Hos Mommer

17. februar 2016

En underlig fisk

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:37
Tags: ,

Hverdagens små mysterier …
Vi får fisk hveranden uge fra Skagenfood, og i uge 5 fortalte de mig, at der ville være havkat i uge 6 i vores fantasypakke, som er den mest spændende af mulighederne.
Dette sagde jeg derfor til John, da han i fredags spurgte, hvad der var i pakken, som røg direkte i fryseren.
I lørdags googlede jeg opskriften med henblik på indkøb og så, at der stod “pandestegt skærising med rodfrugtmos og kryddersmør”.
Skærising? Jeg mente bestemt, at der havde stået havkat?
Nå – det er nok ligemeget, tænkte jeg, men forvirringen skulle øges.
Første billede er et snapshot fra netopskriften; det andet er opskriften, der lå i pakken i dag, da jeg tog den ud af fryseren.
Det er umiskendeligt det samme billede og præcis de samme ord i opskrifterne, men altså på hhv. skærising og havkat.

skærising eller havkatHavkat eller skærising

Nu var jeg nødt til at billedgoogle begge fisk.
Første billede herunder er den, der lå i pakken, de to næste er Skagensfoods egne billeder af hhv. stribet havkat og skærising.
Jeg er derfor mest tilbøjelig til at tro, at vi skal have havkat til aften.
Egentlig er jeg nok (stadig) ligeglad – jeg undrer mig bare over, hvad Skagefood har gang i.

Havkat-skærisingStribet havkatSkærising

Samtidig fik jeg pillet lidt ved min basale lærdom:
”Man må aldrig salte kartoffelvandet, når man skal bruge dem til mos! Man kommer salt i den tilberedte kartoffelmos!” Dette dogme lærte jeg for 50 år siden af min mor, og jeg har altid fulgt det – oven i købet uden overhovedet at undre mig eller sætte spørgsmålstegn ved det (nej, ikke stille spørgsmålstegn. Jeg stiller spørgsmål til og sætter spørgsmålstegn ved), hvilket der egentlig ikke er særlig karakteristisk for mig … men lige netop hvad madlavning angår, har jeg trods alt nok betragtet min mor som værende noget af en kapacitet – en kapacitet, som dengang forklarede mig, at mosen bliver ‘lang’, når man koger med salt.
I opskriften, som jeg ikke har gengivet den hele af her, står der, at man skal salte vandet grundigt, når man koger rodfrugterne.
Nådada – hvad er nu det for noget? Er det noget nyt? Og hvad er rigtigt?
Der måtte googles igen.

Jeg undrer mig meget i dag. Jeg undrer mig over, hvad spørgeren herunder mener med, at “…salt koger vandets kogeevne”? Der menes formentlig “ændrer vandets kogeevne”.

imageDet var pokkers. Hvor kommer ‘den lange mos’ ind her?
Jamen jeg vil derfor fremover salte vandet grundigt og være spændt på, om mosen bliver bedre af det end at komme salt i senere. Det kan da vel næppe være en fordel rent smagsmæssigt, at kartoflerne opsuger vand?
Har det virkelig bare været fordi det skulle være lettere at mose kartoflerne? Det er ikke noget problem, når man har verdens bedste kartoffelmosmoser. Bruger man sådan en, er der ikke noget, der hedder ‘lang mos’ – den laver den skønneste kartoffelsne, som man kan lave den lækreste mos af. Jeg kan ikke lide et kartoffelmosjern, fordi det er for svært at undgå klumper i mosen. Det er der nogle, der kan lide. Jeg kan ikke.
Bruger I salt til kogning af kartofler til mos? Jeg kunne godt lide at vide, om det kun er os halvgamle, der gør det.
Charlotte gør det også, men det er fordi hun har lært det af mig, og hun regner mig som en nærmest ufejlbarlig kilde, hvad madlavning angår …

40 kommentarer

  1. Ja, jeg har altid saltet kartoffelvandet, når jeg forberedte kartoffelmos, og jeg har for nylig prøvet at undvære salt i kartoffelvandet og først salte kartoffelmosen – uden at bemærke forskel. Men hvad er lige forskellen på en kartoffelmosmoser og et kartoffelmosjern?

    Kommentar af Anni — 17. februar 2016 @ 17:18

  2. Jeg begyndte for flere år siden at salte vandet til kartoffelmosen, fordi kokken Kille Enna påstod, at det er det eneste rigtige. Jeg er – efter grundig afprøvning – iøvrigt også enig med hende🙂

    http://politiken.dk/mad/tjekmadguide/ECE1274599/saadan-faar-du-perfekte-kartofler/

    Kommentar af Henriette — 17. februar 2016 @ 17:25

    • Jeg er spændt på aftenens mos – og det var netop fra denne artikel med bl.a. Kille Ennas påstand, jeg klipsede ind i indlægget🙂

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 17:28

  3. Jeg mener, at ising er en fladfisk og havkat er en rundfisk, så fileterne må se ret forskellige ud?

    Selv kan jeg bedst lide en kartoffelmos, som er meget let; men har ofte fået serveret en “tungere”, mere kompakt kartoffelmos på restauranter herovre og i USA. Derfor bruger jeg aldrig kartofler, som siges at være faste; men en mere “melet” slagt til kartoffelmos. Om det er årsagen til min (synes jeg selv) gode kartoffelmos, eller det er fordi, jeg IKKE kommer salt i kogevandet, ved jeg ikke. Måske er det noget andet med rodfrugterne. De er jo ikke i sig selv “melede”, og vil give en mere fast mos?

    Kommentar af Lene — 17. februar 2016 @ 17:25

    • De ser faktisk meget ens ud – jeg troede jeg nemt ville kunne se det, når fisken var tøet op, men jeg var nødt til at gå mere ud fra farven end fra faconen!
      Enig: kartoffelmos skal være let, og det bliver den med min moser – også når der er selv meget tunge og fiberholdige rodfrugter i, som selleri.

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 17:31

  4. Det er spændende, hvilken fisk I skal have🙂 Jeg synes, Skagenfood har klokket lidt i det.

    Tjah hvis du lærte det af din mor for 50 år siden, så må jeg jo have lært det af min mor for 40 år siden (så vidt jeg husker er der 10 år imellem os), men altså jeg bruger heller ikke salt i kogevandet, når jeg skal lave kartoffelmos. Men jeg vil da overveje at begynde på det efter at have læst om “osmosprincippet” hos Kille Enna, hun må vel vide, hvad hun taler om.

    I øvrigt kan jeg bedst lide mos med moserjernet. Jeg synes, det er rart med lidt klumper hist og her.

    Velbekomme.

    Kommentar af Stegemüller — 17. februar 2016 @ 17:49

    • Så du er til klumper? Jaja, hver sin smag.
      Jeg tror nu ærlig talt ikke, Kille Enna ved specielt meget om osmoseprincipper, men hun ved rigtig meget om at lave god mad🙂

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 19:04

  5. Ad kartoffelkogning: Jeg kommer altid salt i vandet uanset, hvad de skal bruges til. Det er rigtigt nok, at det har noget med osmose (udligning af salt-koncentrationen) at gøre. Mineral- (salt-)ionerne (opløst “salt” i betydningen mineraler) vil vandre – over tid – indtil koncentrationen er lige høj overalt. Det er altså ikke vandet, der vandrer ind i kartoflen!. For at bevare kartoflens egne mineraler (kosttilskud) og smag INDE i kartoflen, bør man komme (køkken-)salt i kogevandet. Dette gælder uanset, det er skrælle- eller pille-kartofler. Da ion-koncentrationen er højst i kartoflen, behøver man ikke være bange for, at natriumkloridet (kogesaltet) vandrer ind i kartoflen.
    Jeg skal i øvrigt selv have (andendags) kartoffelmos i aften og har brugt et værktøj, som det du viser. Jeg bruger – for “melethedens” skyld – bagekartofler, som jeg skærer i mindre stykker.
    Jeg prøvede at være doven/moderne engang og brugte en stavblender til at “mose” med. Derved fik jeg den “lange” mos ud af det – næsten lignende slimet.
    Bare sådan lige mine erfaringer og overvejelser..
    Magnus

    Kommentar af domus1 — 17. februar 2016 @ 17:58

    • Det vil jeg også gøre fremover, for jeg tror det både smager bedre og mindsker saltindtaget.
      Undskyld, men jeg mener bestemt, at osmose er vandring af vand – membraner er ikke storporede nok til, at salte og slet ikke sukkerstoffer kan vandre. Så hvis ionindholdet er størst inde i kartoflen, vil vandet efter min bedste overbevisning vandre ind i kartoflen.
      Min mor brugte en håndmixer, og det varede en del år, inden jeg fandt det fantastiske kartoffelsnejern, så jeg har også prøvet en ‘lang’ mos – stavblender har jeg aldrig prøvet, og med din lækre beskrivelse af resultatet kommer jeg heller aldrig til det🙂

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 19:12

      • Det er korrekt at osmose er diffusion af vand🙂
        Jeg er “kun” 43 men har også altid lært at koger man kartofler til mos, skal der ikke salt i vandet.

        Kommentar af Pernille — 17. februar 2016 @ 19:32

        • Phew – så behøver jeg ikke at forlange mine skolepenge tilbage – denne gang😉
          Det lader til, at de fleste har lært det – også jer lidt yngre. Gad vide, om man fra nu vil lære noget andet?

          Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 19:44

      • Da vi engang for mange, mange år siden lærte om osmose, overværede vi et eksperiment, hvor 2 kar var adskilt med en katsjukmembran. På den ene side blev hældt en vandig opløsning af mineralsalte, på den anden destilleret vand (som jo ikke er elektrisk ledende). Efter nogen tid blev ledningsevnen forsøgt og der var nu vandret så mange ioner gennem hinden, at vandet også på denne side var ledende. Det ville det vel ikke have været, hvis blot vandet var vandret over i den saltholdige side.
        Ioner er elektrisk ladede molekyler (altså et molekyle, der mangler et atom i at være fuldstændigt) og er så små, at de kan vandre gennem porrerne på de fleste stoffer – spørgsmålet er så mere, om de også går i forbindelse med det stof, kogekarret er fremstillet af. (Afhængigt af bl.a. elektroposivitet).
        At kartofler, kogt med salt i kogevandet, netop kan være fastere end fra usaltet vand, kan jo netop skyldes, at de bevarer flere af deres sunde næringssalte i stedet for, de koger ud i vandet.
        Ved at regulere mængden af køkkensalt i kogevandet kan man da regulere, hvor mange af næringssaltene i fødevaren, der koger ud i vandet.
        Du kan jo så lave forsøg med varierende mængder salt i kogevandet – 10, 15, 20?? for at finde frem til den rette mængde; samtidig kan du jo så også gøre det med forskellige sorter kartofler!😉😉😉 :-))
        Der er stor forskel på fastheden i forskellige kartoffelsorter, hvorfor man jo så kan vælge en, der er tilbøjelig til at mele.
        God fornøjelse
        Magnus

        Kommentar af domus1 — 17. februar 2016 @ 23:54

        • Det er også længe siden, jeg har gået i skole, så jeg måtte lige opfriske lidt – var dog næsten sikker, men det skader jo ikke at få stoffet repeteret. Primær kilde: http://www.studieportalen.dk/kompendier/biologi/osmose (hvor der også er listet mange forsøg med kartofler …)
          1) Osmose er diffusion af vand. 2) Diffusion er vandring af molekyler/ioner. 3) Ioner er atomer (eller molekyler), der har en eller flere elektroner (ikke et atom) i over- eller underskud..
          Jeg tror, som du nævner, at det der i virkeligheden betyder mest for kartoffelmosens konsistens, er kartoflens art og ikke kogemetoden … skal vi ikke bare konkludere det?🙂

          Kommentar af Ellen — 18. februar 2016 @ 09:20

  6. Jeg troede, at kartoflerne bedre/hurtigere blev til mos, hvis de ikke blev saltet først, men smagen må sikkert være den samme.

    Sådan er der så meget….

    Kan ikke li’ tynd/sjasket mos, som jeg kalder ‘hospitalsmos’, men heller ikke for massiv, så det er lidt en balancegang.

    Men bruger gerne kartoffelmosjern, en enkelt klump generer ikke, men er måske ikke helt så ‘fiks’ til gæster……:-)

    Kommentar af Madonna — 17. februar 2016 @ 18:07

    • Efter at have læst alle kommentarerne, tror jeg faktisk det er bedst at komme saltet i kogevandet, men det er bestemt også en smagssag.
      Jeg tror der er mange, der bruger jernet og ikke ‘snemaskinen’ som jeg gør – kender faktisk ikke ret mange, som har sådan en dimg.

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 19:16

  7. Uden at gå ind i diskussionen om saltning, synes jeg kartoffelmosens kvalitet afhænger af kartoflens kvaliteter. Sidst vi have kartoffelmosdronningen (Gitte) hjemme, fik vi mos i to dage; det var en afprøvning til en anden middag. Og fik to vidt forskellige moser(?) ud af det: En let og fin og en næsten vandet. Samme slags pose fra samme forretning, men forskelligt indhold!
    Gitte vil kun have fin, let mos UDEN klumper. Vi har også sådan en kartoffelmosepresser.
    Erik og jeg kan faktisk godt lide mashed potatoes a la Jamie Oliver m.fl. Kan godt lide at der er mere at tygge i!

    Kommentar af Anne Holtegård — 17. februar 2016 @ 18:10

    • Jamen ja … det kommer da an på kartoffelsorten, hvor meget væde man kommer i mosen (eller om!), bruger man hele æg eller kun æggeblommer, skal den spises direkte, eller skal den bages osv. osv.
      Den eneste rigtige måde at afprøve det på vil være at lave to ens portioner ‘ren’ kartoffelmos med kun den forskel, at kogevandet er med og uden salt. Men det gider jeg nok ikke🙂
      Jeg synes nu ikke, der er meget at tygge på, når det gælder kartofler, heller ikke umosede, men sådan er vi jo så forskellige … det er mere fornemmelsen af klumper, jeg ikke bryder mig om.

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 19:20

  8. Jeg har lært af både min mor og i skolen at der ikke skal salt i til mos, og man er jo tilbøjelig til at gøre ,, som man altid har gjort”. Tror nu ikke det gør nogen forskel, men det gør derimod kartoflernes kvalitet og sort. Jeg bruger altid håndmixeren med piskeris på til at mose kartoflerne. Vi kan godt lide en lidt mere grov mos. Det er sjovt så mange forskellige måder den samme ting kan laves på. Knus og mange hilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    Kommentar af Kirsten Jensen — 17. februar 2016 @ 18:40

    • Ja, man er sommetider et rigtigt vanemenneske, så det er godt at blive rusket lidt op indimellem.
      Men ja, folks kartoffelmosvaner er vist lige så forskellige som frikadelleopskrifter🙂

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 19:22

  9. Jeg har også lært, at man ikke må komme salt i kogevandet, hvis man havde planer om at mose kartoflerne. Sandt at sige så tror jeg ikke, det gør den store forskel. Til gengæld tror jeg ikke, man slipper godt fra det, hvis man ikke putter salt i, efter at man har moset. Derimod betyder det noget, at man moser og ikke totalsmadrer som med en blender. Det skal jo være mos og ikke suppe!
    Personligt så har jeg mere besvær med, hvordan man doserer det kogte vand korrekt i kartoffelmospulver. Det ender som oftest med at blive til noget værre pludderværk.

    Kommentar af hennystewart — 17. februar 2016 @ 18:49

    • Det tror jeg vi alle har lært, men vi kan kun finde ud af, om der er en reel forskel ved et samtidigt dobbeltforsøg, og spørgsmålet er om man (jeg …) gider det.
      Selvfølgelig skal de moses, og når man læser, at Magnus ligefrem kan få en slimet kartoffelmos ud af en blender, så lader vi den blive i skuffen!
      Pulver? Yrk. Så vil jeg hellere undvære🙂 John får det sommetider (er jeg sikker på) i Sverige, når han bestiller “en korv med mos”, hvis vi på en tur spiser ved Café Den Hvide Disk. Jeg synes det smager rædsomt🙂

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 19:26

  10. Jeg har også lært at man ikke skal salte før kartoffelmosen laves. De senere år har jeg gjort begge dele. Jeg synes ikke det gør nogen forskel overhovedet, men nu har jeg aldrig haft lejlighed til at smage den samtidig. Det kunne måske flytte lidt? Kartoffelmos laves altid med et ganske almindeligt håndpiskeris her i huset. Man skulle måske tro det gav masser af klumper, men det er sjældent vi finder en.

    Kommentar af Pigen fra landet — 17. februar 2016 @ 19:18

    • Nej, det skal netop nok laves og smages helt på samme tid for at kunne vurdere forskellen korrekt – hvis der er nogen.
      Min erfaring med håndpiskere (jeg går ud fra, at du mener en elektrisk?) er heller ikke klumper, men mere, at mosen godt kan blive lidt klæg i det sammenlignet med ‘snemaskinen’.

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 19:29

      • Nej jeg mener ikke en elpisker. Det bliver moset med håndpiskeris så det synes jeg ikke det gør. .

        Kommentar af Pigen fra landet — 17. februar 2016 @ 20:08

        • Åh … nej, så bliver den ikke klæg, men sikke da et arbejde, Pia … måske ikke til to personer, men når man skal lave til 14-16 personer, så bliver det nok lidt omstændeligt🙂

          Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 21:13

          • Jeg synes ikke det er besværligt, det er nemmere og hurtigere end snejernet, hvis du spørger mig🙂

            Kommentar af Pigen fra landet — 17. februar 2016 @ 21:27

            • Okay – det er nok igen det med, hvad man er vant til🙂

              Kommentar af Ellen — 18. februar 2016 @ 09:20

  11. Jeg har hele mit liv som husmor undladt at komme salt i kogevandet til kartoffelmos. På søndag skal jeg lave kartoffelmos, og da vil jeg prøve at komme salt i til kogningen af kartoflerne. I hører fra mig hvis det ikke bliver ligeså godt som det plejer!

    Kommentar af marianne bentzen — 17. februar 2016 @ 19:22

    • Glæder mig til at høre resultatet, Marianne🙂

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 19:29

  12. Nej ingen salt til kartoffelmos hos mig, de bliver faste af saltet, har jeg lært. Og jeg har et kartoffelmos jern ligesom dit🙂

    Kommentar af Susanne I — 17. februar 2016 @ 19:47

    • Det stemmer overens med svaret i sidste screenshot, men det skulle så tilsyneladende ikke gøre den store forskel … men det er et godt jern at have😉

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 21:15

  13. Ingen salt her, kartoffelmosejernet først og så elpisker sammen med smør og mælk, ingen lang mos, og familien elsker min mos🙂

    Kommentar af Lene — 17. februar 2016 @ 20:14

    • Hvor sjovt, at vi har så forskellige opskrifter alle sammen – og selvfølgelig elsker familien mors mos🙂
      Jeg bruger smør og (hele) æg, men ingen elpisker, for jeg synes det er nemt at røre sammen med en ske, når det har været gennem ‘snemaskinen’.

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 21:18

  14. Salt i kogevandet – smør, mælk og æg i kartoflerne, piskes grundigt med elpisker. smages til med salt og peber – sådan!

    Kommentar af Lone Nielsen — 17. februar 2016 @ 21:02

    • Det var så din variant – jeg tror ikke, der indtil nu har været to, der har lavet kartoffelmos på helt samme måde🙂

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2016 @ 21:20

  15. Da min datter har lært at lave mad af mig, kogte hun også kartoflerne uden salt, men efter godt 20 år i USA bedyrer hun, at der skal salt ved kartoflerne. Og jeg må sige, jeg kan ikke smage forskel på hendes og min mos. Vi kommer begge kun æg i, hvis mosen skal bages. Indtil jeg for nogle år siden fandt en kartoffelmoser i USA, som man bruger i gryden, brugte jeg, som min mor og mormor, et ganske almindeligt piskeris og har aldrig haft klumper i mosen, uanset metode. Hvis man ikke er opvokset med en elpisker, så var man jo nødt til at bruge et almindelig piskeris.
    Min svigermor var ved at gå til at grin, første gang hun så mig lave en opbagt mælkesovs kun med en træske. Sådan skulle det gøres ifølge min mor. Hun var hurtig til at drille mig, hvis hun kom ud i køkkenet og så, at jeg var ved at vaske piskeriset af. “Nåh, du kunne nok ikke lave sovs uden et piskeris!” Da var jeg kun en 14-15 år, og man skulle passe på som smed med at holde alt nede i gryden, ellers kom der klumper i sovsen. Og jeg blev lige så skrap til det som min mor – jeg har dog forladt den metode. Kan vi konkludere “Hvad mor gør er ikke altid det eneste rigtige.” i modsætning til “Hvad fatter gør.”

    Kommentar af Elsebeth — 18. februar 2016 @ 02:03

    • Hehe, nej, der har trods alt været en del ting af dem, vi lærte dengang, som var rigtige netop dengang, men som ikke er det mere. Jeg må dog nok sige, at det, de gamle kunne lære os om køkkenhygiejne, holder endnu!
      I England laver Charlottes svigermor også opbagt sovs med en træske – det er fordi, hun gør det i selve bradepanden af. Jeg synes det ser frygtelig besværligt ud, men jeg blander mig naturligvis ikke.
      Lad os bare sige, at vi er enige i konklusionen – især hvis du i den sidste del mener den H.C. Andersen’ske satiriske betydning🙂

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2016 @ 09:28

  16. Vi har også en ‘kartoffelsnepresser’, men det er kun Peter der bruger den til sin klassiske mos, som han er rigtig god til at lave.
    Jeg bruger bare piskeris, når vi kun er to der spiser; det er hurtigt og sparer på opvasken😉 Jeg salter altid vandet, men koger kartoflerne med skræl, hvor mange vist bruger skrællekartofler. Og så en god klat smør og mælk, ekstra salt, peber og muskatnød (eller hakkede krydderurter). Som regel bruger jeg også andre rodfrugter – og jeg kan faktisk godt lide en grov mos med struktur (du ville kalde det klumper), så der skal ikke piskes for meget, efter min mening – det er ægteparret så ikke helt enige om …

    Kommentar af fiberfryd — 18. februar 2016 @ 08:17

    • Det var så første gang, vi hørte om, at kartoffelmoskartofler bliver kogt med skræl🙂 Variationerne er legio …
      Ja, jeg ville helt sikkert kalder din struktur for klumper, men det afspejler jo netop vores holdning til fænomenet – men jeg kommer tit hvidløg, selleri og/eller gulerødder i kartoffelmosen. Og krydderurter. Det skal, som alt andet, helst varieres lidt indimellem🙂

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2016 @ 09:32


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.