Hos Mommer

6. december 2015

Roser i december og livslinjevanter

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:22
Tags: , ,

AnisodonteaJeg har lært, at det ikke er ualmindeligt, at roserne blomstrer til langt hen på året, men er nu stadig ret fascineret af, at otte af de elleve rosenplanter op ad muren stadig kan have så mange blomster/knopper, som tilfældet er. De er nærmest gået i dvale, tror jeg, for de fire, jeg tog ind i går formiddags, har overhovedet ikke forandret sig siden da.
Jeg er ligeledes imponeret over den anisodontea, jeg købte i foråret, også bare blomstrer og blomstrer og blomstrer. Den skal egentlig overvintre inden døre, men den får lov at blive ude, for den fylder lige lovlig meget til at komme ind i stuerne. Så må den klare sig så godt den kan.

Roser i decemberRoser i december (1)

For mig er det bestemt ikke normalt at kunne sætte egne roser i vand i samme periode, som der er julepyntet i mit hjem – og jeg stornyder det, fordi jeg elsker roser, men af en eller anden grund ville de ikke trives på rækkehusgrunden, så efter et par forsøg opgav jeg helt.
Selv om vi har haft Gorm på besøg, og selv om det også lige nu blæser cirka en halv Gorm, Livslinjevanter (1)så står roserne et godt, nærmest ideelt, sted i forhold til Danmarks fremherskende vindretning. De står næsten helt i læ, og jeg køber altså ikke din frække bemærkning om, at de får varme fra muren, fordi det er et gammelt hus, IngeWinking smile

Der strikkes lystigt videre. Som nævnt rusker det godt i det derude, så vi bliver inden døre; som sædvanlig med ild i brændeovnen og lige om lidt med første afsnit af Vikings på afspilleren … er lidt spændt på, om det er en serie, vi gider se.

Livslinjevante nr. 1 er færdig og nr. 2 er godt på vej.
Jeg så opskriften et eller andet sted på nettet og syntes, at det var en sød ide at lade tommeludtagningen følge håndens livslinje.
De er forbedret lidt i forhold til opskriften, og næste par bliver yderligere forbedret med en ribkant forneden. Topindtagningen var helt umulig – både svær at lære udenad og ret grim, så jeg gik over til det, jeg kalder for Selbuvotter-metoden, som giver en meget pænere vantetop.
Vanter skal, efter min mening, ikke have stjerneindtagning, hverken symmetrisk eller forskudt.

Er I klar over, hvor svært det er at tage et billede af højre hånd med venstre hånd, når man ikke er venstrehåndet? Det er ikke kun, når man skal læse, at armene er for korte!
Jeg måtte holde kameraet et sted skråt bagved mit venstre øre og så ellers klikke løs, med bittesmå justeringer af retningen, i håb om bare et enkelt brugbart billede.
Jeg ville ikke bede John om at tage et billede, for det skulle bruges lige nu, og han har travlt med at etablere en tørresnor i garagen. Nu har vi opgivet at tørre tøj udenfor – det bliver jo ved og ved med at blæse.

Advertisements

20 kommentarer

  1. Det var sjovt nok for mens jeg læste, tænkte jeg på, hvordan du havde fået taget billedet. Jeg var kommet til den konklusion, at det nok var John, der stod bag, men der tog jeg altså fejl.

    Fantastiske roser – sikke en livsvilje de har. Du har ret, det er vist sjældent med egne roser sammen med julepynten.

    Kommentar af Stegemüller — 6. december 2015 @ 17:36

    • Det var heller ikke nemt at tage det billede 🙂
      Det er nok bare til der kommer en gang gedigen frost, så er de kaput …

      Kommentar af Ellen — 6. december 2015 @ 19:04

  2. Akrobat-oh-fotografen Ellen! Fin vante. Jeg begyndte på en, men stoppede. Dels vil jeg havde vindtætte handsker/luffer, dels kan jeg alligevel bedre lide en traditionel “selbu-vante”. Sådan bliver man klogere undervejs….
    Smukke roser. Haverne har holdt stand i det milde efterår, bare der har været læ. Og det har dine roser jo… Du kan da synge “En rose så jeg skyde” til jul 😉

    Kommentar af Anne Holtegård — 6. december 2015 @ 18:39

    • Ja, jeg følte mig godt nok lettere akrobatisk.
      Jeg har strikket mange selbuvotter og trængte til lidt forandring – jeg er ganske godt tilfreds, især når de bliver med ribbort.
      Den vil jeg så synge, når vi når dertil 😉

      Kommentar af Ellen — 6. december 2015 @ 19:07

  3. Ja, jeg har lige lavet en lille dekoration med havens roser, og de er som regel også på bordet nytårsaften eller senere. Der er noget ganske særligt ved dem på denne årstid.
    Inden jeg fik læst teksten om vanten, tænkte jeg, der var en sjov måde du strikkede vanter på. Jeg vil også foretrække rib i kanten.

    Kommentar af Pigen fra landet — 6. december 2015 @ 20:32

    • Der er nemlig noget specielt ved havens roser lige nu, selv om de selvfølgelig er langt talrigere og kønnere om sommeren.
      Vanten sidder ret godt, så jeg er glad for designet. Med ribkant!

      Kommentar af Ellen — 6. december 2015 @ 20:47

  4. Jeg går udfra at vanteopskriften er den fra PurlSoHo/Purlbee, der er en glimrende opskrift (især til mindre børn, da tommelfingeren bare glider ind på plads), men jeg har også “forbedret” den lidt, da jeg tager knap så mange masker ud til tommelen og til gengæld slår jeg de “manglende” masker op, når jeg sætter tommelmaskerne på hold. Ribkant er en god ide, da de ellers sidder meget løst, men ofte strikker jeg dem store og løse og filter dem og der dur rib ikke, så de får trukket en tynd elastik på indersiden ved overgangen mellem manchet og hånd. Den oprindelige aflukning er besværlig, men følger hånden godt, da der ikke er henholdsvis for lidt og for meget “hjørne” og mindre børn har nemmere ved at se, hvilken vante, der er til hvilken hånd. Jeg strikkede 16 par strl. 6-7 år i sommer, som blev givet væk i stedenfor “skrub af”-slikposer til gæsterne ved en børnefødselsdag primo november. Sundere, sjovere og besværligere, men en stor succes og de bliver ikke væk i skolen eller SFO, når de er glemt eller havnet hist eller pist, for “alle” ved, at de hjemmestrikkede tilhører en pige i 0-klasse.
    Tøj tørrer da ellers godt og hurtigt i blæsevejr, men I mangler måske stormtøjklemmer eller er det bygerne ind i mellem, der gør, at I tørrer i læ fremover?
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 6. december 2015 @ 21:27

    • Det er netop den opskrift.
      Umiddelbart ville jeg ikke turde komme en tynd elastik i af frygt for, at det skal snære, men hvis du har god erfaring med det, kan det vel ikke være tilfældet.
      Filtning læser jeg om alle vegne, men jeg har aldrig selv turdet give mig i kast med det – er det ikke svært at ramme, så det ikke bliver for småt? Har du en standardprocedure? I vaskemaskinen?
      16 par! Du godeste … respekt!
      Blæsevejr er fint, ja, men der kom med uregelmæssige, men alligevel korte, mellemrum mere eller mindre vand ned, så jeg gad ikke engang prøve.

      Kommentar af Ellen — 7. december 2015 @ 09:47

      • Elastikken er en tynd gennemsigtig (fra Tiger-butikkerne), der trækkes gennem hver 2. maske og to omgange/pinde. Spændingen justeres efter filtning og tørring.
        Strik antal masker og pinde som ellers, men på pinde et helt nr. større (altså f.eks. 4,5 fremfor 3,5). Vask på finvask 40 grader C. Hvis det ikke er filtet nok kan få eller flere minutter i tørretumbleren på høj varme give det sidste. Der er dog ubekendte faktorer: Materialevalg (uld og/eller alpacca), vaskemaskinen, men prøv med en tiltænkt damestørrelse, måske bliver den til en lille dame eller stort barn, hvis filtningen bliver for effektiv, men så ved du det og har en gave parat. Jeg har gode resultater med supersoft/højlandsuld (575 m/100 g) + fin alpacca (800 m/100 g) på pind 4,5 og to tråde Drops Alpacca (350 m/100 g) på pind 5,5, altså hver sin grundopskrift (maskeantal og pinde).
        16 par til børn nås sagtens på 2 uger i svigermors sommerhus med svigermor, da jeg strikkede hænderne, manden strikkede tomlerne og sviger hæftede ender og trak elastik. Hyggeligt fælles projekt til de ellers lidt for lange aftener (foran tv).
        God fornøjelse
        PS: Husk at rense vaskemaskinens filter efter “filtevask”.

        Kommentar af Kristine — 7. december 2015 @ 11:04

        • Tak for god vejledning.
          Hvordan i alverden har du fået din mand til at strikke? John ville hellere dø end give sig af med ‘den slags kvindeting’ 🙂

          Kommentar af Ellen — 7. december 2015 @ 12:10

          • Ung i 68, hvor rigtige mænd strikkede hønsestrik i bulgarsk bomuld, såmænd, så det lærte han af sin mormor, men de 32 tomler var også første gang 35-40 år.

            Kommentar af Kristine — 7. december 2015 @ 12:29

            • 😎 🙂

              Kommentar af Ellen — 7. december 2015 @ 13:15

  5. Jeg tror, at du har helt ret i, at roserne er gået i dvale. Selv om knopperne nok bare tørrer langsomt ind, så er det skønt at have friske, hjemmedyrkede frilandsroser i huset i december. Så er det ligemeget, hvor længe de holder.
    Dejlige luffer – det ser meget sødt ud med den livslinje strikket ind.

    Kommentar af Lene — 7. december 2015 @ 03:47

    • Jeg tror mere og mere på dvalen, selv om jeg ikke aner, om det eksisterer for roser, men nu, efter to døgn, ser de stadig 100 % ud, som da de kom ind. Normalt springer rosenknopper hurtigt ud, når de kommer i stuetemperatur og i vand.
      Ja, de er så søde og ikke mindst superhurtige at strikke – jeg kunne godt tænke mig at prøve at filte dem, som Kristine herover nævner – de må blive herligt varme, så.

      Kommentar af Ellen — 7. december 2015 @ 09:50

  6. Sikke nogle fine vanter.. Måske skulle du overveje at give roserne lidt lunt om halsen.. 😉

    Kommentar af Inge — 8. december 2015 @ 08:27

    • Går ikke – så kommer de bare ud af deres dvale 😉

      Kommentar af Ellen — 8. december 2015 @ 09:20

  7. Blæst plejer ellers nok at kunne tørre tøj 😉

    Kommentar af fiberfryd — 10. december 2015 @ 08:12

    • Ja, men ikke, når den smider vand af med uregelmæssige mellemrum 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. december 2015 @ 09:05

  8. Det er meget flot med roser i december. Her har vi stadig lavatera i blomst. Faktisk overlevede de fint under eller rettere i sneen.

    Kommentar af Jørgen — 10. december 2015 @ 08:13

    • Imponerende!

      Kommentar af Ellen — 10. december 2015 @ 09:05


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.