Hos Mommer

10. marts 2016

Levadavandringen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:03
Tags: ,

Tidligt op og afsted. Vores guide går ind for at starte tidligt, ligemeget hvad vi skal, så vi undgår de værste turiststrømme, hvilket vi bestemt ikke har noget imod. I morges startede vi derfor klokken 8 (husk en varm jakke!) på levadavandringen. Jeg glædede mig. Det gjorde John sådan set også, men han var lidt spændt på terrænets forfatning og på hvor meget det ville gå op og ned. Jeg mente ikke, der var noget at være bekymret for, da levadaerne kun falder med 2-3 %.

P1010490

Det var der heller ikke. Det var en fin sti, men selvfølgelig var der en sten i vejen hist og pist, og vi havde da også fået strenge formaninger: Når I skal fotografere, så standser I op! Ikke noget med at gå og fotografere samtidigt! Jeg plejer ikke at være streng, men dette mener jeg alvorligt! Det varede ikke længe, før vi forstod hvorfor. Hvor John går på billedet herover, var der langt ned. Som i så langt, at hvis man faldt, skulle man ikke regne med at slippe fra det i live, og rækværket var væk. Igen, som guiden sagde … de bliver sat op hele tiden, men forsvinder hurtigt igen. Jeg vil nok helst ikke vide, hvad der får dem til at forsvinde. Han kaldte dem for rækkeværk. Han taler flydende dansk, men har opfundet et par pudsige ordvarianter.
Vi kendte ham faktisk fra turen til Amalfi, hvor han var ved at blive lært op i det område af vores guide, Karina.

P1010489P1000354

Et sted stillede guiden sig ud i levadaen for at give folk en hånd, hvis de syntes, at det blev lige spændende nok. Ægteparret Nielsen herover klarede sig uden, men som det ses, var der ikke meget plads tilovers, så det var ikke på denne tur, man skulle lide af højdeskræk. Det duede jo lige som ikke at kigge op for at undgå at se ned i dybet, for det var essentielt hele tiden at se ned på stien foran sig, så ikke man pludselig skvattede over et eller andet.

P1010496

Eucalyptustræerne (som der er problematisk mange af på Madeira) havde det med at vælte ned over stien, men heldigvis havde der været nogen og save lidt af, så vi kunne komme forbi.
Alt i alt var det en skøn, skøn tur, som vi bestemt ikke ville have været foruden. En dejlig oplevelse at komme op, hvor der er masser af frisk luft, masser af eucalyptusduft og masser af mimosetræer.
De syv kilometer, som vores tur var på, var dog nok for os. I morgen er der nogen fra gruppen, som skal gå 14 kilometer.
Jeg var ikke på noget tidspunkt bange; ikke engang lidt nervøs, men jeg gad godt at vide, om grad to og tre siger mest om farlighedsgraden, længden, man vandrer, eller en kombination af begge.

P1010483

I øvrigt … apropos mimoser … de mimoser, jeg har set naturligt voksende i Toscana, folder sammen i bladene ved den mindste berøring. Hvorfor gør disse ikke det? For jeg er ret sikker på, at det er mimoser, som vokser her som store træer, selv om disse er mere hvide, end jeg husker dem.

P1010497

27 kommentarer

  1. Spændende tur og spændende billeder. Du har nok ret i, at der skal man ikke have højdeskræk! Det er en god idé at komme afsted tidligt om morgenen, så man ikke skal traske efter alle de andre turister.

    Kommentar af Hanne B. Stegemüller — 10. marts 2016 @ 17:45

    • Det var en god og frisk tur🙂

      Kommentar af Ellen — 10. marts 2016 @ 19:01

  2. Fantastisk natur, og fint at I havde modet på både højder og strabadser.

    Kommentar af Eric — 10. marts 2016 @ 18:18

    • Vi var i hvert fald begge glade for, at vi meldte os til turen.

      Kommentar af Ellen — 10. marts 2016 @ 19:03

  3. Spændende! Er eucalyptus en invasiv art, jeg troede kun den fandtes i den modsatte ende af verden? Bruges levadaerne stadig til det oprindelige formål, eller er de kun “til pynt”? Og endelig; hvad vil guiderne gøre den dag, de alle har fundet ud af st stå tidligt op?😉

    Kommentar af Fruen i Midten — 10. marts 2016 @ 18:21

    • Det meste af al Madeiras frodighed er importeret, og noget af det har man fortrudt igen😉
      Levadaerne bruges skam stadig som vandingskanaler.
      Så begynder de smarte vel bare sidst på eftermiddagen … men her på turen har vi hver gang været før alle de andre, så indtil videre er vores guide den smarteste😉

      Kommentar af Ellen — 10. marts 2016 @ 19:08

  4. Det er bare så smukt og anderledes, disse levadavandringer. Mig bekendt er sværhedsgraden en kombination af begge dele. Nogle levadavandringer er på flere dages vandring med primitiv overnatning, og så stejle bjergstigninger at man direkte skal ud og klatre, og der er ingen fortrydelsesret, mam kan nemlig ikke vende om. Sværhedsgrad 1. er dem I ser i byerne.
    Stierne forsvinder oftest over en enkelt nat p.g.a. regn. Der var sket på vores tur, så vi kom også kun til at gå 7 km og ikke de 12 vi havde meldt os til.

    Kommentar af Pigen fra landet — 10. marts 2016 @ 20:02

    • Okay – jeg tror så også, at vores var en grad to og ikke en etter. Det var Levada do Norte …

      Kommentar af Ellen — 10. marts 2016 @ 21:41

  5. Flot, at I tog med på levadavandringen. Dejlige billeder.
    Mht. til Ritz og det jeg skrev i går, så er der måske også afternoon tea der og andre steder i Funchal, da stedet har været et elsket feriemål for englændere i mange årtier.
    Jeres guide blander muligvis Reid’s og Ritz, eller han kender ikke Reid’s Palace Hotel.
    Jeg har været her: http://www.dailymail.co.uk/travel/article-2031063/Churchills-Madeira-Tea-tradition-Reids-Palace-Hotel.html
    Churchills opholdssted, når han var på Madeira.

    Kommentar af betty — 10. marts 2016 @ 21:00

    • Det var en meget smuk tur!
      Jeg kan ikke forestille mig, at en portugisisk guide, der har boet otte år her på øen, ikke kender Reid’s eksistens, men nærmere, som du også selv er inde på, at der må være flere steder, der har det traditionelle engelske tebord. Jeg kan i hvert fald godt forstå, at du synes det var lidt at en oplevelse at prøve🙂

      Kommentar af Ellen — 10. marts 2016 @ 21:45

  6. Hvor dejlig jeres ferie må være:) Min dröm om at rejse til Madeira bliver ikke mindre af at læse dine beretninger om jeres oplevelser. For nogle år siden havde vi betalt en to ugers rejse dertil, som blev faldet fra af rejsebureauet i sidste öjeblik. Vi endte i Indland i stedet for Madeira og er ikke nået dertil ednu. Jeg har kun erfaring af een mimose, som holdt op med at folde sig da den blev berört meget ofte af börnene i familien. Måske er der lidt for mange forbipasserende?

    Kommentar af Védís — 10. marts 2016 @ 23:29

    • Øv, det er altid ærgerligt, når man ikke selv får lov at bestemms hvor man skal hen. Jeg håber du når Madeira en gang, for her er så smukt.
      Nej, det kan ikke være for mange berøringer, for her er masser af store træer (nederste billede), og man kan slet ikke komme i nærheden af de fleste af dem.

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2016 @ 08:10

  7. Sikke meget I oplever. Jeg nyder at læse om turen. Både om nonnerne dal og Ronaldos hus…
    Levada vandring har jeg altid fundet spændende at læse om. Også hos Pia. Utrolig natur oplevelse.
    Pudsigt med guidens sproglige finurligheder.

    Kommentar af Anne Holtegård — 11. marts 2016 @ 00:12

    • Ja, levadavandring er en ret speciel oplevelse. Jeg troede egentlig, at den var lidt overvurderet eller opklameret, men det er den så ikke🙂

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2016 @ 08:12

  8. Jeg glædede mig til at se billeder fra vandkanalerne, – en vandretur langs med dem er en stor oplevelse har jeg jo fået fortalt, og det er da også nogle flotte billeder af en spændende 7km tur som du har taget og viser her! Wow!

    Mimoserne må jo være en variant. Fra Farmer har jeg lært at træer (og sikker også andre planter) har mange træk som kan skifte fra voksested til voksested. Fx. er pinjer i rom strengt taget samme træ som fyrretræer i Nordsverige! Hvem skulle tro det.

    Kommentar af Donald — 11. marts 2016 @ 02:43

    • Det var en endnu større oplevelse, end jeg havde forestillet mig.
      Ja, der må være flere varianter af mimoser – hvis ellers det er en mimose … men det mente dem jeg spurgte, at det måtte være.

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2016 @ 08:15

  9. Jeg sidder trygt her i sofaen og glæder mig over de skønne (læs: frygtindgydende) billeder og beskrivelsen fra din hånd, for det er da (endnu) en ting, jeg aldrig i livet kommer til at opleve 😱
    Nå, men så kan jeg jo strikke nogle gode karklude og se film i stedet … Det er, hvad det svinger sig op til af vilde fornøjelser her i disse dage, hvor det har været min tur til at nyde effekten af en senvintervirus 😉

    Kommentar af fiberfryd — 11. marts 2016 @ 08:44

    • Øv, stakkels dig, Ditte … men du har en uge til at blive rask i – du skulle jo gerne være frisk til at komme over og shoppe en masse garn😉
      God bedring til dig, og ja, jeg er ganske klar over, at levadaturen nok ikke gjorde dig grøn af misundelse🙂

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2016 @ 09:44

  10. Tak for billeder og beretninger. Jeg har aldrig før tænkt på Madeira som noget jeg ville se. Men det har ændret sig lidt. hvordan var vejret, er det til solbadning (tænker lige på en familietur med unge, der gerne vil solbade og bade)🙂

    Kommentar af Lene — 11. marts 2016 @ 10:29

    • Det er et dejligt sted, hvor der er mildt om vinteren og ikke supervarmt om sommeren. Tjek selv🙂
      For os gamle, som ikke gider sol- og vandbade, er der andet at foretage sig, som du ser🙂

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2016 @ 11:44

  11. En vild vandring under gode forhold, ser det ud til. Det ville jeg gerne prøve. Måske Madeira kunne være vores debutdestination syd på.

    Kommentar af conny — 11. marts 2016 @ 12:31

    • Jeg er sikker på, at det ville være lige noget for jer. Kulturrejser Europa har deciderede vandretursrejser til Madeira … dem kunne du jo lige undersøge🙂

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2016 @ 13:17

      • God ide!

        Kommentar af conny — 12. marts 2016 @ 10:08

  12. Sådan en spadseretur kunne jeg god tænke mig. Jeg kan nu også se man skal have balancen nogenlunde i orden, da det ellers er bedst at lade være med det.

    Kommentar af Jørgen — 12. marts 2016 @ 21:05

    • Baligelancen skal fungere nogenlunde optimalt, men gør den det, jeg kan godt forestille mig, at det er en perfekt tur for folk, der holder af at vandre.

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2016 @ 21:23

  13. Mælkebøtterne bliver også store på Madeira. På størrelse med små træer. Vi har et billede hvor vi står under en mælkebøtte

    Kommentar af Annette — 17. marts 2016 @ 13:27

    • Du GOdeste – godt ikke de bliver så store hjemme i vores have🙂 – men det må være sjovt at se andre steder.

      Kommentar af Ellen — 17. marts 2016 @ 14:18


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.