Hos Mommer

4. februar 2016

Jeg har en klippefast tro på …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:22
Tags: , ,

P1100291P1100292Jeg har en klippefast tro på, at bornholmsk klippevand ikke er bedre end så meget andet vand.
Det kan i dag fås i Brugsen, og for at sætte det i den klasse, hvor man åbenbart mener, at det hører hjemme, er det at finde i vinafdelingen og ikke hvor man normalt ville lede efter vand på flasker.

Det er ikke Brugsen, jeg hænger ud her … jeg hænger sådan set slet ikke nogen ud, jeg undrer mig blot over, at nogen gider købe den slags.
Det, der kan irritere mig ved skiltningen er, at der nederst, venstrest står “Pr. stk. 25,00”. Det nummer laver de tit, men hvorfor dog det? Jeg kan da godt regne stykprisen ud, når de koster 25 kroner stykket! Det er meningen, at de skal angive liter- eller kilopriser med denne oplysning; ellers giver det ingen mening som sammenligningsgrundlag. En stykpris kan naturligvis i visse tilfælde give mening, men ikke i dette tilfælde.

Dagens overskrift er ment en anelse sarkastisk over for mig selv.
Jeg havde nemlig også engang en klippefast tro på, at alt det med flagesalt og Læsø sydesalt og den slags er rent til grin.
P1100294Det er stadig ikke blevet til saltet fra Læsø; det er simpelthen for groft med den pris, men næsten alt muligt andet er det blevet til efterhånden.
Det er længe siden, jeg satte både flagesalt og almindeligt groft salt på bordet (John foretrækker stadig det sidstnævnte), men efter et besøg hos en af de skønne kvinder fra Det Fast Sammentømrede Engelskhold, øgedes repertoiret ganske langsomt, fordi jeg efterabede hendes inspirerende saltfad.
Først var der én slags. Så var der to. Så tre og fire. Fem. Seks.
I en periode har jeg haft Johns salt stående for sig, men i dag tog jeg skridtet fuldt ud og købte et fad, der var stort nok til det hele – plus dem, jeg efterhånden syntes, jeg stod og manglede i samlingen; blandt andet saltet med rosa peberkorn, som jeg er ret begejstret for.
Og noget, jeg ville have forsvoret: lakridssalt! Jeg spiser aldrig lakrids – kan absolut ikke lide smagen, og slet, slet ikke i mad, men det slog mig, at bare fordi jeg er en af de fem danskere, der ikke kan lide lakrids, kunne det jo være, at mange andre ville sætte pris på at få maden til at smage af lakrids.

P1100296

1:  Hvidløgssalt
2:  Lakridssalt
3:  Hærvejssalt (med brændenælde og hvidløg)
4:  Birkerøget salt
5:  Almindeligt groft salt
6:  Maldon flagesalt
7:  Islandsk sort salt
8:  Hjemmelavet chilisalt
9:  Salt med rosa peberkorn (laver jeg også selv)
10: Fint middelhavssalt
11: Flagesalt med ramsløg

Grin I bare – det ville jeg selv have gjort engang, men dengang jeg i et indlæg brokkede mig vildt over prisen på Læsø sydesalt, var der en del, der gav mig en kommentar med på vejen, hvor de lovsang flagesaltet; at der rent faktisk var forskel på smagen på maden. Ikke, når man lavede maden, hvor almindeligt salt er glimrende, men det salt, man kommer på sin ægge- eller tomatmad. Eller på sine kartofler.
Og rent bortset fra, at det ser fint ud, når det står på bordet, så går der lidt sport i det, skal jeg gerne indrømme.
Jeg er begyndt at bruge meget mindre salt i min madlavning bare for at kunne forsvare at bruge lidt af alle disse sjove, forskellige slags salt.

Advertisements

29 kommentarer

  1. Jamen, jeg køber da også gerne en ekstra pakke skruer, hvis nogen antyder, at lige den slags er godt egnet til et specielt formål – og er der ikke plads i reolen, køber jeg da blot en mere af disse også 😉 😉 😉
    Magnus
    (med en lidt ironisk trækning i mundvigene).

    Kommentar af domus1 — 4. februar 2016 @ 16:38

    • Jaja, der kan du bare se! 😉

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2016 @ 16:52

  2. “Bornholmsk klippevand” – pøh! Det er jo langt dyrere end benzin, som eller nok kan få folk til at klage. Det eneste, der kan retfærdiggøre den pris, er hvis klippevandet er sådan noget specielt frisørvand med duft og særlig krøleffekt. For det er vel ikke saltvand?

    Kommentar af Eric — 4. februar 2016 @ 17:27

    • Ja, pøh. Jeg har ikke smagt det eller snuset til det, men det ville undre mig hvis det er saltvand – medmindre folk vil bruge det som brækmiddel, eller, som du foreslår, i forbindelse med at lege hjemmefrisør 😉

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2016 @ 17:35

  3. Jamen Eric, burde det så ikke stå i kosmetikafdelingen og ikke vin-ditto 😉
    Magnus

    Kommentar af domus1 — 4. februar 2016 @ 17:35

  4. Ellen, hvornår får I brugt alt det salt? Jeg bruger nærmest aldrig salt undtagen i madlavningen, og rent hygiejnisk bryder jeg mig ikke om salt, der står fremme uden låg på eller som man skal tage med fingrene, men flot ser det ud 🙂

    Kommentar af Lene — 4. februar 2016 @ 17:47

    • Jeg bruger så mindre i madlavningen og mere på bordet 🙂
      Hygiejnen tager jeg ikke så tungt i dette tilfælde – medmindre der ligefrem bliver spildt i skålen, selvfølgelig, men der er intet, der kan gro i rent og tørt salt, så jeg finder det ikke uhygiejnisk.

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2016 @ 18:13

  5. Er det sådan en retningsangivelse, at det står nederst og venstrest? 😉
    Jeg undrer mig også over, at de kan sælge det vand… Til de priser! Jeg behøver ikke engang literprisen…
    Salt er et spændende krydderi. Jeg har prøvet Hærvejssaltet og Læsøsalt. Førstnævnte som kryddersild, det var godt på kartofler. Læsøsaltet er den rene vare og nydes på æg.. Kan jo bruges alle steder, hvor salt ønskes.
    Et imponerende udvalg du kan servere. Lægger du ske ved alle saltkar eller er der fingersalt?

    Kommentar af Anne Holtegård — 4. februar 2016 @ 18:33

    • Jeps – ‘venstrest’ er et hjemmelavet ord, som jeg holder meget af at bruge 😉
      Det er noget meget dyrt vand – selv Perrier koster ‘kun’ 17 kroner for 3/4 liter.
      Sjovt, at du også kender hærvejssaltet. Og nej, der ligger ikke skeer – som jeg skrev til Lene herover, synes jeg ikke, at hygiejnen vedr. fingersalt er et problem, fordi der intet kan gro i koncentreret salt.

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2016 @ 18:49

  6. Jeg griner aldeles ikke, men jeg er godt nok træt af, at der for tiden skal lakrids i alt, og jeg kan endda godt lide lakrids. Det skal bare ikke blandes i alt muligt andet.

    Kommentar af Rasmine — 4. februar 2016 @ 20:04

    • Enig. Selv om jeg kunne lide lakrids, ville jeg nok synes, at konceptet efterhånden var blevet lidt overdrevet.

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2016 @ 20:18

  7. Flot saltfad! En Swindonerhvervelse måske? Du støder nu på de sjoveste salte.
    Tak for en række herlige indlæg fra England, igen med dejlige billeder. Jeg må da tjekke om den omtalte tv-serie ligger på BBCplayer; desværre får tingene sjælde lov at ligge der ret længe.

    Kommentar af fiberfryd — 5. februar 2016 @ 01:26

    • En brugsenerhvervelse, faktisk 😐
      Velbekomme – og jeg er desværre ret sikker på, at den ikke ligger mere, så man kan se den.

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2016 @ 10:16

  8. Det fadfuld er da et syn for guder – og dem, der ikke ejer salt til et æg. Kommer man ikke let til at kalde det ‘hærvækssalt’?

    Kommentar af Elsebeth — 5. februar 2016 @ 01:48

    • Hehe, hverken jeg selv eller andre har vist fået kaldt det for hærværkssalt 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2016 @ 10:17

  9. Jeg har slet ikke opdaget, I er hjemme igen?? Hvad er det nu for noget? 😉
    Jamen, velkommen hjem 😉 Og tak for turen til England. Det er altid sjovt at læse, hvad I oplever. Jeg får ikke altid lagt en kommentar for tiden. Dit saltfad ser meget flot ud. Det er hyggeligt at have mange valg. Jeg prøver at begrænse saltforbruget. Men det behøver selvfølgelig ikke at afholde mig fra mangfoldighed.

    Kommentar af betty — 5. februar 2016 @ 08:43

    • Vi kom nu også først sent onsdag aften, men tak 🙂
      Det er nemlig lidt af en kunst at lade være med at bruge for meget salt, når man har sådan et fad – og selv om jeg tænker over det, er jeg bange for, at det sommetider bliver til for meget.

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2016 @ 10:19

  10. PS. Jeg tager til mig, at ingenting kan gro i salt. Jeg har tænkt over hygiejne, når mine to slags salt serveres uden ske. Det vil jeg ikke tænke over mere 😉

    Kommentar af betty — 5. februar 2016 @ 08:46

    • Fint nok – selvfølgelig skal man tænke over sin køkkenhygiejne, men lige hvad dette angår, kan jeg overhovedet ikke se, at det skulle kunne udgøre et problem.

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2016 @ 10:21

  11. Flot saltfad 🙂
    Jeg bruger også Himalaya salt, som findes i flere udgaver, groft, flage m.v. Det er også lyserødt.
    Jeg kan ikke rigtig fatte, at der er nogen, der vil give så mange penge for vand. Lidt vildt.

    Kommentar af kisser — 5. februar 2016 @ 09:32

    • Jeg mangler da lyserødt himalayasalt! Tak … det kommer på bordet, så snart jeg finder noget 🙂
      Næh, jeg forstår det heller ikke, men måske er det lidt dobbeltmoral, når jeg godt vil give mange penge for salt, men det koster mig trods alt ikke en halvtredser om dagen! Og i øvrigt holder jeg mest af postevand 😉

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2016 @ 10:22

  12. Jeg er så meget ignorant, at jeg aldrig nogensinde har tænkt over, at der findes så mange forskellige slags salt, men det ser spændende og lækkert ud, og du har inspireret mig til at prøve noget af det. Tak for det.

    Kommentar af Stegemüller — 5. februar 2016 @ 14:44

    • Velbekomme – men det har ikke noget at gøre med at være ignorant. Jeg skulle da også inspireres af Helle, og jeg opfatter ikke mig selv som ignorant 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2016 @ 15:13

  13. Jeg ville skrive:
    12. Spis mindre salt,
    men det slutter du jo med.
    Måske er de dyre bornholmske dråber gode i whisky og måske endnu bedre i whiskey.

    Kommentar af Jørgen — 6. februar 2016 @ 16:04

    • Jeg er opmærksom på, at vi ikke spiser for meget salt.
      Tror du virkelig på, at man vil kunne smage forskel? Ja, hvad ved jeg om det?

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2016 @ 16:07

  14. Se, som indfødt bornholmer går jeg hen og lukker op for hanen, når jeg trænger til “Bornholmsk klippevand”. Jeg er simpelthen for nærig til overhovedet at købe vand på flaske, og det vand de sælger der, er jo simpelthen almindelig vand
    fra en helt almindelig vandboring. Tror ikke på at nogen kan smage forskel, i hvert tilfælde ikke noget der kan berettige den literpris. Og som om det ikke er nok, kommer der snart et konkurrerende mærke på markedet. Jeg kommer til at tænke på Kejserens Nye Klæder når jeg ser sådan noget. Men vil folk betale for det, så værs’go for min skyld. Om ikke andet giver det jo arbejdspladser til øen. Knus og mange hilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    Kommentar af Kirsten Jensen — 7. februar 2016 @ 17:44

    • Velkommen hertil, fru Jensen 🙂
      Vi kan jo kun være så enige – vi køber kun vand på flaske, når vi ferierer på steder, hvor man ikke anbefaler at drikke vand fra hanen – og så behøver det altså hverken at være vand fra Perrier eller klippevand fra Bornholm – det billige er fint nok til os.
      Det er fint, at det giver arbejdspladser – vi andre kan så nøjes med at være lidt misundelige over, at vi ikke selv kom på den gode ide at sælge bornholmervand på flasker til over 30 kroner literen 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. februar 2016 @ 17:50

  15. Altså Ellen, jeg elsker at læse dine overvejelser og det ene eller det andet.
    Herligt med dine salt overvejelser. Jeg elsker salt fra Læsø, har det altid. Jeg får lyst til at lave noget salt med rosa peber.
    Jeg har dig ikke på min blog, jeg har fået nye maskiner, og har ikke fundet udad hvordan jeg laver nye indlæg eller tilføjer nye blogs.
    Tak for en dejlig blog. Vh Lykke

    Kommentar af Lykke Thomsen — 8. februar 2016 @ 14:40

    • Det er da skønt at høre, Lisbeth – tak for alle dine rosende ord 🙂
      Den salt- og rosa peber-blanding har selv John overgivet sig til, så den kan du roligt lave.
      Jeg håber du finder ud af at bruge maskineriet, så du kan blogge igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2016 @ 16:11


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.