Hos Mommer

26. marts 2016

Endelig!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:48
Tags: ,

Endelig fik vi en tocifret temperatur og masser af solskin. Den har dog kun lige sneget sig op på de 10°, men det hjælper gevaldigt, at solen skinner.
Nogle af os strøg ud for at genoptage Kampen Mod Skvalderkålen, andre strøg ud i garagen for at stryge … maling på de nye terassebrædder.
Der skal skiftes håndgreb på terrassen, men da John kiggede nærmere på det hele, besluttede han sig til, at alle de tilskårne sidestykker også skal skiftes. PYha, sagde jeg bare, men John insisterede og han og Søren pillede dem alle af, da vi var deroppe forleden. Eller pillede og pillede … det var vist et større arbejde, men nu er det gjort, de nye er købt og det er dem, John er ved at male nu. 70 stykker, som skal males to gange … det tager lidt tid. De skulle oven i købet slibes til inden han kunne begynde at male. Vi har åbenbart købt dem for billigt.

Næsten ny terasse på vej (1)Næsten ny terasse på vej (2)

Hvad kalder man den slags brædder, jeg taler om her? De kan vel ikke kaldes balustre, da disse virker todimensiomale i sammenligning med egentlige balustre, som er ‘rigtigt’ tredimensionale?
Jeg ville egentlig have troet, at den slags kunne holde længere end de 16-17 år, som tilfældet har været her. Vi har malet dem tre gange på den tid – det har måske ikke været nok.
Nå, men nu bliver de i hvert fald ikke skiftet mere af os, for vi har med størst sandsynlighed ikke det hus i 15 år til …

P1010694Lupinerne har deres egen vandopsamlingsmetode, lige som en anden staude, jeg ikke lige kan komme i tanke om navnet på, men det ser så fint ud, når dråben ligger der i imidten og skinner flot i solen.

20 kommentarer

  1. Løvefod måske ? KH og god påske Else MArie

    Kommentar af Else Marie Andersen — 26. marts 2016 @ 18:33

    • Det var lige præcis den jeg tænkte på, Else Marie🙂
      Tak, og i lige måde til dig.

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2016 @ 18:55

  2. Var det virkelig varmt nok til at male. Jeg synes, det har været bidende koldt i dag. Men I har det vist bare lunere – også efter lupinen at dømme. God påske🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 26. marts 2016 @ 19:19

    • Det skal bare være over 10° siger de kloge, og det var det …
      Jamen vi har kystklima – du bor jo lige midt i fastlandsklimaet😉
      Tak, lige måde.

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2016 @ 19:49

  3. Kampen mod Skvalderkålen😀. – Det lyder som titlen på en parodi på et heltedigt – lidt Wessel-agtigt, måske?

    Kommentar af Rasmine — 26. marts 2016 @ 19:39

    • Ja! Hvis jeg efter alle mine anstrengelser får gjort kål på det (høhø), så er jeg virkelig en helt🙂

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2016 @ 19:50

  4. Spiser I skvalderkålen? Havde I brugt lærk havde træværket sikkert holdt i 40 år til. Jeg siger således fordi jeg forstår at lærk brugt som tag i Østrig holder 50-60 år.

    Kommentar af Jørgen — 26. marts 2016 @ 20:01

    • Nej! Det er for meget min fjende til, at jeg har lyst til at spise det!
      Nu måtte jeg lige google: Faktisk skulle vi regne med 15-20 år for det fyrretræ, vi lige har kasseret, og lærk står ganske rigtigt til >25 år. Imponerende, at det kan holde så længe som tag i Østrig. Men nu har vi købt fyr igen🙂

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2016 @ 20:33

  5. Tak for billederne, jeg er ikke i tvivl om hvad du mener med balustradebrædder. De svenske byggetraditioner fylder mig med varme – en kærlighed til den udsmykning, der næsten altid er råd til.

    Jeg vil tro at brædder af (alm.) fyrretræ er særligt sårbart overfor råd, og at der skal den slags maling til, som anses for giftig eller usundt (oliemaling og træbeskyttelse).

    Kommentar af Donald — 27. marts 2016 @ 03:04

    • Jeg ville bare så gerne kende det rigtige navn for dem.
      Vi kunne ikke drømme om ikke at holde stilen, og det er ikke engang dyrere end at lade være …
      Vi malede med plastmaling på det hold, der nu er kasseret, men de nye er John i gang med at male med oliemaling, for det er, som du er inde på, meget bedre til træ, der er udsat for vejr og vind.

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2016 @ 08:35

  6. Det er altså sådan et smukt hus I har, og når det nu bliver så godt vedligeholdt, så holder det jeres tid ud. God fornøjelse med skvalderkålen.

    Kommentar af Stegemüller — 27. marts 2016 @ 08:37

    • Jeg håber da sandelig, at huset holder noget mere end vores tid ud – jeg ville heller ikke have skiftet de brædder nu, men sådan er John ikke🙂
      Åh, tak!

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2016 @ 09:02

  7. Sikke nogle skønne billeder, Ellen! Hvor er du heldig at din mand fikser den slags ting med brædder und alles… Vi har et gammelt træsommerhus, som i den grad trænger til en kærlig hånd! Vi glemte lige at tage højde for vores manglende gør-det-selv-kundskaber da vi købte det… Ak!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 27. marts 2016 @ 11:38

    • Jeg er meget heldig med min gør det selv-mand – ellers kunne vi aldrig have et hus som det i Sverige eller Det Stråtækte her i DK.
      Jeres alternativ er at betale jer fra det, men det er en dyr løsning. Har I ikke mulighed for at invitere familien til en vedligeholdelsesweekend? Det er både hyggeligt og vældig givende – på flere måder🙂
      Og velkommen hertil!

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2016 @ 11:59

  8. Så vidt jeg husker, var det da allerede i sensommeren sidste år, vi blev enige om, at det hele skulle skiftes. Eller var det noget andet?

    Kommentar af Fru Z — 27. marts 2016 @ 16:08

    • Det passer nok meget godt, at det var der beslutningen blev taget – vi købte også de nye brædder sidste år🙂

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2016 @ 22:29

  9. Dejligt hus I har – Der er jo altid noget som skal vedligeholdes ved et træhus, kan jeg forestille mig. Minder mig om, at jeg også skal igang med at give vinduer og døre en omgang her, synes bare det har være så forbistret koldt, og har overbevist mig selv om, at der ikke er tørring nok i luften😉
    Uh ja, skvalderkål, denne smukke men meget insisterende vækst, som er noget så svær at få udryddet. Vi har masser af den – jeg har opgivet at gøre noget ved den i den del af haven, som vi kalder “skoven”😉 der får den frit lejde, og kan kun brede sig ud til marken.

    Kommentar af Margrethe — 28. marts 2016 @ 09:23

    • Du kan roligt vente lidt med at gå i gang – det skulle helst være lidt varmere, inden der kan males udendørs🙂
      Hvis jeg havde noget, jeg kunne kalde skoven, ville skvalderkålen også få frit spil, men det er min have for lille til, så jeg kæmper fortsat! Men det er en sej kamp … og mener du virkelig seriøst, at den er smuk?😉

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2016 @ 16:00

      • Hehe, Ja – seriøst. Den er jo smuk mørkegrøn og har de fineste hvide blomster, når den altså får lov til at nå så langt (hvad den jo ikke gør hos dig😉 )

        Kommentar af Margrethe — 28. marts 2016 @ 16:16

        • Ja, okay – jeg synes bare den ville være meget smukkere uden for min have😉

          Kommentar af Ellen — 28. marts 2016 @ 16:59


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.