Hos Mommer

22. februar 2016

Hvad var det værste og hvad var det bedste?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:14
Tags:

For kort tid siden mailede en journalist fra Kristeligt Dagblad til mig. Hun er i gang med en længere artikelserie om pensionistlivet før, under og efter, så at sige, og var i sin research faldet over min blog, af hvilken hun kunne forstå, at vi begge var stoppet på arbejdsmarkedet og om vi i den forbindelse kunne tænke os at blive interviewet til artikelserien.
Den slags har jeg svært ved at sige nej til; John var også med på ideen med det samme og syntes det kunne være interessant.
Freja kom i dag, sammen med en fotograf, på besøg i Den Stråtækte, og det, hun havde ment ville tage en time, endte med at blive masser af hyggelig – og meget interessant – snak, der varede næsten 2½ time.
De fleste af spørgsmålene havde hun forberedt os på, men hun var en god interviewer og fik os til at reflektere over mange ting, som vi egentlig aldrig havde tænkt dybere over. Artikelserien vil gå på fra flere vinkler (hun interviewer otte par) at belyse forberedelserne til pensionistlivet, selve overgangen fra job til fri og endelig livet derefter – altså nuet. Var det svært? Kan I fylde jeres tid ud? Hvad laver I? Begyndte I virkelig at planlægge jeres pensionistliv allerede dengang I mødte hinanden for næsten 30 år siden?? Hvorfor det? Hvad arbejdede I med? Var I karrieremennesker? Og så videre og så videre. Hun var selvfølgelig passende nysgerrig og spørgende, men det er ikke kun mine fordomme der fortæller mig, at der er forskel på journalister fra Ekstrabladet og fra Kristeligt dagblad. Hun var sød, sober og aldrig snagende.
Hun var (også) ude efter den gode historie; den der fortæller, at vi rent faktisk er nogle, der både har været meget glade for vores respektive arbejdspladser og alligevel kunne afslutte den del af livet med en følelse af, at nu er den ultimative frihed nået og at det bare er idel lykke at leve det liv, vi gør.
Der var en snak om, at hhv. en blodprop og en omgang kræft havde lært os at gribe dagen og chancerne. Det er slut med at udsætte … hvis vi kan gøre et eller andet nu, hvorfor så vente?
Til spørgsmålet om, hvordan selve overgangen havde været, kunne vi kun svare, at det svar ville hun ikke kunne bruge til noget, fordi jeg til min afskedsreception godt vidste, at jeg netop var blevet diagnosticeret med brystkræft, og hvorfor det første år bare var noget, der skulle overstås – men at jeg dog var meget glad for ikke at skulle have dårlig samvittighed over ikke at kunne passe arbejdet ordentligt, men kunne koncentrere mig fuldt ud om behandlingen og om at blive rask igen.
Det sværeste spørgsmål var det, hun spørger alle om – hun vidste godt, at vi faktisk ikke ville kunne svare: Hvad er det værste ved pensionistlivet? Holddaop, hvor vi skulle lede efter et svar. Hun spurgte om ikke hun kunne skrive, at det var at have mistet netværket og det sociale liv på arbejdspladsen? Mnjonæhhh, helst ikke … for sådan er det jo ikke – der er absolut intet ‘værste’ ved at være jobstoppet.
I tænkepausen spurgte hun om hvad der så var det bedste, og til det tøvede vi ikke med at svare, at det var denne fuldstændige frihed til at gøre præcis hvad der passer os. Det fik mig til at stoppe op og sige, at det værste var faktisk, at der efterhånden er nogle fysiske begrænsninger, som bestemt ikke huer os, men som der altså ikke er så meget at gøre ved, når man er 63 og 70 år. Hun var vist ikke helt tilfreds med det svar, for det havde jo ikke direkte noget med pensionistlivet at gøre, men deri var jeg uenig, så det blev vist der, det endte, og hun pillede den med kollegerne af igen.
Da fotografen skulle til at gøre gavn for sin løn, sagde jeg, at DET var det allerværste: At blive fotograferet! Men det nægtede hun søreme at skrive i artiklen – det hørte med, hvilket jeg jo også godt vidste.
Det er dog utroligt, hvad bloggeri kan føre med sig. Jeg er spændt på at se artiklen.

34 kommentarer

  1. Dette er bare en herlig historie – artiklen kan kun blive god.
    Det er et godt spørgsmål, det med hvad det værste ved pensionistlivet egentlig er. Især fordi det er svært at finde svar, hvilket jeg ikke kan lige nu. Det skal jo nemlig helst være det værste – og ikke det næstværste – ved pensionistlivet. Hm.

    Kommentar af Jørgen — 22. februar 2016 @ 21:36

    • Ja, hmm …😉
      Jeg er i hvert fald spændt på artiklen. Det kan jo kun være positivt, at vi ikke kan finde et svar på, hvad der er det værste. Jeg forstod godt, at Freja ville have det til den lille klumme, der skal gå igen hos alle de interviewede, men det ændrer ikke på, at er ikke er noget ‘værste’.

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2016 @ 08:56

  2. Det er nemlig sjovt så mange forskellige oplevelser, der kan komme ud af at skrive en blog. Jeg blev interviewet til JP for nogle år siden, men sagde nej tak til at blive fotograferet. Heldigvis var en af de andre bloggere, der blev interviewet til artiklen ikke lige så pivet som mig, så de fik deres billeder til avisen🙂 Ved du, hvornår artiklen kommer i avisen?

    Kommentar af Randi — 22. februar 2016 @ 22:09

    • Jeg hader ikke ret meget, men netop at blive foreviget er en af de meget få ting, men nogle gange er der ikke noget at gøre, og jeg ville trods alt hellere i med end uden billede – det andet virker for anonymt – men jeg overvejede, om jeg skulle sige fra🙂
      Jeg ved ikke hvornår, men jeg linker, når den er der.

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2016 @ 08:58

  3. Hej Ellen
    Glæder mig til artiklen. Jeg er p.g.a. et godt tilbud nemlig blevet abonnement på Kristlig Dagblad.
    Hvis det bliver i fredags- eller lørdagsudgaven, kan jeg godt sende avisen til jer.
    Mange hilsner
    Kirsten

    Kommentar af Kirsten Vejerslev Mikkelsen — 22. februar 2016 @ 22:56

    • Det er meget sødt af dig, Kirsten, men Freja har lovet at sende et link, så jeg kan læse den elektronisk – men tak for tilbuddet🙂

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2016 @ 08:59

  4. Jeg glæder mig også til at læse artiklen. Håber du vil sætte et link her på bloggen.

    Kommentar af kisser — 23. februar 2016 @ 07:42

    • Det gør jeg, Kisser🙂

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2016 @ 09:00

  5. Ja det er utroligt hvad bloggeri kan føre til.. Det bliver spændende at se hvad journalisten får ud af jeres historie. Husk at fortælle når den er i avisen.

    Kommentar af Inge — 23. februar 2016 @ 08:54

    • Ja, man kommer lidt omkring.
      Jeg lover at linke🙂

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2016 @ 09:00

  6. Hvor er det spændende. Lad os endelig vide, hvornår artiklen kommer i, for så skal der spenderes på en avis i løssalg.
    Der er ikke mange bagdele ved at være pensionist – bortset fra, at husbonden her i huset åbenbart ikke kan se dem og insisterer på at arbejde til han bliver smidt ud. Mærkelig prioritering efter min mening😉

    Kommentar af fiberfryd — 23. februar 2016 @ 08:57

    • Jeg skal nok linke, så du behøver ikke at købe en avis🙂
      Jeg holder meget af din søde mand, Ditte, men lige på det punkt forstår jeg ham overhovedet heller ikke – men der er åbenbart intet, der kan overbevise ham😉

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2016 @ 09:02

  7. Det er simpelthen så dejligt, at I er glade og tilfredse🙂 Glæder mig til at se artiklen. Eller rettere serien, for det bliver da ærlig talt lidt spændende, om I fremstår som et mønster-eksempel på glade pensionister – og dermed afviger fra mængden, eller om I ‘bare’ er glade lige som alle andre. (Eller de fleste andre. Min far har fx aldrig været en glad pensionist).

    Kommentar af Fruen i Midten — 23. februar 2016 @ 09:42

    • Nemlig … det skrev jeg slet ikke, men vi er også ret spændt på de andre artikler … er vi som alle andre, eller hvad? Men jeg håber da sandelig, at det er flertallet, der er tilfredse, ellers er det da ret sørgeligt. Det er synd for din far – og de andre han omgiver sig med.

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2016 @ 09:52

  8. I har sikkert været gode interviewobjekter, netop fordi du i din blog dagligt tænker over tilværelsen. Jeg glæder mig også til at læse mere.

    Kommentar af conny — 23. februar 2016 @ 10:12

    • Johtak – jeg har i hvert fald normalt ikke svært ved at sætte ord på tingene – det er nok en god hjælp.

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2016 @ 13:09

  9. Forstår god du er udvalgt som ‘interviewoffer’, ikke mange seniorer har et så varieret og spændende liv som jer, der skal både økonomi og et positivt og optimistisk livssyn til, og det har I.:-)

    Men om I er repræsentative, det er spørgsmålet, mange har ikke så mange interesser og ser så lyst ¨på tingene, murer sig inde, og bruger lige så meget tid til at gå til undersøgelser diverse steder, som de gjorde på jobbet førhen.

    Men lad os nu se, var det ikke 8 par journalisten skulle interviewe?!

    Vi venter i spænding, Ellen….:-)

    Kommentar af Madonna — 23. februar 2016 @ 10:29

    • Vi lagde heller ikke skjul på, at økonomien er en vigtig faktor, og at det derfor er vigtigt at starte i god tid med at forberede en god pension – det gjorde jeg; senere vi, også selv om jeg som enlig mor sad med en meget stram økonomi.
      Jeg ved, at der er mange, der har en anderledes tilgang til pensionistlivet end os, og jeg er meget spændt på at læse alle artiklerne. Jo, det var otte par, og jeg mener ikke, at hun nævnte enlige pensionister, men dem er der jo også mange af.

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2016 @ 13:13

  10. Den artikel vil jeg glæde mig til! Er selv 64, alene og frygter pensionistlivet, så jeg fortsætter nok med at arbejde, til jeg segner.🙂 Har heldigvis et dejligt job. Jeg beundrer dig og John, som har så meget mod på at få noget ud af pensionisttilværelsen.🙂

    Kommentar af Marianne Kruse — 23. februar 2016 @ 10:40

    • Hvis jeg var alene, ville jeg helt sikkert også abejde, til jeg blev smidt ud, så jeg forstår dig godt. Jeg kan slet ikke overskue tanken om at miste John!

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2016 @ 13:15

  11. lyder rigtig spændende:o) Fedt I vil stille op til det. Min egen mor er en meget aktiv pensionist også selvom hun er alene. Det er jeg glad for. Hun har mange venner og laver hele tiden noget:o)
    Jeg er efterhånden blevet interviewet af en del forskellige aviser, blade, tv, radio m.m og jeg synes altså de alle er rigtig søde. Der er aldrig blevet noget udgivet før jeg har set eller læst det igennem. Hverken i BT eller Ekstrabladet. Jeg fortæller gerne vores jistorie om, sclerosen, flyningen, livet som handikappet m.m. også derfor jeg blogger flere steder. Bliver spændende at se jer to på tryk:) Selvom jeg som dig, ikke er fan af billedetageningen så må jeg tage hatten af for de gode billeder, der altid kommer ud af det:) Sikker på jeres også bliver super.

    Kommentar af Mette — 23. februar 2016 @ 12:46

    • Hatten af for din mor! Jeg frygter altså at blive alene.
      Du er godt nok en virkelig erfaren kvinde på det område, men er jo heller ikke helt almindelig, så at sige (jeg tror ikke, du misforstår mig) – og det er da muligt, at jeg tager fejl mht. EB og BT, men jeg bryder mig normalt ikke om deres journalistiske linje, må jeg indrømme.
      Hun tog mindst en million billeder, så man har jo lov at håbe, at der var bare et enkelt, som kunne bruges😉

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2016 @ 13:19

  12. Hvor bliver det spændende at se artiklen, og hvor er det dejligt, I begge er sådan nogle søde og positive mennesker, der forstår at nyde pensionistlivet.

    Kommentar af Stegemüller — 23. februar 2016 @ 13:22

    • Vi er i hvert fald meget glade for, at vi har fået mulighed for at leve det liv, vi gør, og så ville man være et skarn, hvis man bare var en sur, gammel mokke🙂

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2016 @ 16:55

  13. Den avis kan jeg kun anbefale dig at kikke nærmere på, evt. ved et otte ugers gratis prøve-abonnement, altså ikke kun om weekenden; den kunne du blive glad for at læse hver eneste dag, forestiller jeg mig. Den blev en af landets fineste aviser, da Erik Bjerager blev chefredaktør. Desværre kan den ikke købes i løssalg.
    Som bekendt kan man ikke sammenligne en tabloidavis med en ‘rigtig’ avis – der er forskel på journalisternes seriøsitet, og chefredaktørens sigte med avisen.

    Kommentar af Elsebeth — 23. februar 2016 @ 15:42

    • Jeg tror på, hvad du siger, for jeg har læst nogle virkelig gode artikler fra KD, men vi holder ikke aviser, fordi vi er så meget væk hjemmefra – i dagens Danmark må den dog kunne fås elektronisk.

      Til din sidste bemærkning kan jeg kun erklære mig enig🙂

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2016 @ 16:53

  14. Jeg glæder mig til at læse om jer🙂

    Kommentar af Lene — 23. februar 2016 @ 17:32

    • Dejligt, Lene. Det er en god ide, og jeg glæder mig til hele serien.

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2016 @ 17:44

  15. Jeg har et abonnement på KD, så jeg glæder mig meget til artiklen, når den kommer. Jeg har avisen i halvandet år til en speciel pris, men er blevet så glad for avisen, så jeg fortsætter når tiden er udløbet. Der er så mange seriøse artikler, og ikke ret mange reklamer. Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 23. februar 2016 @ 23:39

    • Jeg tror også, at det er en rigtig god og meget seriøs avis – skulle vi holde en, blev det nok den … jeg har dog aldrig læst et helt nummer …

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2016 @ 09:08

  16. k.dk – der er fire ugers gratis digital-avis!

    Kommentar af Elsebeth — 24. februar 2016 @ 00:48

    • Så skal jeg bare finde de rigtige fire uger – medmindre de otte interviews kun trykkes en gang om ugen, så er det jo ikke nok … må vist lige have fat i Freja …

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2016 @ 09:10

  17. Nu var jeg ikke klar over, at du var interesseret i at læse de syv andre artikler. Ofte har jeg googlet et emne og er faldet over artikler, som KD har lagt ud – så du kan da spørge journalisten, om man vil gøre det samme med denne artikelserie.

    Kommentar af Elsebeth — 24. februar 2016 @ 12:02

    • De andre er mere spændende for mig end den, hvor vi selv er med – jeg ved jo hvad vi har sagt🙂
      Jeg skal nok finde ud af det med Freja.

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2016 @ 13:33


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.