Hos Mommer

5. januar 2016

Sneflokke kommer vrimlende

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:38
Tags: , ,

Kan I huske den? 
FotograferingDa jeg gik i folkeskole, skulle vi lære en masse salmevers udenad, og jeg syntes lige fra starten, at det var et totalt spild af tid. Der var jo salmebøger i kirken, hvilket var det eneste sted, man sang salmer, og de sange, man holdt af, kom det helt af sig selv med, at man hurtigt kunne udenad. Den undrende Ellen spurgte både lærer og præst, hvorfor vi dog skulle lære salmer udenad, men fik aldrig et tilfredsstillende svar. Min stille protest var, at lige inden timen begyndte, læste jeg det over et par gange, så det sad løst yderst i hjernen til timen var slut og var lynhurtigt derefter glemt igen. Ingen grund til at spilde lagerkapacitet på den slags pjat.
Sneflokke kommer vrimlende var allerede dengang min yndlings-vintersang, og jeg kunne den naturligvis udenad – kan det stadig, faktisk, selv om det er mange år siden, jeg har sunget den. Jeg elskede de krøllede ord, de mange mundrette rim og den kvikke melodi, der med sit hurtige toneløb understregede hvordan de sneflokke opførte sig og hvad de medførte.
Det fyger ikke ud af himlen, når man hedder Jeppe Aakjær – nej, det knyger ud af himlene

Det har det også næsten lige gjort hernede, men i formiddags var det stadig fint vejr, og i det var der andre, der fik øje på min flotte poncho, der stadig stod så fint helt nede ved vandet. Det kunne være interessant at se denne mands billeder, for han var der forholdsvis længe og gjorde et stort nummer ud af at fotografere den fra alle mulige vinkler, mens jeg legede paparazzo oppe fra terrassen.

P1100084

Hen mod solnedgangstide begyndte det at knyge fra himlene. Det er ikke snavs, men sne, man kan se herover, men det var åbenbart ikke alvorligt ment, for solen skinnede i baggrunden, mens vi lige fik det par millimeter det nåede at blive til, inden knygeriet holdt op igen.
Det var et lidt specielt lys, det gav. Kameraet kunne ikke helt finde ud af at gengive det, men det gjorde sit bedste.

P1100085P1100087

Har det også knøget ud af himlene hos jer, så I har halet op i sokkerne og set forsagt derud?

Advertisements

35 kommentarer

  1. Vi har ikke fået vildt meget sne, men nok til at vejene her omkring er temmelig glatte. Det er der ikke så meget ved, men for katten da hvor ser det dejligt ud med lidt sne drysset ud over landskabet 🙂

    Kommentar af Randi — 5. januar 2016 @ 17:41

    • Ja, det er jo dit favoritvintervejr, ved jeg 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2016 @ 19:34

      • Det er det 🙂

        Kommentar af Randi — 5. januar 2016 @ 21:22

        • 🙂

          Kommentar af Ellen — 6. januar 2016 @ 09:10

  2. Interessant billedcollage med den sorte mand mellem de hvide ponchoer. Jeg troede først, det var John, der var fotomodel. 😉
    Skønt at blive mindet om knyger. I min barndom i Thy, sagde vi aldrig, at det fyger. Det knyyyyger. Langt y og blødt/stumt g, der mere lyder som j, og r, der forsvinder (hvis det giver mening) Datidsformen knøg blev aldrig brugt.
    Men her hverken knyger eller fyger det, men det fryser stadig et par grader. Jeg kunne konstatere, at vandet i søen er varmere end lufttemperaturen i dag.
    Flotte lysforhold, I har haft.

    Kommentar af Betty — 5. januar 2016 @ 17:50

    • Det giver bestemt mening – nu ved jeg hvordan I har udtalt det. Gad vide, om ordet fortrinsvis har været brugt i Jylland, eller om det bare erferhånden er et forældet ord?
      Brrr, har du nu friluftsbadet igen? Nu må det da være svært både at komme i og op igen, hvis vandet er varmere end luften 😉

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2016 @ 19:37

  3. Sikke nogle smukke vinterbilleder du viser! Selvom det er så forbistret koldt, er det også smukt at se på. Her har det ikke knyget ud af himlene, men lyset har set ud som om det lå lige på lur, og der gik en mand og saltede fortovene, vel i forventning om at det ville give sig til at sne.

    Jeg har aldrig været udsat for at skulle lære sange eller salmer udenad, og jeg er i øvrigt enig med dig i, at det er spild af tid – der er jo en grund til, at de er trykt. Jeg er også enig med dig i, at dem man godt kan lide, lærer man automatisk hurtigt. Jeg er rigtig dårlig til at lære alt muligt udenad, fx kan jeg endnu ikke trosbekendelsen, og det er decideret pinligt og sært, når jeg nu har gået ret trofast i kirke i 7-8 år.

    Kommentar af Stegemüller — 5. januar 2016 @ 18:13

    • Mon ikke der også kommer lidt sne inde hos dig?
      Det er godt, at ‘nogen’ er blevet lidt mere fornuftige – eller også har det noget at gøre med, hvor i landet man kom fra, men det skal nok passe, at det ‘forsvandt’ i løbet af de 10 år der er imellem os.

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2016 @ 19:40

  4. Jeg er dybt uenig i, at det er spild af tid at lære salme- og andre vers udenad. Man får simpelthen en del af kulturarven ind på rygmarven, og det synes jeg er værdifuldt.

    Kommentar af Rasmine — 5. januar 2016 @ 18:38

    • Vores kulturarv er vigtig, ja, men jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne få den ind uden at skulle lære den udenad – jeg kan da heller ikke de litterære klassikere udenad … i øvrigt er der en del af salmerne, som både findes på engelsk og tysk, men det var måske heller ikke dem, vi skulle kunne udenad 😉

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2016 @ 19:49

      • Det er vel et temperamentsspørgsmål. Jeg er glad for, at jeg har fået en del af kulturarven integreret på den måde 🙂

        Kommentar af Rasmine — 5. januar 2016 @ 22:39

        • Vi har vel hver vores måde, men for mig giver det mere mening at kunne læse og tolke frem for udenadslære af hele tekster 🙂

          Kommentar af Ellen — 6. januar 2016 @ 09:12

          • Undskyld jeg bryder ind her, jeg håber, det er i orden. Jeg er meget enig med dig Ellen i, at det er vigtigere at kunne læse og tolke end at kunne lære udenad. Når der ovre i kirken synges en salme, jeg ikke kan, og melodien er for svær til lige at lære, bruger jeg i stedet tiden på at forholde mig til teksten; altså hvad er det egentlig der står? hvordan passer det til dagens tekster? hvordan passer det til dagens prædiken. Det får jeg en del ud af, og jeg benytter mig ofte af det, da der er mange salmer jeg ikke kan.

            Kommentar af Stegemüller — 6. januar 2016 @ 11:44

            • Nu må vi håbe, at Rasmine kan tilgive din indblanding … jeg kan godt … 😉

              Kommentar af Ellen — 6. januar 2016 @ 13:55

              • Hvorfor skulle man ikke kunne tænke over og tolke en tekst, fordi man lærer den udenad? Man har jo ekstra rig lejlighed til at gøre det både samtidigt og senere, fordi man altid har den hos sig.

                Kommentar af Rasmine — 6. januar 2016 @ 14:28

                • Det kan man selvfølgelig også – men det er jo ikke en betingelse for det, og nu går jeg ikke sådan og tolker salmetekster i min fritid …
                  Men det bliver vi ikke enige i, det udenadslære-spørgsmål 🙂

                  Kommentar af Ellen — 6. januar 2016 @ 14:33

                  • Nej, Aldeles ikke!

                    Kommentar af Rasmine — 6. januar 2016 @ 14:36

  5. Det er godt I ikke er knyget inde i dag, men måske sker det en dag med meget sne.

    Kommentar af Jørgen — 5. januar 2016 @ 19:45

    • Det kan man ikke udelukke, men vi bor jo meget tæt på en vej, jeg formoder man vil synes er vigtig at holde farbar.

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2016 @ 19:49

  6. øv, ingen knygen her, det sneede meget lidt på vej ned til min far. Jeg er stadig håbefuld 🙂
    Og smukke kolde billeder.

    Kommentar af Lene — 5. januar 2016 @ 20:26

    • Bare rolig, Lene – det skal nok komme, så bevar du bare dit lysegrønne håb om hvid sne 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2016 @ 21:09

  7. Ikke sne her i dag. Men himlen fik truende udseende og lyset skiftede flere gange karakter.
    Det er fascinerende at forsøge at fange de forskellige farver lyset antager. Det ser flot ud!Ja, jeg ville også godt se de fotos der blev taget af din isponcho.

    Kommentar af Anne Holtegård — 5. januar 2016 @ 21:43

    • Det giver nogle spændende lys indimellem, denne slags vejr.
      Jeg skulle have løbet ned for at spørge ham, om jeg måtte se billederne 😉

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2016 @ 09:13

  8. Nej, det dryssede lidt i morges på vej til arbejde, og der lå tunge skyer på lur på vej hjem fra arbejde, og ud ad vinduet inde på arbejde kunne jeg kun se sol, sol og blå himmel. Et hurtigt tjek nu siger, at der stadig ikke er hvidt derude. Jeg håber, vi slipper fri til på fredag – jeg kører i en lånebil p.t. og har overhovedet ikke tænkt på at spørge, om der var vinterdæk på.
    Mht. udenadslære har jeg det blandet. Jeg har godt kunnet lide at kunne synge udenad, og de tyske grammatikremser har hjulpet mig helt op til korrespondenteksamen i tysk. Men det er jo så også noget, jeg muligvis ville have lært udenad af mig selv. Jeg synes ikke, det gør noget, at man bliver tvunget til at koncentrere sig om en ting, men der er forskellige metoder til udenadslære – og man skal jo helst synes, det har en mening.
    Min mor (sydlige vestjylland) har altid sagt “sneknog”, hvor jeg siger snefog (substantivet for at det knyger/fyger), og nu kan jeg pludselig se, hvor hun har det fra.

    Kommentar af conny — 5. januar 2016 @ 21:57

    • Hernede er der faldet en del i løbet af aftenen/natten, så her er helt hvidt nu … men I gik vist stadig fri, hvis jeg ellers kan gennemskue DMI’s radar.
      Kodeordene er netop ‘give mening’! Jeg har også haft gavn af de tyske remser, men det er for mig noget helt andet end tvungen udenadslære af salmer. Ligesom at jeg stadig kan huske gymnasiekemitimernes “helium neon argon krypton xenon radon” (= ædelgasserne – de inaktive luftarter, og tænk bare: De hedder the noble gasses på engelsk 🙂 )
      Sådan kan man blive så klog af blogland – jeg måtte slå ‘knyge’ op for at finde ud af, hvordan det bøjes.

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2016 @ 09:23

  9. Det gav en lille byge her i går, men ikke nok til at skærme hveden mod vinden. Værre i Polen, hvor vi har haft -20 de seneste 4 nætter, -10-15 om dagen og helt snefrit.

    Sneflokke…. er bestemt en god sang. Jeg har aldrig hørt ordet knyge brugt her på egnen.
    Thorvald Aagaards melodi har ramt den forblæste stemning godt.
    Mange herlige ord. Jeg kan godt huske vores “stakke-grønning” ved den søndre gavl fra min tidligste barndom; men så kom mejetærskerne, og så var der ikke brug for et græsareal til udendørs stakke af neg.

    Kommentar af Farmer — 6. januar 2016 @ 07:11

    • Her er hveden skærmet nu – men det er da ikke godt i Polen, især ikke, hvis alt har vokset lige så meget som herhjemme pga. de milde temperaturer.
      Kan du huske, at I havde selvbinder? Det kan jeg også, svagt, men jeg er jo lidt ældre end dig … jeg husker faktisk ikke præcist, hvornår far fik sin første mejetærsker.

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2016 @ 09:25

      • Det var min morfar, som stod for gårdens drift lige til sin død som 74-årig (min far var ikke landmand, men fotograf af uddannelse og var i reklamebranchen), så den blev drevet godt, men ret gammeldags.
        Vi fik først mejetærsket fra høsten 1962. Min morfar var død året før.
        Jeg husker ikke lige selvbinderen i arbejde; men jeg husker tærskningen i loen om vinteren. Jeg måtte ikke være derinde når tærskeværket kørte sikkert pga. de mange remme -og støvet, som jeg husker væltede ud af halvdøren.

        Kommentar af Farmer — 7. januar 2016 @ 05:24

        • Ja, okay, så har vi nok fået den lidt før, for min far overtog gården i 1952 – et år før jeg blev født, men han var meget ‘moderne’ indstillet – midlerne skulle dog også lige være der …

          Kommentar af Ellen — 7. januar 2016 @ 09:50

  10. Digtet hedder egentlig “Nordovst” og er første digt i samlingen “De Fire Vinde”.
    De andre 3 digte er heller ikke så ringe endda:
    http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=209&p_sidenr=123

    Kommentar af Farmer — 6. januar 2016 @ 08:44

    • HA – tak – det er jo netop til denne side, jeg linker, men jeg havde ikke bladret videre. Og jo, de er “ikke så ringe endda” – især “Søndenvinden faldt jeg for; den er jo er helt erotisk, en genre jeg slet ikke husker Jeppe Aakjær som excellerende i 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2016 @ 09:30

      • Jo, den gode Aakjær kunne også være erotisk på sin måde. “Anna var i Anders kær.”, som egenlig hedder “Ved rugskjellet.”, har vel også lidt til fantasien da sytøjet falder.

        Og har man ikke selv erfaret det, så skriver Aakjær det:
        -at aldrig kysser en Mund saa sødt,
        som naar det dugger om Høsten.

        Det er faktisk flere ting som kunne tydes i retning af -trods det er svært at forstå for os ø-boere- at jyder kan have et seksualliv. 🙂

        Kommentar af Farmer — 7. januar 2016 @ 05:12

        • Du har da så ganske ret. Måske er grunden til, at jeg ikke har hæftet mig ved det før, at Jeppe Aakjær hørte folkeskolen til, og det var først i gymnasiet, man kom ind på den slags delikate emner.
          Hehe – de producerer dog så mange, at de har masser af unge mennesker at eksportere til Sjælland 😉

          Kommentar af Ellen — 7. januar 2016 @ 09:53

  11. Sjovt nok…eller måske naturligt nok….da det det var bidende koldt, og sneen nu kommer dalende her i dag, sang vi “Sneflokke kommer vrimlende” i går i Ældre Sagen, og så undrede jeg mig over de 2 sidste ord i sidste vers, nemlig ‘Kjørmes Knud’…….

    Huskede ikke forklaringen, selvom og jeg mente, at ha’ fået den før, men her er den:

    https://da.wikipedia.org/wiki/Kyndelmisse

    Kommentar af Madonna — 6. januar 2016 @ 09:21

    • Ja, det var da lidt pudsigt – og tak for link. Jeg kendte faktisk godt forklaringen, som jeg scorede fint på i en quiz engang, men der skal nok være mange, som ikke lige ved, hvem ham Kjørmes Knud var 😉

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2016 @ 09:32


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.