Hos Mommer

16. december 2015

Musse og Robin – et umage par

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:44
Tags: , , ,

Vi er gode ved vores fugle, men det er en lidt kedelig bivirkning, at også musene nyder godt af foderet. Nu har John opdaget endnu en mus, som bor ude i stendiget i haven, og her til eftermiddag så jeg en mus løbe rundt og samle op på fliserne ude foran huset.
Den lille rødkælk (jeg ved godt, det hedder en rødhals, men kan bedre lide det ‘gamle’ navn for den) har også længe gået rundt på samme fliser og samlet op efter musvitterne og spurvene.
Jeg har lige læst mig til, at rødhals og rødkælk er synonyme, idet “rødkælk” kommer fra det tyske Rotkehlchen, hvor Kehlchen betyder strube. Så lærte jeg igen lidt … jeg har altid undret mig over, hvordan den kælk kom ind i billedet … men Dirch Passer havde ikke kunnet beskrive den som “en maoistisk vintersportsfugl”, hvis den altid kun havde været kaldt rødhals.

IMG_5009

Rødkælken er næsten endnu mere territorieforsvarende end solsorten, så man har mig bekendt altid kun én af slagsen i sin have. Til gengæld er den meget trofast. Musen (eller andre fugle) har den intet imod, og musen føler sig på sin side åbenbart heller ikke generet af Robin, som jo er det engelske navn for den.
_MG_0035Det ledte mig til yderligere fuglestudier: Hvorfor hedder den robin på engelsk?
”The distinctive orange breast of both sexes contributed to the European robin’s original name of redbreast (orange as the name of a colour was unknown in English until the sixteenth century, by which time the fruit of that name had been introduced). In the fifteenth century, when it became popular to give human names to familiar species, the bird came to be known as robin redbreast, which was eventually shortened to robin.” (Kilde her).

Vi er til gengæld ikke umiddelbart begejstrede for de mange mus, så nu har John sat klapfælder ud både foran og bagved huset. Det kunne gå, da vi troede, at der kun var en. Og måske to. Men nu er der altså mindst fire og sandsynligvis også flere. Jeg har ikke svært ved at forestille mig, hvor mange de kan blive til, når de begynder at få forårsfornemmelser og ikke engang er udmarvede efter en lang og hård vinter.
De er ved at forberede sig på kulden. Hullet, som de på billedet her bruger som ind- og udgang, er nu lukket til, og de bruger et andet og lidt mindre et par sten længere væk.

De er nu meget søde … som før nævnt har jeg egentlig ikke noget imod mus, så længe de bliver udenfor, men det kan altså også blive for meget, hvilket det er blevet nu, så vi har hermed indledt vores form for musefamilieplanlægning.

Advertisements

24 kommentarer

  1. Er klapfælder lig med Ærøfælder (tror jeg de hedder)? Altså dem hvor de løber ind og kommer i et lille hulrum og hvor tilgangen så klapper op igen og de ikke kan komme ud, men fanges levende? Hvad gør I i givet fald med dem? Mus er en plage, hvis de kommer indenfor. Så længe de er derud, er de såmænd søde nok, men de hører altså ikke til i stuerne eller køkkenet.

    Jeg er enig, selvfølgelig hedder det da “rødkælk” især når man kender dit “kelchen”, det havde jeg nu aldrig tænkt over.

    Kommentar af Stegemüller — 16. december 2015 @ 17:52

    • Det er de gammeldags klapfælder, hvor man lægger fx et stykke pølse, og når musen begynder at spise det, bliver den på det nærmeste halshugget – den er i hvert fald død med det samme.
      Jeg vidste heller ikke det med Kehlchen før i dag 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. december 2015 @ 18:50

  2. velkommen hjem til glæden ved at fodre mus 🙂

    Kommentar af Lene — 16. december 2015 @ 18:04

    • Åh, tusind tak, Lene 😉

      Kommentar af Ellen — 16. december 2015 @ 18:51

  3. Det minder mig om jeg skal have et par fælder sat op i udhuset, hvor der foregår noget der ikke bør foregå. Jeg foretrækker fugle for mus.

    Kommentar af Jørgen — 16. december 2015 @ 19:32

    • Det lyder helt fordækt 😉 – men ja, vi kan bedre lide fugle end mus …

      Kommentar af Ellen — 16. december 2015 @ 20:03

  4. Siden jeg læste Kristuslegender af Selma Lagerloef har en rødhals kun kunnet hedde rødhals. At kælk så viser sig ikke at betyde kælk men strube, hjælper lidt, men jeg holder mig altså til rødhals. Åh ja, de mus. Ville de bare holde sig udenfor 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 16. december 2015 @ 19:45

    • Dem har jeg ikke læst, så det kan være derfor jeg foretrækker kælken – og alligevel var der en klokke, der ringede, så vi har måske fået den læst i skolen … der var vist et eller andet med, at det var Jesu blod, der farvede halsfjerene røde …
      Vi har faktisk ikke haft mus inden døre den sidste måneds tid, men formeringspotentialet er efterhånden lige stort nok 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. december 2015 @ 20:08

  5. Oh, Tot (vores kat) ville helt uden sproglige skrupler løse det museproblem.

    Kommentar af Eric — 16. december 2015 @ 19:57

    • Vi stiller velvilligt vores hus til rådighed for jer og Tot, når vi er i England næste gang – især hvis der er museihjelslåningsgaranti 😉
      Er han helt permanent og fast indflyttet hos jer?

      Kommentar af Ellen — 16. december 2015 @ 20:11

  6. Mus generer normalt heller ikke mig, men jeg kan godt følge dig i den familieplanlægning 😉
    Det er ellers nogle dejlige musebilleder du viser frem. Det ser helt hyggeligt ud.

    Kommentar af Pigen fra landet — 16. december 2015 @ 20:06

    • Heller ikke mig, og normalt ville jeg ikke have foretaget mig noget, men antallet blev lige voldsomt nok 🙂
      Ja, det synes jeg også – det er næsten som en illustration til et eventyr, det billede, ikke sandt? 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. december 2015 @ 20:13

  7. Jeg mener, at have læst at Rødkælk på engelsk kaldes noget i stil med “Robin – The gartner’s little helper” ? Kender du til det? Det skulle være fordi, den følger tæt og interesseret med i gartnerens arbejde i haven, Sikkert i håb om orm og insekter.

    Kommentar af Lone Nielsen — 16. december 2015 @ 20:36

    • Nej, det udtryk har jeg ikke hørt i forbindelse med den lille fyr, men det lyder meget sødt og meget engelsk 🙂
      Mit indtryk er, at det er en meget sky fugl, men det er måske bare mig, der virker afskrækkende …

      Kommentar af Ellen — 16. december 2015 @ 21:32

  8. Altså, hvor er det sødt med de små mus i træet … Siger jeg, der ikke skal leve med dem.
    Men en kat ville sikkert holde dem på afstand.
    Søde billeder af mus og fuglen med det røde skjortebryst 😉

    Kommentar af Betty — 16. december 2015 @ 22:38

    • En kat ville gøre stor nytte, ingen tvivl om det, men vi skal og vil ikke have husdyr – vi er alt for meget væk til, at det ville være forsvarligt.
      De er da søde, men der må ikke blive for mange af dem 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. december 2015 @ 22:42

  9. Ja, det er en fin historie, at fuglen stak sig på en torn i tornekronen, da den trak én ud af Jesu pande.
    Heldigvis har jeg ingen mus; måske fordi der bor et par katte i nærheden, der ofte færdes udenfor hos mig. Desuden benytter jeg mig af det, min mor opdragede mig med, at man aldrig skal have en yderdør til at stå åben, når landmændene begynder at høste – så søger musene nemlig indenfor.

    Kommentar af Elsebeth — 17. december 2015 @ 18:00

    • Katte skræmmer desværre også fuglene væk, så vi er glade for, at der ikke er så mange af dem i nabolaget.
      Din mor havde jo ret, men jeg synes det er næsten umuligt at holde dørene lukkede hele tiden i hele august 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. december 2015 @ 19:05

  10. Herlige fotos af de eksterne beboere… Vi er vist nok musefri lige nu…
    Vi opdager nok pludselig noget hoppende, der ikke er fuglehop! Fugle og mus passer hver deres spisepause.
    P.t. er det mejser, dompap, bogfinker og kvækerfinker, rødkælk og spurve… Og enkelte besøg af Gærdesmutten.
    Jobtilbud med baggrunden for navne… Jeg havde undret mig over, hvor Robin kom fra!

    Kommentar af Anne Holtegård — 17. december 2015 @ 20:27

    • Det håber jeg også, at vi bliver. Musefri … men det er nok utopi.
      Kvækerfinker har vi endnu ikke set, men håber da på, at de vil indfinde sig.
      Ja, ikke? Jeg blev også nysgerrig 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. december 2015 @ 20:56

  11. Ellen, det er da en smal sag – man lukker døren efter sig. Eller hvad …

    Kommentar af Elsebeth — 18. december 2015 @ 00:33

    • Nu mente jeg måske ikke den rent fysiske handling at lukke døren? 😉
      Det hører sig sommeren til, at døre og vinduer står åbne, når vejret er til det … og de mange mus kom nu også først ind nede hos os i oktober, da markføden var væk. De kan ikke kun komme ind af dørene, desværre …

      Kommentar af Ellen — 18. december 2015 @ 09:43

  12. Så ville jeg få en murer til at gennemgå soklen og få ham til at tætne den. Meget gamle huse er ofte bygget direkte på jorden. I det tilfælde ville jeg få den rette fagmand til at skyde en stålplade 10-15 cm ned i jorden og tætne oppe foroven. Man siger, at der kan komme en mus ind, hvis man kan stikke en almindelig blyant ind. Da jeg var barn, satte min mor altid stegepanden ind i skabet UDEN at gøre den ren. Havde der været besøg i panden, kom der staks en musefælde ind i skabet – og panden blev gjort ekstra godt ren.

    Kommentar af Elsebeth — 18. december 2015 @ 15:51

    • Lyder effektivt, men det er ikke en udgift, vi er indstillet på at påtage os. Jeg tror så alligevel ikke, det ville være så efektivt for os – vi har også en garage med direkte forbindelse til huset – det skal nok ses for at kunne forstås, men under alle omstændigheder vil det være alt for dyrt at få gjort noget ved. Så hellere en permanent fælde i køkkenet – det er effektivt nok, og vi har i øvrigt ikke haft nogen i det i en rum tid, så John har måske selv fået stoppet indgangshullet – han forsøgte i hvert fald …

      Kommentar af Ellen — 18. december 2015 @ 17:21


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.