Hos Mommer

9. marts 2016

Man kan se dum ud og så kan man se rigtig dum ud …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:13
Tags: ,

Man kan se dum ud og så kan man se rigtig dum ud … det er da utroligt, så tit min gamle far dukker op i tankerne, fordi jeg kommer til at tænke på hans åbenbart udødelige ord: Det kan ikke både ligne og se godt ud.
I dag gik turen tværs over øen og op på nordkysten, hvor vi – både oppe i passet og da vi kom ned igen – befandt os i tempereret klima.
Hundekoldt (10 grader), blæsende og regnfuldt. Kysten var ganske anderledes og barsk end sydkysten. Men meget, meget flot. Bølgerne her var vel omkring fire meter fra top till bund og med masser af smæld i.

P1010429
Vi kunne ikke se en pind meget af tiden, fordi vi kørte rundt oppe i skyerne – og alligevel var det en flot tur.
Vi kørte forbi det sted, hvor to danske kvinder forsvandt for en halv snes år siden.
Jeg kan godt forstå, at madeiranerne ryster på hovedet af tåbelige turister, der mener sig på sikker grund, fordi “de er meget erfarne vandrere”. Jajaja, på Dyrehavsbakken, som vores (portugisiske) guide sagde. Når man går videre forbi et skilt, hvorpå der vises et dødningehoved, og man kommer fra Danmark, hvor det højeste ‘bjerg’ er 170 meter, så er det selvfølgelig stadigvæk en tragedie, når nogen omkommer, men de er dæleme selv ude om det! Her omkommer hvert år turister i bjergene, og hver gang er det uguidede “erfarne vandrere”, der lader hånt om skiltningen, fordi de tror de ved bedre. Fjolser.

Camara de lobos (3)Camara de lobos (4)

Frokosten blev indtaget på restaurant Kaskelotten i Porto Moniz. Det var her, vi blev fotograferet og fik billedet med på en cd-rom. Min rejse-pc kan ikke læse dette medie, så I kan ikke få billedet at se. Ej altså, hvor ærgerligt! Tøhø.
Visitkort, visitkortVi fik tre retter og en flaske vin pr. to personer. Jeg ved godt, at det er tilladt at levne, og det gjorde vi også, men alligevel er bunden lige som lagt allerede kl. 12 middag … derefter en traditionel madeiransk drink i São Vicente på et sted, hvor man bliver bedt om at efterlade sit visitkort (der var visitkort overALT) og hvor man skal smide peanutskallerne på gulvet. Sådan har vi jo hver vore skikke …

Madeira er en ø med mange – som i enormt mange – pensionistturister. Det har selvfølgelig nok et og andet at gøre med, at der ikke er nogen skoleferier lige nu, men det har flere fordele; bl.a. at jeg går rundt og føler mig temmelig ung. En ekstra bonus, kan man sige.
En anden ting, jeg har lagt mærke til – eller måske rettere IKKE lagt mærke til, er selfiestænger. Jeg har ikke set en eneste! Folk tager billeder af bjergene, havet, naturen, småbyerne, ja, faktisk alt andet end sig selv. Jeg havde slet ikke troet, at der stadig findes en verden, hvor fotografen selv, iklædt et påtaget smil, ikke er det vigtigste at få med på 4000 feriebilleder.

Advertisements

24 kommentarer

  1. Ser flot og voldsomt ud. I mit hoved rangerer Madeira altså også som en pensionistdestination på linje med Harzen og Gardasøen. Jeg har været begge de andre steder og ved, at det er noget fis, men mon ikke det er en ret udbredt fordom, som kan virke selvforstærkende? Hvor skønt at kunne bevæge sig rundt uden at være i konstant fare for at få øjnene stukket ud 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 9. marts 2016 @ 22:07

    • Jeg havde ikke haft tanker om, at Madeira skulle være en pensionistø, så for mit vedkommende er det mere en konstatering end en fordom 🙂
      Harzen kom jeg en del til som (en hel del) yngre, og Gardasøen har jeg besøgt tre gange, men sidst for 22 år siden, så mit hoved har åbenbart slet ikke de samme pensionistfordomme som dit 😉

      Kommentar af Ellen — 9. marts 2016 @ 22:27

  2. Der er kontraster på den ø!

    Kommentar af conny — 9. marts 2016 @ 22:18

    • Det må man sige, at der er!

      Kommentar af Ellen — 9. marts 2016 @ 22:28

  3. Hvor er det hyggeligt at læse om jeres oplevelser. Det er som at være der igen 😉 Nonnernes Dal og Monte. Jeg har prøvet slædeturen i Monte. Det var en underlig oplevelse af to mænd, der skubbede os ned af bakken/vejen. Hårdt arbejde for dem, når de måtte bremse (tror jeg) Jeg synes ikke, du går glip af noget ved at springe over den turistattraktion. Det er ikke noget, jeg ville prioritere, hvis jeg kom derned igen.
    Nu er I selvfølgelig godt vant med den britiske udgave af afternoon tea. Men jeg, som ikke er ude for det traktement så tit, var vild med afternoon tea på Reid’s. Churchills foretrukne hotel på Madeira. Det er et meget dyrt sted at bo, men man får jo noget af atmosfæren ved at drikke te der 😉 Man skal reservere bord i god tid. Og man får ikke adgang, hvis man har shorts eller sportsagtigt tøj på. Men jeg synes, det er vidunderligt at sidde der højt oppe på terrassen med havet nedenfor og blid pianomusik i baggrunden, mens man nyder sine små fingersandwich, scones og lækre pastries. Sådan en slags britisk overklasseboble.
    Jeg vil derned igen 😉 😉
    God fornøjelse resten af tiden.

    Kommentar af betty — 9. marts 2016 @ 22:30

    • Det er da godt, at du delvist kan genopleve turen herigennem, men det bedste ville være, hvis du kunne komme afsted igen, for dejligt er her. Jeg tror nu også, at den slædetur får lov til at være i fred for mit vedkommende.
      Vores guide talte om den berømte teservering på Ritz, men med de samme adgangsbetingelser som du nævner … mon det er det hotel du mener? I går så vi stedet, hvor Churchill sad og malede.
      Tak – i dag skal vi på levadavandring.

      Kommentar af Ellen — 10. marts 2016 @ 07:51

      • Stedet, hotellet er ikke Ritz, men Reid´s Palace Hotel.
        Artiklen er fra 2011, men alligevel: http://www.dailymail.co.uk/travel/article-2031063/Churchills-Madeira-Tea-tradition-Reids-Palace-Hotel.html
        Guiden har ikke været orienteret om det rigtige sted.

        Kommentar af betty — 10. marts 2016 @ 20:29

        • Du har da ret i, både at Reid’s har en afternoon tea og det med Churchill, kan jeg godt se. Det ville dog undre mig, hvis guiden var forkert på den, da han har boet otte år på Madeira. Måske er der flere steder, der har den traditionelle engelske high tea pga. de mange englændere her på øen, som du er lidt inde på i din senere kommentar.

          Kommentar af Ellen — 10. marts 2016 @ 21:39

  4. Som I dog opolever! Skønt at følge med i.
    Jeg kan kun holde med dig i, at folk sommetider går lidt på tæt på “kanten” for at gøre oplevelsen sændende og farlig, og så er det altså også deres eget ansvar…
    Det med at smide peanutskallerne på gulvet er også meget almindeligt på barer her. Hvis der står skåle med jordnødder med skaller fremme på bordene i baren, er det almindeligt, at man smider skallerne på gulvet.
    Hvordan er madeiraen på Madeira? Det er mange, mange år siden, at jeg sidst smagte madeira.

    Kommentar af Lene — 10. marts 2016 @ 01:39

    • Ja, folk er nogle gange nogle værre fæhoveder – eller også tror de, at de er udødelige …
      Nå! Okay, skallerne er jo tørre, men jeg skulle da lige tænke over, at jeg ikke behøvede at lede efter en skraldespand.
      Jeg har smagt to forskellige. De varierer efter sigende fra meget tør til ret sød, men jeg forsker ikke så meget i det, for det er ikke noget, jeg nogensinde har været eller bliver forfalden til … det minder mig for meget om sherry, som jeg heller ikke bryder mig om. Hellere et godt glas portvin til mig, hvis vi skal op i de procenter 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. marts 2016 @ 07:55

      • Joh, vores venner fra Snekkersten skulle også lige orienteres om skikken, da vi var på en bar i Nashville på vores tur i januar.
        Som sagt har jeg ikke smagt madeira i mange, mange år, så jeg har det som dig. Hellere et glas god portvin. Selvfølgeligt kunne det godt være, at et glas tør madeira kunne gå an?

        Kommentar af Lene — 11. marts 2016 @ 01:42

        • Det gled da ned, de to gange vi fik et glas, og de smagte forskelligt, men jeg tror nu næppe det vil kunne blive min foretrukne hedvin …

          Kommentar af Ellen — 11. marts 2016 @ 08:18

  5. Selvfølgelig er der ingen selfiestænger på et pensionistferiested. Du siger det jo selv: ‘Det kan ikke både ligne og se godt ud’ 😂 (Vidunderligt bonmot iøvrigt). Men skønt for jer, at være fri for den dårskab. Jeg undrer mig over, at ikke flere kommer galt afsted, balancerende yderst på trapper og broer, for at få det rigtige skud af udsigter og seværdigheder, med egoet i centrum 😉

    Kommentar af fiberfryd — 10. marts 2016 @ 08:18

    • Bonmot’et gjaldt desværre også da jeg var ung 😉
      Det ser ganske rigtigt temmelig dramatisk ud indimellem!

      Kommentar af Ellen — 10. marts 2016 @ 08:49

  6. Selvom dine ord om vandrerne er barske og ligefremme, er jeg nu nok tilbøjelig til at være enig med dig. Hvis man er en “erfaren vandrer” ved man netop, at man skal tage advarselsskiltene alvorligt. Jeg vil betegne mig selv som nogenlunde erfaren vandrer, og jej kunne aldrig finde på at lade hånt om skiltene.

    I øvrigt fatter jeg ikke idéen i selfies.

    Kommentar af Hanne B. Stegemüller — 10. marts 2016 @ 09:51

    • Nej, netop! Så er det da også nogle fjolser, hvis de gør det.
      Heller ikke mig. Personer på et billede ødelægger fuldstændig det gode motiv 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. marts 2016 @ 14:37

  7. Hvordan ved du at billederne ligner, når du ikke kan se dem på din pc.?? Ny pyt du kan altid vise dem når du er hjemme igen. 😉

    Kommentar af Inge — 10. marts 2016 @ 12:04

    • Fordi der også var et papirbillede med, men jeg ville ikke tage et billede af billedet 😉

      Kommentar af Ellen — 10. marts 2016 @ 14:38

  8. Det kan være livsfarligt at være turist i bjergegne og ved Vesterhavet. Jeg læser dette indlæg efter at have fornøjet mig med beskrivelsen af Levadavandringen. Jeg forstår ingen faldt ned, men retfærdigvis må det siges at der vel ikke skal så meget trådudsikkerhed til før man drøner i afgrunden – efter dit glimrende billede at dømme.
    Det er vigtigt at forstå sit ansvar i sådanne situationer, hvis man når det.

    Kommentar af Jørgen — 12. marts 2016 @ 21:25

    • Pudsigt nok talte vi ved middagen samme aften efter levadavandringen med et par om vesterhavstyskerturisterne, som ikke altid har den fornødne respekt for det våde element.
      Jeg tror faktisk, at det ser værre ud på billederne, end det var at være i det selv – i hvert fald tænkte vi ikke over, at vi levede livet farligt, men nød hvert sekund. Vi adlød dog guiden og kiggede hele tiden på stien, når vi gik.

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2016 @ 21:36


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.