Hos Mommer

11. december 2015

Endnu et par ideer ført ud i livet

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:57
Tags:

Juledekorationer 2015Jeg har stadig ingen planer, kun ideer.
En af ideerne gik på, at jeg ville skrive en julehilsen til min chef. Som tænkt, så gjort, og jeg har allerede fået en hilsen retur. Hyggeligt.
I starten af måneden fik jeg også en ide om, at jeg på et eller andet tidspunkt inden jul måske havde lyst til at frembringe nogle juledekorationer, samt ved samme lejlighed få ryddet lidt ud i alt det stads og bras, jeg har samlet over årene.
Jeg var aldeles usentimental og brutal: Alt det, jeg ikke brugte denne gang, hvor jeg har lavet flere juledekorationer end jeg plejer pga. den mere plads vi har fået, røg ud. Uden nåde.
Jeg har svært ved at smide ud, men jeg gjorde det!
Der er også røget en del juletræspynt ud, som jeg har haft gemt af sentimentale grunde, men ikke har hængt på træet i mange år – så er det jo lidt fjollet at bruge plads på at gemme det.

Juledekorationer 2015 (2)

Herover ses bevis på, at solen har skinnet i dag. Klokken 11 i formiddags troede vi ikke, det ville blive lyst; klokken 13 blev det endnu mørkere og begyndte at regne og hagle. Klokken 14 skinnede solen. I bare en lille halv time, men vi nåede da at se den, hvilket man nok må være taknemmelig for i denne måned.

Jeg stod ude ved Johns arbejdsbord i garagen og lavede alle dekorationerne – holddaop, hvor er det dejligt at have fået sådan et sted at arbejde med den slags i – jeg har været vant til at stå i køkkenet, hvilket såmænd var hyggeligt nok, men sikke da et griseri, jeg kunne få lavet.

Juledekorationer 2015 (1)Juledekorationer 2015 (3)

For tre år siden var jeg i Jysk i januar. De havde en stor kasse med julelys, som var sat ned til under halv pris. Jeg forsynede mig grundigt og har nu brugt det sidste … har skrevet en mental note to self om at se, om jeg kan lave samme gode indkøb om en måneds tid. Selv om det bestemt ikke er julelys, der vælter budgettet her i huset, er det altid fedt at gøre en god handel – det gælder både i det store og i det små.
Gad vide, om jeg har nogle jyske rødder, jeg ikke kender til …

Advertisements

17 kommentarer

  1. Det er nogle rigtig flotte dekorationer, du har lavet. Dem kan I glæde jer over gennem hele julen.

    Ja det er svært at smide ud. Jeg var ved at rydde op i nogle skuffer forleden dag og fandt ,mellemlægsservietter med fuglemotiver, som min far har broderet. Jeg kommer sikkert aldrig til at bruge dem, men jeg kan altså ikke få over mit hjerte at smide dem ud.

    Så fornuftigt at købe lys i januar, når de er på tilbud. Ja måske er der lidt “krejler” gemt i dig.

    Kommentar af Stegemüller — 11. december 2015 @ 17:27

    • Hanne, måske kan du finde nogen, der kan sy broderierne ind i en taske, en iPAdtaske eller en … Det er så moderne og ser rigtig godt ud.

      Kommentar af Lene — 11. december 2015 @ 17:44

    • Nej, sådanne ting ville jeg heller ikke nænne at smide ud – måske du kan bruge Lenes ide til noget?
      Ellers kan du trøste dig med, at engang med tiden vil et museum sikkert være interesseret – håndarbejder kommer på et eller andet tidspunkt i høj kurs, hvis der er passet på dem.

      Kommentar af Ellen — 11. december 2015 @ 19:32

  2. Hvor har du gode ideer, jeg tror at når jeg går på efterløn, så vil jeg også smide ud 🙂 Indtil da håber jeg at jeg får lavet bare en dekoration til jul. Desværre kan man ikke klikke dine billeder større, så jeg kan ikke se dekorationen, du har lavet på roden, ordentligt.

    Kommentar af Lene — 11. december 2015 @ 17:46

    • Man kan heldigvis virkelig meget, når man går på efterløn, og ideer er der ingen mangel på 🙂
      Det er et dårligt billede, desværre, som nok ikke ville vinde ved at kunne blive forstørret …

      Kommentar af Ellen — 11. december 2015 @ 19:34

  3. Lene!
    Spørg først Ellen, om du downloade det ønskede billede. Hvis du må, kan du:
    “Højreklikke på billedet og vælge “gem i billedmappe (på din PC) Åbn din mappe “billeder”, højreklik på billedet og vælg eksempel. Nu kommer billedet frem og oppe i menulinien klikker du på “åbn”, vælger “paint” i den nye menulinie. Så vælger du (venstreklik) “tilpas størrelse”. I den dialogboks, der nu kommer frem, sætter du flueben i “procent”. Du behøver nu kun i “vandret” at anføre, hvor mange pct. du ønsker at forstørre billedet med. Afhængig af, hvor finkornet originalen er, kan du forstørre adskillige 100pct. For at få din forstørrelse frem venstreklikker du på “OK”. Så kan du tydeligere se detailerne på billedet (rul evt. op og ned og sideværts).
    Lad os nu gå ud fra, at du har et billede med lovlig adgang til, kan du gemme forstørrelsen på følgende måde:
    “Venstreklik oppe på “fil”, i dialogboksen vælger du “gem som”, går over på “JPEG-billede”. I den boks, der nu kommer frem, skal du huske at ændre filnavnet (flere filer må ikke have samme navn). Du kan f.eks. tilføje x2 (hvis du har forstørret 200pct.) foran “.jpg” . Klik så på “gem”. Nu har du forstørrelsen i din billedmappe og kan lukke vinduet. Nu kommer vinduet med det originale billede frem; også dette vindue lukker du nu. I din mappe vil du nu kunne se, at du har begge billederne.

    PS. Kan nogen svare mig på, at når man bruger copyright-tegnet, hvilke regler, der gælder: “Hvis det står foran navnet, er det så teksten forud, der er copyright på og hvis det står efter navnet, om det så kun er navnet, der er det på?
    Venligst,
    Magnus

    Kommentar af Domus1 — 11. december 2015 @ 20:04

    • Lene må gøre lige præcis hvad hun vil med mit billede – så længe det foregår i privat regi 🙂
      Copyrigthen mener jeg kun kan gælde i praksis, hvis man offentliggør andres arbejde som værende ens eget. Det er i hvert fald svært at kontrollere, hvad man hiver ned på egen pc 🙂
      Du forventer formentlig ikke noget svar på dit spørgsmål?

      Kommentar af Ellen — 11. december 2015 @ 21:30

      • Ellen!
        Mit spørgsmål om copyright var ikke med hentydning til dit brug af, men grundet de 2 mails, jeg fik fra Google om mit indhold på min blog. Jeg ville godt have kunnet kopiere de mails over som indlæg som begrundelse for mit ophør, men turde ikke, da de havde copy-right-tegnet før deres navn, hvilket jeg tolkede som gældende for den tekst, de havde sendt mig. Hvis det kun var deres navn, de ville have beskyttet, mener jeg at tegnet bør stå efter navnet.
        Du har ret i, at det ville være vanskeligt – om ikke umuligt – at kontrollere, hvad folk kopierer ned på egen PC (og lader bliver dér) (politianmeldelse og dommerkendelse) 🙂 Der findes vist andre metoder til at forhindre trafikken med at downloade.
        PS. Der har været rigtigt mange tilfælde, hvor jeg har haft lyst til at gemme nogle af dine underskønne motiver til nydelse på egen skærm; men undladelse deraf giver jo så blot anledning til oftere besøg på din blog.
        Venligst,
        Magnus

        Kommentar af Domus1 — 11. december 2015 @ 22:19

        • Jeg tog det nu heller ikke personligt, men jeg er da meget glad for, at du kan lide mine billeder – tak for det 🙂
          Det er vel ligegyldigt, hvor det tegn står – faktisk er det ligegyldigt, om det overhovedet står der, så vidt jeg kan tolke. Man har helt automatisk copyright på egne tekster og billeder, uanset om man sætter tegnet på eller ej.

          Kommentar af Ellen — 11. december 2015 @ 22:30

        • © er et amerikansk udtryk, her kaldes det ophavsret. https://da.wikipedia.org/wiki/Ophavsret
          du må gemme alle de billeder du vil, på egen computer, evt bruge dem som wallpaper, men ikke bruge eller uploade dem nogen steder, uden at spørge ejeren.
          Der er hellere ingen ide i, at sætte © eller navn på billeder, det synes jeg personligt skæmmer, og er nemt at fjerne.

          Kommentar af Susanne I — 12. december 2015 @ 09:19

          • Ja, det gør det selvfølgelig – altså kaldes ophavsret … det er bare så oplagt at sige copyright, fordi det er et C.
            Om det skæmmer eller ej, må være en smagssag, men at det er let at fjerne, vidste jeg ikke – jeg kan i hvert fald ikke finde ud af det (har lige prøvet), men jeg er heller ikke ligefrem en haj til den slags 😉

            Kommentar af Ellen — 12. december 2015 @ 09:35

  4. Åh, hvor kan jeg genkende det med at samle til bunke af sentimentale grunde – julepynten her i huset bør også få en gennemgang, men…..måske til næste år 😉

    Kommentar af Moster Tulle — 11. december 2015 @ 23:00

    • Hehe, det behøver du vel kun at gøre, hvis du virkelig har lyst. Meget af mit havde C lavet, da hun var lille, men hun syntes selv, at det var på tide, det røg ud.

      Kommentar af Ellen — 12. december 2015 @ 09:10

  5. Fine dekorationer, du har lavet. Jeg kan godt forstå, du nyder at kunne gå ud i et værksted og ikke stå rode i køkkenet. Det er en god ide at købe lys, når de er billige.
    Jeg kan godt få dine billeder større, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. Der findes sikkert et ord for det.
    Jeg bruger ikke mus. Aj, jeg mangler ord … Men hvis jeg bevæger to fingre væk fra hinanden på touch-pad’en, mens jeg har pilen på billedet, så bliver det større. Hvad hedder det med et elegant udtryk??

    Kommentar af Betty — 11. december 2015 @ 23:11

    • Ja – garagen er ellers Johns domæne, men lige i dette tilfælde var det godt at kunne bruge den.
      Jeg ved ikke, hvad det hedder, Betty, men jeg ved godt hvad du mener. Det samme kan man på en pc ved at holde Ctrl nede, mens man scroller. Problemet er bare, at billedet bliver grovkornet, hvilket det ikke gør, hvis man gør som Magnus forklarer.

      Kommentar af Ellen — 12. december 2015 @ 09:15

  6. @ Stegemüller. Glæden ved at eje nogen, er glæden ved at bruge det, synes jeg. Derfor har jeg lagt nogle fine gamle mellemlægsservietter mellem mine pæne tallerkener. Så får jeg også ‘hilst’ på dem af og til!

    Kommentar af Elsebeth — 12. december 2015 @ 00:54

  7. Eller, hvis de egner sig til det, kan du få lavet nogle fine sofapuder af dem, f.eks. fire sat sammen på forsiden, Stegemüller.

    Kommentar af Elsebeth — 12. december 2015 @ 00:56


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.