Hos Mommer

27. januar 2016

Der var en, der var to, der var … fem! Eller otte?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:10
Tags: , ,

I går kunne vi erfare, at Jesper Stein har vundet De Gyldne Laurbær. Tillykke med det.
Selvfølgelig skulle manden derfor interviewes, og han sagde bl.a.:
Jeg lagde da godt mærke til, at der var en vis uro, men at det ikke er noget med mig at gøre.
“Er”??? Du må have hørt forkert, Ellen. Sådan siger en forfatter udstyret med gyldne laurbær ikke. Men han fortsatte ikke desto mindre:
Så fandt jeg ud af, at det er det.
Tænk, det sagde han. Og jeg har lige læst udtrykket med det samme ‘er’ på nettet, men skrevet af en anden. Jeg troede, dette ville skurre (nej, ikke ‘skure’) vildt i alles, og måske især forfatteres, ører. Er det dialekt? Stein er født i Aarhus. 
Det hedder da “det har ikke noget med mig at gøre”, og jeg vil vanskeligt kunne overbevises om andet.
Nysgerrig mht. Stein blev jeg trods alt og begyndte at læse anmeldelser af hans bøger. Alle fire med Axel Steen som hovedperson bliver omtalt positivt, og som Plusbog-medlem med platinstatus fik jeg alle fire (som e-bøger) for den yderst beskedne sum af 146 kroner.
Og inden I spørger: Nej, jeg vil helst ikke låne e-bøger. Mine argumenter for det vil visse af læserne sandsynligvis forsøge at imødegå (i den gamle betydning!), så jeg vil nøjes med at nævne det som værende en kendsgerning.

image

Imødegå er et pendulord. I langt, langt de fleste tilfælde bruger jeg pendulordene i deres oprindelige betydning, men da jeg kiggede ned over listen, så jeg ordet klamphugger. Det har jeg, siden min spædeste barndom, brugt i betydningen ‘dårlig håndværker’ … når jeg (og i øvrigt også min far) sagde, at “han er da en værre klamphugger”, var det bestemt ikke positivt ment.
Nu blev jeg igen nysgerrig: Hvor mange af jer bruger klamphugger i betydningen en god håndværker?
imageimage

Længere ned ad listen så jeg ovenstående tre udtryk og måtte konstatere, at også dem bruger jeg i den nye betydning.
Enten er jeg yngre end jeg troede (og det er jeg nok ikke), eller også er det en liste, der rækker over mange år, siden selv min far kunne bruge en af de nye betydninger.
Igen: Hvad med jer?

_MG_0003

Overskriften skyldes, at vi i går så fem havørne på én gang. Et kvarter efter, da vi kørte sydpå, så jeg, to kilometer væk fra huset, yderligere tre og sagde straks, at det var nummer seks, syv og otte, men John mente, at det nok var lidt vel optimistisk, og at det var tre af de første fem, der havde flyttet sig, så optimisten siger otte havørne, mens pessimisten realisten siger fem.
Men jeg tager mine ord i mig igen om, at det ikke kunne blive større end at se tre havørne på én gang, for det kunne det, viste det sig.

Reklamer

42 kommentarer

  1. Det du påpeger i begyndelsen (nudansk starten) af dit indlæg, er en glimrende illustration af, hvorfor det er så pokkers svært at se/høre fjernsyn m.v. Årsagen er, at man alt for ofte må konstatere, at sådan og sådan hedder det ikke. Jeg glemmer bare at skrive eksemplerne ned.
    Pendulordsafsnittet er en glimrende illustration af hvorledes betydninger ændres over lang tid og på et tidspunkt er alle der har brugt den oprindelige betydning, døde – og ændringen er så tilendebragt. Jeg bruger klamphugger i den negative betydning, og jeg havde ingen anelse om den oprindelige betydning. Den gode håndværker; der arbejdede på klamp, havde åbenbart et bedre øjemål end den dårlige håndværker, der arbejde på klamp. Hvilken slags håndværker var han så?

    Kommentar af Jørgen — 27. januar 2016 @ 16:23

    • Det er, når sproget bliver til rent vrøvl, jeg for alvor irriteres, for pendulordene har altid været der – det er en del af sprogets udvikling, og jeg er ikke så irriteret over dem – men meget påpasselig med at huske p hvor gammel vedkommende, jeg taler til, er. Du hører – som jeg – ikke ligefrem til den yngste generation i DK, så klamphugger må være et gammelt pendulord (som jeg heller ikke kendte den oprindelig betydning af før i dag).
      Godt spørgsmål til sidst. Jeg betragter det dog som retorisk 😉

      Kommentar af Ellen — 27. januar 2016 @ 17:59

  2. Jeg forstår ordet klamphugger som en dårlig håndværker. De nederste tre ord bruger jeg også i den såkaldt nye betydning.

    Kommentar af Randi — 27. januar 2016 @ 16:34

    • Du lå og sprællede i mit spamfilter! Det må du undskylde … jeg ved ikke hvorfor du pludselig skulle havne der.
      Når man holder din og andres kommentarer sammen med Erics, tror jeg efterhånden på, at min Wiki-kilde er upålidelig. I hvert fald giver det ingen mening at sætte gamle og nye pendulord på den samme liste.

      Kommentar af Ellen — 27. januar 2016 @ 19:27

  3. Det er sørme ikke nemt med pendulordene. Jeg kan se, at jeg slet ikke er konsekvent i min brug af dem. “Forfordelt” bruger jeg i den gamle betydning (at blive snydt), men “klamphugger” bruger jeg i den nye betydning (en dårlig håndværker). “Godt og vel” og “knap” kan jeg aldrig finde ud af og prøver derfor at undgå dem. Med hensyn til dine sidste tre eksempler bruger jeg dem i den nye betydning.

    Jørgen skriver om at glemme at skrive eksemplerne ned. Det har jeg besluttet mig for at gøre noget ved. Jeg arbejder på et blogindlæg om sprog. Jeg vil i fx en måned notere alt muligt om sprog – bare ordene – uden kommentarer og så udgive det som en selvstændig post. Jeg vil tillade mig at tage udgangspunkt i den post, du havde i sidste uge, hvor vi “talte” om “fremadrettet” og “gøre en forskel”. Jeg er spændt på, hvad der kan komme ud af at samle sammen i en hel måned.

    Kommentar af Stegemüller — 27. januar 2016 @ 16:52

    • Jeg tror, de fire ord må være eksempler på gamle pendulord. Til gengæld kan jeg ikke forstå – og slet ikke se den sproglige logik i – at ‘knapt nok’ og ‘godt og vel’ skulle kunne være andet end den gamle betydning. Ord som fx ‘bjørnetjeneste’ kan jeg sagtens forstå, at man kan tro betyder ‘en stor tjeneste’, når man ikke kender historien bag ordet.
      Det bliver spændende at se, hvad du kommer frem til i dit kommende sprogindlæg.

      Kommentar af Ellen — 27. januar 2016 @ 18:04

  4. Sikke herlighedsværdier I fik oven i handelen – I bor jo i en ren gavebutik.
    Det første pendulord, der fik mig op af stolen, var ‘patetisk’. Det var de der gutter, der havde været ‘en omvej ad universitetet’ og lige skulle brillere med deres store sprogkendskab, når de omtalte litteratur i radio/tv og aviser. At de så ikke var så kloge, at de vidste, at ‘pathetic’ ikke betød ‘patetisk’ – men flot og begavet lød det jo i egen formening; det gjaldt om at imponere rakket. Dem har jeg givet (van)æren for, at ordet i dag betyder både højstemt og ynkeligt – hvor ynkeligt er det lige. Øverste chef for Mærsk og Danfoss giver jeg ‘æren’ for at være de første til at bruge ‘fremadrettet’ i utide – og en stor del af befolkningen var hurtige til at hoppe på vognen. Selv min installatør – han beder kunderne angive e-mailadresse og telefonnummer, han kan kontakte dem på FREMADRETTET. “Du skal sætte punktum før ‘fremadrettet’. Du risikerer alligevel ikke, at de opgiver 20 år gamle mailadresser og telefonnumre!” “Ja, ok!”, svarede han. (Vi er stadig på god fod!)
    I går aftes var min første tanke “Den mand må have en anden til at skrive for sig!” Udeladelser ses/høres desværre oftere og oftere: Det er ikke noget (der har) med mig at gøre. De er (kommet/gået) videre i konkurrencen. En chef på en journalisthøjskole havde i den grad styr på sit skriftlige sprog, som han underviste i. Desværre havde han det mest tarvelige mundtlige sprog, til min store undren – og ham lyttede jeg til en hel weekend. Min far lærte mig som barn, at man skal røgte sit sprog, hvilket jeg har beflittet mig på. Alle journalister er som bekendt ikke sprogrøgtere …

    Kommentar af Elsebeth — 27. januar 2016 @ 17:11

    • Lige netop, Elsebeth – er der noget at sige til, at vi er vilde med at bo her?
      Det engelske sprog må vist tage skylden for en del pendulord – men kan jeg komme i tanke om andre lige nu? Nix …
      Nå, så det er de to herrer, man kan laste for ‘fremadrettet’? Det er et af dem, jeg bliver virkelig irriteret over, for hvordan pokker har fx din installatør forestillet sig, at han skulle kontakte nogen (på???) bagudrettet? Det er decideret vrøvl.
      Mundtligt kommer vi vel alle til at brænde noget eventyrligt sludder af indimellem, men det skriftlige burde være i orden – alligevel undrede det mig, at JS kunne sige, som han gjorde.
      Og enig, det sidste har du helt ret i!

      Kommentar af Ellen — 27. januar 2016 @ 18:10

  5. Er du til krimier, så har du noget at glæde dig til. Jeg er en af dem, der er meget glad for e-bøger, så meget, at det irriterer mig, hvis jeg opdager (godt nok kun nogle få) man kun kan få som papirbog.
    Jeg kan læse overalt, uden at skulle tage hensyn til lysforhold o.s.v.

    Hvad jeg derimod ikke forstår er, hvorfor lydbøger er billigere end e-bøger.

    Og så er der da fuldstændigt lavet om på betydningen af de ord.

    Kommentar af Susanne I — 27. januar 2016 @ 17:54

    • Dejligt at høre, Susanne – han fik som sagt også lutter gode anmeldelser, og jeg er en stor krimifan. Jeg har ikke læst en papirbog (skønlitteratur) i over to år nu – jeg er vild med e-bøger 🙂
      Det med de billigere lydbøger har jeg også undret mig en del over – der skal da lønnes en person for at læse hele bogen op, plus cd og cover und alles, hvorimod en e-bog … men det har måske noget at gøre med, at man hiver pengene fra det medie, hvoraf folk køber mest?
      Ja, der er – det er faktisk lidt spændende at læse om pendulord – især de gamle, som man ikke anede var pendulord – der er nogle sjove overraskelser af finde.

      Kommentar af Ellen — 27. januar 2016 @ 18:16

  6. Jeg orker efterhånden stort set ikke mere at reagere på dårlig sprogbrug, men håber dog stadig, at det med tiden vil blive moderne at tænke over sproget, så den forkerte brug af godt og knap forsvinder igen, for det burde være indlysende, at den er ulogisk. Det et faktisk sådan noget som den nye betydning af forfordelt, der får mig til at håbe. Jeg er naturligvis vokset op med den gamle betydning, men har altid undret mig over den. Måske var den også oprindelig en misforståelse, hvem ved?

    Prisvinderens forkerte er må da stamme fra engelsk.

    Kommentar af Rasmine — 27. januar 2016 @ 18:44

    • Som sprogrøgter kan man vel ikke lade være med at hoppe lidt i sædet, når sproget bliver slemt? At du så ikke farer i blækhuset som jeg gør, er noget andet.
      Vi er helt enige om ulogikken med den moderne anvendelse af knap og godt, og også i forfordelt – jeg har også altid skullet tænke mig om en ekstra gang, netop fordi ordets gamle betydning forekom ulogisk – og ja, måske er det ikke første gang, det er et pendulord.
      Jeg tror ikke, det stammer fra engelsk – der hedder det jo også this has nothing to do with me, ikke this is…

      Kommentar af Ellen — 27. januar 2016 @ 19:06

      • Jeg har flere gange både hørt og læst både it is something to do with og he is something to do with – men det er måske også forkert på engelsk …

        Kommentar af Rasmine — 27. januar 2016 @ 19:32

        • Lidt underligt … jeg har aldrig hørt det med ‘is’, men en googling giver langt flere resultater end ‘has’.
          Så slog jeg op, hvad <The Economist siger, og det var ‘has’.
          <The Economist Style Guide regnes blandt engelskundervisere som en sprogguru og det nærmeste, de kommer på en retskrivningsordbog derovre, hvor man ikke har en officiel sprogpolitik. Er man i tvivl, spørger man <The Economist – som har uendeligt meget mere sprogprofessionelle journalister end vi for det meste kan præstere i DK.
          Men det efterlader os vist i tvivl om is eller has er rigtigt – eller også er begge dele korrekt … 🙂

          Kommentar af Ellen — 27. januar 2016 @ 19:49

  7. Med hensyn til ordet “klamphugger” er der en vis uvished . Slår man op i Den Danske Ordbog (ordnet.dk), kan man læse, at:
    “OPRINDELSE fra tysk Klamphauer, første led substantivet klampe egentlig om en dårlig håndværker som kun er i stand til at hugge små træstykker, klamper, til at sætte under træsko”
    og det stemmer jo ganske godt overens med vores (!) forståelse. Jeg tvivler på, at vi her har et pendulord. I det nordjyske er klam(p)hugger i hvert fald decideret negativt.

    Kommentar af Eric — 27. januar 2016 @ 19:10

    • Meget interessant! Det er måske min kilde, der er forkert på den? Det er ikke utænkeligt, da det er Wikipedia. Det er også den første liste over pendulord, hvor jeg har set det ord forekomme.

      Kommentar af Ellen — 27. januar 2016 @ 19:24

      • Skal vi så ikke bare vende tommelfingeren ned? – Det er jo os, der bestemmer 🙂

        Kommentar af Eric — 27. januar 2016 @ 19:46

        • Er det? Det ville da være dejligt, hvis det var sådan 🙂

          Kommentar af Ellen — 27. januar 2016 @ 19:50

          • Dette link om klamphugger er måske også relevant: https://da.wikipedia.org/wiki/Klamphugger
            Din liste kunne i øvrigt antyde at klamp er øjemål, men det er det ikke. Jeg tænker i øvrigt også på ordet slump. At arbejde på slump må være noget med at nøjagtighed ikke betyder så meget.

            Kommentar af Jørgen — 27. januar 2016 @ 21:09

            • Jeg er ganske enig og er efterhånden overbevist om, at den wiki-liste er temmelig upålidelig.

              Kommentar af Ellen — 27. januar 2016 @ 22:04

  8. Interessant… Jeg er tydeligvis meget gammel i fht den første gruppe: knap er når der er underskud, godt og vel er mere end knapt, men om det er mere end man havde regnet med… Bombom…. En klamphugger er en virkelig ringe håndværker, heraf udtrykket “sikke noget klamp”. Og jeg er også fra Århus og ville bruge har i stedet for er, i det omtalte citat. Til gengæld er jeg så meget ung når det gælder den anden del; jeg kender kun de ord i den nye betydning.
    Et udtryk jeg synes er lidt underligt er, at noget er ” pinligt rent” – jeg tænker at det er min opfattelse/vægtning af ordet pinlig, der er anderledes end da vendingen blev til…
    Ordet “klamt” – for mig er det kold og fugtig – men i dag er det vist mere ulækker, grim..
    Og så er der “handle ind” – hvad er nu det for et miskmask af at handle og at købe ind?!

    Yndling og yngling… Åh jammer…

    Kommentar af linda — 27. januar 2016 @ 21:38

    • Ja, jammer, jammer, jammer, for nu at starte bagfra.
      Du understreger, hvad alle de andre (og jeg selv) mener om ordene, så det er simpelthen en tåbelig liste, jeg har fundet som kilde.
      Pinligt rent tror jeg ikke er et penduludtryk, men hvor det stammer fra, ved jeg ikke. Der var noget, man kaldte ‘pinligt forhør’, som var forhør under tortur. Om nogen har opfattet rengøring som den rene tortur,er nok ikke forklaringen …
      Klam har jeg ikke lige tænkt over, men man kunne ligestille det med ‘sej’, og det har som bekendt intet med sejt kød at gøre, hvis nogen er sej 🙂
      Selv min søde mand siger handle ind, og jeg kan ikke få ham fra det!

      Kommentar af Ellen — 27. januar 2016 @ 22:10

  9. Jeg er også lettere forarget over, at en prisbelønnet forfatter ikke udtrykker sig bedre mundtligt. Hvis hans skriftlige formuleringsevner er lige så dårlige, får vi vel en rapport, når du har læst bøgerne?
    Pendulordene er irriterende og gør vores sprog upræcist. Det bliver svært at snakke sammen, uden at der opstår misforståelser. Jeg har altid opfattet klamphugger som negativt. Det er nok kilden, der har misforstået noget.

    Kommentar af Kirsten — 28. januar 2016 @ 00:31

    • I får en rapport, hvis sproget er dårligt – og måske hvis bøgerne er eminente 🙂
      Ja, pendulord er måske en smule irriterende, men når man så konstaterer, at man selv bruger ord, der havde en helt anden betydning engang, så gider jeg ikke rigtig bruge krudt på den irritation.

      Klamphugger tror jeg også er en misforståelse, men fx lemfældig har jeg set på andre lister over ældre pendulord.

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2016 @ 06:49

  10. I øverste del bruger jeg den gamle betydning, dog med undtagelse af “forfordelt” og “klamphugger”.

    Nederste del bruger jeg i ny betydning, selvom jeg sagtens kan se, at et skud for boven jo netop er et advarselsskud.

    Kommentar af Farmer — 28. januar 2016 @ 03:10

    • Ganske som alle os andre …
      Ja, det udtryk er ganske logisk i sin gamle betydning, så der har sikkert siddet nogen engang og bandet over, at folk sådan laver om på sproget 😉

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2016 @ 06:52

  11. At ord som bjørnetjeneste og forfordelt ændrer mening er til at forstå. At godt og knap også gør det, fatter jeg til gengæld hat af, som Donnaen ville sige – og hvornår er ‘hat’ pludselig blevet til ingenting? Efterhånden undgår jeg at bruge mange af udtrykkene for at undgå at blive misforstået. – Og prøver at huske at spørge en ekstra gang, hvis jeg skal aftale mødetidspunkter, og godt eller knap har indgået i samtalen …

    Kommentar af Fruen i Midten — 28. januar 2016 @ 08:44

    • Jeg kan ikke svare på det med ‘hat’, men ellers er vi jo ganske enige – også i, at man ved tidspunktaftaler skal være ekstra påpasselig. Heldigvis er mødeaftaler gerne entydige.

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2016 @ 10:58

      • Ja, de skriftlige er som regel. Men skal man mødes med nogen, som fx siger, at bussen plejer at være fremme klokken godt to, så er man lidt på den. Glemte forresten at spørge: hvor mange havørne findes der egentlig i DK? Sidder de efterhånden alle sammen på jeres isbræmme, eller er der mange flere, end jeg er klar over?

        Kommentar af Fruen i Midten — 28. januar 2016 @ 11:38

        • Jeg tror der er flere havørne end du tror – vist langt over hundrede eller måske endnu flere på landsplan. Her på Feddet mener jeg (men kan ikke få det bekræftet), at der yngler en halv snes par.

          Kommentar af Ellen — 28. januar 2016 @ 18:11

  12. Wauuu hvor det vrimler med havørne nede hos jer.. 🙂
    Jeg er enig, en klamphugger er en elendig håndværker.. eller nok slet ikke håndværker..

    Kommentar af Inge — 28. januar 2016 @ 09:54

    • Ja, det gør så 🙂
      Ja, nok nærmere det sidste …

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2016 @ 10:59

  13. Nej, “det ER ikke noget med mig at gøre” er ikke aarhusiansk dialekt. I hvert fald ikke i Øgadekvarteret, hvor jeg er vokset op, eller i Højbjerg, hvor jeg bor i dag 🙂

    Kommentar af Lisbet — 28. januar 2016 @ 10:03

    • Det tænkte jeg faktisk nok 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2016 @ 10:59

  14. Jeg så en annonce her på nettet i går, som jeg lige synes du skal have med:
    børn spiser gratis jensen’s bøfhus (om søndagen)
    Og Jensen stod også med lille.
    Stakkels børn – de får noget at gøre med at spise et helt bøfhus!!
    Sikke noget klamp!
    Jeg bruger også ordene i den gamle betydning.

    Kommentar af kisser — 28. januar 2016 @ 10:12

    • Haha, ja, sikke noget klamp 🙂
      Og jammer, som Linda kaldte det. Børnene skal godt nok være sultne …
      Jeg tror, vi alle (i dette forum) bruger ordene ens.

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2016 @ 11:01

  15. Ja, jeg er også blevet gammel! De nye betydninger kan virkelig få folk til at tale forbi og misforstå hinanden!
    Skal du ikke snart til at arrangere fuglefototure med ørnegaranti? Fantastisk med 5 ørne i søgeren!
    Hvad bliver det næste????

    Kommentar af Anne Holtegård — 28. januar 2016 @ 10:31

    • Det måtte jo komme, Anne 😉
      Jeg er desværre ret sikker på, at det store antal skyldes, at der har været både en isbræmme og åbent vand. Havørne holder meget af at stå på iskanter, og nu er der ikke mere is på fjorden, så garantien er vist røget sig en tur …
      Det næste må være at se den isfugl, som flere af vores naboer hævder at have set ikke langt herfra 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2016 @ 11:05

  16. Jeg er med på en ørne/fototur!
    Mht. nye/gamle ord hører jeg til de aldrende. Det kan give lidt problemer, når jeg taler med yngre, fordi jeg ikke kan får mig selv til at bruge f.eks. “godt og vel” og “knap nok” omvendt. Så hellere finde andre ord!
    Til mine yndlingsaversioner hører helt klart brugen af ordet “rimeligt”, som også er blevet vendt 180 grader.
    Sætningen “han blev rimeligt vred” vil feks. normalt skulle opfattes som en tilkendegivelse af at personen blev mere end almindeligt arrig – eller urimeligt vred.

    Jeg bruger ofte en del tid på at overbevise mig selv om at sproget altid er under stadig ændring og udvikling og at sådan SKAL det være.
    Hrmpf!!!

    Kommentar af Den Gamle Krage — 28. januar 2016 @ 14:17

    • Du skal være så velkommen, men det ved du godt 🙂
      Godt og knap vil jeg aldrig kunne bruge i den nye betydning, men rimeligt bruger jeg en del på den måde, du vist ikke bryder dig om.
      Jeg har meget imod sprogligt sjuskeri, men jeg er ikke imod sprogets udvikling – tværtimod elsker jeg kreativ leg med ord og sprog.

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2016 @ 18:14

  17. Jeg kan kun give Den Gamle Krage ret – i dag betyder rimelig også det stik modsatte. For mange år siden, da min søn var 13-14 år, sagde han, “Jeg synes nu, du er en rimelig mor!” Han havde netop fortalt mig om en kammerats mor, der behandlede sin søn meget dårligt. I dag ville jeg være i tvivl om det var ros eller ris, der kom fra ham. Jeg ville dog aldrig ‘spørge ind til’ meningen – et udtryk der giver mig store knopper – jeg ville spørge OM …

    Kommentar af Elsebeth — 28. januar 2016 @ 15:04

    • Spørge ind til og omkring i stedet for om er nok kommet for at blive, men det bliver ikke med min aktive deltagelse. Rimelig bruger jeg meget i talesproget, oven i købet med forskellige betydninger, men kun når jeg ved brug af intonering og mimik er sikker på ikke at blive misforstået.

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2016 @ 18:19


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.