Hos Mommer

5. februar 2016

Sådan opfatter vi så forskelligt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:11
Tags: , ,

Da vi kom hjem fra England, lå der en invitation fra vores naboer: “Kom og vær med til at fejre, at alle husene nu er beboet … [tekst] … medbring en ret til et fælles tag-selv-bord, drikkevarer til eget forbrug og godt humør.”
”Alle husene” på vejen er otte, så vi er ikke mange, men det gør ikke spor – tværtimod. I Havdrup var der 77 rækkehuse, og John og jeg var meget asociale og deltog aldrig i noget fælles, da vi boede der, for vi havde slet ikke lyst til at involvere os i bare en brøkdel af alle de mennesker.
Her er det noget andet. Folk er så utrolig søde, gæstfri, venlige og … involverede, hvis man kan sige det sådan. Alle interesserer sig for hinanden, uden det er på en anmassende eller påtrængende måde, og alle ser efter alles huse og spørger om der er noget, de kan gøre, hvis nogen er ude at rejse.
Derfor deltager vi da også i sammenkomsten – ikke af pligt, men af lyst.
Jeg sagde til John, at jeg ville lave bagte cherrytomater med rødløg og masser af hele hvidløgsfed, det hele vendt i en anelse balsamico, en smule honning og olivenolie. Til sidst mozarella ovenpå i små klumper efter færdigbagning af de andre ingredienser i ovnen.
Det smager hujende godt til stort set alt, og jeg laver det forholdsvis tit.

P1100301Jeg kunne godt se, at John så lidt betænkelig ud …
– Hvad er der i vejen? Det smager da godt …
– Jo, men … det er jo tilbehør.
– Ja. Det skal der da også være på en buffet.
– Der står “en ret”. Og der står ikke “buffet”, der står “tag-selv-bord”.
(John tager alting meget bogstaveligt).
– Det er det samme som en buffet … og det dur ikke, at der kommer otte hovedretter og ikke noget tilbehør – de kunne lige så godt have skrevet “en ting”.
– Det gjorde de jo ikke … jeg tror altså ikke, det er rigtigt at komme bare med noget tilbehør. Du kan da heller ikke komme med en skål salat, fx.
– Det kan jeg da – jeg gider bare ikke tage ud at handle, og jeg har íngredienserne til tomatfadet.

Denne snak gik lidt frem og tilbage.
For at gøre manden glad sagde jeg, at jeg havde noget rødfisk ude i fryseren; det kunne jeg sprødstege og lægge oven på tomaterne.
Så er det pludselig med særdeles enkle midler forvandlet til en fiskeret og ikke ‘bare’ tilbehør. Man har jo lov til at fiske (tøhø) ved siden af fisken og nøjes med tomaterne.
Jeg er stadig overbevist om, at der ikke havde været noget forgjort ved at komme med tilbehør og ikke en hovedret, men John er født nervøs over at risikere ikke at gøre det forventede (hvilket ikke har generet mig i det meste af mit voksenliv), så for at gøre ham tryg igen, supplerer jeg med fisken.
Sådan er vi så forskellige … hvem siger, at lige børn leger bedst?

Reklamer

26 kommentarer

  1. Jeg opfatter “ret” på samme måde som John, og det er under ale omstændigheder bedre med otte hele rettet end otte slags tilbehør.

    Kommentar af Rasmine — 5. februar 2016 @ 15:46

    • Se, det ser jeg så lige omvendt på – jeg vil hellere have alt tilbehøret 😉

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2016 @ 17:01

  2. I dit sted havde jeg nok bare spurgt initiativtageren, om “ret” var ment bogstaveligt eller ej.

    Kommentar af Eric — 5. februar 2016 @ 16:13

    • Det gjorde jeg sådan set også, men da havde jeg taget fisken ud af fryseren. Og jeg havde ret 😉

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2016 @ 17:02

  3. Måske har John misforstået udtrykket “ret skal være ret”, men så er det godt, at du lod nåde gå for ret 😇. Det var ellers en enestående mulighed for, at John kunne have fået en maddag, når han ikke var tilfreds med din fortolkning 😉.
    God sammenkomst

    Kommentar af Kristine — 5. februar 2016 @ 16:27

    • Hehe, han har det svært nok med mad til bare os to, så mad til andre tør jeg slet ikke foreslå – så får han hjertestop. Hans selvtillid på det punkt kan ligge på et meget lille sted 😉

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2016 @ 17:03

  4. Jeg er vist født lidt som John – vil i al fald altid helst gøre det rigtige/acceptable/perfekte (vælg selv). Men lige her tror jeg altså ikke, at der er basis for nervøsitet – den var helt sikkert gået, også uden fisken!
    De tomater lyder meget, meget lækre, så de må på bordet her en dag!

    Kommentar af fiberfryd — 5. februar 2016 @ 16:32

    • Og både du og jeg har ret – jeg har senere talt med naboen, og hun mente (selvfølgelig …) bare en ting til en buffet 🙂
      Men de får den med fisk, gør de, for den er tøet op nu.
      De tomater kan du roligt lave – det bliver SÅ lækkert!

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2016 @ 17:06

  5. Tak for en opskrift til samlingen 🙂
    Tænker at det kunne være en ganske god ret at servere næste gang jeg skal i cafeen i det grønne hus.
    Det er jo en ganske fin RET for sådan en som mig 🙂
    God fornøjelse med sammenkomsten og velbekomme.

    Kommentar af kisser — 5. februar 2016 @ 19:07

    • Velbekomme, og ja, det er en god vegetarret – og veganditto, hvis man springer mozarellaen over. Men det vil være lidt synd …
      Tak tog tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2016 @ 22:49

  6. Jamen, Ellen, du er jo også sød og imødekommende overfor gemalen, og man skal jo supplere hinanden, ikke bare være enige om, hvordan alt skal opfattes, det gi’r god debat…;-)

    Og nu bli’r alle jo alligevel glade.:-)

    God weekend!

    Kommentar af Madonna — 5. februar 2016 @ 19:37

    • Det er nemlig rigtigt, Madonna – tænk hvis man lignede hinanden alt for meget og var enige i og om alt … hvor kedeligt, altså 😉
      Alle var glade, og det var en hyggelig aften!
      Tak, i lige måde til dig.

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2016 @ 22:51

  7. Det er nøjagtig sådan, vi også har det med vores naboer, hvor 7 familier deltager. Selv det med maden praktiseres også her og opfattelsen viser, at de fleste ofte laver ‘kød og tilbehør’ måske bare en rødbede 😉 Forskellen hos os er bare, at vi alle skal sende besked til formanden om hvad vi medbringer, og, ‘festkomiteen’ kan så selv komme med det de evt. synes mangler, eller hvis 2 eller 3 familier har valgt at komme med mørbradbøf, spørge om de vil ændre deres menuen. Det er sket en enkelt gang.

    Kommentar af Pigen fra landet — 6. februar 2016 @ 06:38

    • Hvis I har det lige så hyggeligt, som vi havde det i aftes, så har I det godt sammen 🙂
      Det er en god tradition … som jeg ikke ved om er en tradition, men vi blev i hvert fald enige om at gentage succesen, når det blev varmt nok til, at vi kan sidde ude.
      I aftes var der kun én, der havde en kødret med (kylling), resten var vegetarmad, og der var ellers kun én vegetar, men alt var meget lækkert, så kødspiserne savnede ikke noget 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2016 @ 09:47

  8. Sammenskudsgilder er skønne, i mit kor praktiserer vi det til sommerafslutningen. Og selvom vi aldrig aftaler noget, så er der en skøn blanding af sødt, grønt, lækkert og lidt kød 🙂 God weekend til jer

    Kommentar af Lene — 6. februar 2016 @ 11:28

    • Det er en rigtig god ide. Jeg var vant til sammenskudsgilder i mine unge dage, da ingen rigtig havde nogen penge, men alle kunne bidrage med lidt. Det blev altid ret hyggeligt, og således også i aftes – selv om baggrunden er en anden.
      Tak, i lige måde, Lene 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2016 @ 12:35

  9. De tomater lyder rigtig lækre; dem kan jeg lige overskue at lave til mig selv. Hvor der det dejligt, at I sådan nogle søde naboer; det gør altid, at man bliver ekstra glad for at bo et sted.

    Kommentar af Stegemüller — 6. februar 2016 @ 11:30

    • De smager vældig godt, og man skal ikke være bange for at bruge for meget hvidløg.
      Det er godt med dejlige naboer 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2016 @ 12:36

  10. Det blev da en skøn ret. Rødfisk er godt!!!!
    Jeg vil give dig ret, der er ofte for lidt tilbehør til sådan nogle arrangementer. Men ofte alt, alt for meget mad, fordi alle laver en hel ret til alle. I virkeligheden skal hver jo kun lave svarende til det de selv fortærer.
    En ‘regel’ jeg absolut ikke selv overholder….

    Kommentar af Den Gamle Krage — 6. februar 2016 @ 11:31

    • Rødfisk smager virkelig godt, men det er nok den fisk, der lugter værst næste dag, hvis der er en rest tilovers. Jeg smed et lille stykke i skraldespanden, da vi kom hjem, og i morges stank det skrækkeligt 🙂
      Det passede sjovt nok temmelig godt i aftes – og der var et fint, blandet udvalg af mad.

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2016 @ 12:40

  11. Sådan er vi jo som bekendt hver især ansvarlige for vore reaktioner på påvirkninger.
    Tak for god ide til mad.

    Kommentar af Jørgen — 6. februar 2016 @ 15:58

    • Hehe, rigtigt … og velbekomme 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2016 @ 16:03

  12. Tomatsalaten ser rigtig dejlig ud 🙂 🙂
    Men før jeg går igang med den, har jeg lige et par spørgsmål:
    Hvorlænge skal fadet være i ovnen – og ved hvilken temp ?
    Og serveres den kold ?

    Kommentar af Tove — 8. februar 2016 @ 09:42

    • Uha, det bliver et rigtigt Bedstemor And-svar … det er nemlig til retten er færdig – temperaturen er lidt ligemeget 😉
      Men det er nok 50 min. ved 180 ° eller en lille time ved 170° eller 1½ time ved 150° eller … jeg bager dem ved forskellig temperatur alt efter, om jeg har noget andet i ovnen eller ej, og dermed tilpasser tomaterne til det. Du afprøver nemmest om det er færdigt ved at stikke i hvidløgsfeddene, som skal være helt bløde.
      Jeg serverer den altid varm til varm mad, men den er glimrende som kold næste dag på frokostbordet. Smager dog bedst varm, synes jeg.

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2016 @ 10:04

      • TAK for din udførlige forklaring – så bør det ikke kunne “gå galt” for mig 🙂

        Kommentar af Tove — 8. februar 2016 @ 10:30

        • Velbekomme – det håber jeg ikke, at det gør nu 🙂

          Kommentar af Ellen — 8. februar 2016 @ 10:56


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.