Hos Mommer

7. december 2015

Det stille liv

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:50
Tags: ,

IMG_4982Endelig. Overskriften kan forstås på to måder: Det er langt om længe holdt op med at blæse, og John og jeg er ikke specielt udadfarende for tiden.
Det har været smukt, blankt, køligt og stille, så vi har virkelig nydt, at sigtbarheden igen er blevet god nok til at kunne se over til den anden side af fjorden.
Jeg går og nusser med at finde steder til min julepynt, og John har været ude for at nedlægge fire grimme buske, som stod op ad gavlen ud mod vejen, og hvor vi i stedet vil anlægge et rosenbed. Desværre kan han hverken hugge eller stikke i det fast sammenfiltrede net af rødder, så vi vil omarrangere den bunke sten, der bare var smidt bag buskene, således at der bliver etableret et højbed. Vi regner med, at hvis roserne har en 30-40 cm god jord at få slået rødder i, skal de nok selv finde længere ned mellem de gamle rødder. Ellers må de nøjes med det, de får.

IMG_4994

Fuglene går til foderet – det gør musene også. Der bor to inde bag det lille trekantede hul kl. 9 til venstre for foderbeholderstangen. De virker helt forvirrede over, så meget mad der er, og det er lidt sjovt at se både fugle og mus gå rundt nede på græsset mellem hinanden og spise æbler og samle nedfaldent korn op.
Jeg har de sidste to dage haft stor lyst til at lave konfekt, men regner med, at det er alt for tidligt, når man vil lave noget med trøfler og noget andet noget med smør i. Hvis der er fløde blandet i chokoladen, kan det vel ikke engang holde sig i køleskab? Eller hvad? Det er altså irriterende, at man tvinges til at lade være med at lave noget, når nu ånden er over en.
Så ville jeg bage småkager – og manglede selvfølgelig en vigtig ingrediens til mine favoritkager, nemlig en vaniljestang. Den – og flere til – er nu i hus, men det blev for sent at bage i dag.

P1090837

Den hemmelige mandelgave kom med posten i går. Jeg pakkede den ud af papkassen og blev positivt overrasket over, hvor stor pakken var.
Men … de havde sat en etiket på, hvor der stod Den hemmelige mandelgave til voksne.
Pokkers også – jeg havde jo netop bedt om den til både børn og voksne – det var dog heldigt nok, at de havde sat den etiket på, ellers havde jeg intetanende beholdt den og Anna eller Aubie var nok blevet noget lang i ansigtet, hvis en af dem skulle være så heldig at få mandlen.
Jeg ringede til Mosehuset og fortalte om fejlleveringen. Hun beklagede meget og spurgte om det var mig, der boede ved Præstø. Ja …
“Nå, men så pakker jeg den rigtige udgave til dig og kommer med den i morgen formiddag, når jeg kører på arbejde – jeg bor på Jungshoved, så det er ikke noget problem”.
Fornem service – ingen klager herfra.

Advertisements

23 kommentarer

  1. Sikke stemningsfulde billeder. Dejligt med stille vejr og lys… mest af alt LYS! Jeg trængte gevaldigt til at det gav mere lys idag. Jeg nød gåturen. Og man kunne tage billeder!
    Her kan mus og fugle også fint hygge omkring foderet! De hoppende bevægelser afslører musene og så kommer fælden op igen.
    Excellent Mandelgaveservice. Spændende, hvad der er indeni.

    Kommentar af Anne Holtegård — 7. december 2015 @ 18:56

  2. Her kan mus og fugle fint hygge sig på foderpladsen… indtil vi opdager musen; som kommer fælden op igen!
    Stemningsfulde billeder. Hvor var det dejligt med stille vejr… OG lys! Jeg trængte til lidt sol. Jeg nød min gåtur,- og så kunne man endda også tage billeder.
    Excellent Mandelgavepakkeservice. Spændende, hvad der er indeni!!!

    Kommentar af Anne Holtegård — 7. december 2015 @ 19:07

    • Beklager, at begge dine kommentarer på uforklarlig vis havnede i mit spamfilter. WordPress lever sit eget liv indimellem …
      Ja, det var dejligt med noget lys, men jeg nyder lige så meget, at den evindelige blæst er holdt op – i det mindste for en tid.
      Fornem service, og det er så skønt for en gangs skyld selv at blive overrasket.

      Kommentar af Ellen — 7. december 2015 @ 19:34

  3. Det må være dejligt med den første jul i Den stråtækte; tænk at gå at finde steder til julepynten. Det lyder hyggeligt.

    Det bliver sikkert flot med højbedet til roserne. De finder da helt sikkert ned gennem det filtrede rodnet.

    Kommentar af Stegemüller — 7. december 2015 @ 19:31

    • Vi glæder os meget – det bliver rigtig hyggeligt.
      Vi håber, Hanne – vi håber 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. december 2015 @ 19:35

  4. Rodnettet går til med tiden og bliver til dejlig muld for dine roser. Sådan gik det i min køkkenhave, som tidligere var et vildnis af træer og buske, hvor det var umuligt at fjerne alle rødderne. Det med fløde og smør har jeg også tænkt over, så nu vil jeg igang med at google.

    Kommentar af Lone Nielsen — 7. december 2015 @ 20:45

    • Herligt at høre – jeg glæder mig allerede til at lave mit nye rosenbed 🙂
      Jeg tror det hedder nedfrysning, som Kristine skriver herunder.

      Kommentar af Ellen — 7. december 2015 @ 21:35

  5. Skønne billeder.
    Og ja, hvor er det dejligt med lidt vejrmæssig ro efter alle de forsuste og våde dage.
    Spændende med den mandelgave. Jeg plejer også at vide alt for godt hvad der er i den pakke. Heldigvis er jeg normalt ikke mandelfinder….

    Kommentar af Den Gamle Krage — 7. december 2015 @ 20:47

    • Ja, det trængte vi vist alle sammen til, det gode vejr.
      Det er så fint ikke at vide det – jeg håber bare ikke, at nogen bliver skuffet over den … vi får se 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. december 2015 @ 21:37

  6. Hvis trøfler i din optik er, smeltet chokolade blandet med fløde og “krydderier”, formet til kugler og vendt i cacao, nødder eller lign., så kan de med fordel fryses (og man kommer ikke lige til at smage på en i forbifarten, så de holder også til jul, hvis det er meningen 😂). Frys dem i lag med mad- eller bagepapir i mellem og sug luften ud inden lukning af posen, så er der ingen fugt i posen, der kan danne kondens ved optøning og “smatte”, hvad de er vendt i. Mht. smøret, så bliver det kun harsk, hvis det iltes (og udsættes for varme og lys), så hvis konfekten er chokoladeovertrukket er der ingen problemer, dog vil køleskab være en god ide. Uden chokoladeovertræk vil jeg fryse (med forbehold for detaljer, jeg ikke kender).
    Har man særlige bageregler og -politi, der checker, hvornår man bager på landet ved vandet, siden det er for sent efter kl. 17? 🍪🍩🔍🚔😜
    God fornøjelse

    Kommentar af Kristine — 7. december 2015 @ 21:12

    • Tak – det bliver fryseren – jeg var lidt usikker mht. hvordan chokolade har det med at blive frosset, men det går åbenbart.
      Det er også helt fint, at man ikke lige kan komme til at snuppe en smagsprøve 😉
      Ellen har den regel, at hun ikke gider bage småkager samtidig med, at hun laver aftensmad. Hvorfor skulle jeg stresse mig selv med det, når jeg har masser af tid til rådighed?

      Kommentar af Ellen — 7. december 2015 @ 21:41

      • Bare for en sikkerheds skyld, så jeg ikke har bragt dig i uføre 😉. Hvis (overtræks)chokoladen skal være blank og fin, så dur frysning ikke, da frysning ændrer chokoladekrystallernes struktur.

        Småkagedej UDEN bagepulver/natron kan med fordel lægges og fryses (i mindre portioner) indtil ønsket bagning, da nyligt bagte småkager smager bedst, fordi smørret bliver harsk ved opbevaring i atmosfærisk luft og stuetemperatur, samt at “småkagefordampningskoefficienten” formindskes betydeligt, selvom der er “mus” i juleforrådskammeret.

        Selv er jeg i gang med at forberede den kommende weekends marathon-julesmåkagebageri med søskende, fætre og kusiner. Mit nye påfund er, vaniljekranse uden vanilje og sukker, men med reven parmesanost og salt samt lidt chili, timian og hvidløg. Nej, de skal ikke serveres d. 24., men skal kunne akkompagnere en drink til alle de andre anledninger op til jul og gives væk i adventsgaver 3. og 4. søndag.
        Bon appetit

        Kommentar af Kristine — 7. december 2015 @ 23:45

        • Fint nok – det var nok noget i den retning, jeg frygtede …
          Det er ikke min erfaring, at smørret i småkagerne bliver harsk, når først de er bagt – jeg har da flere gange haft julebag til ind i februar. Selvfølgelig er alt lækrest, når det er nybagt, men dårlige bliver de nu heller ikke.
          De kranse lyder meget … alternative 😉

          Kommentar af Ellen — 8. december 2015 @ 09:23

  7. Nej hvor fint med sneen der daler ned over billederne.. 🙂 Kan du ikke lige smugkigge i den hemmelige pakke, jeg er SÅ nysgerrig.. 🙂

    Kommentar af Inge — 8. december 2015 @ 08:30

    • Nix! Du ved jo, hvilken kolossal jernvilje jeg er i besiddelse af 😉

      Kommentar af Ellen — 8. december 2015 @ 09:24

  8. Du bliver simpelthen nødt til at finde ud af at dyrke din egen vanilje, så er der en ting mindre at gå ned på 😉 Ja, det var en ren lise, da blæsten omsider forsvandt, og der igen blev stille.

    Kommentar af Fruen i Midten — 8. december 2015 @ 10:02

    • Hehe, jeg tror desværre, at den kamp er tabt på forhånd – selv som den lykkelige ejer af et drivhus 😉
      Ja – den kan godt blive en anelse enerverende …

      Kommentar af Ellen — 8. december 2015 @ 10:05

  9. Der er stille og stemningsfuldt på dine billeder. Dejligt.
    Jeg tror, du kan opbevare hjemmelavet konfekt i fryseren. Først troede jeg, at din for tidlig tanke, var fordi I så ville nå at spise det hele inden jul. 😉
    Får vi at vide, hvad der er i den hemmelige kalendergave? Vi (jeg) er der jo ikke … Høhø 😉

    Kommentar af Betty — 8. december 2015 @ 13:49

    • Tak – her ER bare dejligt!
      Uha, vi er skam meget disciplinerede, men det ville være ærgerligt, hvis det ikke kunne holde sig.
      Efter juleaften skal jeg nok fortælle hvad indholdet var – det er bare så skønt, at jeg heller ikke ved, hvad det er – uanset hvem der får mandlen 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. december 2015 @ 14:30

  10. Selv om jeg også bor i mit drømmehus, hedder mine yndlingssmåkager ‘Nøddevrøvl’. Den opskrift ‘sad’ Musse Bælum på i min barndomsby, og den ville hun være helt alene om. Min mor fortalte sine andre veninder i landsbyen, at hun var inviteret til ‘Nøddevrøvl’-bagning. “Endelig er der da én, der får opskriften”, sagde de til min mor. Nej, nej, dejen VAR skam lavet, da min mor ankom! Men en skønne dag var der én, der havde knækket koden – det var ‘Mandelkager’ fra Ingeborg Suhrs ‘Mad’; mandler var udskiftet med hasselnødder, der kom lidt mere kanel i, og de blev rullet ud, skåret med klejnespore og penslet med æg i stedet. Musse påstod hårdnakket (hun var født sønderjyde!), at de andres ikke var de rigtige – de bagte dem efter en forkert opskrift! Smagen var dog nøjagtig den samme. Monstro det er derfor, de hedder ‘vrøvl’ til efternavn. I mit barndomshjem var der ingen jul uden ‘vrøvl’, og heller ikke i mit. De er så gode, at jeg skal tage mig selv i nakken …

    Kommentar af Elsebeth — 9. december 2015 @ 20:03

    • Det må også være svært at have den slags fristelser liggende – og en sød historie … 🙂
      Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor nogle var så ekstremt hemmelighedsfulde hvad deres mad- eller bageopskrifter angik. Det er vist ikke så almindeligt mere – jeg kan huske en eller anden berømt kok, som til visses undren gerne gav sine opskrifter videre. På ‘hvorfor’ svarede han, at der ingen alligevel ville kunne lave det ‘rigtigt’, som han selv gjorde det – opskrift eller ej. Det er sandt – selv om 10 personer får den samme opskrift, vil der blive lavet 10 varianter af retten. Små varianter, måske, men varianter.
      Jeg har dog selv en hemmelig familieopskrift, som jeg har fået af en helt speciel person, men jeg har lovet ikke at give den videre, og så gør jeg det naturligvis heller ikke.

      Kommentar af Ellen — 9. december 2015 @ 21:11

  11. Det lyder som det man kan kalde juleforberedelser.

    Kommentar af Jørgen — 10. december 2015 @ 08:16

    • Det må man med rette kunne kalde det.

      Kommentar af Ellen — 10. december 2015 @ 09:05


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.