Hos Mommer

22. januar 2016

Om at gøre en forskel

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:31
Tags:

Nu har vi lige talt om ildsjæle; om at sådan nogle gør en forskel i lokalsamfundene.
Det er blevet ret fortærsket, ikke? Udtrykket “at gøre en forskel”. Jeg hørte det første gang i 2002, men hvornår det dukkede op første gang, ved jeg ikke.
Alt og alle skal helst “kunne gøre en forskel”, og det er selvsagt på en positiv måde – ellers giver det ikke megen mening.
Hvis man tænker dybere over, hvad der står, er det i bund og grund noget vrøvl, men det er temmelig mange af de smarte udtryk, som smarte coaches og management-‘smarties’ fører sig frem med.
Jeg er ikke en ildsjæl, og jeg har ikke gjort en forskel i lokalsamfundet, men jeg har forårsaget en ret stor forskel i et ret lille samfund.

IMG_5411IMG_5417

Jeg har nemlig ordnet kobbertøjet i Den Stråtækte. ”Pudset” kan man næppe tillade sig at kalde det, når man bare smører det med mirakelblandingen, som jeg er sikker på, at jeg har nævnt før (1 kop mel, 1 kop vand, 1 kop eddike, 2 tsk salt og 2 tsk citronsyre).

IMG_5412IMG_5415

En lille smule knofedt og supermarkedspudsemiddel måtte der dog suppleres med til kedlen, da den var lidt hårdt angrebet, men så blev den også fin!
Der var to gode grunde til, at jeg mente jeg burde gøre en forskel på kobbertøjet: Den ene, at jeg fik en meget, meget smuk kobberkedel af Ditte, men som trængte til at blive frisket lidt op (kedlen, altså!), og den anden, at vi endelig har fået taget os sammen til at invitere to par genboer på middag. De har godt nok været her før, men ikke til middag, og da det ene par pga. ombygning ikke har et køkken, der fungerer, virkede det som passende tidspunkt at invitere på lidt mad. Og når man får gæster, går det ikke an at have grimme kobberting.
Gæsterne kommer i morgen og skal bl.a. have boeuf bourguignon.
I aften skal vi have kanin, som jeg kun yderst sjældent ser i supermarkedet, men i dag havde de dem frosne, så nu skal det være.
John hævder, at han aldrig har smagt det før, men jeg har lavet det, ved jeg. Kan det virkelig være over 30 år siden? Det smager lidt hen ad kylling, men skal have noget længere tid – synes jeg, men jeg er vist ikke helt enig med opskrifterne. Problemet er bare, at jeg ikke kan vide, hvor gammel kaninen er, og er den ikke ung, kan den være ret sej.

Advertisements

35 kommentarer

  1. Tænk jeg syntes dine kobberting ser pæne ud på det upudsede billede, måske skulle jeg pudse mine briller 😉 Kanin har jeg aldrig smagt, men bon appetit.

    Kommentar af Lene — 22. januar 2016 @ 17:25

    • I virkeligheden var de grimme!
      Tak, tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2016 @ 17:46

  2. Karlsmart-drengene vil gerne, at vi gør noget ved udfordringerne og helst fremadrettet; sådan er det. Dit kobbertøj er mægtig flot; men godt du ikke skal have det på.
    Jeg smagte kanin på Malta. Det var jævnt trist og med bensplinter, men det var snarere køkkenets end kaninens skyld. I min ungdom smagte jeg hare. Det var OK, når haglene var spyttet ud. Det var i den ubekymrede fortid, hvor man ikke kerede sig så meget om bly og andre tungmetallers betydning for helbredet.

    Kommentar af Eric — 22. januar 2016 @ 17:27

    • Ja, alle har “udfordringer, der skal løses” – vrøvlehoveder …
      Hehe, det ville man da med rette kunne kalde for det stiveste puds 😉
      Der skal en del ‘krudt’ til for at få en kanin til ikke at være kedelig – og kødet smager fuldstændig anderledes end harekød – lige så forskelligt som fx okse- og svinekød.
      Årh, hva’ pokker – du spyttede da haglene ud – så har de ingen skade gjort 😉

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2016 @ 17:49

  3. Hi hi hi, nu vil jeg ikke kunne se/høre en coach eller management-ekspert uden at tænke på Smarties og M&Ms, og så bliver det nok svært at bevare en seriøs facade 🙂 Jeg er aldrig stødt på kanin i danske fødevarebutikker, men det gør ikke så meget, for både Gemalen og Donnaen har altid nægtet at spise kanin, hvis muligheden var der på en eller anden feriedestination. Jeg spiser det gerne. Hvad gør du ved den – i ovnen med en masse grøntsager?

    Kommentar af Fruen i Midten — 22. januar 2016 @ 18:00

    • De misforstår det bare på den go’e måde, hvis du sidder og smiler – de vil tro, at det er til dem og ikke ad dem 😉
      Du skal bare ikke sige, hvad det er, før de har spist det … jeg bruner den og grønsager og kommer det hele i en gryde med hvidvin, lidt vand, flåede tomater, en bouquet garni af frisk rosmarin, salvie, persille og timian, kryddernelliker, samt masser af hvidløg, lidt løg, gulerødder og selleri – og salt og peber, selvfølgelig.

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2016 @ 18:16

      • Det er ikke smagen, men udseendet, Gemalen (og dermed også Donnaen) ikke kan med. Men som nævnt har jeg aldrig set det til salg i Danmark, så det er kun et hypotetisk problem 🙂

        Kommentar af Fruen i Midten — 22. januar 2016 @ 21:52

        • Hehe – den ligner da bare en lidt aflang kylling – men sådan ser vi jo så forskelligt på tingene 🙂

          Kommentar af Ellen — 22. januar 2016 @ 22:04

  4. Kanin har jeg smagt på et gourmet ophold på Montra Odder Parkhotel, og jo, det smagte som kylling.

    Du HAR gjort en forskel, Ellen, det skinner som katteskidt i måneskin, hvis man kan lide det…men jeg syntes det er flot.:-)

    Gemalen foretrak det upudset, eller også var han ikke vild med at pudse det.;-)

    Kommentar af Madonna — 22. januar 2016 @ 18:07

    • Gourmetophold kan man altid bruge 🙂
      Jeg kan godt lide, når det skinner. Kobbertøjet, altså … synes det er kedeligt at se på, når det bare er brunt.

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2016 @ 18:18

  5. Åh det minder mig om, da jeg hjalp min gamle mormor med at pudse alt hendes kobbertøj. Jeg har en fin hammerslået hængekrukke, der ikke har været i brug i mange år, der kunne trænge til opfriskning.
    Hvordan er fremgangsmåden med den opskrift?

    Kommentar af Susanne I — 22. januar 2016 @ 18:16

    • Du skal bare blande ingredienserne i fx et (ikke for stort) opvaskefad, piske det sammen og smøre det på med en svamp. Derefter skylles rent med lunkent vand og tørres med viskestykke. Men hvis krukken er hårdt medtaget, er du nødt til at gøre det ad flere omgange, og måske kommer du alligevel ikke uden om også at bruge et ‘rigtigt’ pudsemiddel. Mirakelmidlet er bedst, når kobbertøjet bare trænger til en opfriskning – som på mit ‘før’-billede af det, der hænger på væggen.

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2016 @ 18:22

      • Tak det skal prøves 🙂

        Kommentar af Susanne I — 22. januar 2016 @ 18:31

        • Håber, du får den fin igen 🙂

          Kommentar af Ellen — 22. januar 2016 @ 20:09

  6. Jeg hader “gøre en forskel”, “udfordringer” og “fremadrettet” og masser af andre floskler, som jeg ikke lige kan komme på, men der er mange, det ved jeg. Ovenstående er bare dem, der er mest i brug i øjeblikket.

    Din opskrift på kanin lyder rigtig lækker. Velbekomme.

    Kommentar af Stegemüller — 22. januar 2016 @ 18:21

    • Jeg ‘hader’ heldigvis ikke ret meget i denne verden, man kan da godt blive irriteret over overforbruget af floskler 😉
      Det kommer til at smage rigtig godt, tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2016 @ 18:25

      • Jeg sad lige og så Tv-avisen, og der kom et par andre sprogforbistringer, som – i hvert fald – irriterer mig: “Det ligner at” og “at vækste”. Jeg synes, begge er dårligt dansk.

        Kommentar af Stegemüller — 22. januar 2016 @ 19:12

        • Fuldstændig enig!

          Kommentar af Ellen — 22. januar 2016 @ 20:09

  7. Bliver lige nød til at nævne, at du også tidligere har gjort en forskel. Dine drømmekager – tror jeg, du kaldte dem – smagte jeg sidst, jeg var på Fur. Fruen i huset havde en klat smør til overs og kom i tanke om din opskrift. Heldige mig var gæst, mens der stadig var nogen tilbage!

    De skal testes endnu engang – håber ikke det meget kategorisk er en juleting, for jeg tror ikke, jeg kan vente så lang tid 🙂

    Kommentar af Lone Nielsen — 22. januar 2016 @ 18:54

    • Man bestemmer da heldigvis helt selv, om det kun må være julesmåkager … i mine øjne kan man spise småkager hele året rundt, så god fornøjelse med testningen 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2016 @ 20:11

  8. Jvf. forrige kommentar har du også gjort samme forskel her. Drømmekagerne var uforlignelige og vil blive bagt igen. Gør det en antikvitetsmæssig forskel om kobbertøjet er pudset eller ej. Skal det ikke helst være upudset?
    At gøre en forskel er et floskeludtryk og det ville jo være rart om brugerne tidvis ville fortælle hvori forskellen de vil gøre faktisk består. Men det er måske for meget forlangt.

    Kommentar af Jørgen — 22. januar 2016 @ 20:22

    • Det er da bare herligt, at andre synes lige så godt om drømmene som jeg selv gør!
      Hvorfor skulle det være upudset? I de gamle køkkener pudsede de da mig bekendt kobbertøjet, som der oven i købet var rigtig meget af, så det skinnede så fint blankt altid.
      Pudseriet slider måske nok på det, men det blæser jeg på, for i mine øjne er det kun når det er blankt, at det er pænt.
      Mon ikke de skal forklare sig i en jobsøgningssituation? “Hvordan har du tænkt dig at gøre en forskel, hvis du får stillingen?”

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2016 @ 20:58

  9. Det er rart, at slippe for at pudse kobber- og sølvtøj på den gamle tidskrævende måde.
    Kanin smager nemllig så meget som kylling, at Allan først meget senere opdagede, at det var kanin han havde spist. Hvis bare det ligner noget han kender, spørger han ikke hvad jeg serverer 🙂

    Kommentar af Pigen fra landet — 22. januar 2016 @ 21:31

    • Det er nemlig skønt at slippe for alt det gnubbearbejde.
      Hehe – og alligevel lærer de aldrig, at man ikke dør af at prøve noget nyt 😀

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2016 @ 21:44

  10. Det er over 40 år siden, jeg har smagt kanin, men jeg kan da huske, at det smagte godt. Jeg kan desuden huske, at man der, hvor jeg smagte det, serverede “hønsesalat” lavet med kaninkød for et familiemedlem, som ellers holdt på, at hun ikke kunne lide kanin. Hun opdagede ikke det lille snyderi.

    Kommentar af Randi — 23. januar 2016 @ 07:24

    • Folk skulle bare vide, hvor let det er at afsløre, at deres kræsenhed er mere noget inde i deres egne hoveder end at de i virkeligheden ikke bryder sig om smagen 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2016 @ 09:27

  11. Næh, hvor blev den ufattelig fin, Ellen; godt arbejde. Hvor er det dejligt, at den kom til det rigtige hjem og i de rigtige hænder!
    En enkelt gang eller to har vi fået hjemmeavlet kanin hos nogle bekendte og vist også på restaurant, men det er længe siden. Det smager fint, men jeg har det også lidt svært med udseendet når den er rå – det ligner lidt for meget et flået foster.

    Kommentar af fiberfryd — 23. januar 2016 @ 08:29

    • Kedlen har iøvrigt boet mange år i på mejeriet i Glumsø, så den er kommet lidt nærmere på sit gamle hjem 😉

      Kommentar af fiberfryd — 23. januar 2016 @ 08:54

    • Et foster! Jamen dog – jeg ser nu bare den tynde, aflange kylling 🙂
      Kedlen er bare blevet så fin, så fin. Jeg er meget glad for den, og den passer perfekt i vores køkken, så tak for, at du mente, den burde tilhøre mig.
      Jeg kan godt lide at vide, hvor mine ting kommer fra, så det var dejligt med den oplysning.

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2016 @ 09:30

  12. Til kamp mod flosklerne!!!
    Dine kobberting er fine – og boeuf bourguignon er godt. Kanin smager også godt, men bourguignon er perfekt hyggemad.

    Kommentar af Kirsten — 23. januar 2016 @ 09:55

    • Ja!!!
      Endelig en, der også kan lide kanin. Perfekt, nemlig – også på den måde, at det kan laves i god tid og bare skal varmes op.

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2016 @ 12:31

  13. Ren sømandsblanding du pudser med, omend de vist ikke putter mel i. Den skal prøves, næste gang den ånd er over mig (det hænder).
    Jeg er vild med dine flotte kobberting, og dyrker selv den med at det skal kunne ses at det bliver pudset. Der er ikke noget ved ‘bare’ at holde det nypudsede look vedlige. Så nyder man det ikke rigtig!
    Jeg gemmer lige din opskrift (på Pinterest, under ‘husmoderlige råd’)

    Kommentar af Den Gamle Krage — 23. januar 2016 @ 11:12

    • Jeg gætter på, at melet gør, at det hænger lidt bedre ved og derfor virker bedre.
      Det var en god forklaring på, hvorfor vi ikke pudser alt for tit 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2016 @ 12:34

  14. I hvert fald er der forskel på kobbertøjet før og efter.
    Jeg tror, du har ret i, at “at gøre en forskel” er en del af coach-kulturen. Jeg kan heller ikke rigtig med udtrykket. Langt de fleste af os skal jo nemlig ikke gøre en forskel, vi skal gøre mere af det samme for at samfundet kan bestå. Det er bare ikke særlig glamourøst at sige sådan. Ligeledes kan vi ikke alle sammen vinde eller blive nummer et. For at nogen kan det, skal andre indtage andre pladser i hierarkiet, sådan er det bare, men igen, det får man ingen medaljer for. Men medaljer skal jo også bare pudses, eller udsættes for mirakelblandingen! 😉

    Kommentar af hennystewart — 24. januar 2016 @ 15:01

    • Det var lige præcis det, jeg mente 🙂
      Til din kommentar er der vist ikke ret meget andet end at sige, end at jeg er så aldeles enig 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2016 @ 16:10


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.