Hos Mommer

19. december 2015

Disse burde ikke være lovlige!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:14
Tags: , ,

Mine caffe latte-trøfler havde vist ‘sat sig’ længe nok, mente jeg her til formiddag, så jeg fik smeltet lidt hvid chokolade til at pynte dem med.
“Brug evt. en cornet” stod der i opskriften. Hvorfor hedder det cornet (eller cornette eller kornet)? Jeg havde en fornemmelse af, at der måske mentes et kræmmerhus, hvilket en googling kunne bekræfte. Jamen så skriv da kræmmerhus! Det ved alle hvad er … selv Ellen.

Caffe Latte-trøffel (1)Caffe Latte-trøffel (2)

Jeg gad ikke lave et kræmmerhus, men det skulle jeg nok have gjort … jeg lod chokoladen løbe fra en teske, men det kunne jeg selvfølgelig ikke dosere ensartet. Det ændrer dog ikke på smagen, og holddaOP, hvor er disse trøfler helt aldeles uforskammet lækre!
Der var heldigvis fire hjørner, som ikke var pæne nok til at komme i konfektdåsen, så dem var John og jeg nødt til at spise.
Selv om de er fortræffelige, er der dog stadig plads til forbedring, for på trods af, at jeg skar dem ud i temmelig små firkanter, var de pga. tykkelsen hver især stadig et helt måltid, hvorfor jeg til næste år (da dette her er helt sikkert allerede en fast bestanddel af mit konfektrepertoire, fordi de er så gode, at de burde være forbudt ved lov), vil anvende en lidt større form, så både marcipan- og trøffellaget bliver lidt tyndere.

P1090928P1090931

I dag blev alle gaverne pakket ind. De fleste i det hvide papir med sølv- og guldsnefnug/stjerner – det er dem, der skal ligge under juletræet. Derudover er der to fra julemanden til de artige børn, der måtte befinde sig i huset, samt to i ikke-julepapir, som C&T skal have med hjem til børnenes fødselsdage i starten af januar.
De tror ikke på julemanden mere – og alligevel tør de ikke smide troen helt væk, for sæt nu … i år gør vi derfor det, jeg gjorde det sidste julemandsår for Charlottes vedkommende: Hun troede heller ikke rigtigt på ham mere og ville helt sikkert gennemskue enhver, der prøvede at spille julemand. Den 24. om formiddagen ringede jeg på vores dør og lod som om jeg snakkede med en. Jeg vidste, at C ville blive nysgerrig, og hun kom da også hen for at se hvem det var. Da hun nærmede sig, råbte jeg “Det skal jeg nok! Tusind tak, Julemand. Jeg håber du når dem allesammen.”
”Hvem var det, mor?”
”Julemanden. Jeg skulle hilse dig mange gange og sige fra ham, at han har alt for mange børn i år, så han har sindssygt travlt og kan ikke nå jer alle i aften. Men han gav mig denne her til dig fra ham.”
Så fik Charlotte en gave, som hun gerne måtte pakke ud med det samme, og søreme om ikke det var noget, der var rigtig godt at lege med, så årets længste dag føltes lidt kortere.
Jeg har lidt på fornemmelsen, at de to gaver i rødt papir indeholder noget tilsvarende.

Advertisements

24 kommentarer

  1. Sød historie med julemanden, der ikke kunne nå det hele. Godt fundet på 🙂

    Kommentar af Eric — 19. december 2015 @ 19:53

    • Hehe, ja det syntes jeg egentlig også selv dengang 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. december 2015 @ 20:09

  2. Først tror man på julemanden, så tror man ikke på julemanden, så er man julemanden og til sidst ligner man julemanden 🙂

    Kommentar af Søren — 19. december 2015 @ 20:21

    • Åh ja, Søren, det er ikke engang løgn. I hvert fald for Johns vedkommende 😉

      Kommentar af Ellen — 19. december 2015 @ 21:26

  3. Uhm, ser lækkert ud. Og det gør altså ikke noget, at hjemmelavet ser hjemmelavet ud 🙂 Men de der unger, de skal da kede sig, være spændte, være ved at gå ud af deres gode skind, blive vrøvlede og urimelige. Det hører ligesom med til konceptet “juleaftensdag” 😉

    Kommentar af Fruen i Midten — 19. december 2015 @ 21:57

    • Rigtigt. Det gør faktisk ikke noget 🙂
      Det koncept med afledningsgave fandt min mor på for omkring 57 år siden … jeg fik gerne en bog om formiddagen, sådan cirka ved 9-tiden, når jeg for trejde gang spurgte, hvad klokken var – så var jeg beskæftiget den dag. Mine søstre fik et eller andet stykke legetøj eller et spil. Vi var bestemt ikke mindre spændte af den grund, men vi var aldrig urimelige, så jeg førte traditionen videre til C, som har ført den videre igen – jeg kan kun anbefale det 😉

      Kommentar af Ellen — 19. december 2015 @ 23:05

  4. Hyggelig konfekt og tilsvarende historie om julemanden.

    Kommentar af Jørgen — 20. december 2015 @ 08:11

    • Ja, ikke?

      Kommentar af Ellen — 20. december 2015 @ 09:19

  5. Godt jeg ikke kan lide smagen af kaffe, så falder jeg aldrig for at skulle lave det konfekt, for det lyder fristende og ser lækkert ud 🙂
    Det er sjovt, for jeg kan ganske enkelt ikke mindes juleaftensdag med vrøvl. Vores børn var med til at pynte juletræ og så kørte fjernsynet med DRs Mens vi venter hele dagen. Der var julefrokost, gudstjeneste, aftensmad, julekalender mens forældrene ryddede op og så var juleaften der pludselig. Nogle år har der været en pakke i adventssokken, men ikke hvert år. Og mine børn har en mor, som nægtede at bilde dem ind at julemanden fandtes, så det bøvl har vi ikke haft 😉

    Kommentar af Lene — 20. december 2015 @ 09:02

    • Du kunne prøve at erstatte kaffen med fx en appelsinlikør.
      Du har nogle gode børn, Lene 🙂
      Jeg synes det med at tro på julemanden er noget så sødt, så længe det varer – men vi har jo hver vore skikke og traditioner.

      Kommentar af Ellen — 20. december 2015 @ 09:22

      • De er og var vist som børn er generelt, men de havde en fantasi og en evne til at lege uden at skulle sættes i gang, og så var de børn, der elskede at sove længe om morgenen, også juleaftensdag (ligner forældrene, sent i seng og syvsover om morgenen) det korter jo dagen lidt af 🙂

        Kommentar af Lene — 20. december 2015 @ 11:50

        • Charlotte var også god til at lege, men sove længe var hende umuligt – altid. Hun vågnede aldrig senere end halvsyv-syv om morgenen – desværre 🙂

          Kommentar af Ellen — 20. december 2015 @ 12:02

  6. Jeg selv er aldrig blevet bildt ind, at der skulle eksistere en julemand, og jeg har aldrig savnet det.
    Konfekten er kommet på listen til eventuel afprøvning. Næste år!

    Kommentar af Kirsten — 20. december 2015 @ 09:49

    • Jeg tror egentlig heller ikke, nogen kunne have bildt dig ind, at han eksisterede – du virker som et meget nøgternt menneske 😉
      Det kan være nyttigt med en mulighedsliste.

      Kommentar af Ellen — 20. december 2015 @ 10:10

  7. Jeg håber Du har ret – jeg var nu en gang cafe latte i køleskabet, og glæder mig til at tyvsmage i morgen /-)

    Kommentar af Fru Z — 20. december 2015 @ 16:05

    • Hvor godt – jeg håber ikke, du bliver skuffet – men det tror jeg nu ikke 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. december 2015 @ 16:55

      • (Jeg går også ind for det rustikke look, har jeg konstateret). Men hvordan opbevarer du – på køl eller ej?

        Kommentar af Fru Z — 20. december 2015 @ 18:18

        • Hehe … jeg har dem på køl og tager nogle få ud ad gangen.

          Kommentar af Ellen — 20. december 2015 @ 19:06

  8. Vi havde en tradition med en “før-julegave” Den lå på deres plads ved morgenbordet, en hæklet nisse passede på dem.
    Da de blev større gav det anledning til en skattejagt rundt i huset. Til stor morskab… Og pakkerne var noget legetøj; det tog lige den værste julefeber!

    Kommentar af Anne Holtegård — 20. december 2015 @ 18:14

    • Det var rart at se, at der er andre, der har haft den tradition. Charlotte var aldrig umulig, men hun fik simpelthen så ondt i maven, det arme barn, og der var formiddagsgaven en meget effektiv smertestiller 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. december 2015 @ 19:08

  9. Nu fik du lokket mig til at lave lidt ekstra juleguf! Jeg går ud fra, at det er Irmas opskrift, men det lyder da besværligt, at få det op af en rugbrødsform! Jeg har heller ikke mere marcipan, så det bliver til caffe latte trøfler uden bund, men mon ikke det går an? 😉

    Kommentar af fiberfryd — 21. december 2015 @ 08:41

    • Opskriften er fra Odence Marcipan, hvortil en Pernille har sendt den ind som deltager i en konkurrence – men om hun er inspireret af en Irma-opskrift, skal jeg ikke kunne sige.
      Jo, det går nok an, men for mig ville der så være for meget bitter chokolade, men er man glad for det, er det nok lidt ligemeget med den marcipan 🙂
      Hvis du beklæder formen med bagepapir, som der står man skal, er det lige til at løfte op uden problemer.

      Kommentar af Ellen — 21. december 2015 @ 11:38

  10. MUMS hvor ser det lækkert ud.. Kan du ikke glemme et par stykker bagerst i skabet, dem vil jeg godt nok gerne smage.. 🙂

    Kommentar af Inge — 21. december 2015 @ 09:06

    • Jeg skal forsøge at gemme lidt – men lad det ikke vare for længe inden I kigger ned til os 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. december 2015 @ 11:39


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.