Hos Mommer

13. marts 2016

Et otium i balance

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:30
Tags: ,

Herunder er gengivet, hvad Freja Bech-Jessen fra Kristeligt Dagblad fik ud af interviewet med os. Der er et par poetiske friheder, men hun er tilgivet, for hun var så sød …

Et otium i balance: John står op ved solopgang, mens Ellen sover længe
Ægteparret John og Ellen gik på pension for tre år siden. De har fundet en god balance i deres nye liv, hvor de først og fremmest følges ad, men også finder plads til deres forskelligheder

John står op ved solopgang. Han vil ikke gå glip af dagens første gyldne stråler over Præstø Fjord, hvis bred der er frit udsyn til fra de østvendte vinduer i huset i Sjolte Strandhuse. Ellen bliver derimod liggende længe under dynen. Kun de gange, hvor solopgangen er særligt smuk – for smuk til ikke at dele –vækker John sin kone. Så står de der ved køkkenvinduet sammen i slåbrok og med morgenhår og ser på, når solens runde skive slipper fjordens flade horisont.
Det er på mange måder sådan, Ellen og John har indrettet livet efter arbejdet: Sammen, men alligevel lidt hver for sig.
Når par går på pension, sættes parforholdet ofte på prøve. De mange timer på arbejdspladsen blandt kolleger skiftes ud med tosomhed i selskab med et menneske, man måske nok har delt matrikel med, men som man først nu for alvor skal til at dele en hverdag med.
For Ellen og John, der gik på pension for tre år siden med et halvt års forskydelse, er det lykkedes at finde en god balance, hvor de følges ad, men alligevel får plads og rum til at dyrke hver deres interesser. Ellen syer og strikker, går på opdagelse i nye opskrifter, sylter hjemmedyrkede agurker og tørrer chili fra haven, mens John skærer nye lægter til terrassen i værkstedet, fotograferer fugletræk og planter stauder i haven.
Sammen hygger de om børnebørnene, går lange ture langs fjorden, planlægger deres næste rejse og ser film eller serier midt på formiddagen, bare fordi de imagekan.
“Vi har altid været gode til at være sammen, også på ferier, hvor vi jo har været sammen uden pauser, så vi har helt sikkert haft en forventning om, at det nok skulle gå godt. Men vi har alligevel været meget bevidste om at planlægge, hvordan vores liv skulle være. Ikke kun økonomisk, selvom det er meget vigtigt, men også i forhold til, hvordan vores hverdag skulle se ud. Vi har talt om, hvad vi gerne ville, og hvordan vi forestillede os, det ville blive. Det, tror jeg, har betydet meget for, hvordan det har formet sig for os. Vi har ikke været uforberedte,” siger Ellen.

John har en karriere som salgschef i et benzinselskab bag sig og arbejdede de sidste år af sit arbejdsliv på en institution for utilpassede unge og som taxachauffør. Han er med sine 70 år knap otte år ældre end Ellen, der var ansat som chefsekretær i samme medicinalvirksomhed i 35 år.
Aldersforskellen har betydet noget for deres vilje til at planlægge deres liv efter arbejdet, mener parret, der allerede tidligt begyndte at tale om, hvordan det skulle tilrettelægges, så de kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet nogenlunde samtidig.
“Selv om det kan virke som en evighed, når man stadig har mange år tilbage på arbejdsmarkedet, så gælder det om at tænke langsigtet. Det er jo et helt liv, der skal planlægges. Det får man ikke bare styr på i løbet af den første uge,” siger Ellen.
Alligevel er der kommet overraskelser undervejs. Det var for eksempel ikke meningen, at parret skulle bo i et lille stråtækt hus med udsigt over Præstø Fjord. De skulle egentlig have tilbragt deres otium i deres ældrevenlige rækkehus i Havdrup og på deres svenske ødegård.  image

Men Ellen fik konstateret brystkræft, og de to besluttede sig for at få en oplevelse ud af de mange besøg på Næstved Sygehus’ stråleafdeling. Derfor varierede de ruten frem og tilbage og kom en dag forbi huset ved fjorden.
Hverken John eller Ellen kunne stå for det stråtækte tag og det sorte bindingsværk og endte med at skifte den fremtidssikrede bolig ud med dette hus med snørklede trapper og skæve vinkler.
“Selvom vi sådan set havde det hele planlagt ned til mindste detalje, så er det jo skønt at opleve, hvordan livet stadig kan folde sig ud på måder, vi ikke lige havde forudset, og at vi sammen har kræfterne og modet til at springe ud i nye ting,” siger Ellen.
“Og så handler det også om, at vi havde oplevet sygdom. Ellen var alvorligt syg på det tidspunkt, men er heldigvis rask nu, og jeg blev for år tilbage ramt af en blodprop. Det gav os nok en følelse af, at vi havde – og stadig har – brug for at gribe livet her og nu,” siger John.
Han understreger dog, at parret med en gennemgribende renovering og ved bevidst at indrette deres soveværelse i stueetagen også har fremtidssikret deres nye bolig.
Huset, der er opført i 1780, har føjet en ny dimension til ægteparrets liv som pensionister. Der er altid noget, der skal laves, males eller sømmes på plads. Og nu har Ellen og John planer om at grave sig ned i lokalhistorien for at finde ud af, hvem der har boet i huset før dem, og hvilke liv de har levet.
“Vi havde ellers vores interesser og fritidsaktiviteter på plads, men der kan åbenbart sagtens komme nye til. Og den her er vi fælles om,” siger Ellen.

image

40 kommentarer

  1. Rigtig fin artikel!

    Kommentar af Lene Thellufsen — 13. marts 2016 @ 18:59

    • Den var faktisk okay🙂

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2016 @ 19:29

  2. Jeg så og læste artiklen med genkendelsens smil – sober journalistik. Skønt glad for jobbet, bliver det her farvel om få år. Den tredje alder skal udforskes og opleves, mens tid er. Der kan være stopklodser, man ikke kan forudse, men sådan er det.

    Kommentar af Eric — 13. marts 2016 @ 19:36

    • Sober, nemlig, det er fint skrevet.
      Jeg var absolut også glad for mit job, men alting har sin tid.

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2016 @ 19:48

  3. Ja det gør ikke noget at man lægger vægt på det positive – det er en god artikel, som andre også kan se på uden at blive dummere (aka lære noget af).🙂

    Kommentar af Donald — 13. marts 2016 @ 19:37

    • Det var også meningen, at der skulle løftes en diskret og mild pegefinger, hvis ellers man kan sige sådan🙂

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2016 @ 19:49

  4. Rigtig god artikel.

    Kommentar af Randi — 13. marts 2016 @ 19:42

    • Det synes vi også, Randi.

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2016 @ 19:50

  5. Genlæste artiklen med glæde… havde fundet den ad omveje via artikel om Ivar Brændgaard, vores TVMV snartforhenværende TV direktør; også en fin artikel.
    Nøgleordet er vel grib dagen, nyd øjeblikket, gerne sammen med dine nære og kære.

    Kommentar af Anne Holtegård — 13. marts 2016 @ 23:06

    • KD er en meget sober avis – hvor er det godt, at sådanne stadig findes.
      Ja, det er (en del af) nøgleordene🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2016 @ 09:03

  6. Rigtig dejligt at læse om jeres skønne og aktive pensionisttilværelse🙂

    Kommentar af Dorte Hummelshøj Jakobsen — 14. marts 2016 @ 00:13

    • Tak, Dorte – og så manglede der alligevel en hel del i artiklen😉

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2016 @ 09:03

  7. Hyggelig artikkel om jer og jeres liv🙂

    Kommentar af udvandreren — 14. marts 2016 @ 07:03

    • Tak, Annette🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2016 @ 09:04

  8. Det blev sørme en fin artikel. Jeg er ikke i tvivl om, at der er forenklet og rettet til, det er journalister nok nødt til, for at få pointen frem og holde en linie i artikelserien. Men resultatet synes jeg er blevet rigtig godt – det kan I godt være bekendt🙂

    Kommentar af fiberfryd — 14. marts 2016 @ 07:20

    • Ja, vi snakkede om meget, meget mere, men jeg kan sagtens se, at der ikke er plads til det hele – og du har helt ret i, at vi godt kan være det bekendt, der blev skrevet om os🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2016 @ 09:05

  9. Fin artikel der kom ud af det besøg.🙂

    Kommentar af Inge — 14. marts 2016 @ 08:41

    • Ja, den var fin nok🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2016 @ 09:05

  10. Fin artikel. I er gode ambassadører for seniorlivet

    Kommentar af liselegarth — 14. marts 2016 @ 08:52

    • Tak, Lise – det var sødt sagt🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2016 @ 09:05

  11. Fin artikel🙂 Men man kunne godt få det indtryk, at I er meget mindre omkringfarende, end I i virkeligheden er. Jeres (ellers ret omfattende) rejseri fylder virkelig ikke meget. Det betyder bestemt ikke, at artiklen er dårlig, men giver bare en påmindelse om, at alt hvad man læser, ser eller hører i medierne altså kun er noget af historien.

    – Og så ser I simpelthen så søde ud🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 14. marts 2016 @ 09:53

    • Enig: Vi lyder faktisk lidt kedelige, sådan nærmest helt ovre i Grethe Sønck og Volmer Sørensen-måden. Det har jeg også selv tænkt, men valgte så at fokusere på, at det i hvert fald er en positiv historie, og at det er rart, at der stadig er nogen tilbage, der synes det er i orden at bringe de positive sider i livet frem i lyset.
      Jamen dog … synes du virkelig? Men tak🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2016 @ 10:49

  12. Sobert, ja – men atmosfæren i artiklen er noget stillestående, så jeg synes, man får et temmelig fortegnet billede – nærmest en samling fællesnævnere. Ud fra det, jeg mener at vide, synes jeg godt nok, der er hugget nogle hæle og klippet nogle tæer.

    Kommentar af Rasmine — 14. marts 2016 @ 10:18

    • Du har ganske ret, men Freja har skåret to timers snak ned til en artikel på omkring 1000 ord, så der må nødvendigvis mangle rigtig meget. Vi fremstår som et noget sat par, men det er så i orden – med den begrundelse, jeg skrev til Fruen lige herover.

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2016 @ 10:52

  13. Rigtig fin artikel, selvom den ikke får hele jeres berejste liv og alle gøremål med.

    Men I er jo desværre nok ikke typiske repræsentanter for seniorlivet, selvom det var ønskeligt for alle mobile mennesker, men I viser i hvert fald, hvordan det KAN gøres, og hvor rigt et liv, der kan leves efter arbejdslivet er forbi.

    Gid I må ha’ mange år på samme måde fremover…:-)

    Kommentar af Madonna — 14. marts 2016 @ 11:10

    • Næh, der mangler noget, men det hele kunne ikke være på 1000 ord🙂
      Tror du virkelig ikke? Jeg håber søreme, at der er mange, der er mindst lige så aktive som os. Mon ikke det bare er sådan, at det er de triste skæbner, der normalt er mest interessante for mediernes vedkommende?
      Tak – det tør vi jo næsten ikke håbe på, men vi gør det alligevel🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2016 @ 11:33

  14. Fint at du har sat artiklen ind her – tak.🙂 God artikel om et par meget aktive mennesker.🙂

    Kommentar af Marianne Kruse — 14. marts 2016 @ 11:25

    • Velbekomme og tak selv … synes du vi fremstår som meget aktive? Det er da fint, men jeg synes der mangler en del af det, vi talte om🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2016 @ 11:34

      • Det, at jeg synes I er aktive, er nok mere min opfattelse af jer via din blog.🙂

        Kommentar af Marianne Kruse — 15. marts 2016 @ 11:24

        • Åhh – okay. Så passer det også bedre med mit indtryk af artiklen🙂

          Kommentar af Ellen — 15. marts 2016 @ 11:27

  15. Jeg har med glæde fulgt din blog gennem lang tid, og som jeg har “læst”dig og din mand, er det er fint portræt af jer.
    Jeg synes, det var modigt, at I valgte at bryde op og flytte til nyt hus og ny egn.
    Alt godt til jer!!
    Vh K-V

    Kommentar af K-V — 14. marts 2016 @ 13:46

    • Tak for de søde ord – den slags varmer🙂
      Var det modigt? Måske lidt, men det var i hvert fald det helt rigtige valg, vi traf!
      Tak igen.

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2016 @ 14:01

  16. Ja som før sagt, er det en meget sober artikel – og jeg synes også at I ser så søde ud! Og “satte” er I i alle tilfælde ikke. Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 14. marts 2016 @ 14:13

    • Den er sober og fin – og tak for de søde ord🙂 Vi føler os heller ikke sat, men jeg synes godt man kunne få det indtryk fra artiklen. Det gør dog ikke noget – vi ved jo selv, hvordan vi er😉

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2016 @ 14:50

  17. Skøn artikel – og gode fotomodeller i en herlig natur🙂

    Kommentar af kisser — 15. marts 2016 @ 07:59

    • Du er nu meget sød, Kisser🙂

      Kommentar af Ellen — 15. marts 2016 @ 09:05

  18. Det er nogle virkelig gode billeder af John og Ellen. Dem må I være glade for at have fået. Artiklen er rigtig god og kommer godt rundt om emnet. Har du læst andre i serien? (jeg har ikke læst kommentarerne endnu, så måske har du allerede svaret)

    Kommentar af conny — 16. marts 2016 @ 09:27

    • Tak, Conny. Jeg synes jo som sædvanlig, at jeg ser rædsom ud, men andre har åbenbart vænnet sig til mig😉
      Jeg har kun læst én af de andre artikler, men alle overskrifterne, og at dømme ud fra dem lader det til, at hun får dækket emnet ret grundigt.

      Kommentar af Ellen — 16. marts 2016 @ 09:45

  19. Fin artikel med gode pointer andre kan have fornøjelse af. Artiklen var overraskende kort.

    Kommentar af Jørgen — 16. marts 2016 @ 21:07

    • Ja, hun fik fanget vores pointer fint, men der var alt for meget, der ikke kom med, synes vi, men hun har formentlig været låst mht. hvor mange ord hun må bruge.

      Kommentar af Ellen — 16. marts 2016 @ 21:19


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.