Hos Mommer

23. februar 2016

Hvor peberet gror …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:43
Tags: ,

image

“Jeg ønsker ham hen, hvor peberet gror!” Jeg ved ikke om generationen yngre end mig kender den vending, men jeg vil tro, at de fleste i min generation ved, hvad det betyder – og det er som bekendt ikke noget godt, da man bestemt hellere vil se vedkommendes hæl end tå.
Det menes, at udtrykket stammer fra kolonitiden, hvor de fleste europæere led en hel del kvaler, hvis de var udstationeret i kolonierne, hvorfor det godt nok kunne være indbringende, men også forårsage en alt for tidlig død at skulle tilbringe sit liv i troperne.
I dag ville de færreste nok synes det er forfærdeligt at blive sendt en tur ud, hvor peberet gror, men der er selvfølgelig forskel på en kort turistvisit og et mere eller mindre permanent ophold. Jeg ville blive glad for det første, men ikke for det sidste.

Det er ikke så længe siden, jeg blev lidt pjattet med salt, mens jeg længe har været mindst lige så pjattet med peberet, der kommer i min bøsse. Det må være over 30 år siden, jeg sidst har købt en pakke savsmuld, som en ven engang kaldte det, der hedder “stødt peber”, hvilket er en glimrende betegnelse for det, selv om det med lidt god vilje godt kan kaldes peber. Det med selv at kværne peberet er ikke noget, jeg er vokset op med, men jeg skulle kun smage det et par gange for at blive overbevist om, at det var uden sammenligning med savsmuldet.
Gennem årene er der blevet eksperimenteret en del, og efterhånden nåede jeg frem til den viste blanding.

IMG_5538Disse poser har jeg gennem nogle år købt i De Blå Haller i Haslev, men besøget i Lov i søndags afslørede, at de også har dem der.
Nogle siger, at salt smager ens – det gør rent salt også, men hvis der er tilsat fx krydderurter, smager det naturligvis af disse krydderurter (og folk synes det er så festligt med vores saltfad).
Peber smager meget forskelligt, hvad de fleste nok er klar over.
Mit saltfad synes jeg selv er vældig smart, men jeg ville trods alt synes, det på flere måder var decideret overkill, hvis der også skulle til at stå en masse forskellige peberkværne på bordet, så her har jeg – sikkert til Johns store lettelse – valgt at blande peberet, inden det hældes i kværnen.

To dele Amalienborg-blanding (lidt kongelig osv …), og en del af henholdsvis grøn, hvid og rosa peberkorn. Det hele blandes og opbevares i et tætsluttende sylteglas for at holde mest muligt på aromaen.
Der er stor, stor forskel på dette og på at bruge udelukkende sort peber … eller den blanding af sort og hvid peber, man ser, hvis det skal virke lidt mere gourmetagtigt.
Jeg ved godt, at det sommetider er bedst at bruge én slags til nogle bestemte retter. Jeg har en fiskeret, hvor det er bedst at bruge rosa peberkorn og en kødret, hvor den grønne peber skal bruges alene, men i de fleste tilfælde, og under alle omstændigheder ved bordet, er det perfekt med denne velsmagende blanding. Og peber skader ikke på samme måde som salt gør – det kan højst blive lidt stærkt, hvis man kommer til at bruge for meget – men det gør man ikke.
Prøv selv … 

14 kommentarer

  1. Jeg kender skam godt vendingen “Jeg ønsker ham hen, hvor peberet gror!”, men jeg er vist også lidt gammeldags.

    Dine peberkorn ser godt ud. Jeg kan ikke have så mange forskellige slags, da de bare ville stå og miste aromaen, inden jeg fik dem brugt. Jeg er i stedet faldet for den (faste?) blanding, der hedder “De fem peberkorn; den er faktisk også god.

    Kommentar af Stegemüller — 24. februar 2016 @ 07:18

    • Jeg ville – på trods af, at du er yngre end mig, nok også anse dig og mig for at høre til samme generation😉
      Din blanding lyder fin – det betyder bare meget, at der ikke kun er én slags peber.

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2016 @ 09:05

  2. Hehe, og hvor lang tid har du så brugt på at finde det helt rigtige blandingsforhold? Inde i mit hoved kører nu en lille film, hvor du smagstester udstyret med målebæger og notatblok (og æggemadder)😉 Iøvrigt er hvor peberet gror vel et ret vidt begreb? Måske kunne et (halvlangt) ophold på Madagascar være ganske fint🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 24. februar 2016 @ 09:19

    • Det kan jeg (heldigvis) ikke svare på – det er bare kommet sådan hen ad vejen – og ligger i øvrigt ikke klippefast🙂
      Det er nemlig et vidt begreb, men uanset hvor, er det i troperne, og det ‘fænomen’ kunne jeg da godt tænke mig at besøge et eksempel på en dag😉

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2016 @ 09:25

  3. Det dur ikke, altså at prøve det selv, for jeg kan ikke smage forskel. lige som jeg heller ikke kan smage forskel på forskelligt salt med krydderier🙂
    Jeg køber dog som Hanne en peberblanding til min kværn.

    Kommentar af Lene — 24. februar 2016 @ 09:34

    • Arh, Lene, mon ikke du kan smage forskel på savsmuldspeber og noget lækkert, friskkværnet ditto? Det må komme an på en prøve engang😉 – men jeg tror fint på, at du ikke kan smage forskel på den ene eller den anden blanding, og det var måske det du mente?

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2016 @ 10:14

      • Måske handler det mere om, at jeg ikke krydrer min mad, efter at jeg har krydret det under tilberedningen. Så salt og peber bliver kun brugt på avocado, æg og tomat. jeg glemmer konsekvent at sætte peber og salt ind på bordet, når jeg har gæster, for jeg bruger det jo ikke selv. Jeg øver mig i at krydre min mad lidt stærkere men uden for meget salt. Salt skal der til, men vi får rigeligt af det i færdigvarer, så som det lækre brød fra bageren, i pålæg etc, og det gør ikke noget godt for vores blodtryk🙂 Og jeg bruger “savsmuldet” til mit blødkogte æg, for det er det, der står på bordet. Vi har sjældent kværnen på bordet, det er kun til madlavning🙂

        Kommentar af Lene — 24. februar 2016 @ 13:17

        • Jeg er kun alt for godt klar over det med saltet … men vi kan begge godt finde på at krydre ekstra ved bordet, selv om det langt fra er hver gang, vi spiser.
          Når englænderne er her, krydrer jeg heller ikke maden så meget for børnenes skyld, og så er det rart med lidt ekstra peber og salt.
          Pudsigt: Jeg ville bytte, så jeg kværnede på tallerkenen og brugte savsmuldet i maden, for det er inden kogning, jeg synes smagsforskellen er størst🙂

          Kommentar af Ellen — 24. februar 2016 @ 13:38

  4. Vi må høre til samme aldersgruppe, jeg kender også udtrykket..🙂

    Kommentar af Inge — 24. februar 2016 @ 13:57

    • Selv om du jo er væsentligt yngre end mig, så ville jeg nok alligevel betragte os som jævnaldrende😉

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2016 @ 16:24

      • Jeg ku’ høre på dig i dagevis…😉

        Kommentar af Inge — 24. februar 2016 @ 17:35

        • Hehe – jeg kan da godt gentage det et par gange, hvis det skulle være🙂

          Kommentar af Ellen — 24. februar 2016 @ 17:41

  5. Tak for tippet om peberblandingen – kunne være en ide at prøve.

    Kommentar af Jørgen — 25. februar 2016 @ 16:45

    • Det sker der i hvert fald ikke noget ved🙂

      Kommentar af Ellen — 25. februar 2016 @ 23:13


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.