Hos Mommer

17. januar 2016

Det var meget underligt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:40
Tags:

I går havde jeg lavet oksehaleragout, som er en herlig vinterspise. Jeg lavede en stor portion, så der var nok til, at Søren kunne spise med i aftes og stadig rigeligt tilbage til, at han kan komme og holde John med selskab, når jeg drager udenbys på onsdag.
Da vi var i London i julen 2014, gik vi hele vejen ned ad Portobello Road, som er en af London kendteste markedsgader. Der var fristelser i snesevis, men jeg købte næsten ikke noget. P1100126
Kun en potageske i sølvplet. Håbede jeg det var … jeg ville ikke forvente sterlingsølv til den pris jeg gav, men nok en god kvalitet plet.
Mine forældre havde en fantastisk potageske, som vi alle tre gerne ville have haft fingrene i, men den tilfaldt Merete, som fik alt sølvtøjet. Fint nok, der var ingen sure miner af den grund, og vi kunne jo nyde den, når vi spiste hos hende, men det var godt nok ærgerligt, at den blev stjålet under et indbrud hos hende … det er dog en anden historie, og Merete var helt sikkert den, der var mest ked af det.
Da jeg så en fin potageske på Portobello Road, måtte jeg derfor eje den – 20 pund gav jeg, hvilket lød rimeligt.
EPNS står for Electro Plated Nickel Silver, og A1 er den bedste pletkvalitet med mest sølv i, så jeg har efter bedste overbevisning ikke forkøbt mig og er da også glad for min potageske.

P1100121

P1100122Men … hvad pokker kan farve den brunrød? Den var mere rødlig end det fremgår af billedet. Efter at have været efterladt i oksehaleragouten i en god halv times tid, så den sådan ud. Vi ved vel alle sammen, at æg, altså svovl, farver sølv sort, men dette var ikke sort, og i øvrigt er der ikke æg i en oksehaleragout.
Der er oksehaler (surprise …), selleri, løg, porrer, gulerødder, laurbærblade, bouillon, lidt revet citronskal (under stærk mistanke), koncentreret tomatpure, paprika, salt og peber.
Jeg har brugt den flere gange uden det har forårsaget misfarvninger, men den blev heldigvis fin og blank igen af en omgang pudsning.
En googling gav denne oplysning: “Sølv kan blive misfarvet af æg, løg, salat dressing, latex hansker [sic], salt, uld, hårspray, parfume, eddike og citron.”
Det var garanteret den smule citronskræl, der var synderen. Har I lignende erfaringer?
Jeg har aldrig oplevet, at uld misfarver mine sølvsmykker – har I?

Advertisements

22 kommentarer

  1. Jeg vil undlade at gøre mig klog på din sorte plet-ske men bare sige, at din oksehaleragout lyder vældig tiltalende.

    Kommentar af Stegemüller — 17. januar 2016 @ 19:01

    • Det er en dejlig vinterspise – med hvidløgsdkartoffelmos til 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. januar 2016 @ 21:02

  2. Oksehale er fantastisk lækkert og en rigtig vinterspise. Sølv bliver sort, når det oxyderer, så at dømme ud fra billedet er skeen af en kobberlegering, og du er blevet snydt. Det er du helt sikkert, hvis den ikke kan poleres op igen.

    Kommentar af Eric — 17. januar 2016 @ 19:49

    • Ser nu, at du har pudset den op igen – det svipsede ved første læsning. Så kan jeg kun sige pas …

      Kommentar af Eric — 17. januar 2016 @ 19:52

      • Ja, den var ikke svær at pudse fint op igen, så mon ikke det har været citronskallen, der var synderen? Men indrømmet, at det var særdeles underligt, at den ikke blev sort, som når det er svovl.

        Kommentar af Ellen — 17. januar 2016 @ 21:04

  3. Jeg gætter også på at det er citronen der har farvet din ske, men den blev da flot igen.. 🙂

    Kommentar af Inge — 17. januar 2016 @ 20:02

    • Det kan vel næsten ikke være andet – men fint, at den kunne pudses op igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. januar 2016 @ 21:04

  4. I hvilken beholder med potageske var ragouten i? Jeg går ud fra, at du udover nævnte ingredienser også havde salt i! Venter spændt på svar.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 17. januar 2016 @ 21:43

    • Salt er da nævnt under ingredienserne, men det har der altså også været i alt det andet mad, jeg har brugt skeen til, og det har ikke farvet den.
      Ragouten var i en Le Creuset støbejernsgryde … emaljeret.

      Kommentar af Ellen — 17. januar 2016 @ 21:59

      • Tak, når jeg nu ikke selv kunne læse indenad. Mit gæt er, at det er tomatpuréen, der er “synderen”, men jeg kan ikke argumentere logisk for det lige nu og jeg har ikke mulighed for selv at efterprøve gættet, fordi jeg hverken har sølv eller tomatpure, måske vil du (ved lejlighed)!

        Kommentar af Kristine — 17. januar 2016 @ 23:38

        • Skal nok ved lejlighed … både tomatpure og citronskal var nye opleveler for potageskeen 😉

          Kommentar af Ellen — 18. januar 2016 @ 09:00

  5. Jeg synes mere, det minder om en belægning end en reaktion med metallerne i skeen – også fordi du havde nemt ved at gøre den ren igen.
    Jeg synes, at især den koncentrerede tomatpuré har tilbøjelighed til at farve “tatøjet” uanset materiale.
    Sølvplet er oftest forsølvet på en kobberlegering (bronze (kobber-tin) eller (sjældnere) messing(kobber-zink).
    Magnus

    Kommentar af Domus1 — 18. januar 2016 @ 00:03

    • Du har muligvis ret, og din teori med tomatpureen stemmer overens med Kristines herover.
      Ja, det læste jeg også, men hvordan skal man så tolke Electro Plated Nickel Silver, tror du?

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2016 @ 09:03

      • Det (forsølvningen) kan ske på 2 måder: 1) I et syrebad med negative ioner af det materiale, man vil belægge emnet med, forbindes emnet med +-pol og et emne (en stang) af det metal, man vil belægge med, med -(minus)-pol og lader på den måde en jævnstrøm løbe gennem syrebadet.
        2) I et lufttomt rum blæser man ioner (partikler) af belægningsmaterialet ind mod det positivt ladede emne, der skal belægges. Det er nok den “fineste” måde at gøre det på.
        Sidstnævnte metode bruges, når man vil forsølve/forgylde plasticemner, der leder strømmen dårligt. Man lægger en (metal-)skærm omkring emnet der, hvor det ikke skal belægges og ionerne (partiklerne) sætter sig på den ubeskyttede del.
        Ved galvanisering (overfladebelægning med zink på jern/stål) sænker man stålemnet ned i et bad af smeltet zink – trækker det op og lader det “dryppe” af. Zinken tæres før stålet og beskytter det på den måde. Ved elektrolytisk forzinkning kaldes det kadmiering (giver en glattere overflade); benyttes til bl.a. skruer og beslag. Ved sidstnævnte metode lader zinkionerne sig ikke afvise af evt. urenheder på emnets overflade.
        En tilføjelse til min første kommentar: Bronze lader sig mekanisk forme/bearbejde (f.eks. smedning) efter støbning, hvorimod messing er mere skørt. Bruges da mest til emner (lysestager o.lign.), der blot skal files/poleres for at få en blank overflade.
        Håber, det gav lidt indsigt i overfladebehandlings-teknikker.
        Magnus

        Kommentar af Domus1 — 18. januar 2016 @ 15:48

        • Absolut, og tak for det, men det forklarer stadig ikke, hvorfor det engelske ord for nikkel blander sig i denne sammenhæng. Nikkel er jo et grundstof. Mon de bruger det i UK? (Burde selv google det, men har ikke tid lige nu 😉 )

          Kommentar af Ellen — 18. januar 2016 @ 16:08

          • Nikkel indgår i legeringen med sølvet, da rent sølv er meget blødt (ligesom rent guld er). Derfor legerer man det med et andet metal, der gør det hårdere og dermed mere slidstærkt. Tidligere brugte man kobber som legeringsmetal; men det giver en mere gullig nuance. Nikkel er et hvidt metal og misfarver derfor ikke.
            I nogle arter rustfast stål bruger man også nikkel – i bestik sammen med crom. Bestik med tallene 18/8 (rustfast men ikke syrefast) er der 18 pct. crom og 8 pct. nikkel. Med tallene 18/10 (syrefast) er der selvfølgelig de procenter af nævnte metaller legeret ind i jernet. Disse legeringer er umagnetiske.
            Ved andre rustfrie – magnetiske stålsorter (f.eks. køkkenknive) bruger man andre legeringsmetaller.
            Ved en legering forstår man en sammensmeltning af de anvendte metaller (grundstoffer).
            Magnus

            Kommentar af Domus1 — 18. januar 2016 @ 16:22

            • PS. NB! Man må ALDRIG sætte rust-/syrefaste stålredskaber sammen med ting af rent jern (ej heller støbejern) i samme opvask eller bruge rengøringsredskaber (skuresvampe, ståluld) der består af eller indeholder jernpartikler (billige plastskuresvampe) til rustfast ( i almindelighed kaldt rustfrit), da der kan overføres det, man kalder FLYVERUST til dette. Da kan der opstå små rustpletter på dette og denne rust arbejder sig ind i materialet ( i de porrer, ethvert materiale har) og rusten vil brede sig.
              Magnus

              Kommentar af Domus1 — 18. januar 2016 @ 16:44

              • Tak for uddybning. Nu er jeg blevet klogere på forsølvning 🙂
                Det andet med opvasken vidste jeg til gengæld godt – i hvert fald har jeg indtil nu undgået flyverust.

                Kommentar af Ellen — 18. januar 2016 @ 17:34

  6. Pas herfra – hvor den beskedne mængde sølvtøj får lov at ligge i skabet og sortne 😦
    Oksehaleragout (som jeg ikke har prøvet kræfter med) lyder dejligt; simreretter er i sandhed en af vinterens kulinariske glæder!

    Kommentar af fiberfryd — 18. januar 2016 @ 00:41

    • Det kender jeg godt, men jeg er begyndt at bruge den smule jeg har, mere.
      De må du prøve, Ditte, for det smager aldeles herligt, og det er altid skønt at have mad til to dage. Der er mange opskrifter, og jeg gjorde som jeg ofte gør: Blander flere sammen 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2016 @ 09:05

  7. Jeg har vist oksehaler liggende ude i fryseren, men ingen potageske, så jeg kan ikke efterprøve om det også sker her 🙂

    Kommentar af Lene — 18. januar 2016 @ 14:44

    • Øv … kan du ikke nå at købe en, inden du tilbereder oksehalerne? 😉

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2016 @ 16:06


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.