Hos Mommer

10. februar 2016

Forberedelser – og TINK

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:07
Tags: ,

imageDet bliver ved med at regne i dag, så jeg gad ikke gå tur. Det var derfor nærliggende at lave skemaer til det Emiliana-sjal, jeg er gået i gang med.
Annemette har vist bare strikket derudad uden kontrolstationer undervejs … hun har i hvert fald ikke skrevet noget om eventuelle problemer.
Jeg er nødt til at kunne tælle efter, om jeg er på rette spor, hvilket også forebygger at skulle pille op, fordi jeg ikke var det.
Det får mig til at tænke på, at jeg engang brugte virkelig lang tid på at regne ud, hvad en kvinde i USA mente med, at I had to tink almost all evening.
Tink … jeg kendte ikke ordet og kunne ikke slå det op nogen steder. Hvad i himlens navn mente konen dog? Det var ikke en trykfejl, så der skulle have stået think. Holddaop, hvor det irriterede mig.
Så slog det mig: Det var selvfølgelig knit stavet bagfra! Der er to måder at pille op på: En hvor man hiver alle maskerne af pinden, trækker i garnet, til man er tilbage hvorfra det gik galt og sætter maskerne tilbage på pinden igen. Det kan man bare ikke altid, man er sommetider nødt til at strikke baglæns én maske ad gangen. Det er vildt sent og vildt irriterende, men tink er et godt og sprogkreativt ord for det.
Ekkirts dur overhovedet ikke … jeg brugte en hel time på at ekkirts … nej, vel?

Selv i den ensfarvede første del af arbejdet lykkedes det mig at lave en udtagningsfejl temmelig hurtigt. Da der endnu kun var meget få masker på pinden, startede jeg bare forfra, men jeg kunne godt forudse, at det ville ske igen. Og igen. Der er et vævemønster også i den ensfarvede del, og det ser ikke godt ud, hvis det bliver forskudt pga. en fejl.
Derfor lavede jeg et skema, så jeg for hver eneste pind kunne, om nødvendigt, tælle mig frem til, om der var fejl. Fordelen er også, at jeg kan strege hver pind ud efterhånden, for hvor langt var jeg nu lige, da jeg blev afbrudt?

EmilianaEmiliana (3)

Det er ikke til at se det, men de to billeder er taget af det samme arbejde. Farven til højre ligner bedst – den hedder af uforklarlige årsager Feather, mens den koksgrå, som kommer ind i arbejdet nu, mere forståeligt hedder Graphite.
Nu skal jeg til selve vævemønstret, som består af 78 rækker, der er beskrevet som de viste otte. Der tages ikke ens ud i hver sektion á fire, så det kan ikke læres udenad, man er nødt til at kigge på hver eneste række for at se hvad der skal ske.
imageimage
Der er også en tegnet version af mønstret, som er lige så godt  – eller bedre end – at bruge som tekstbeskrivelsen, men jeg vil alligevel helst have et skema, så jeg hele tiden har 100 % styr på, hvor jeg er – det har jeg det tryggest med. Når jeg strikker efter skemaet, bruger jeg en Post-it til at markere hvor jeg er nået til. Måske kan man forestille sig, hvordan jeg har det, når den er røget af, næste gang jeg tager fat på at strikke efter et stort skema? Derfor er det rart med nedenstående skemaer, så man kan strege ud efterhånden.

Emiliana (2)

Således gik der et par timer af en grå februareftermidag med at lave skemaer – godt, at Excel både kan regne, kopiere og autoudfylde.

Advertisements

25 kommentarer

  1. du er altså en dygtig pige – jeg er vildt imponeret, Jeg sidder bare og strikker betræk til sofapuder, godtnok i forskellige snoningsmønstre. Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 10. februar 2016 @ 17:53

    • Tak, søde Marianne, men så dygtig er jeg altså heller ikke – så havde jeg jo ikke havde brug for hjælperedskaber 😉

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2016 @ 19:51

  2. Det eneste ord, jeg kender bagfra, er ‘ugs’. Hvis min far sagde ‘sgu’, når mine små børn var på ferie hos min far og mor, sagde de til ham, at han ikke måtte bande. ‘Jeg har jo sagt det’, sagde min far. ‘Så må du tage det i dig igen ved at sige det bagfra’, sagde min smarte datter … Det blev til nogle ugs’er i tidens løb. Måske fordi han syntes, det var en sjov leg, de havde sammen. Til mig sagde de, ‘Morfar sagde sgu, men han har taget det i sig igen!’
    Det er nogle heftige arbejder, du går i gang med.

    Kommentar af Elsebeth — 10. februar 2016 @ 18:53

    • Ha – det var en ny måde at tage ordene i sig igen på – meget sød historie 🙂
      Nogle arbejder er større end andre, men dette her regner jeg faktisk ikke for stort, selv om det har krævet lidt fejlforebyggelsesarbejde.

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2016 @ 19:52

  3. Flot sjal. Og tålmodighedskrævende. Jeg kender godt det med post-it sedler, der ryger af, men har ikke fundet noget bedre egnet.
    Det må også have været et tålmodighedsarbejde at lave skemaerne, og man må skulle holde tungen lige i munden, for tænk hvis der sneg sig en fejl ind i dem.

    Kommentar af Kirsten — 10. februar 2016 @ 19:35

    • Til gengæld er det et hurtigt overstået arbejde, sammenlignet med fx en islandsk sweater til John eller en fair isle-ditto til Charlotte.
      Der var heldigvis en facitliste til skemaerne, for der stod, hvor mange masker der skulle være til start og til slut – det var alle mellemregningerne, jeg skulle sætte ind, så jeg tror, alle skemaerne passer.
      Det er SÅ irriterende, når de små gule sedler ryger af … hvis det virkelig er essentielt, at de ikke gør det, flytter jeg også med en ‘pil’ af farvet tape, så den peger på den aktuelle række.

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2016 @ 19:59

  4. Hvis det er mønster på papir, der skal følges nøje, sætter jeg en prik med blyant, når jeg begynder pinden/omgangen og et v, når pinden/omgangen er slut (med blyant så tegnene kan viskes ud og mønstret genbruges) eller bare papir og blyant, hvor jeg slår streger for hver pind/omg. Normalt nøjes jeg med en tråd mellem første og anden maske, som jeg væver mellem for- og bagside, hvor det er aktuelt (ved ind-/udtagninger eller andre hændelser). Evt. har jeg flere tråde i brug, hvis der er flere forskellige hændelser samtidig.
    Dejligt farvevalg det dominostrikkede underlag har, mon ikke du får en lejlighed til at vise det hele ved lejlighed.
    God fornøjelse med dit sjal

    Kommentar af Kristine — 10. februar 2016 @ 20:38

    • Ja – jeg har også mange gange tegnet med blyant, men de tilsyneladende lidt ulogiske udtagninger her bevirkede min lidt ekstreme maskekontroltrang. Nu, hvor jeg er godt i gang med selve vævemønstret, kan jeg godt se, at det ville have været nok bare at strege rækkerne ud efterånden (for jeg kan bare printe mønstret igen, hvis jeg vil strikke sjalet en gang til). Det var med andre ord lidt spildt excelarbejde, men pyt med det 🙂
      Jeg bruger også tråde som maskemarkører af enhver art – synes de stive af plastic og hvad der ellers findes på, er smadderirriterende 🙂
      Tak; jeg hygger mig virkelig med det, for jeg har aldrig rigtig ‘gjort’ i vævestrik.

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2016 @ 21:39

      • PS: dominotæppet er af rester af kaunigarn, som jeg engang fik en hel sæk af. Det er derfor farverne passer sammen, selv om de er vidt forskellige.

        Kommentar af Ellen — 11. februar 2016 @ 08:24

  5. Det virker som om de fleste processer her er elementære for dig, og det er der jo så ingen særlig grund til at imponeres over, men jeg synes i den grad det er imponerende at hjernen løste betydningen af tink.
    Til læsere der savner et ord stavet bagfra kan prøve med kontrol.

    Kommentar af Jørgen — 10. februar 2016 @ 21:15

    • Det er altid morsomt at se, hvor forskellige ting folk hæfter sig ved i et indlæg, men at du ligefrem er imponeret over min tink-udregning … 🙂
      HA – ja, i forbindelse med Kontrolddanmark er vi helt enige om baglænsstavningen, men ikke til den form for kontrol, jeg ønskede her til mit strikketøj 😉

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2016 @ 21:43

  6. Det er sådan et smukt sjal … måske skulle man?
    Nå, det går jo ikke; jeg skal altså have has på noget af det virkelig ‘tunge’, så der kan blive plads til spændende nyt.
    ‘Tink’ bare, så fiffig du var, at regne den ud – imponerende – det er et virkeligt sjovt sproggreb. Forleden fandt jeg ud af, hvorfor det hedder ‘frogged’, når man kasserer og piller et projekt op: ‘Rip it, rip it, rip it …’ 😆

    Kommentar af fiberfryd — 11. februar 2016 @ 01:32

    • Du må have masser af lagergarn til dette sjal, Ditte, så gå du roligt i gang.
      Hehe … en afledning af et onomatopoietikon – det er da endnu mere snedigt. Det havde jeg aldrig gættet 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2016 @ 08:29

  7. Pyh!

    Kommentar af Fruen i Midten — 11. februar 2016 @ 08:29

    • Jeg synes faktisk, at den slags ‘arbejde’ er ret sjovt 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2016 @ 09:44

  8. Hihi.. at kirtse er overhovedet ikke sjovt.. 🙂

    Kommentar af Inge — 11. februar 2016 @ 09:36

    • Absolut ikke 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2016 @ 09:45

  9. Hvor bliver det flot.
    Ja Excel er et dejligt værktøj. Jeg har tilbragt det meste af mit arbejdsliv foran et excelark, og har altid været imponeret over hvor meget det kan.

    Kommentar af Stegemüller — 11. februar 2016 @ 10:43

    • Det er en af de ting, jeg savner ved arbejdslivet: gode og spændende opgaver, hvor jeg skal bruge Excel, Access og PowerPoint!

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2016 @ 17:22

  10. Tink- hvilket vidunderligt udtryk. Jeg har godt nok tinket meget i min tid :-). Bruger også tråde som maskemarkører. Når jeg strikker noget, hvor jeg skal holde styr på omgange, væver jeg en tråd med op mellem to masker for hver 5. omg. Så er det nemt at holde styr på hvor mange man har strikket og behøver ikke tælle helt forfra hver gang. Excel har jeg desværre aldrig rigtig fået styr på, trods adskillige kurser, det havde ellers været dejligt at kunne. Mange hilsner fra Bornholm.

    fru Jensen
    Gudhjem

    Kommentar af Kirsten Jensen — 11. februar 2016 @ 17:58

    • Ja, det er et skønt ord 🙂
      Jeg væver også tråde ind – med forskellig afstand afhængigt af hvad jeg er i gang med, men det er nyttigt på fx ærmer at på denne måde angive hver 6. række.
      John har lært Excel, fru Jensen, så det tror jeg også, at du kan, men det er altid rart at have en bisiddder, der er god til det – det er mere trygt, når man har en at spørge 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2016 @ 18:03

  11. Jamen dog… Du kan altså også excellerere… Jeg gemmer som pdf og bruger så JKnitHDLite på Ipaden, så er det ikke et problem at postit’lappen flyver…
    Det ser virkeligt godt ud med det vævestrik. Jeg troede, det blot var retstrik i det ensfarvede… Men det forhøjer jo lige elegancen i sjalet….
    Fortsat god strikkefornøjelse…. Så fortsætter jeg mod “Paris”… Det er heldigvis et hulmønster for novicer!

    Kommentar af Anne Holtegård — 11. februar 2016 @ 18:20

    • Jeg var såmænd helt god til alle fire programmer i Officepakken – var da også det vi kaldte superbruger i den, da jeg arbejdede.
      Sjalet bliver faktisk flottere, end det fremgår af billedet, men det gør ikke noget …
      God parisertur 😉

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2016 @ 19:08

  12. Wauw, siger jeg bare – og holder mig til min yogasokker (altså ikke til mig selv – uha da, man vil aldrig få mig at se i et yogalokale) på fire gammeldags strømpepinde og et fint hulmønster, hvor jeg sætter prikker og dutter på det udskrevne mønster for at følge med.
    Men det er inspirerende at læse om dine strikketanker, det må jeg sige.

    Kommentar af conny — 12. februar 2016 @ 10:52

    • Jeg ville også blive dybt bekymret, hvis jeg nogen sinde skulle finde mig selv i et yogalokale 😉
      Dine sokker lyder fine, og en blyant er uundværlig, når man strikker mønstre.
      Sådan er blogland jo: Man lader sig (for nemt?) inspirere – i cyberspace har jeg opdaget mange fine strikkede ting, jeg ellers aldrig ville have opdaget.

      Kommentar af Ellen — 12. februar 2016 @ 11:04


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.