Hos Mommer

31. december 2015

Mysteriet om den forsvundne mandel

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:42
Tags: , , ,

Sidste år, hvor Charlotte for første gang skulle være værtinde for en dansk jul, gik det så fint, som det kunne, men også lige så galt som det kunne på ét punkt: Der blev ikke fundet en mandel i risalamanden. Vi har aldrig i vores liv spist så meget risalamande, men mandlen dukkede aldrig op, og Charlotte endte med at lade os trække strå om mandelgaven. Vi havde ellers nøje (gen)instrueret den hel- og de to halvengelske personer om forløbet ved denne danske juleskik, men en eller anden må det til trods have fået spist mandlen. Selvfølgelig blev Charlotte drillet med, at hun slet ikke havde puttet nogen i, men fordi det var første gang i sit 38-liv, hun havde det ansvar, var vi på den anden side ikke i tvivl om, at skylden ikke lå hos hende.
Eftersom børnene virkelig var meget omhyggelige – og opsat på at finde mandlen – kom Tim øjeblikkelig under stærk mistanke.

I år, hvor det var mit ansvar, fik jeg naturligvis et hav af påmindelser: “Husk nu at putte mandlen i. Vi skulle jo nødig have en gentagelse af sidste år.”
Vi talte en del om det – “HUSK nu at ‘tygge’ med tungen, inden I begynder at bruge tænderne! Mandlen ser således ud”, og blev herefter holdt frem til beskuelse.
Jeg puttede den i og rørte rundt i skålen, så ingen vidste, hvor den var.
Der blev spist meget, meget forsigtigt. MEGET forsigtigt.
Ingen mandel. John blev beskyldt for at gemme den, hvilket han har gjort flere gange, så folk spiser sig en mavepine til, inden han afslører, at han fik den i første mundfuld. Det var ikke tilfældet denne gang, viste det sig.
Der var ganske enkelt ingen, der havde fået mandlen. INGEN MANDEL IGEN???!!!
Nu tror jeg simpelthen på nisser. Drillenisser. Det her burde ikke kunne lade sig gøre. Slet ikke. Og slet ikke to år i træk. Denne gang blev værtinden ikke anklaget for forglemmelse – alle var klar over, at mandlen havde befundet sig i skålen, og alle var lige dybt forundrede over, hvor den kunne være forsvundet hen.

Heldigvis havde jeg lagt to mandler til side og jeg havde ikke serveret al risalamanden, så jeg lavede en lille portion til.
Der blev spist endnu mere meget, meget forsigtigt. Inden længe holdt Aubrey triumferende mandlen i vejret, og alle åndede nærmest helt lettet op.

Den for alle ukendte mandelgave for børn og voksne indeholdt en fin, fin nissemor på 25-30 cm, syet i forskellige mørkerøde og grå julestoffer, og som ser ud som en rigtig nissemor skal se ud, en æske fyldte cholokader i luksusudgave og en slikkepind i en størrelse, der kunne få selv en Aubie med en meget sød tand til at mene, at den var stor nok.

Men den der mandel, altså – Charlotte og jeg tør næsten ikke tænke på næste juleaften. Første gang tilskrev vi det spøgefuldt, at ‘noget’ åbenbart straffede os formastelige udlændinge for at forsøge at indføre nye skikke til det yderst traditionsrige England, men den kunne vi ikke helt bruge i år.

Nytårsaftensmorgen 2015

Et nyt år er ved at gry – denne morgens solopgang symboliserede det på smukkeste vis – godt nytår derude!

Advertisements

36 kommentarer

  1. Sært med de forsvundne mandler. Kan de være flækket? Virkelig en stor nissemor 😉 Og godt nytår til jer også 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 31. december 2015 @ 15:12

    • Flækning kan ikke udelukkes, men jeg foretager altid en trykprøve inden, så sandsynligheden er lille – i øvrigt har jeg aldrig i mit lange liv oplevet at få en halv mandel, og selv en sådan er jo langt større end de hakkede stykker.
      Ja, hun var pænt stor – cirka naturlig størrelse 😉 – og tak …
      Opdatering: Arrgh – jeg ser først nu, at der manglede et c! Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. december 2015 @ 15:32

  2. Mærkeligt, virkelig mærkeligt. Man kan få mandlerne taget, men de forsvinder ikke af sig selv. Hverken fra halsen eller skålen.

    Kommentar af Eric — 31. december 2015 @ 15:45

    • Ja, særdeles mærkeligt! Vi var alle ved at blive gråhårede af spekulationer om mysteriet!

      Kommentar af Ellen — 31. december 2015 @ 16:13

  3. Sikke noget. Her jokede sønnikes kæreste med, at hun selv havde medbragt en mandel, så jeg var lige ved at frygte, at der ville være to mandler, så der for alvor skulle blive kamp om mandelgaven 😉

    Kommentar af Randi — 31. december 2015 @ 16:38

    • Haha – det er nok en af Danmarks mest brugte jokes juleaften – heldigvis er der vist ikke så mange, der fører den ud i livet 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. december 2015 @ 16:47

  4. Hvilket mysterium. Løsningen må være ikke at hakke mandlerne i håb om at i det mindste en kommer hel ud.
    I ønskes begge et superbt 2016.

    Kommentar af Jørgen — 31. december 2015 @ 16:56

    • Hehe, jeg tror ikke lige, at vi tager den løsning 😉
      Tak, og i lige måde til jer to.

      Kommentar af Ellen — 31. december 2015 @ 17:27

  5. Det ender med, at den forsvundne mandel bliver en tradition hos jer – hvordan I så vil organisere det.

    Min mor lavede verdens bedste ris a l’amande: masser af flødeskum, så man faktisk kunne spise en del, masser af mandler, også hele, men kun en, der gav mandelgave, nemlig den, hun havde snittet et kors i.

    Kommentar af Rasmine — 31. december 2015 @ 18:09

    • Det ville være nemt at organisere: Man lader bare være med at putte den i risamalanden, men påstå, at man gjorde det 😉 Men det er altså IKKE det, der er sket indtil nu!
      Den har jeg godt nok aldrig hørt før … jeg kan lige se de spisende for mig, for man har da været nødt til at tage hver enkelt mandel ud af munden, undersøge den og så putte den i munden igen, hvis ikke den havde det snittede kors?

      Kommentar af Ellen — 31. december 2015 @ 18:19

      • Nej, korset var tydeligt nok til, at det var tilstrækkeligt at føle efter med tungen 🙂

        Kommentar af Rasmine — 31. december 2015 @ 18:39

        • Det er jeg glad for at høre 🙂

          Kommentar af Ellen — 31. december 2015 @ 19:03

  6. Mystisk. I vores familie har vi altid serveret en meget lille portionsanretning, så vi ikke nødvendigvis behøver at spise op, men alle kan fylde ekstra i maven, efter mandlen er fundet. Jeg er godt glar over, at det ikke ville løse jeres mysterium.

    Kommentar af Pigen fra landet — 31. december 2015 @ 23:40

    • Det er meget underligt, og vi kan spekulere fra nu af og til næste juleaften, men vi finder aldrig forklaringen.

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2016 @ 10:09

  7. Godt nytår til dig og dine. Mystisk med den mandel. Jeg var ude for det samme i år.
    Jeg ved, jeg puttede mandlen i skålen. Alle spiste, portionen var ikke særlig stor, og alle vidste, hvordan mandlen så ud. Men der var ingen mandel! Der var mange mandelstykker i små bidder. Jeg gætter på, at mandlen har delt sig på langs, der hvor den har en naturlig lille sprække. Og den heldige eller uheldige har troet, det var et lille mandelstykke?
    Ellers ved jeg ikke??? Men mærkeligt.

    Kommentar af Betty — 1. januar 2016 @ 00:48

    • Det talte vi også om, men selv en halv mandel ville være større end selv de største stykker hakket mandel. Det kan dog selvfølgelig ikke udelukkes, at det er forklaringen. Trak I så også lod om mandelgaven?

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2016 @ 10:11

      • Nej; vi trak ikke lod. Børnene fik en mandelgave hver. Jeg ved ikke, hvad min datter havde tænkt, hvis en voksen havde fået mandlen?? Jeg var ikke med i mandelgave-planlægningen 😉

        Kommentar af Betty — 2. januar 2016 @ 00:20

        • Næh, hvad mon hun har tænkt?

          Kommentar af Ellen — 2. januar 2016 @ 09:36

  8. Det er da klart – det kan kun være risalakonen, der tog mandlen fra risalamanden …
    Godt nyt år!

    Kommentar af Elsebeth — 1. januar 2016 @ 01:22

    • Hehe, det er nok den eneste forklaring, der ikke har været oppe at vende 🙂
      Og i lige måde til dig, Elsebeth.

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2016 @ 10:12

  9. Ja det er virkelig mærkeligt med den mandel – og så to år i træk, det burde slet ikke kunne ske. Jeg synes, traditionen med risalamande og mandelgave er så dejlig og hyggelig. Det gør man vist ikke i andre lande?

    Og godt nytår til jer to dernede i Den stråtækte. Må I få et forrygende godt år med alt hvad I ønsker jer.

    Kommentar af Stegemüller — 1. januar 2016 @ 01:22

    • Det er nærmest en statistisk umulighed, men ikke desto mindre …
      Man har tilsvarende skikke i andre lande; f i England, hvor man putter en mønt i julekagen, men mig bekendt ingen helt mage til vores.
      Tak, og tak i lige måde, Hanne.

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2016 @ 10:13

  10. Rigtig godt nytår og tak for megen god underholdning i 2015. Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 1. januar 2016 @ 01:52

    • Et rigtig godt nytår til dig også, Marianne – og velbekomme – det er rart at kunne underholde 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2016 @ 10:14

  11. Meget, meget mystisk!? Men heldigt, at du havde lidt i reserve, så en vinder kunne findes.
    Her fandt Peter, igen igen, mandlen i tredje mundfuld, men, som han også plejer, lykkedes det ham at holde os andre hen i uvidenhed, indtil skålen var skrabet og alt spist. Det er altså også et stort mysterium, hvorfor mandlen altid ender på hans tallerken!

    Kommentar af fiberfryd — 1. januar 2016 @ 09:43

    • Ja – belært af den dårlige erfaring lavede jeg et reservelager, men jeg anså det for meget usandsynligt, at jeg ville få brug for det, for den slags sker jo kun én gang …
      Det er lige så mærkeligt med Peters mandelheld – især hvis der ikke er snyd involveret, men det er ikke mit indtryk, at der er det.

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2016 @ 10:17

      • Her har ikke været snyd involveret siden ungerne var små. Da listede han en gang imellem mandlen over i deres portion – men den var altid først en tur via fars tallerken!

        Kommentar af fiberfryd — 2. januar 2016 @ 09:35

        • Den har jeg også været på – Charlotte har som barn fået den to gange med min mellemkomst, men det er ikke så meget snyd som at placere mandlen i en bestemt tallerken – ligesom Peter fik jeg den på ‘normal’ vis 🙂

          Kommentar af Ellen — 2. januar 2016 @ 09:38

  12. Mystisk. Vi har prøvet det et år, hvor svigerforældre, mine børn på dine børnebørns alder og vi var kommet næsten igennem skålen, da det går op for mig at jeg havde taget den skål, der var beregnet til næste morgens 1.juledagstradition (risalamande som morgenmad) Vi gad ikke forsøge med en skål mere og mandelgaven blev først uddelt næste morgen ved morgenmaden 🙂

    Kommentar af Lene — 1. januar 2016 @ 13:19

    • Hahaha – det er nok ikke sådan, man vinder en popularitetskonkurrene, men der var da i det mindste en forklaring på den manglende mandel 😀

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2016 @ 15:11

  13. Ha ha Det har vi også prøvet – synderen viste sig at være min mand, der morede sig lystigt over mysteriet og først afslørede det efter flere dage 🙂 Godt nytår!

    Kommentar af Pollyanna — 1. januar 2016 @ 16:15

  14. Meget mystisk med den mandel. Jeg tror aldrig, jeg har hørt om sådan et mysterium før. Nærmere med to mandler (en falsk og en med et mærke).
    Godt nytår til jer.

    Kommentar af conny — 1. januar 2016 @ 17:39

    • Ja, det er jo en helt anden historie 🙂
      Tak, i lige måde til dig, Conny.

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2016 @ 19:34


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.