Hos Mommer

3. januar 2016

Kong Frost har slået til

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:28
Tags: ,

Temperaturen føles som ÷21°. Brrrr. Det hujer og fløjter om ørerne på os, og man går ikke timelange ture. Vi gør i hvert fald ikke.
Inge og Hasse har været en tur hernede, og vi kørte ind til Præstø for at gå en tur, for herude ved fjorden er det simpelthen for bidende til, at det er hyggeligt.
Fjorden i vinterdragt 3 jan 2016 (8)

Fjorden i vinterdragt 3 jan 2016 (5)Jeg var ude at gå langs fjorden et kvarters tid i formiddags, fordi jeg ville have nogle billeder af hegnspælene iklædt deres fine, hvide ponchoer.
De har dog nok ikke været specielt varme …

Det kvarter var mere end rigeligt, selv om jeg havde pakket mig godt ind – vinden gik lige ind i de gamle knogler og jeg skal da lige love for, at jeg havde fået min ungpigekulør tilbage, da jeg kom ind igen.

Det var til gengæld flot. Når svaner, ænder og gæs lagde an til landing, stod de næsten helt stille i luften, fordi der var så meget modvind, at de havde svært ved at komme frem – og at lande i medvind tror jeg ikke er i spil – det ved enhver pilot da …

Fjorden i vinterdragt 3 jan 2016 (11)

Ligner det ikke en hvid poncho?

Fjorden i vinterdragt 3 jan 2016 (12)

Det må godt holde op med at blæse og det må gerne lade være med at sne, men kigger man på vejrudsigten, ser det ikke umiddelbart ud til, at jeg får min vilje med nogen af delene. Sydøstlige, bidende vinde hele ugen og sne på onsdag og torsdag.
Så skulle det igen blive lidt mildere … vi skulle have været afsted til Sverige nu, men har udsat turen lidt, for John render stadig rundt og hoster en del – det vil jeg helst have er helt væk, inden vi kommer op til et gennemkoldt hus, der vil være to dage om at blive ordentlig varmt. Ikke med hensyn til rumtemperaturen, for det går hurtigt nok, men på møbler og vægge er varmen noget længere om at slå igennem.
Vi bliver derfor hjemme. Vi kan godt nok mærke, at vi har købt et gammelt hus, der ikke er isoleret efter tidens krav, men vi mærker det dog kun i form af, at vi skal åbne lidt mere for radiatorerne og at det er en rigtig god ide at tænde op i brændeovnen allerede når vi står op om morgenen.

Advertisements

14 kommentarer

  1. Jo selvfølgelig ligner det en hvid poncho, man kan slet ikke se, at det er andet. Den er for øvrigt meget flot.

    Det er rigtigt: Det er bidende koldt, og blæsten går gennem marv og ben. Jeg krydsede gaden i dag for bare at gå over i kirken. Jeg syntes, jeg blev kold bare på den lille tur.

    Kommentar af Stegemüller — 3. januar 2016 @ 17:41

    • Vi kunne i hvert fald ikke stå for det fine tøj 🙂
      Man kan blive gennemkold på ingen tid i det blæsevejr.

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2016 @ 21:24

  2. Piv koldt er det også her – Der skal jo gåes tissetur med Knud, og han er aldeles upåvirket af den bidende kulde og føjter glad og fro omkring, mens jeg går og er pakket ind til den store guldmedalje og prøver at afkorte turen – hø! det er der jo ikke tale om. Tisseture har den længde tisseture skal have! så jeg trasker med og skutter mig 😉
    Skønne billeder 🙂

    Kommentar af Margrethe — 3. januar 2016 @ 17:46

    • Brrrr. Atter en gang er jeg glad for, at jeg ikke har hund.
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2016 @ 21:26

  3. Flotte billeder af de skæve istapper, som vel er skæve pga vinden.
    Vi har sandeligen gået to ture i dag, men har forsøgt at undgå den værste modvind. Det går fint når man kan få hætten op og i øvrigt har fornødent tøj på. Pt. 12771 skridt i dag.

    Kommentar af Jørgen — 3. januar 2016 @ 19:39

    • To ture ligefrem? I er da ikke til at styre … jeg har godt nok været ude to gange, men jeg nåede kun lige op på halvdelen af dine antal skridt 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2016 @ 21:28

  4. Nøj, hvor er de spændende, de ponchoer. Hvor meget fryser det hos jer? Her fryser det nemlig kun en enkelt grad. Selvfølgelig føles det koldere i blæsten, men det giver nok ikke så mange istapper. Tror for resten, det bliver koldere i nat.

    Kommentar af Kirsten — 3. januar 2016 @ 21:17

    • Det frøs nogenlunde det samme her, men det blæser 10-11 sekundmeter, så vinden pisker vandet op, og så fryser det, når det rammer et eller andet.
      Lige nu er vi nede på ÷2,8°. Det er koldt at være fugl ude på fjorden lige nu.

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2016 @ 21:31

  5. Det ligner da et uhuhuhyggeligt spøgelse, synes jeg 🙂 Tænk, at I – som slet ikke behøver det – vover jer ud i den kulde. Jeg går kun ud, fordi jeg skal. Og jeg kan altså godt finde ud af at afkorte de egentlige lufteture, mens Kamelen selv er helt med på at afkorte de egentlige tisseture. Hun slog en personlig rekord i hurtig-tisning i aftes.

    Kommentar af Fruen i Midten — 4. januar 2016 @ 14:34

    • Pudsigt – jeg har slet ikke set et spøgelse i den is 🙂
      Vi skal jo have lidt frisk luft indimellem, men det er da rart selv at kunne bestemme hvornår – men godt for dig, at Kamelen heller ikke har det store luftebehov. Mon det har noget med pelstykkelsen at gøre? Det er jo meget forskelligt fra hund til hund.

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2016 @ 15:56

  6. Smukke billeder, som jeg tydeligt kan mærke kulden i 🙂
    jeg overvejer om jeg kan nå en gåtur inden fys og indkøb, men jeg kan godt mærke at småkager og te virker mere tillokkende, er lige kommet hjem fra bilværksted med hundekold venteafdeling 🙂

    Kommentar af Lene — 4. januar 2016 @ 14:53

    • Uha – jeg ville også lade mig friste af te og småkager, hvis jeg lige havde ventet under samme betingelser som dig – du må ikke blive syg igen allerede!

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2016 @ 15:58

  7. Brrrrr…. De billeder passer til min forblæste kolde gåtur. Sikke flotte isskulpturer der dannes.
    Jeg kunne lige finde ind under et tæppe, med varmt at drikke i kruset og strikketøj på skødet!
    Selvom huset ikke er nyt længere (1976!) er det godt isoleret og de nye termostatdimser sørger for behagelig varme.
    Det er nu nemmere end brændeovn 😉

    Kommentar af Anne Holtegård — 4. januar 2016 @ 15:49

    • Ja, det er godt nok koldt at færdes ude i dag!
      Uanset om jeg havde et topisoleret hus, ville jeg have ild i brændeovnen – jeg er simpelthen så glad for, at jeg endelig har et hus med sådan en, og det kan slet ikke blive for besværligt for mig 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2016 @ 16:00


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.