Hos Mommer

8. februar 2016

Carl von Linné ville vende sig i sin grav

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:06
Tags:

P1100309Da jeg i går gik vores egen private Snowdrop Walk, slog det mig, hvor meget bedre det engelske navn for vintergækker er. Som de står der, ligner de netop små dråber af sne, hvorimod en vintergæk … tjahhh: “Gæk: betegnelse for forsk. bevægelige ell. fremspringende dele af mekanismer ell. redskaber” … så bliver det altså ikke meget kedeligere. Der er et par andre betydninger af gæk, men ingen passer rigtigt til vintergækken, synes jeg.

Tankerne løb videre … hvis nogle navne er bedst på engelsk, så er det omvendte nok også tilfældet, og jeg skulle da heller ikke lede længe efter et godt eksempel, nemlig blåregn, som på engelsk hedder wisteria.
Blåregn er et rigtig godt navn, for det er præcis, hvad det er: en kaskade af blå regn, så nu står det 1-1.

Gæslinger! Det hedder catkins på engelsk, men det gør alle andre rakler også, så vi har dermed et bedre og mere beskrivende navn for piletræets hanblomster. 2-1.

Rævehale? Der er noget, der hedder foxtail på engelsk, men det er enten en græsart (Setaria faberi – Giant Foxtail – Fabers skærmaks) eller en bygart (Foxtail barley). (Og jeg ved godt, at byg også hører under græsarterne).
Den blomst, vi kender som rævehale, hedder Love Lies Bleeding. Sikke et herligt navn! Det er jo en hel tragedie i sig selv. Ét point til begge lande. 3-2.

Wisteria #1Stedmoderblomst – hvad med den? Den kaldes pansy, og det er lidt tricky, for a pansy er også en lidt gammeldags betegnelse for en feminin eller kvindagtig mand. Det kan af samme årsag betyde bøsse, men det glemmer vi hurtigt igen. Gode navne begge to. 4-3.

Kaprifolium. Det danske navn er der såmænd ikke noget videre galt med, men honeysuckle er bedre, fordi det så fint beskriver den meget søde og eftertragtede nektar, som er karakteristisk for kaprifolien. 4-4.

Bluebells. Klokkescilla. Selv om det er noget med klokke begge to, går pointet i første omgang til England, men jeg trækker det fra igen, fordi den hvide variant også hedder bluebells.
Det samme gør sig, ved nærmere eftertanke, også gældende for den hvide variant af blåregn, som ikke hedder hvidregn … skal vi sige 5-5, så?

Jeg stopper her, hvor jeg med hiv og sving har fået det til at stå lige. Nogle planter har vi været bedre til at navngive; for andres vedkommende har vi været knapt så opfindsomme som englænderne. (Og nej: ‘knapt’ betyder IKKE ‘lidt mere end’! Burde være temmelig logisk i denne kontekst). Der kan med stor sandsynlighed findes glimrende eksempler på andre sprog, og I kan sikkert også komme i tanke om enten dette eller flere engelsk/danske.

Opdatering kl. 19:
Hørte lige Jarnvig omtale vintergækkerne og at “de driver gæk med vinteren”. Jeg beklager, at jeg har sovet så grundigt i vintergækbotaniktimen 🙂

Advertisements

53 kommentarer

  1. Jeg synes nu, at vintergæk er et navn med glimt i øjet: Den driver gæk med vinteren ved at blomstre tidligt.

    Kommentar af Eric — 8. februar 2016 @ 16:56

    • Rigtigt – jeg er åbenbart selv en gæk (i betydningen ‘tåbe’) 😉

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2016 @ 19:09

  2. Du kender sikkert udtrykket “at gøre gæk” med nogen; lidt med at snyde/narre.
    Altså blomsten, der komme,r mens det endnu er vinter, snyder os til at tro, det er forår – gør gæk med os.
    Det har i mange år været min opfattelse.
    Når man (i gamle dage) sendte gækkebreve – helst til nogen, man vidste ville gætte forkert og derfor sende påskeæg – prøvede man jo også på at “snyde”/”narre” sig til gevindsten. Typisk sendte man de først fundne vintergækker med i brevet.
    Findes den skik egentligt mere?
    M…..

    Kommentar af domus1 — 8. februar 2016 @ 16:59

    • Det kender jeg godt, ja, og det havde jeg ikke lige kombineret 😦
      Jeg kan se længere nede, at Elsebeth stadig sender gækkebreve, men hvor udbredt det er, skal jeg ikke kunne sige. Jeg sendte altid til min mormor, for hun kunne søreme aldrig gætte, hvem der havde sendt gækkebrevet til hende 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2016 @ 19:12

      • sådan er mor- og farmødre! Lidt dumme!

        Kommentar af marianne bentzen — 8. februar 2016 @ 19:27

        • Ja, det er meget karakteristisk for os 😉

          Kommentar af Ellen — 8. februar 2016 @ 19:50

  3. M og Eric kom med smukke ord om vintergækken og ordene passer fuldstændig med det, jeg tænkte 🙂 Hvor er det sjovt at få en sammenligning af blomsternavne, jeg aner jo knapt nok (i den rigtige betydning) hvad de hedder på dansk.

    Kommentar af Lene — 8. februar 2016 @ 17:17

    • Og det er jo også rigtigt, hvad du og alle de andre siger – det er bare mig, der har sovet lidt i timen 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2016 @ 19:12

  4. Jeg tænkte det samme om vinter gæk og det er også den forklaring der står i ordbog over det danske sprog: OPRINDELSE sidste led gæk ‘tåbe, nar’, den driver gæk med vinteren ved at blomstre så tidligt

    Kommentar af Pollyanna — 8. februar 2016 @ 17:51

    • Du har ret, og det har de andre kommentatorer også – det er bare mig osv. 😉

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2016 @ 19:13

  5. Kan også bedre lide det engelske navn for Vintergæk. “Snowdropsene” ( eller “Snowdropserne” (hvad kan det blive til i flertal på Dansk?) er også stærkt på vej her hos mig. Det er rigtig dejligt! Jeg troede, at Wisteria var det latinske navn? Kaprifolie kaldes også Gedeblad på dansk – og det kan jo godt undre – ihvertfald mig 🙂

    Kommentar af Lone Nielsen — 8. februar 2016 @ 18:10

    • Åh tak – det var helt rart at se efter alle kommentarerne om, hvordan jeg tog fejl mht. vintergækkens navn 🙂
      Englænderne bruger det latinske navn for blåregn – det gør vi også hos fx dahlia.
      Gedeblad kendte jeg ikke for kaprifolium (som i øvrigt er det latinske efternavn) – enig i, at det er temmelig ulogisk.

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2016 @ 19:16

    • Lone, du skal vaere velkommen til at komme og kigge paa vores snowdropser. 😉

      Kommentar af Tina - omme i London — 16. februar 2016 @ 00:43

  6. Driver du gæk med dine læsere. I det mindste fik du dem til gækkene på tastaturet 😂👏
    En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger …….., mit navn, det står med prikker
    Mvh.

    Kommentar af ........ — 8. februar 2016 @ 18:49

    • Ja, jeg fik vist lige folk til tasterne – men du skylder mig et påskeæg, Kristine 😉
      (Det er måske lidt snyd, for jeg kunne genkende din Gravatar).

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2016 @ 19:19

      • Her er påskeægget. Jeg har pakket det ud for dig.🍳
        Jeg sender gækkebreve til “hvem som helst”, hvis jeg har held med at rime om et eller andet, som modtageren med lidt god vilje kan gætte relaterer sig til modtager og jeg. Til dig kunne det være:
        Hej Mommer. Du blogger og lokker,
        til kamp om (liden) viden fra før og siden,
        om oplevelser, hvad du ser og det sker
        du fejler og ikke sejrer, når indholdet sejler.
        Det svider og du lider, godt du fortsat gider.

        Kommentar af Kristine — 8. februar 2016 @ 20:28

        • Tak for (spejl)æg og vers – du er en rigtig rimsmed 🙂

          Kommentar af Ellen — 8. februar 2016 @ 21:41

    • Kristine: Endnu et af de ord, man gennem tiden (af “dovenskab”) har ændret på: Ordet “drive” i sætningen “driver du gæk med”. Jeg var lige ved at skrive det samme, da jeg skrev mit første indlæg 😦 . Det bør hedde “bedriver” = “gør”; “drive” = genne. Drive/genne fårene sammen.

      Utroligt, hvad en lille hvid blomst kan føre med sig af debat – og vidensudveksling. 🙂
      Magnus

      Kommentar af domus1 — 9. februar 2016 @ 22:43

  7. Hvis du aldrig har klippet smukke gækkebreve og flettet vintergækker ind hist og her – så må du da se at komme i gang i år og få sendt til dine børnebørn. Dem har jeg i mange år sendt til mine børnebørn i USA. For mine har det spændende ikke ligget i, hvem de var fra, men at de kun fik de fine breve fra mormor. Jeg må jo sørge for at holde forbindelsen varm …

    Kommentar af Elsebeth — 8. februar 2016 @ 18:54

    • Jo, jeg har – som barn sendte jeg altid til min mormor, fordi hun af en eller anden grund slet ikke kunne gætte afsenderen, så der faldt en del påskeæg af med årene.
      Hvor sødt, at du sender gækkebreve til dine børnebørn 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2016 @ 19:21

  8. Der er fine og sigende navne på både dansk og engelsk, men præcis vintergækkens navn, synes jeg er så fint på dansk.. Den fine lille blomst driver gæk med vinteren… 🙂
    En vintergæk en sommernar, en fugl foruden vinger, en lille ven der har dig kær, en kærlig hilsen bringer. 🙂

    Kommentar af Inge — 8. februar 2016 @ 19:07

    • Ja, indrømmet, der fik jeg da virkelig kvajet mig, men hvad pokker … jeg kan nu stadig bedst lide snowdrop, selv om min pointe mistede det meste af sin værdi 😉
      Det var nu en meget sød skik med de gækkebreve.

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2016 @ 19:23

      • Vi fik gækkebrev med vintergækker i sidste år.. Vi kunne bare ikke gætte hvem det var fra, så vi måtte selvfølgelig ud og købe påskeæg til Emil.. 🙂

        Kommentar af Inge — 8. februar 2016 @ 20:15

        • Høhø – så skikken er ikke død – og Marianne har ret i, at mor- og farmødre er behageligt dumme i visse tilfælde 🙂

          Kommentar af Ellen — 8. februar 2016 @ 21:32

  9. Sjovt med alle de blomsternavne og hvad man synes om dem. Vintergækker hedder sneklokker eller snedråber på flere sprog (svensk, norsk, engelsk og tysk) har jeg set.

    Kommentar af Jørgen — 8. februar 2016 @ 20:16

  10. Det er/var helt fantastisk med alle disse tanter, far- og mor-mødre, der lader/lod sig drive gæk med af deres snedige søskende- og børne-børn. Det er da vist et godt indslag til at holde kontakten vedlige med. Alle børn elsker da vist at kunne være snedige.
    Du nævner blåregn; guldregn kan også nævnes; men som du rigtigt skriver kaldes den hvide ikke for hvidregn. Jeg mener, den hedder akacie – den hvide altså.
    ….. et lille odiøst indslag: Man skal huske at lægge trygget rigtigt i flertalsformen af de 2 andre forårsbebudere ved udtalelsen —– fy, fy Magnus 😉
    Magnus

    Kommentar af domus1 — 8. februar 2016 @ 23:35

    • Ja, jeg tror også, at børn elsker at tro, at de kan narre de voksne 🙂
      Guldregn er et rigtig godt eksempel, men den hedder for en gangs skyld det samme på engelsk golden rain (eller golden chain).
      At lægge trykket forkert på krokus fik Dirch Passer udødeliggjort på fineste vis 😀

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2016 @ 08:57

  11. Jeg synes bedst om det finurligere vintergæk, selv om snowdrop og diverse versioner af den samme ide klinger smukkere, og så synes jeg, at det er lidt sjovt, at vi er alene om vores version. Det kunne egentlig være sjovt at finde ud af, om blomsten i tidens løb har haft andre navne på snedråbe-sprogene (hvilket minder mig om, at der er noget, jeg har glemt at undersøge).

    Kommentar af Rasmine — 8. februar 2016 @ 23:58

    • God fornøjelse med de videre undersøgelser af både det ene og det andet 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2016 @ 08:58

  12. Jeg stemmer for Eric’s forklaring og hørte den samme forklaring i DR1 Vejret igår 🙂

    Kommentar af Donald — 9. februar 2016 @ 01:24

    • Forklaringen er rigtig nok – og jeg hørte det også, som det kan ses i min opdatering sidst i indlægget 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2016 @ 08:59

  13. Du har nu misforstået noget, når du skriver, ‘at Elsebeth har ret i, at mor- og farmødre er behageligt dumme’. Havde du dog bare skrevet, at jeg havde ret i, at det gælder om at glæde sine børnebørn’ – så havde du været på rette spor. Det er ikke en skik, man kender i USA, og for mig er det også en måde for dem at lære noget om deres mors hjemland. Jeg kan ikke fordrage den skik i USA, at børn først får deres fødselsdagsgaver om aftenen. Det var da helt eventyrligt at lægge sig til at sove og vide, at næste morgen lå mine fødselsdagsgaver fra min far, mor og mormor ved siden af sengen, når jeg vågnede. Er jeg der, så får de altid min gave ved morgenbordet. Jeg har også sendt kalenderlys hvert år i november, så det ligger klar. Hvordan skal små (og store) børn ellers finde ud af, hvornår det er jul …

    Kommentar af Elsebeth — 9. februar 2016 @ 01:54

    • Det var nu ment kærligt, men kan godt se, at du her fortæller det omvendte: At du sender til dine børnebørn.
      Jeg kendte ikke til den fjollede skik, at de først får fødselsgaver om aftenen, men det har din datter da lov til at ændre på, hvis hun vil – det kan jo ikke ødelægge noget for amerikanerne 🙂
      Til gengæld er de bedre i julen, hvor de stakkels unger ikke skal vente til om aftenen med at få deres gaver.
      Kalenderlys skal der absolut til! Det bruger Charlotte også i England.

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2016 @ 09:02

  14. He he, man kan nemt komme galt af sted 😉 Noget af det sværeste, synes jeg, ved sprog er netop navnene på dyr, fugle, træer og blomster, for det er jo ikke noget, man som sådan behøver at kunne for iøvrigt at begå sig på sproget. Bort set fra det foretrækker jeg daffodils frem for påskeliljer. Simpelthen fordi ordet ligger så godt i munden 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 9. februar 2016 @ 08:39

    • Det er alt for nemt at kvaje sig 😉
      Man behøver ikke at kunne navnene, nej, men jeg synes det er sjovt at kende så mange som muligt … jeg fik også virkelig mange ‘forærende’ via min arbejdsplads, hvor navnene på planterne(s pollen = allergent materiale) altid, udover på dansk, stod på både latin og engelsk.
      Kender godt det med, at man synes nogle ord smager bedre end andre 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2016 @ 09:07

  15. Godt at du på denne måde sammenligner dansk og engelsk, så vi alle kan huske på, at dansk ikke så fattigt et sprog, som mange vil gøre det til.
    Derefter vil jeg anholde din brug af ‘t’ på adverbiet “knap” = “næsten; lidt mindre end om grad, størrelse, mængde m.m.” (DDO). Jeg mener, at det kun er på adjektivet “knap” = “af begrænset eller ringe omfang eller mængde” eller “uden overflødige ord; sammentrængt eller kortfattet” (DDO), man kan sætte ‘t’ ?

    Kommentar af conny — 9. februar 2016 @ 10:16

    • Jaja, Ellen, sådan går det, når man ikke er i tvivl: Så slår man det ikke op. Jeg har lige lavet min egen huskeregel: Jeg skal sige ‘knap og nap’ til mig selv, så ved jeg om det skal hedde knap eller knapt. Tak for korrektion 🙂
      Dansk er nemlig ikke spor fattigt. Nogle gange har vi et godt ord for et eller andet; andre gange er det det engelske, der rammer bedst.

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2016 @ 10:29

      • 😉

        Kommentar af conny — 9. februar 2016 @ 10:53

  16. Kalenderlyset med 24 dage passer lige til familien, for min svigersøn kender kun til at få gaverne om aftenen den 24. – han er født i Santa Fe, NM, hvor det mest almindelige vel er om morgenen den 25.

    Kommentar af Elsebeth — 9. februar 2016 @ 13:49

    • Det er vist mest almindeligt i alle engelsktalende lande 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2016 @ 14:45

  17. Lige så længe som jeg hat vidst, at det kun er som adjektiv, at knap kan blive udstyret med et -t (og det er m e g e t. længe), har det ærgret mig, fordi det i den grad støder min sprogfornemmelse. Hver gang jeg er nødt til at rette mig efter den regel, er der noget i mig, der stritter imod. Det ender såmænd nok en skønne dag med, at jeg slår ud i røde knopper. Er der nogen, der kender forklaringen på, at adverbiet ikke må have det -t?

    Kommentar af Rasmine — 9. februar 2016 @ 14:19

    • Ih hvor er jeg glad for din kommentar! Så er det ikke kun mig, der helst vil have det ‘t’ på.
      Jeg kendte selvsagt ikke reglen, for så havde jeg skrevet det rigtigt 😉 – men alt i mig stritter også over samme regel. Det bliver således ikke fra mig, du får en forklaring.

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2016 @ 14:48

  18. “Snowdrops” (snedråber): Har “drop” en bredere betydning på engelsk end blot “dråbe”? Sne falder da ikke i dråber, så det giver da ingen mening. Kan det være lidt i betydningen at droppe på dansk – lade falde – eller som i bolcher: drops – lidt/en lille smule.
    Tit, når vi “låner” ord fra hinanden, forenkles den oprindelige betydning eller giver ikke samme bredde som på originalsproget. Ofte erstattes/oversættes i almuemunde ord til fonetisk lignende ord men med en anden betydning end det oprindelige.
    Magnus

    Kommentar af domus1 — 9. februar 2016 @ 15:59

    • Jeg synes det giver fin mening. Det behøver jo ikke at falde i dråber, men forestil dig dråber lavet af sne – så er den hjemme – ganske som man kan lave dråber ved at forme træ eller andre materialer.
      Det sidste er jeg ganske enig i. Det er bl.a. en af grundene til, at det er så svært at oversætte ordentligt.

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2016 @ 16:57

  19. Men nu er Santa Fe ikke en helt almindelig amerikansk by.

    Kommentar af Elsebeth — 9. februar 2016 @ 16:49

    • Det ved du så meget mere om, end jeg gør 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2016 @ 16:53

  20. @ Rasmine og Ellen:
    Adv. knap betyder ‘næppe, næsten’ og bøjes ikke – knap var jeg hjemme, så begyndte det at regne. Jeg havde knap nok gær til at bage kagen.
    Adj. knap/knapt/knappe betyder ‘afmålt’ – et knapt svar/knappe bemærkninger.
    De har forskellig betydning, og derfor behandles de forskelligt.
    Men hvad så med ‘falsk/falskt’ Nogle siger ‘et falskt svar’, men dog ‘falsk vidnesbyrd’, som jeg heldigvis aldrig har set med ‘t’. ‘Trælst’ lyder også helt forkert i mine øren. En lang køretur i himmelrendfog – det er træls! Jeg hæftede mig også ved Ellens ‘knapt’ og tænkte ‘det er nok lige som hendes kopkaf’ – altså dialekt! Jeg ved bare, at der er ord, jeg aldrig ville sætte ‘t’ til uden at have slået dem op.

    Kommentar af Elsebeth — 9. februar 2016 @ 17:44

    • Det er muligt, at det er dialekt, men det vil jeg ikke bruge som en dårlig undskyldning, og nu har jeg forhåbentlig lært forskellen på knap og knapt 🙂
      Til gengæld kender jeg (hoved)reglen om, at der ikke tilføjes ‘t’ på ord, der ender på ‘sk’, så falskt eller friskt ville jeg aldrig komme til at skrive.

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2016 @ 18:36

    • Jeg er aldeles ikke i tvivl om, at der efter reglen ikke er -t på adverbiet, og jeg er heller ikke i tvivl om, hvornår et ord er et adverbium/anvendt adverbielt. Nej, mit problem er, at min sprogfprnemmelse siger mig, at knap er et adjektiv, som en eller anden på et tidspunkt har sat sig i hovedet skal fungere adverbielt uden -t. Det, jeg efterlyser, er begrundelsen for at behandle det stakkels ord på den måde.

      Som Ellen kunne jeg heller aldrig finde på at sætte -t på et adjektiv, det ender på -sk, men det er der den indlysende grund til, at det giver en besværlig konsonantkombination, og den begrundelse er ikke relevant for knap.

      Kommentar af Rasmine — 9. februar 2016 @ 22:25

      • Det var klar tale, Rasmine, sådan har jeg også lært reglen om udeladelse af -t på -sk adjektiver. Jeg slog op i en eller anden halvofficiel vejledning om -t endelsen engang for nogle år siden, og det var så horribelt kompliceret når man har andre ting at tænke på, så jeg opgav og holdt mig til min gamle regel, -skt kan ikke udtales undtagen i tungegymnastiske øvelser og kan derfor udelades.
        “Knap var han kommet ud med sit budskab førend han tænkte: ‘er det nu helt kategorisk? -t’ 🙂

        Kommentar af Donald — 10. februar 2016 @ 12:59

  21. På svensk hedder vintergækker “snödroppar” og erantis hedder “vintergäck”. Så er forvirringen total. Varme blomstrende hilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    Kommentar af Kirsten Jensen — 9. februar 2016 @ 19:40

    • Ja, det er virkelig et skoleeksempel på de såkaldt falske venner 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2016 @ 21:17


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.