie om Kongedugene, som var et projekt af dimensioner – i enhver forstand. Syv damaskvævede duge á 13,5 x 3,2 m.
16.000 – ja! – tråde i trenden. Der skete et uheld, da kæmpevæven efter 1½ år endelig var sat op og indvævet. Da de havde vævet 30-40 cm, faldt der noget ned og ødelagde trenden, så den måtte genopsættes, hvilket tog et halvt år! Der bliver brugt mange udråbstegn her, men jeg var altså også dybt betaget af hele historien. Det var da vist held i uheld, at de ikke havde fået vævet mere.

Herunder er der langtfra 16.000 tråde, men rigeligt til, at Ellen er temmelig imponeret over, at der er folk, der kan holde styr på alt det.

IMG_5636IMG_5642

Til højre herover et eksempel på det ultratynde damask med motiver, de var så gode til her på vævefabrikken i Køng. Det er så florlet og fint, at man næsten ikke tror, det kan lade sig gøre. Helt op til 53 islæt pr. cm. Det kan man kalde tyndt hørgarn!
Der stod et par damer og lyttede med på fortællingen, og de anbefalede os at besøge hørvævsmuseet i Krengerup på Fyn, hvor man kan se store væve i arbejde. Den tog vi til os … som sagt syntes selv John, at det var interessant i dag, fordi en god og engageret formidler kan gøre alt interessant – det var en fin parallel til Stevnsfortet, som jeg kun tog med til for Johns skyld, men som jeg bagefter syntes havde været langt mere interessant end frygtet, også her pga. en god guide.

14 kommentarer

  1. Interessant, men det er det næsten altid, når man dykker ned i en slags fremstillingsekspertise – det er, som sig hør og bør.

    Kommentar af Eric — 3. april 2016 @ 16:39

    • Hehe, men ja, det er jo sådan det er.

      Kommentar af Ellen — 3. april 2016 @ 16:50

  2. Skønt at møde engagerede og dygtige formidlere, det højner virkelig oplevelsen. 😊

    Kommentar af Inge — 3. april 2016 @ 17:27

    • Ja, det gør det altid🙂

      Kommentar af Ellen — 3. april 2016 @ 18:11

  3. Alt kan næsten blive spændende med den rette fortæller🙂

    Kommentar af Lene — 3. april 2016 @ 18:07

    • Ja, det kan🙂

      Kommentar af Ellen — 3. april 2016 @ 18:12

  4. Fantastisk med hulkortene og de 16.000 tråde. Tænk at kunne holde styr på dem. I har haft en god oplevelse!

    Kommentar af Stegemüller — 3. april 2016 @ 19:20

    • Vi havde nemlig en god og interessant oplevelse.

      Kommentar af Ellen — 3. april 2016 @ 19:44

  5. Jeg anede ikke at Køng Museum havde en jaquardvæv m.m. stående. Hvis du nu havde været på Instagram (ja, nu åler jeg dig lige lidt igen), så havde du set mine billeder fra Krengerup, hvor vi var i sommer😉
    Jeg vævede faktisk min sidste messehagel, før svendeprøven, på sådan en væv. I hvid og lysegrå silke (noget nemmere at håndtere end hør) med indlagt guld, men jeg har skam også vævet et stykke på en klassisk hørdug. Det var nemlig det gængse svendestykke hos Kirsten og John Becker, (inden jeg lavede om på det, ved at vælge at væve et gulvtæppe af eget design i stedet).
    Det er ret sjovt, og noget larmende, med det store maskineri der klaprer løs over hovedet på en! Hvordan var strikkeudstillingen? Den ‘glemte’ du helt i din betagelse over hørren🙂

    Kommentar af fiberfryd — 4. april 2016 @ 06:26

    • Åh, du ville have kunnet fortælle virkelig meget, kan jeg godt se – og vidste jo også godt🙂
      Jeg vælger at overhøre det med IG … men Krengerup skal jeg se en dag …
      Jeg vil meget gerne en dag se noget af alt det, du har vævet, hvis du har det endnu.
      Strikkeudstillingen blegnede helt ved siden af, og jeg havde brugt ord nok i indlægget – men den var da interessant nok – jeg må vist vise et par billeder senere🙂

      Kommentar af Ellen — 4. april 2016 @ 08:17

  6. Gode fortællere kan vist gøre stort set alt spændende🙂 Desværre er der nok mange ting, man af vanvare kommer til at vælge fra, fordi man synes, det lyder kedeligt på forhånd. Det burde jeg egentlig tænke lidt over en gang i mellem, for jeg har det med at vælge guidede rundvisninger fra.

    Kommentar af Fruen i Midten — 4. april 2016 @ 12:08

    • Det kan de – til gengæld kan en dårlig formidler ødelægge selv det, man normalt synes er det interessanteste i verden🙂
      Vi undgik også guidede ture – lige indtil vi fandt ud af, hvor meget mere vi får ud af de guidede …
      Ham fra i går var bare ham, der tog imod penge, når man kom. Han pilede ud et øjeblik, da der kom et par ind, men Køng er også et meget lille museum.

      Kommentar af Ellen — 4. april 2016 @ 13:43

  7. Hørvævsmuseet på Krengerup er også et besøg værd…. Jeg var der med Gitte og Mormor. Glimrende rundvisning og god æbletærte i cafeen…
    Jeg havde ellers sat næsen op efter Køng og strikkeudstilling… indtil Erik så opslaget og meddelte at der ikke er en Hovedgaden i Køng… altså på Fyn. Hvad??? Så er der altså Køng Sj. og Køng Fyn…
    Der blev jeg lige lidt klogere. Jeg ville ellers gerne se den strikkeudstilling.
    Svigerfar var uddannet væver, Så der faldt da lidt viden af om væve og jaquardvæve.
    Sjovt som vævning, strik mm. var mesterlære for mænd en gang…. og nu er kvindesysler!

    Kommentar af Anne Holtegård — 4. april 2016 @ 15:51

    • Det er så Bygaden, museet ligger på, men ja, det er Køng i Sydsjælland – havde vi været på Fyn i går, havde vi helt sikkert taget Krengerup med i købet🙂
      Sjovt, at din svigerfar var væver – det kom helt bag på mig, at det ikke var et kvindejob🙂

      Kommentar af Ellen — 4. april 2016 @ 16:10


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.