Hos Mommer

28. februar 2016

Lazy Sunday Afternoon

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:09
Tags: ,

Dagens titel er (meget) frit efter The Kinks, som jeg hørte en del, da jeg endnu var ung og uprøvet. Kinks’ ord er Lazing on a sunny afternoon, men denne eftermiddag er alt andet end solrig. Vi laver ikke en pind; derfor omskrivningen af teksten. Skattefar har – selv om mit indtryk er, at han gør sit bedste for det – heller ikke ribbet mig for hver en klink (The tax man’s taken all my dough) … heldigvis.

Brøndby strand

Jeg nyder bare at dovne skammeligt meget efter en ovenud hyggelig dag og aften hos et par venner, som vi ser alt for sjældent.
Vi glæder os til, at der efterhånden vil komme flere over på den jobstoppede side af livet. Vennerne fra i går er så småt ved at være modne.
På min gamle arbejdsplads er CEO’en netop blevet bedt om at trække sig efter 16 år på posten – usædvanligt mange år i en position som hans, men nu skal der nyt blod til.
Man regner med, at det vil tage et halvt års tid at finde hans afløser. I en sådan situation vil der uvægerligt ske forandringer i en virksomhed. De behøver ikke nødvendigvis at være af det onde, men på en eller anden måde skal sådan en person pisse sit nye territorium af, og det er før set, at der ruller hoveder i den proces.
Parret, vi var hos i går, er vi kommet sammen med siden kort tid efter, den kvindelige del af det for næsten 30 år siden blev ansat i mit gamle firma. Man kan således regne ud, at hun ikke er nogen årsunge, og hun ved med sig selv, at skulle hun blive en af dem, der måtte ryge af i en ny direktørs etableringssving, vil hun være så gammel, at det ikke vil være noget problem for dem. Så stopper de da bare begge to, selv om ægtefællen er på en helt anden arbejdsplads. Skulle hun ikke ryge af i svinget, vil hendes tid på arbejdsmarkedet nok ikke blive så meget længere alligevel. De kan begge snildt se de mange fordele, der er ved Johns og mit gode og frie liv, så de er som sagt ved at være klar til at gå ind i den fjerde alder.

Hyggestund

Nogle ser disneyfilmen Mighty Joe Young i England, andre ser Foyle i Danmark – sådan hygger vi i hvert sit land, men med det samme triste og grå vejr.

28 kommentarer

  1. Nu måtte der lige Googles lidt; for hvad mente du dog med den sang-henvisning? Jeg kender nemlig kun Queens “Lazing on a Sunday Afternoon”. Nu er jeg lidt klogere🙂 Her har solen skinnet skønt siden lidt før middag. Inden da havde vi eventyragtig rimtåge. Jobstopperi behøver jeg ikke forholde mig til før om lang tid, og selv om Gemalen er et halvt år ældre end John, så fortsætter han ufortrødent. Et år af gangen. Sådan er der så meget🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 28. februar 2016 @ 16:52

    • Og Queens sang kendte jeg ikke og måtte derfor google den🙂
      Vi er da heldigvis forskellige, og jeg synes det er fint, at din mand har lyst til at fortsætte med at at arbejde, når nu jeres aldersforskel ikke hører til de mindste🙂

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2016 @ 17:01

  2. Så dejligt at I sådan kan parallel-hygge trods afstand😉
    I var dog vældig energiske i haven, men lad for Guds skyld være med at flytte de store sten selv. Det er lige til at få ondt i ryggen af. (jeg kan huske, John havde et grimt hold for nogen tid siden)
    Det bliver uden tvivl et smukt bed med påskeklokker og dahlia.
    Jeg er lidt forsinket i min gøren og laden (kan ikke slippe af med forkølelsen) men jeg læste med interesse om jeres interview med Kr. Dagblad. Som læser her på bloggen, ved jeg, at du/I om nogen har formået at komme videre på en måde, som jeg beundrer. Jeg glæder mig til at læse artiklen. Ved du, hvornår den kommer i avisen?

    Kommentar af betty — 28. februar 2016 @ 17:19

    • Vi tager bare stenene én ad gangen – vi ved godt, at vi skal passe på vores rygge🙂
      Irriterende med de sejlivede vira, der huserer for tiden. Vi hoster også endnu, på tredje uge😦
      Tak for de søde ord – og nej, jeg ved ikke, hvornår interviewene bliver bragt, men jeg får besked af journalisten og vil linke til artiklen her på bloggen.

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2016 @ 18:03

  3. Ham der CEO, hedder han Carl Emil Olsen eller er han bare adm.dir.?
    At dovne er glimrende, men måske burde det kaldes regenerering. Det er sådan noget ældre folk kan have brug for.
    Det er underligt at børnebørn ligger så meget ned. Det synes jeg ikke var tilfældet da jeg var barn.

    Kommentar af Jørgen — 28. februar 2016 @ 17:24

    • Det er en global virksomhed med engelsk som koncernsprog, så ja, han er administrerende direktør på dansk, men CEO er nu en udmærket og noget mere mundret betegnelse for det.
      Jeg lå også meget ned som barn – jeg læste og læste, så ofte jeg kunne slippe af sted med det, men var dog også meget ude – lige som Anna og Aubrey. De er nu egentlig nogle meget aktive børn, som hellere leger ude hele dagen end sidder indendørs. Men når regnen står ned i strømme, så må der gerne hygges med en familiefilm, og om man gør det siddende eller liggende er da lidt ligegyldigt, ikke?😉

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2016 @ 18:08

  4. Ja, der er noget ved de der dyner fra Danmark – et lagen og et tæppe bliver aldrig det samme. Mine børnebørn har elsket dem, lige fra deres babydyner.

    Kommentar af Elsebeth — 28. februar 2016 @ 21:09

    • Charlotte har fra første færd i UK nægtet at sove med tæppe og lagen, men det har ikke været noget problem. Dynerne, børnene ligger med her, er købt i England, hvor de efterhånden ikke er et ukendt fænomen … de har både enkelt- og dobbeltdyner – i hvert fald til voksne, men mon ikke de også er ved at have babydyner? Baby- og juniordyner klarede vi dengang ved Annas fødsel ved at købe en voksendyne og dele den først i to, og derefter den ene halvdel i to, så der kom to små og en lidt større dyne ud af det.
      I USA kender man også dyner – i hvert fald havde de rigtige dyner hos dem, vi var ovre at besøge i 2010, men vi så dem ikke på hotellerne.
      I England bruger hele Tims familie rigtige dyner, og det er ikke Charlotte, der har indført dem🙂

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2016 @ 21:19

  5. Hyggesøndag på flere matrikler… Vi har mødt både tæpper og dyner på hotellerne i London. Men det med at tæppet er strrrammet ned under madrassen, så man får spidsfod af at ligge i sengen, kan jeg ikke klare. Tæpperne bliver hevet ud med det samme!
    Kinks… jeg kan høre den specielle tørre stemme for mit indre øre..
    Vi nyder også at være arbejdsfrie og nu kan tage på tur når vi lyster… Måske sydNorge til sommer… Og Gitte og jeg venter bare på at hun ved hvornår ferien ligger, så kan vi bestille LONDON!
    Så et billede på Instagram fra Daunts, Marylebone high, Bogforretning. Så spændende ud arkitektonisk. Kender du/i den?

    Kommentar af Anne Holtegård — 28. februar 2016 @ 22:42

    • Det er virkelig irriterende for os at ligge i den kuvert.
      Så I skal til London igen? Det er vist hvert år, I gør det? Forståeligt nok!
      Jeg kender ikke Daunt-boghandlerne, men spændende ser det ud – det er en meget engelsk boghandel … edwardiansk … minder lidt om Hatchards. Jeg må kigge på Daunts næste gang vi er i London.

      Kommentar af Ellen — 29. februar 2016 @ 09:21

  6. Det ser utrolig hyggeligt ud med børnene liggende på hver sin sofa – og det er da godtnok et stort fjernsyn de har! Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 28. februar 2016 @ 23:39

    • Det er et lærred, de trækker ned – de har lavet sig en hjemmebiograf – delvist fordi de synes, at et tv er jordens grimmeste ‘møbel’🙂

      Kommentar af Ellen — 29. februar 2016 @ 09:22

  7. Åh jeg har også ligget ned og læst mange bøger🙂
    Det der med pension kan jeg jo ikke rigtig forholde mig til, men nu skal jeg da til et PKAmøde på tirsdag😉

    Kommentar af Lene — 29. februar 2016 @ 00:00

    • Ja, ikke? Ligge ned overalt, hvor det kunne lade sig gøre, ude som inde🙂
      Man er jo nødt til at foholde sig til pensionen tidligt, hvis man vil have en, der rækker til noget …

      Kommentar af Ellen — 29. februar 2016 @ 09:23

      • Og nu fik jeg hørt sangen, den har jo også været en del af mit lydtapet som ung, men jeg har aldrig kunnet teksterne🙂

        Kommentar af Lene — 29. februar 2016 @ 14:23

        • Jeg kunne – og kan – heller ikke hele teksten, men jeg kan alligevel huske en del brudstykker fra dengang🙂

          Kommentar af Ellen — 29. februar 2016 @ 15:58

  8. Dovne skammeligt. Den skønneste sætning🙂 Og det frie liv. Det er da det bedste der kan ske, og er sket.
    Hvor ser det hyggeligt ud i det engelske.

    Kommentar af kisser — 29. februar 2016 @ 06:50

    • Det er nemlig det bedste – i vores alder😉
      De har det rigtig hyggeligt derovre!

      Kommentar af Ellen — 29. februar 2016 @ 09:23

  9. Hvorfor ikke “Lazing on a Sunday afternoon”?🙂

    Kommentar af Rasmine — 29. februar 2016 @ 09:20

    • Også godt. Bedre ordvalg, faktisk – bortset fra, at vi ikke kun dovnede om eftermiddagen😉

      Kommentar af Ellen — 29. februar 2016 @ 09:25

  10. Herligt med sådan en total slapper dag.. I har jo også knoklet godt på med jeres snebær-rydnings-projekt.. og som jeg husker det, så er der en god del af den slags skodbuske at fjerne på jeres matrikel, I ender med at komme i voldsom god form..🙂

    Kommentar af Inge — 29. februar 2016 @ 14:05

    • Det er skønt, og ja, det har vi og er også i gang i dag, for der er virkelig mange, som du ikke kunne undgå t bemærke.
      Det er da fedt, at der også findes positive bivirkninger😉

      Kommentar af Ellen — 29. februar 2016 @ 14:17

  11. Uh, her i huset hører vi The Kinks og vi alle elsker deres musik:o)

    Kommentar af Mette — 29. februar 2016 @ 15:29

    • Ha – er det rigtigt? Stærkt, Mette😀

      Kommentar af Ellen — 29. februar 2016 @ 15:57

      • Ja, og Beatles, Elvis og andet gammelt musik er fedt. Prinsessepigen har så opdaget 80-ernes musik:) Vi hører også Justin Bieber eller prinsessepigen gør men manden og jeg elsker gammelt musik og manden spiller jo selv og synger:o) Mindstemanden var Danny Zuko (John Travolta) til fastalavn – hans eget valg! Se bare her:
        http://hvisvindenvender.blogspot.dk/2016/02/grease-mder-80-erne.html

        Kommentar af Mette — 29. februar 2016 @ 19:06

        • Hvor er han en sød lille udgave af Danny Zuko🙂
          Det er nu lidt morsomt, at I alle er så glade for den gamle musik🙂

          Kommentar af Ellen — 29. februar 2016 @ 19:41


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.